Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2622510_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) har den 22. august 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 141, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 141:
Grønlands kystlinje er lang og forsvarets skibe skal dække et stort om-
råde. Nogle områder er mere befolket og der kan være mere aktivitet
med f.eks. krydstogtsskibe. Hvordan er fordelingen af forsvarets skibe i
grønlandsk farvand prioriteret og hvordan vil der fremadrettet blive
prioriteret ift. synlighed og opgaveløsning, herunder SAR operationer
og suverænitetshåndhævelse? Hvordan vil forsvaret dække områder på
Grønlands kyst, som sjældent besejles af forsvarets skibe?
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Forsvarskommandoen. Forsvarskommandoen oplyser følgende:
”Forsvarets
skibe fordeles og indsættes i grønlandsk farvand med hen-
blik på at varetage en bred vifte af opgaver, herunder suverænitets-
hævdelse, eftersøgnings- og redningsoperationer, havmiljøovervåg-
ning, søopmåling, støtte til forskning mv.
Forsvarets skibe prioriteres indsat under hensyntagen til den beskrevne
opgaveløsning, men har typisk størst tilstedeværelse langs Grønlands
vestkyst, hvor aktivitetsniveauet er højest.
I tillæg til skibene råder Forsvaret også over helikoptere og fly, ligesom
der i stadigt stigende grad anvendes satellitter i opgaveløsningen.
Indsættelsen bliver løbende justeret ud fra den konkrete situation,
hvilket også fremadrettet vil udgøre grundlaget for eventuelle justerin-
ger i prioriteringen af opgaveløsningen.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. september 2022
TIDN
2022/006227
433613
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1