Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2601388_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. juni 2022
J nr.
2022 - 1483
Grønlandsudvalget har d. 31. maj 2022 stillet mig følgende spørgsmål 107 alm.
del, som jeg hermed vil besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja
Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål 107
Søkortene over Grønland er i gang med at blive digitaliserede og opdate-
rede. Som det også fremgår af hensigtserklæringen mellem Geodatasty-
relsen og Grønlands Selvstyre af 2017, så er adgangen til opdaterede sø-
kort af stor vigtighed for den grønlandske befolkning, som har mange sej-
lere, både privat og i erhvervene. Men rettighederne til søkortene er for
dyre for mellemleverandører at købe og sælge videre til befolkningen med
den nuværende prisstruktur. Vil ministeren undersøge mulighederne for at
sikre, at de opdaterede søkort i Grønland kommer det grønlandske sam-
fund til gode mere bredt?
Svar
Adgangen til opdaterede søkort for Grønland, er af stor vigtighed for
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). Handlemulighederne er
dog indskrænket af, at søkortene sælges af private virksomheder. Derud-
over er der begrænset efterspørgsel på søkortene i Grønland, hvorfor pri-
serne naturligt bliver højere end andre steder fx i sammenligning med sø-
kort i Danmark, der følger samme prissætningssystem.
Jeg har anmodet Geodatastyrelsen (GST), der er ansvarlig myndighed for
søopmåling og søkortlægning i Grønland, redegøre for prissætningen på
søkort for borgere i Grønland. Styrelsen har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”GST kan konstatere, at de private virksomheders priser for navigations-
produkter i Grønland generelt varierer fra priser på omkring ca. 245 kro-
ner og op til adskillige tusinde kroner.
GST modtager enten 80 eller 122 danske kroner (2021-niveau) hver gang
en privat virksomhed, der har indgået en licensaftale med GST, sælger et
afledt produkt til en forbruger. GST sætter prisen ud fra de gældende vej-
ledninger for prisfastsættelse i staten.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om mulighederne for at sikre, at de opdaterede søkort i Grønland kommer det grønlandske samfund til gode mere bredt, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2601388_0002.png
Ifølge Finansministeriets Budgetvejledning 2021 skal priser ved salg af
varer og ydelser fastsættes således, at omkostningerne dækkes. Jf. BEK
nr. 1405 af 30/11/2018 § 2, stk. 3 har GST hjemmel til at sælge søkort
med nedsat brugerbetaling. Denne undtagelse benytter GST sig af i den
nuværende prissætning, hvorfor salget af produkter ikke dækker samtlige
af GST’s omkostninger på området. Produktion af både papir og elektroni-
ske søkort er fortsat finansieret via brugerbetaling.
Jf. 2009-aftalen med Selvstyret arbejder GST frem mod 2026 for en total-
dækning af det meste af Grønlands vestkyst (Fra Kap Farvel – Upernavik)
med moderne søkortdækning. Med udgivelsen af de nye basis ENC, som
blev påbegyndt i 2021, vil hele området allerede i 2023 være dækket med
elektroniske søkort (baseret på moderne mulitibeam-opmåling), men en-
delige fulde ENC samt papirkort vil først blive færdiggjort efterfølgende.
Basis-ENC’erne betyder, at skibe, som er omfattet af SOLAS konventio-
nen, dvs. internationale passagerskibe og ikke-passagerskibe over 500
tons, i praksis al større kommerciel skibstrafik, i løbet af 1-2 år vil have en
god dækning med søkort på Vestkysten af Grønland.
For fritidssejlere, herunder små fiskere og fangere, er situationen en an-
den, da disse ikke er underlagt krav om navigationsudstyr tilsvarende
større skibe.
For at imødekomme fritidsmarkedets behov for navigationsprodukter, her-
under de mindre fiskerierhverv, har GST udarbejdet en generel licenskon-
trakt, så private virksomheder har mulighed for at producere, videresælge
og distribuere egne afledte produkter, der er baseret på eller inkorporerer
GST’s søkort. Eksempler på private firmaer, der har en aftale med GST
er; Eniro, Garmin Navionics, Wärtsila Voyage Limited, Mapmedia, Ocean-
wise.
Der er således ikke en enkelt og hurtig løsning, som kan medvirke til at
sikre, at de opdaterede søkort i Grønland bliver mere lettilgængelige for
borgere i Grønland. GST påbegynder en undersøgelse af, om der er mu-
ligheder for at sikre, at de opdaterede søkort i Grønland kan komme det
grønlandske samfund til gode mere bredt.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2