Grønlandsudvalget (GRU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 147

En del borgere, som er født i Grønland eller har valgt at arbejde mange år i Grønland, vælger at flytte til Danmark, når de pensioneres. Der er forskel på retten til folkepension afhængig af, om man har arbejdet i Danmark eller Grønland. Når man har arbejdet i Grønland, så kan man modtage grundbeløbet på folkepensionen, men ikke få ventepension eller udskudt pension, fordi man har været længere tid på arbejdsmarkedet end den gængse pensionsalder. Det er ellers til gavn for det grønlandske samfund, at vores borgere er længere på arbejdsmarkedet. Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere, som har arbejdet i Grønland og har valgt at flytte til Danmark i forbindelse med deres pension, stilles ringere end andre danske statsborgere, hvad angår ventepension ved udskudt pension og vil ministeren arbejde på, at ændre bekendtgørelsen?
Dato: 20-09-2022
Status: Ikke besvaret
Emne: erhverv og arbejdsmarked

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 20-09-2022
Modtaget: 20-09-2022
Omdelt: 20-09-2022

Spm. om ministeren vil arbejde på, at ændre bekendtgørelsen, jf., forskel på retten til folkepension afhængig af, om man har arbejdet i Danmark eller Grønland, til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version