Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2631216_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5742
Den 3. oktober 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Grønlandsudvalget har stillet til mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. september 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget
”På nuværende tidspunkt er der begrænsninger ved afsendelse af animalske fødevarer fra Grønland til
Danmark. Denne begrænsning indebærer, at man som privatperson højest må sende 5 kg. animalske fø-
devarer pr. pakke. Dette på trods af, at den tilladte sendemængde er 30 kg. pr. modtager i Danmark. Be-
grænsningen fremstår unødvendig, og pålægger borgerne en unødig begrænsning og erhvervsdrivende et
unødigt arbejde. Agter ministeren at fjerne begrænsningen på pakker med animalske fødevarer, der sen-
des fra Grønland til Danmark?
Svar
Det er korrekt, at der er begrænsninger ved afsendelse af animalske fødevarer fra Grønland til Danmark.
Privatpersoner må sende pakker med animalske fødevarer på maksimalt 10 kg. pr. pakke. Der er ingen
mængdebegrænsning for pakker med rensede ferske fisk samt tilberedte eller forarbejdede fiskevarer.
Begrænsningerne ved afsendelse af animalske fødevarer er fastsat af EU, og mængdebegrænsningen er
forhøjet fra 2 til 10 kg. for Grønland og Færøerne, sammenlignet med andre ikke-EU lande (tredjelande).
Ud over de forhøjede mængdebegrænsninger, er der i Danmark indført regler om bl.a. samsending, som
samlet sikrer den størst mulige fleksibilitet, i forhold til at kunne indføre animalske fødevarer fra Grøn-
land til Danmark. Det er ikke muligt fra dansk side at ændre eller ophæve de begrænsninger, der er
fastsat af EU.
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at de forhøjede mængdebegrænsninger for Grønland og Færøerne
sammen med de danske regler om bl.a. samsending, giver de bedst mulige betingelser for afsendelse af
animalske fødevarer fra Grønland til Danmark, inden for de rammer der er fastsat af EU.
Rasmus Prehn
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk