Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2599373_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. juni 2022
Nordatlantkontoret
Malene Brixen Lynggaard
Jensen
2022-0032/09-0188
2467095
Besvarelse af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 110 (Alm. del), som Folketin-
gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Mattias Tesfaye
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, hvornår de grønlandske anstalters it-systemer kommer på niveau med de danske, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ifølge spørgerens oplysninger oplever anstalterne i Grønland et
efterslæb på it-området og vil gerne have samme standard på
dette områder, som man har i Danmark. Kan ministeren oplyse,
om og hvornår de grønlandske anstalters it-systemer kommer på
niveau med de danske?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis henvise
til Justitsministeriets besvarelse af 28. januar 2022 af spørgsmål
nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg, hvoraf det
blandt andet fremgår, at Direktoratet for Kriminalforsorgen
sammen med Kriminalforsorgen i Grønland havde iværksat en
indledende afdækning af grundlaget for at gennemføre en gene-
rel forbedring af it-understøttelsen af Kriminalforsorgen i Grøn-
land.
Kriminalforsorgen har i april 2022 på baggrund af den indle-
dende afdækning besluttet at iværksætte aktiviteter med henblik
på at forbedre udnyttelsen af den eksisterende it-understøttelse i
Grønland, hvilket blandt andet omfatter kompetenceudvikling
af en række medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland. Kri-
minalforsorgen har desuden iværksat en analyse af de mulige
fremtidige scenarier for den fortsatte drift af Kriminalforsorgen
i Grønlands systemportefølje og underliggende infrastruktur.
Det er imidlertid ikke muligt blot at tilvejebringe samme tekno-
logiske platform i Grønland som i Danmark, hvilket skyldes
flere forhold, bl.a. at retsgrundlaget ikke er ens. Hertil kommer,
at en it-understøttelse af Kriminalforsorgen i Grønland på ni-
veau med it-understøttelsen af Kriminalforsorgen i Danmark vil
være forbundet med en række uafklarede komplekse problem-
stillinger som følge af forhold som f.eks. grønlandsk infrastruk-
tur samt mulighederne for rekruttering og kompetenceudvik-
ling. Som følge heraf må det forventes, at en it-understøttelse af
Kriminalforsorgen i Grønland på niveau med it-understøttelsen
i Danmark vil indebære en betydelig meromkostning.”
Side 2/2