Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 26. november 2021
stillet følgende spørgsmål nr. 56, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 56:
Når der ikke allerede er sat gang i oprensning af PFAS/PFOS forure-
ning, hvad skyldes det så? Handler det f.eks. om manglende depone-
ringskapacitet eller vurdering af, at det ikke er farligt?
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse, der oplyser:
”Siden
2015 har Ejendomsstyrelsen udført frivillige forureningsunder-
søgelser. Ejendomsstyrelsens fokus er på at beskytte drikkevandet og
overfladevand, så der ikke opstår sundhedsfare.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse følger de kompetente myndig-
heders retningslinjer i forhold til kortlægning og håndtering af PFAS-
forurening. Det er Miljøministeriet, der er statslig ressortmyndighed på
området.
Ved konstateret forurening vil en beslutning om eventuelle tiltag, her-
under oprensning og monitering, altid tage udgangspunkt i en konkret
risikovurdering. Ejendomsstyrelsen er i løbende dialog med tilsyns-
myndighederne om risikobetragtningen.
Der er for nuværende ikke konstateret akutte situationer, og Ejen-
domsstyrelsen har derfor ikke fundet behov for at igangsætte akutte
oprensninger. Såfremt der meddeles krav fra tilsynsmyndighederne, vil
disse blive efterkommet.
Forureningerne er derfor moniteret løbende med henblik på at kunne
vurdere, om der sker en spredning af forureningen, som på sigt kan
udgøre en risiko for drikkevandsforsyningen og miljøet i området.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke metoder til oprensning af jord-
forureninger med PFAS in situ. Det betyder, at disse forureninger som
udgangspunkt vil skulle graves op og deponeres eller håndteres på an-
den vis.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TRFV
2021/008578
316825
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2