Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2503637_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2021
Sikkerhedskontor II
Sidsel Heissel Nørløv
2021-0035-0251
2163572
UDKAST TIL TALE
til brug for justitsministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål C og I
fra Folketingets Forsvarsudvalg den 15. december 2021 kl. 14.00
Samrådsspørgsmål C:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag man vil iværksætte for at sikre,
at al Systematics eksport af våbensystemer til Emiraterne indstilles øjeblik-
keligt, mens Rigspolitiets undersøgelse af sagen om Systematics omgåelse
af våbeneksportforbuddet pågår? Ministeren bedes desuden redegøre for,
om andre danske virksomheder gør brug af lignende metoder for at fast-
holde våbeneksport til Emiraterne og/eller Saudi-Arabien på trods af vå-
beneksportforbuddet, og hvad Danmark kan gøre for at slå hårdt ned på det.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Eva Flyvholm (EL).
Samrådsspørgsmål I:
”Ifølge DanWatch, TV2 og Lighthouse har det danske firma Systematics si-
den 2018 omgået den våbenembargo, Danmark indførte mod De Forenede
Arabiske Emirater i november samme år. Ved at eksportere militær software
via et datterselskab i Storbritanien, mener flere eksperter, at Danmarks vå-
benembargo mod De Forenede Arabiske Emirater er brudt. Vil ministrene
redegøre for, hvordan det danske firma Systematics har kunnet søge ek-
sporttilladelser gennem et britisk datterselskab, og dermed undgå den vå-
benembargo, der i 2018 indførtes mod De Forenede Arabiske Emirater,
uden at de danske myndigheder har grebet ind for at forsvare våbenembar-
goen, som udenrigsministeren og erhvervsministeren på et samråd i juni
Side 1/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
2503637_0002.png
2020, beskrev som vigtigt for Danmark? Vil ministrene forklare, om Rigs-
politiet i processen omkring godkendelse af eksporttilladelser til Storbritan-
nien fra firmaet Systematics har indhentet vurderinger fra Udenrigsministe-
riet? Vil ministrene oplyse, hvordan det danske firma Systematics, der tidli-
gere har solgt militær software til De Forenede Arabiske Emirater, i 2020
kunne få eksporttilladelse til Storbritannien, når firmaet i tilladelsen erklæ-
rer, at ”slutbrugeren” af det militære software er ukendt? Vil ministrene
oplyse, hvad regeringens holdning er til, at Danmark på den ene side støtter
internationale ngo’er, der arbejder med humanitær bistand til den humani-
tære krise i Yemen, mens danske firmaer angiveligt har bidraget til konflik-
ten med militært udstyr?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
[Indledning]
Tak for spørgsmålene og tak for ordet.
Jeg vil lægge ud med at besvare spørgsmål C, og herefter
vil jeg besvare de dele af spørgsmål I, udenrigsministeren
endnu ikke har været inde på.
Men før jeg kommer til besvarelsen af spørgsmålene, vil
jeg gerne understrege, at danske myndigheder selvfølge-
lig ikke skal medvirke til, at dansk militært udstyr anven-
des i konflikter, som den vi ser i Yemen, i strid med en
dansk eksportsuspension.
Rigspolitiet har efter en nærmere undersøgelse af den
konkrete sag den 18. oktober 2021 politianmeldt Syste-
Side 2/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
2503637_0003.png
matic til Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK). SØIK har efter en gennem-
gang af sagen vurderet, at sagen skal efterforskes af Øst-
jyllands Politi, som den 9. december 2021 har fået sagen
oversendt til videre behandling.
Da sagen nu efterforskes af politiet, er det begrænset,
hvad jeg kan sige om den konkrete sag. I Danmark har vi
således en udøvende, en lovgivende og en dømmende
magt. Og jeg mener, at man som repræsentant for den
udøvende magt bør være tilbageholdende med at kom-
mentere sager, der f.eks. efterforskes af politiet eller ver-
serer ved domstolene.
Under alle omstændigheder og uanset udfaldet af den
konkrete sag har Rigspolitiet besluttet at styrke sit fokus
på virksomhedernes ansøgninger om eksport, hvor der
kan være risiko for omgåelse af eksportsuspensioner. I de
tilfælde, hvor der er tvivl, vil Rigspolitiet indhente yder-
ligere oplysninger, herunder særligt oplysninger om
eventuelle slutbrugere, fra ansøgerne.
Der er også allerede ændret i ansøgningsblanketter til ek-
sporttilladelser, bl.a. for at gøre det mere tydeligt, hvilke
oplysninger virksomheden skal oplyse ved ansøgningen.
