Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2602259_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3661
Doknr.
587051
Dato
29-06-2022
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 2. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
108 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 108:
”I
Databeskyttelsesforordningen artikel 16 og 18 fremgår det, at den
registrerede borger har ret til at få urigtige oplysninger om sig selv berigtiget af
den dataansvarlige. Ifølge den netop publicerede rapport ”Anbragte
grønlandske børn i Danmark” fra VIVE fremgår det, at sager ikke berigtiges,
når borgeren henvender sig. Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne lever
op til kravene i databeskyttelsesforordningen, således at vurderinger der
bestrides af borgeren, bliver berigtiget?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til retten til berigtigelse af urigtige
personoplysninger.
Jeg kan henvise til mit tidligere svar på SOU alm. del spm. 374, jf. vedlagte
bilag 1, hvor reglerne i databeskyttelsesforordningen om at få urigtige
oplysninger berigtiget beskrives. I svaret beskrives endvidere reglerne om
partsaktindsigt efter forvaltningsloven samt myndigheders pligt til efter
forvaltningsloven at gøre sagens parter bekendt med oplysninger om sagens
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som er til ugunst for parten
og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, når parten ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af disse oplysninger.
I forlængelse af mit tidligere svar på SOU alm. del spm. 374, vil jeg gerne
understrege, at kommunerne har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt
omfang, inden der træffes afgørelse om eksempelvis anbringelse uden for
hjemmet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
endeligt svar på spm. 374
1