Transportministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
23. november 2021
2021-3299
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 3. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam
(SIU).
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren forklare, hvorfor Politiet i Grønland kategoriserer
el-løbehjul som knallerter, som det ikke er tilladt at køre på i Grøn-
land og ikke som el-cykler med deraf følgende retningslinjer for
brug af hjelm, bremser etc.? Eller vil ministeren tage initiativ til, at
der udarbejdes specifikke regler for kørsel på el-løbehjul i Grøn-
land, således det bliver muligt at køre på el-løbehjul i Grønland?
Svar:
§ 2 i den grønlandske færdselslov indeholder en række definitio-
ner, som har betydning i forhold til anvendelsen af loven. Et mo-
tordrevet køretøj defineres som et køretøj forsynet med motor som
drivkraft. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor,
motorredskab, knallert og snescooter.
Et motoriseret løbehjul (el-løbehjul) er i henhold til den grønland-
ske færdselslov omfattet af definitionen af motordrevet køretøj, da
løbehjulet er forsynet med motor som drivkraft.
Et motoriseret løbehjul vil efter sin indretning oftest minde om en
knallert. På grund af køretøjets indretning vil det dog sjældent op-
fylde de tekniske krav til indretningen af en knallert, hvorfor det
ikke er lovligt at anvende køretøjet på færdselslovens område i
Grønland.
Ovenstående kategorisering af motoriseret løbehjul er den samme
som i Danmark. Det er således også udgangspunktet efter den dan-
ske færdselslov, at motoriseret løbehjul ikke lovligt kan anvendes
på grund af dets typiske indretning.