Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2508605_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
[email protected]
Aaja Chemnitz Larsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
3. januar 2022
J.nr. 20215200514
Grønlandsudvalget har i brev af 7. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 28
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chem-
nitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 28:
”En
nylig undersøgelse blandt politi- og anstaltsbetjente i Grønland har vist en høj
grad af PTSD og stress og dette i højere grad end deres danske kollegaer. Føres
der regelmæssig og struktureret tilsyn med arbejdsmiljøet i Grønland, og er der i så
fald særlige brancher, man er opmærksomme på?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, der oplyser
følgende:
”Arbejdstilsynet
i Grønland fører regelmæssigt tilsyn med arbejdsmiljøet i Grøn-
land.
De virksomheder, der særligt har Arbejdstilsynets opmærksomhed, er:
Virksomheder, hvor Arbejdstilsynet på baggrund af bl.a. klager og ulykker
har mistanke om, at der er problemer.
Virksomheder i udvalgte brancher, eksempelvis skoler, bygge- og anlægs-
branchen samt fiskeindustrien.
Virksomheder, som ikke har været besøgt i længere tid.
Virksomheder, der af andre grunde kan kræve særlig opmærksomhed, ek-
sempelvis på baggrund af lokalkendskab.
De logistiske rammer for tilsyn i Grønland omfatter bl.a. relativt store afstande og
til tider usikre vejrforhold. Derfor vælger Arbejdstilsynet i Grønland ofte virksom-
heder til tilsyn ud fra et samlet hensyn til logistik, vurdering af potentielle arbejds-
miljøproblemer og en hensigtsmæssig anvendelse af Arbejdstilsynets ressourcer.”
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om tilsyn med arbejdsmiljøet i Grønland, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2