Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 2977
ANA
23. juni 2022
GRU alm. del – svar på spørgsmål 105 fra Aaja Chemnitz
Larsen stillet den 30. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ifølge ministerens svar på GRU alm. del – spm. 22 af 16. december 2021
er der ikke bygge- eller anlægsaktiviteter på Thule Air Base, og det var ikke
er nært forestående på daværende tidspunkt. De amerikanske
myndigheder har imidlertid netop bekræftet, at der er planer om en
opgradering af basen. Vil ministeren redegøre for, hvad ministeriet ved
om disse opgraderingsplaner, herunder om opgraderingsplanerne
involverer et forsvar mod hypersoniske missiler? Hvad kan ministeren
ellers oplyse af interesse i sagen?
Svar
I mit svar på GRU alm del spørgsmål 22 af 16. december 2021 fremførte
jeg, at ”(d)e amerikanske myndigheder har oplyst, at markedsanalysen for
indeværende ikke har resulteret i konkrete udbud, og har således ikke
afstedkommet bygge- eller anlægsaktiviteter på basen. Fra amerikansk side,
forventes det heller ikke at være nært forestående.”
Regeringen og Naalakkersuisut har i fællesskab en løbende tæt og fortrolig
dialog med USA om brugen og udviklingen af Pituffik. Det sker bl.a. i regi
af det såkaldte Permanente Udvalg, der senest mødtes i april 2022.
Danmark, Grønland og USA drøfter her bl.a. den sikkerhedspolitiske
situation og Pituffiks rolle i den nordamerikanske og transatlantiske
sikkerhed. Parterne drøfter også spørgsmål vedr. service-, bygge- og
anlægsaktiviteter på basen.