Granskningsudvalget 2021-22
GRA Alm.del
Offentligt
2528560_0001.png
Folketinget
Granskningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. februar 2022
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2022-0032/50-0009
Dok.:
2296855
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Gransknings-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketingets
Granskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2022.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRA, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om genskabelse af slettede mails i Skattesagskommissionen.
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg:
”Hvis
der måtte være ønske om at iværksætte en undersøgelse
af genskabelse af slettede mails i Skattesagskommissionen, jf.
kommissionsformandens udtalelser herom, hvordan mener mi-
nisteren så, at dette mere formelt kunne gribes an?”
Svar
:
Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen om behandling af
Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag (Skattesagskom-
missionen) blev nedsat den 12. marts 2012 og afgav sin beretning til justits-
ministeren den 3. november 2014. Kommissionen afsluttede dermed sit ar-
bejde og er ophørt med at eksistere som myndighed.
Hvis kommissionen skal genoptage sit arbejde med henblik på at inddrage
eventuelle genskabte e-mails i kommissionens arbejde, vil kommissionen
skulle gennedsættes efter reglerne om nedsættelse af undersøgelseskommis-
sioner i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Det bemærkes for en ordens skyld, at en gennedsættelse af en undersøgel-
seskommission med samme sammensætning som den oprindelige kommis-
sion i givet fald vil forudsætte, at de pågældende er indstillede på at påtage
sig hvervet.
Det kan i den forbindelse oplyses, at den daværende justitsminister den 4.
juli 2018 gennedsatte Tibetkommissionen under henvisning til, at der var
behov for at få afklaret den tvivl, der havde været rejst om grundlaget for
Tibetkommissionens konklusioner, herunder vedrørende kommissionens
adgang til materiale.
Justitsministeriet har for så vidt angår dette spørgsmål til brug for besvarel-
sen indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”Den 3. november 2014 afgav Skattesagskommissionen beret-
ning.
Af Skattesagskommissionens beretning fremgår følgende om
backup-undersøgelser på side 27:
”I brev af 3. maj 2012 oplyste Koncerncentret:
Side 2/3
GRA, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om genskabelse af slettede mails i Skattesagskommissionen.
”Den 7. december
2011, samme dag som skattemini-
steren offentliggjorde, at Skattesagskommissionen
skulle nedsættes, blev der bestilt en totalbackup af
alle data i ministeriets Exchange mailserver miljø.
Backup’en er lagt i en separat lukket kuvert i et aflåst
brandsikret skab
i kælderen i Koncerncentret.”
Den 19. juni 2012 afhentede kommissionen dele af
materialet. Efterfølgende har kommissionen modta-
get yderligere materiale herfra. I alt har kommissio-
nen fået mailboksoplysninger for 17 personer.”
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Udviklings-
og Forenklingsstyrelsen (UFST) har
vurderet mulighederne for at identificere relevante e-
mails for perioden juni 2010 til september 2011, som
var omfattet af Skattesagskommissionens undersø-
gelse, og som ikke måtte være udleveret til kommis-
sionen til brug for undersøgelsen. UFST har specifikt
vurderet muligheden for at foretage genskabelse af
slettede mails afsendt eller modtaget i undersøgelses-
perioden.
Første udlevering fra daværende SKAT til Skatte-
sagskommission blev lavet efter marts 2012. Udleve-
ringen af maildata var baseret på den originale backup
fra d. 5./6. december 2011. Der blev foretaget gen-
dannelse af hver enkelt database fra backuppen, hvor
de enkelte relevante medarbejderes postkasse lå - og
fra disse gendannede databaser blev udtrækkene fore-
taget. Udtrækkene indeholder hele postkasser (dvs.
indbakke, slettet post, sendt post osv.), og der er der-
med ingen filtrering foretaget.
Det bemærkes, at ’slettede mails’, som er slettet
fra
mappen ’slettet post’ af medarbejderne selv, ikke var
omfattet i udtrækkene. På daværende tidspunkt blev
’slettede mails’ gemt i 30 dage, hvorefter de blev slet-
tet uigenkaldeligt, og disse kan derfor ikke genska-
bes.”
Side 3/3