Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2624286_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 4510
Doknr.
611248
Dato
19-09-2022
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 138 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 138:
En ældre navnelov gælder fortsat i Grønland og er en udfordring ved f.eks.
navngivning og navneændring. I Danmark er navneloven opdateret flere
gange. Hvornår agter ministeren at opdatere navneloven i Grønland og hvad er
årsagen til, at dette endnu ikke er sket, så mange år efter, den danske
navnelov er opdateret?
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at reguleringen af navneområdet i Grønland er
betragteligt ældre end i Danmark.
Jeg kan oplyse, at indtil den 1. april 2006 var navneområdet i Danmark
reguleret ved lov om personnavne. Denne lov blev sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 549 af 21. august 1986 om ikrafttræden for Grønland af lov om
personnavne.
Den 1. april 2006 trådte navneloven i kraft for Danmark og afløste lov om
personnavne. Efter lovens § 32 gælder loven ikke for Grønland, men den kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Jeg ved, at Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i
Grønland i 2015 rettede henvendelse til ministeriet og anmodede om, at
navneloven blev sat i kraft for Grønland.
Efter møder og korrespondance om sagen anmodede ministeriet den 24. juni
2016 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke om at tage
stilling til nogle punkter i den kommende anordning om ikrafttræden for
Grønland af navneloven.
Det drejede sig for det første om ikraftsættelsen af lovens §§ 2 og 3, hvoraf det
fremgår, at efternavne, der i Danmark bæres af mere end 2.000 personer, ikke
er beskyttede og derfor kan tages af enhver, mens efternavne, der i Danmark
bæres af 2.000 personer eller færre, er beskyttede og derfor ikke kan tages af
enhver.
1
 GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvornår ministeren agter at opdatere navneloven i Grønland og om årsagen til, at dette endnu ikke er sket, så mange år efter, den danske navnelov er opdateret, til social- og ældreministeren
2624286_0002.png
Videre drejede det sig om godkendelse af nye fornavne, der i Danmark
varetages af personregisterførerne og Familieretshuset, mens det fremgår af
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om personnavne, at der
nedsættes et sagkyndigt udvalg, der afgør om fornavne af grønlandsk
oprindelse kan godkendes. På den baggrund er Personnavneudvalget, der
hører under Grønlands Sprogsekretariat (Oqaasileriffik), blevet nedsat. Det
skal afklares, om denne ordning ønskes videreført.
Endelig drejede det sig om, at efter navneloven er ansøgning om
navneændring pålagt et gebyr. Det skal derfor afklares om navneændring i
Grønland vil skulle gebyrpålægges, og i så fald hvordan en sådan
gebyrordning skal etableres og administreres.
Jeg er bekendt med, at ministeriet siden da har været i dialog med
Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke om sagen, men at
der imidlertid ikke er modtaget tilbagemelding fra departementet på de nævnte
problemstillinger. Departementet har oplyst, at der er nedsat et udvalg med
henblik på at overveje behov for tilpasning af navneloven ved ikraftsættelsen af
den for Grønland. Udvalget har endnu ikke færdiggjort sit arbejde men
forventer nu at kunne gøre dette inden udgangen af året.
Det er derfor desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte
navneloven i kraft for Grønland.
Afslutningsvist skal jeg understrege, at ministeriet naturligvis fortsat gerne
arbejder for, at navneloven hurtigst muligt sættes i kraft for Grønland.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
[Her anføres bilagsnummer og -titel for hvert vedlagt bilag, adskilt med linjeskift.]
2