Folketingets Grønlandsudvalg
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 575
31. januar 2022
Grønlandsudvalget har i brev af 3. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 35
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda
Høgh-Dam (SIU).
Spørgsmål nr. 35:
”Med henvisningen til artiklen “Rystet over hændelse i supermarked: “jeg er så ked
af det”” på bt.dk den 23. december 2021 bedes
ministeren redegøre for, om man i
Danmark lovligt kan forbyde brug af det grønlandske sprog for medarbejdere,
mens de arbejder?”
Svar:
Indledningsvist noterer jeg mig, at hændelsen, som beskrevet i den artikel, som
spørgeren henviser til, er blevet håndteret af ledelsen på den omtalte virksomhed på
en pragmatisk og hensigtsmæssig måde.
Spørgsmålet relaterer sig til forskelsbehandling på baggrund af national og etnisk
oprindelse, herunder hvilke sprogkrav en arbejdsgiver kan stille til sine medarbej-
dere.
Man skal selvfølgelig altid foretage en konkret vurdering af den pågældende situa-
tion, men jeg mener som udgangspunkt ikke, at man efter forskelsbehandlingsloven
kan forbyde medarbejderne at tale et bestemt sprog, mens de arbejder. Jeg har
svært ved at se den saglige begrundelse for at forbyde medarbejderes anvendelse af
et bestemt sprog, når medarbejderen i øvrigt godt kan passe sit arbejde tilfredsstil-
lende.
Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke direkte eller indi-
rekte må forskelsbehandle en lønmodtager eller ansøgere til ledige stillinger ved
ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ar-
bejdsvilkår på grund af bl.a. national eller etnisk oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af bl.a. national
eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville
blive behandlet i en tilsvarende situation.