Side 3/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
Og der er ændret i skabelonen til eksporttilladelserne, så
det vil fremgå tydeligt af tilladelsen udstedt til virksom-
hederne, om virksomheden har oplyst slutbrugeren som
kendt eller ej, og hvis slutbrugeren er kendt: Hvem slut-
brugeren er.
Herudover vil Rigspolitiet i særlige tilfælde fremadrettet
tage kontakt til det land, som virksomheden søger om ek-
sporttilladelse til, hvis der er en konkret mistanke om, at
produkterne vil blive videreeksporteret til et tredjeland,
som er underlagt eksportsuspension eller embargo, di-
rekte fra Danmark. Det skal ske for om muligt at forhin-
dre, at andre lande – f.eks. Storbritannien – bruges som
”mellemstation” for videreeksport.
Og nu til min besvarelse af spørgsmålene.
[Besvarelse af spørgsmål C]
Jeg svarer som sagt indledningsvist på spørgsmål C.
Jeg vil først svare på spørgsmålet om, hvilke tiltag der er
iværksat for at sikre, at Systematics eksport til Emira-
terne indstilles øjeblikkeligt.
Side 4/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
Systematic har ikke haft en gyldig tilladelse til at ekspor-
tere militært udstyr fra Danmark til Emiraterne siden au-
gust 2018. Der blev udstedt en eksporttilladelse til Syste-
matic i august 2017. Den udløb i august 2018, og siden
er der altså ikke udstedt en eksporttilladelse til Emira-
terne til Systematic.
Rigspolitiet har derimod udstedt to tilladelser til eksport
af militært udstyr fra Systematic til datterselskabet i Stor-
britannien.
Den første tilladelse blev udstedt den 11. marts 2019.
Grundet Brexit kunne tilladelsen pr. 1. januar 2021 ikke
længere anvendes. Der var tale om en tilladelse, der kun
kan benyttes til eksport til lande inden for EU/EØS. Sy-
stematic ansøgte derfor den 4. november 2020 om en ny
eksporttilladelse til datterselskabet i Storbritannien, og
Rigspolitiet udstedte denne tilladelse den 10. november
2020.
Systematic har i de to ansøgninger om eksporttilladelse
til Storbritannien, hverken angivet slutbruger som ”De
Forenede Arabiske Emirater” eller angivet slutbruger
som ”ukendt”.
Side 5/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
Under feltet ”slutbruger” har Systematic i stedet angivet
mere generelle oplysninger om, at datterselskabet, som
er modtager af produktet, er distributør af Systematics
produkter og sælger disse inden- og uden for Storbritan-
nien, bl.a. til tredjelande.
Den eksporttilladelse af 10. november 2020, som Syste-
matic havde til at eksportere til sit datterselskab i Stor-
britannien har Rigspolitiet den 14. december 2021 admi-
nistrativt tilbagekaldt.
Forud for tilbagekaldelsen havde Rigspolitiet den 6. ok-
tober 2021 meddelt Systematic et påbud om ikke at an-
vende den pågældende tilladelse til elektroniske udførs-
ler, mens Rigspolitiet undersøgte, om der var grundlag
for at tilbagekalde tilladelsen.
Tilbagekaldelsen af tilladelsen betyder, at Systematic
ikke kan eksportere militært udstyr til Storbritannien.
Rigspolitiet er herudover aktuelt ved at foretage en gene-
rel undersøgelse af Systematics gyldige tilladelser til per-
manent udførsel af militært udstyr, herunder af Systema-
tics våbeneksport gennem et datterselskab i Storbritan-
nien. Systematics eksport til Bahrain er en del af denne
Side 6/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
generelle undersøgelse. Rigspolitiet vil i den forbindelse
vurdere, om der i sagerne er oplysninger, der indikerer,
at der eventuelt er sket omgåelse af de danske eksport-
kontrolregler.
Nu går jeg så videre til at svare på den del af spørgsmålet,
som handler om, hvorvidt andre danske virksomheder
gør brug af samme metode som Systematic.
Rigspolitiet er ikke bekendt med, at andre danske virk-
somheder skulle eksportere til f.eks. De Forenede Arabi-
ske Emirater eller Saudi Arabien via et datterselskab i et
andet land uden at have oplyst slutbrugere i lande omfat-
tet af eksportsuspensionen.
For at svare på spørgsmålet om, hvad Danmark kan gøre,
for at slå hårdt ned på brugen af sådanne metoder, kan
jeg sige, at vi i Danmark har anlagt en restriktiv linje i
administrationen på eksportkontrolområdet baseret på
EU’s fælles regler for våbeneksport.
