Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del
Offentligt
2485980_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7403
Doknr.
487337
Dato
24-11-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 27. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren oplyse, om arbejdet med at udvikle materiale til de øvrige
kategorier, som f.eks. Manu 1-2 år og Manu 3-4 år, er iværksat eller forventes
iværksat og herunder om arbejdet med at udvikle materiale vedrørende en
styrkelse af forældrekompetencer er sket efter en særlig prioritering, og i så
fald hvilken? Der henvises til svar på GRU alm. del
spm. 121 (folketingsåret
2020-21).”
Svar:
Spørgsmålet refererer til besvarelse af GRU alm. del
spm. 121 om det
grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn
og unge i Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer, hvoraf en
række af dem er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en række af
dem er initiativer, som Grønland alene står for. GRU alm. del
spm. 121 blev
derfor besvaret med bidrag fra Grønland. Det opfølgende GRU alm. del spm.
10 kræver derfor ligeledes bidrag fra Grønland.
Departementet for Børn, Unge og Familier oplyser:
”Til
spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med at udvikle materialet til de øvrige
kategorier, som f.eks. MANU 1-2 år og MANU 3-4 år, er iværksat eller
forventes iværksat, kan det oplyses, at Paarisa i Socialstyrelsen Grønland
inden igangsættelsen af det grønlandsk-danske samarbejde har udviklet
materiale til MANU 1-2 år og MANU 3-4 år. Dette er MANU materiale, der
henvender sig til alle familier i Grønland. Udviklingen af materialet er sket i
samarbejde med forskellige tværfaglige arbejdsgrupper.
Til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med at udvikle materiale omhandlende
en styrkelse af forældrekompetencer er sket efter en særlig prioritering, forstås
spørgsmålet således, at der henvises til MANU materialet. MANU 5-6 år er
prioriteret i det grønlandsk-danske samarbejde for at udvide MANU til også at
omfatte denne aldersgruppe. Derudover er det prioriteret at styrke
forældrekompetencerne hos udsatte forældre i det grønlandske-danske
samarbejde via udviklingen at et særligt kursusforløb målrettet udsatte
forældre. Her er tiden fra graviditet til barnet er tre år prioriteret, da de første
1000 dage af barnets liv har stor betydning for barnets livslange sundhed og
mulighed for at udvikle sig.
1
GRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om styrkelse af forældrekompetencer, til social- og ældreministeren
2485980_0002.png
Der er ligeledes prioriteret midler til at ansætte en koordinator i kommunerne til
Tidlig Indsats, der blandt andet kan understøtte, at de udsatte familier
modtager et kursusforløb gennem MANU.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2