Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Seier Christensen (NB) har den 9. decem-
ber 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 78, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 78:
Med henvisning til artiklen "Økonomiske udfordringer i Forsvarsministe-
riet" på altinget.dk den 8. december 2021 bedes ministeren redegøre
for, hvad de udgifter artiklen handler om præcis er gået til?
Svar:
Jeg kan forstå, at den konkrete artikel, der henvises til i spørgsmålet,
blev offentliggjort på altinget.dk den 8. december. Efterfølgende blev
den artikel justeret. I forbindelse med artiklen og den efterfølgende
justering fremstår nogle fejl i artiklens indhold, som kan give anledning
til misforståelser.
Jeg lægger derfor til grund, at der spørges til de udgifter, der
oprindeligt var med i artiklen. Der er tale om konkrete anskaffelser og
et byggeprojekt. Alle beslutninger er tiltrådt af Finansudvalget over en
længere periode. Konkret kan bl.a. nævnes opgraderingen af Leopard-
2 kampvogne, der blev tiltrådt af Finansudvalget i december 2018 (ca.
830 mio. kr.) og august 2021 (ca. 250 mio. kr.) og skal ses i sammen-
hæng med aktstykke fra november 2016 om modernisering af 38
kampvogne.
Forsvarsministeriet forventer med udgangen af 2021 at have en an-
lægsopsparing på i størrelsesorden 4 mia. kr. Der er i indeværende
forligsperiode således ikke udfordringer med manglende anlægsmidler i
Forsvarsministeriet. Der er imidlertid udfordringer med materielleve-
rancer, produktionskapacitet mv.
Generelt skal det bemærkes, at forsvarsforlig 2018-2023 er et 6-årigt
rammeforlig. Forsvarsministeriet er midtvejs i implementeringen, hvor
en stor del af økonomien til anskaffelserne ligger sidst i perioden. Im-
plementeringen af et forlig er komplekst, og en opbygning af nye kapa-
citeter tager tid. Timing og ressourcer for strukturopbygning, materia-
leanskaffelser og udvidelsen af etablissementer samt den grundlæg-
gende drift og opretholdelse af eksisterende kapaciteter mv. skal passe
sammen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
14. december 2021
TBOE
2021/008848
321451
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 2