Hvis Rigspolitiet får indikationer på, at en ansøger be-
vidst kan have afgivet urigtige eller mangelfulde oplys-
ninger i forbindelse med ansøgningen, vil oplysningerne
Side 7/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
2503637_0008.png
blive givet videre til politiet med henblik på nærmere ef-
terforskning. Det samme gælder, hvis ansøgeren bevidst
forsøger at omgå eksportkontrollen.
Hvis sådanne sager fører til domfældelse, vil ansøgeren
kunne straffes.
[Besvarelse af spørgsmål I]
Lad mig så vende mig mod spørgsmål I.
Jeg vil indlede med at svare på den del af spørgsmålet,
som handler om, hvorvidt Rigspolitiet ved udstedelse af
eksporttilladelser til Storbritannien har indhentet en vur-
dering fra Udenrigsministeriet.
Efter aftale med Udenrigsministeriet forelægger Rigspo-
litiet ansøgninger om eksport af militært udstyr for Uden-
rigsministeriet, når der i ansøgningen er oplysninger om
en modtager eller slutbruger i lande uden for EU, EØS
og NATO samt ved eksport til Tyrkiet. Udenrigsministe-
riet høres således ikke ved ansøgninger om eksport til
lande inden for EU, EØS og NATO (bortset fra Tyrkiet),
idet der er tale om allierede eller tætte partnerlande, som
vi har tillid til.
Side 8/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
2503637_0009.png
Rigspolitiet indhenter således f.eks. ikke en vurdering fra
Udenrigsministeriet i sager, hvor der kun er oplysninger
om en modtager i Storbritannien.
Rigspolitiet har derfor ikke i forbindelse med Systema-
tics ansøgninger om eksport til Storbritannien indhentet
en udtalelse fra Udenrigsministeriet.
Det er klart, at når Danmark vælger at suspendere eksport
af militært udstyr til De Forenede Arabiske Emirater, så
skal der ikke eksporteres dansk militært udstyr dertil fra
Danmark.
Oplysningerne i ansøgninger om eksport af militært ud-
styr gives under strafansvar i henhold til straffelovens be-
stemmelser herom. Samtidig er det i almindelighed straf-
bart, hvis man bevidst giver urigtige oplysninger til of-
fentlige myndigheder i forbindelse med en ansøgnings-
sag.
Som jeg nævnte tidligere, har Systematic i de to ansøg-
ninger om eksporttilladelse til Storbritannien, som virk-
somheden har indsendt til Rigspolitiet i 2019 og 2020,
hverken angivet slutbruger som ”De Forenede Arabiske
Emirater” eller angivet slutbruger som ”ukendt”.
Side 9/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
2503637_0010.png
Hvis Systematic havde anført De Forenede Arabiske
Emirater som slutbruger, ville sagen have været en an-
den. Så ville Rigspolitiet skulle have forelagt ansøgnin-
gen for Udenrigsministeriet med henblik på at lade
Udenrigsministeriet foretage en udenrigs- og sikkerheds-
politisk vurdering af, om eksporten burde finde sted.
Men det skete altså ikke.
Hvis Systematic havde angivet slutbrugeren ”ukendt”,
ville Rigspolitiet som udgangspunkt have lagt denne op-
lysning til grund og ikke foretaget yderligere undersøgel-
ser heraf.
Som sagt er Østjyllands Politi aktuelt ved at efterforske
sagen. Hvis der er grundlag for en sigtelse, vil sagen
skulle gå sin gang i retssystemet. Og som justitsminister
er jeg af principielle grunde tilbageholdende med at kom-
mentere konkrete sager og efterforskninger.
Men helt generelt vil jeg gerne gentage, at bevidst afgi-
velse af urigtige oplysninger i forbindelse med ansøg-
ningssager, herunder i forbindelse med ansøgninger om
tilladelse af eksport af militært udstyr, er strafbart. Og
hvis virksomheder forbryder sig mod de gældende regler,
Side 10/11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministrene vil oversende sine talepapirer fra samrådet 15/12-21 om forbud mod våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til udenrigsministeren og justitsministeren
så skal vores myndigheder stille de pågældende til an-
svar.
[Afslutning]
Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg forventer, at
der fra Rigspolitiets side er fokus på at sikre, at danske
virksomheder ikke omgår eksportsuspensioner i forbin-
delse med ansøgninger om eksporttilladelse til lande,
som vi har tillid til.
Derfor er jeg også tilfreds med, at Rigspolitiet som følge
af den konkrete sag nu har styrket sit fokus på dette om-
råde og taget en række fornuftige skridt.
Tak for ordet.
Side 11/11