Vil ministeren iværksætte, at man i Grønlands Politi begynder at kategorisere anmeldelser om seksualforbrydelser således, at det tydeligt fremgår, hvorvidt anmeldelsen af en seksualforbrydelse er sket på et barn under 12 år, på et barn mellem 12 og 15 år eller på et barn mellem 15 og 17 år? Der henvises til, at samleje med et barn under 12 år altid defineres som voldtægt, og at det ikke fremgår tydeligt af Grønlands Politis årsstatistik, hvorvidt anmeldelser af seksualforbrydelser, herunder blufærdighedskrænkelser og øvrige sædelighedsforbrydelser mv., er sket på et barn mellem 15 og 17 år. En tydeligere kategorisering af seksualforbrydelser vil sikre en mere målrettet indsats på det sociale område og følge den overordnede samfundsmæssige betragtning om, at seksualforbrydelser begået mod børn er særligt grove forbrydelser, hvorfor det dermed bør fremgår klarere af det tilgængelige statistik på området, hvor gamle ofrene er. Det skal derudover nævnes, at man ifølge FNs børnekonvention betragtes som et barn indtil man fylder 18 år.
Dato: 06-10-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
politi og retsvæsen