GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor der er forskel på grønlandsk og færøsk pas, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2022

Sikkerhedskontor I

Ida Elise Tommerup

2022-0032/09-0185

2462374

Besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del), som Folketin-

gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Mattias Tesfaye

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor der er forskel på grønlandsk og færøsk pas, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er forskel på grøn-

landsk og færøsk pas? Et færøsk pas adskiller sig f.eks. ved at

være i en anden farve end det danske og det grønlandske, der-

udover indeholder det færøske pas oplysninger om, at personen

både har færøsk og dansk statsborgerskab. På Færøerne kan bor-

gerne, ligesom i Grønland, selv vælge, om de vil have et pas fra

deres hjemland eller fra Danmark. Vil ministeren oplyse, hvor

mange på Færøerne der vælger det færøske pas? Er det muligt

at få et grønlandsk pas, hvor der står, at man har grønlandsk og

dansk statsborgerskab?”

Svar

Justitsministeriet lægger til grund, at når der i spørgsmålet spørges til

”statsborgerskab”, så menes der ”nationalitet”, idet grundlovens § 1 fastslår,

at det danske rige udgør én forfatningsretlig enhed.

For så vidt angår forskellen på grønlandsk og færøsk pas kan Justitsministe-

riet oplyse, at lovbekendtgørelse nr. 17 af 19. januar 2017 om pas til danske

statsborgere mv. (pasloven) gælder direkte for Grønland, jf. lovens § 8. Pas-

loven er ved kongelig anordning sat i kraft for Færøerne, jf. anordningsbe-

kendtgørelse nr. 1196 af 10. november 2017 for Færøerne af lov om pas til

danske statsborgere m.v.

For Færøerne er nationalitetsangivelsen i pas reguleret ved lov nr. 137 af 23.

marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Det fremgår af lovens § 10, stk. 1,

at nationaliteten i færøske pas anføres som både ”dansk” og ”færøsk”, jf.

også udtalelsen fra Rigspolitiet nedenfor. En lignende bestemmelse findes

hverken i pasloven eller lov nr. 473 af 6. december 2009 om Grønlands

Selvstyre, hvorfor der ikke på samme måde er hjemmel til, at nationaliteten

i grønlandske pas kan anføres som både ”dansk” og ”grønlandsk”.

Det bemærkes, at såvel Grønland som Færøerne kan overtage pasområdet,

og at henholdsvis de grønlandske og færøske myndigheder herved vil kunne

få kompetence til at fastsætte regler om udstedelse af pas til danske stats-

borgere, som er hjemmehørende i Grønland og på Færøerne samt til at ad-

ministrere sagsområdet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

Side 2/4

GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor der er forskel på grønlandsk og færøsk pas, til justitsministeren

”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at man i Grønland og

på Færøerne kan få udstedt et dansk og henholdsvis grønlandsk

eller færøsk pas, og at der er valgfrihed herom, hvis man bor i

Grønland eller på Færøerne. Der har i en årrække været forskel

på det færøske og det grønlandske pas. Det drejer sig bl.a. om

farven på passene, hvor det færøske pas er grønt, mens det grøn-

landske pas er såkaldt ”rødbedefarvet” ligesom det danske pas.

Angivelsen af nationalitet er ligeledes forskellig, idet nationali-

teten i færøske pas anføres som både ”dansk” og ”færøsk”, mens

nationaliteten i grønlandske pas alene angives som ”dansk”.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

en udtalelse fra Færøernes Politi og Grønlands Politi.

Færøernes Politi har oplyst, at udstedelsen af færøsk nationali-

tetspas er reguleret i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes

Hjemmestyre, hvoraf følgende fremgår af § 10, stk. 1, om angi-

velsen af nationalitet i færøske pas:

§ 10.

I et paa Færøerne for en Færing udstedt Pas og Nationa-

litetsbevis indføjes: »Føroyingur« og »Føroyar« efter Ordene

»Dansk« og »Danmark«. Som Færing anses den, der har dansk

Statsborgerret og er hjemmehørende paa Færøerne.

Grønlands Politi oplyser, at pasområdet ikke er hjemtaget af

Grønlands Selvstyre, hvorfor der gælder de samme regler for

grønlandske pas, som der gør for danske pas i det omfang, de

danske regler er sat i kraft i Grønland.

Rigspolitiet har i forbindelse med udarbejdelsen af udbuds-

materiale fra den seneste kontraktindgåelse om produktion af

pas fra 2020 udarbejdet en oversigt over antal udstedte færøske

pas i perioden 2015-2019. Af oversigten fremgår det, at der i

perioden 2015-2019 blev udstedt i alt 3.651 færøske pas.

Nedenstående tabel viser antallet af udstedte færøske nationali-

tetspas fordelt på de enkelte måneder i perioden 2015-2019:

Side 3/4

GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor der er forskel på grønlandsk og færøsk pas, til justitsministeren

Rigspolitiet skal bemærke, at der ved udtrækket ikke er taget

højde for, at en færing kan have fået udstedt mere end et pas i

perioden.

Det bemærkes, at ovenstående statistiske oplysninger er udtryk

for historisk data, som derfor ikke nødvendigvis vil afspejle den

nuværende pasproduktion. Det er dog Rigspolitiets vurdering, at

oplysninger om udstedelse af pas i perioden 2015-2019 generelt

er mere retvisende end for perioden 2020-2022, idet der generelt

blev udstedt færre pas end normalt under corona-pandemien

som følge af bl.a. rejserestriktioner.

Det bemærkes videre, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af op-

lysninger om, hvor mange færinger, der vælger at få udstedt et

færøsk pas. Tilvejebringelsen af sådanne oplysninger vil inde-

bære et ressourcekrævende dataudtræk fra pasregistret og efter-

følgende analyse af tallene. Rigspolitiet har af ressourcemæs-

sige årsager ikke mulighed for at igangsætte en sådan analyse i

lyset af de øvrige prioriterede politiske indsatser og initiativer i

politiet. Hertil kommer, at det er Rigspolitiet vurdering, at et så-

dant dataudtræk ikke vil være mere retvisende, idet der som

nævnt ovenfor i perioden 2020-2022 blev udstedt færre pas.”

Side 4/4