Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Niels Flemming Hansen (C) har den 10. decem-
ber 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 81, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 81:
Ministeren bedes i forlængelse af det foregående spørgsmål oplyse, om
Forsvarets lønudgifter i forbindelse med coronarelaterede opgaver
godtgøres 1:1.
Svar:
Forsvarsministeriet har ved en fejl først den 8. september 2022 modta-
get spørgsmål nr. 80. Den sene besvarelse af spørgsmålet skyldes, at
spørgsmålet blev oversendt til en forkert e-mailadresse i Forsvarsmini-
steriet af Folketinget.
Forsvarsministeriet er blevet godtgjort for udgifter, der er relateret til
den direkte håndtering af Covid-19 i samfundet, og som har kunnet op-
gøres særskilt, herunder også lønudgifter. Eksempelvis er forsvaret
blevet kompenseret for udgifter til støtte til testcentre, callcenter og
øget behov for grænsekontrol.
Forsvarsministeriet er ikke blevet kompenseret for Covid-19 relaterede
merudgifter i relation til forsvarets almindelige opgaver som fx øgede
lønudgifter som følge af karantæne af personel.
Forsvarsministeriet er blevet kompenseret for Covid-19 relaterede ud-
gifter i forbindelse med følgende aktstykker:
Aktstykke 316 af 23. juni 2022: Aktstykke om ekstraordinære udgifter
som følge af den direkte håndtering af Covid-19 i samfundet 2022
Aktstykke 110 af 21. december 2021: Aktstykke om ekstraordinære
udgifter relateret til den direkte håndtering af Covid-19 i 2021
Aktstykke 131 af 17. december 2020: Aktstykke om bekæmpelse af
Covid-19 i mink på smittede besætninger
Aktstykke 80 af 10. december 2020: Aktstykke om Covid-19 afledte
udgifter til callcentre, værnemidler og beredskabsopgaver for resten af
2020
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
19. september 2022
TKAP
2022/006773
441526
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2