Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2490555_0001.png
IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE
Taleseddel til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D om
evakueringen fra Afghanistan
Den sidste danske soldat forlod som bekendt Afghanistan den 22. juni
2021. Som forsvarsminister var jeg i særlig grad optaget af sikkerhedssi-
tuationen i forbindelse med hjemtagningen af det danske styrkebidrag.
Hjemtagningen foregik i god ro og orden.
I forhold til den første del af spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke var be-
kendt med indholdet af ugerapporterne, har jeg ikke yderligere at tilføje
til, end hvad jeg tidligere har svaret spørger ved flere lejligheder.
Ugerapporterne tilgår ikke mig, men de har indgået som en del af FE’s
samlede efterretningsgrundlag. Og som det har været overordnet praksis
i tidligere regeringer, har jeg støttet mig til FE’s vurdering af sikkerhedssi-
tuationen i Afghanistan. Som minister er jeg ikke involveret i FE’s etable-
ring af det samlede efterretningsbillede. Det er FE’s faglige ansvar.
Spørger opstiller derudover nogle præmisser i sit spørgsmål, som ikke er
korrekte. Det var FE - og ikke mig som minister - der orienterede Folke-
tingets partier den 9. august. Og det er ikke korrekt, at jeg som minister
har fremlagt en mindre kritisk vurdering af situationen for Folketinget.
Ved flere lejligheder har regeringen orienteret Folketinget om situationen i
Afghanistan. Den 15. juni blev det i forbindelse med et møde i Det Uden-
rigspolitiske Nævn fremhævet, at udsigterne for Afghanistan var dystre.
Folketinget blev orienteret om, at sikkerhedssituationen var alvorlig,
voldsniveauet var stigende, og at FE vurderede, at de mest sandsynlige
scenarier var etableringen af et Taleban-styret emirat eller en borgerkrig.
Det er korrekt, at FE blev overrasket over Kabul’s hurtige fald. Det var
der mange, der blev. Det gælder også mine kolleger fra allierede lande.
FE vurderede på baggrund af deres efterretningsgrundlag, at det var min-
dre sandsynligt, at Kabul ville falde inden udgangen af 2021. At det skete
alligevel er et udtryk for, at der er begrænsninger for, hvor præcist en
efterretningstjeneste kan forudsige begivenhederne. Efterretningstjene-
sternes vurdering er det bedste grundlag, vi har. Og efterretningstjene-
sterne kommer med den bedste vurdering de kan, ud fra de oplysninger
de har. Derfor lytter vi til dem. Men det er selvsagt forbundet med stor
usikkerhed.
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 25/11-21 om ugerapporterne fra den danske styrkechef i Kabul, til forsvarsministeren
Jeg har tidligere anvendt puslespilsmetaforen omkring FE’s arbejde. Det
skal forstås på den måde, at FE sammenstykker deres vurderinger på
baggrund af mange forskellige oplysninger. Det er en hel grundlæggende
del af en efterretningstjenestes virke, at opbygningen af et efterretnings-
grundlag bygger på flest mulige uafhængige kilder, når det er muligt.
Ud over den rapportering som FE modtager fra bl.a. Forsvaret og andre
samarbejdspartnere, så gennemfører FE også deres egen indhentning.
Det sker bl.a. gennem fysisk indhentning, elektronisk indhentning, net-
værksindhentning og indhentning fra åbne kilder. Det er overordnet be-
skrevet i FE’s beretning kaldet INDBLIK.
For at sikre troværdigheden af efterretningsgrundlaget arbejder FE med
strukturerede metoder til at analysere de indhentede oplysninger. FE vur-
derer kontinuerligt kildernes pålidelighed og oprindelsen af de oplysnin-
ger, der kommer fra dem. Dernæst vurderer de troværdigheden af den
enkelte oplysning, og det kaldes validering.
I FE’s endelige vurderinger fremgår det dog ikke, hvilke specifikke kilder
der ligger til grund for de konkrete vurderinger.
Når FE formidler de analyserede oplysninger, anvendes en række faste
udtryk for, hvor sikre vurderingerne er i form af sandsynlighedsgrader.
Sandsynlighedsgraderne kan dog ikke forudsige begivenheder med sik-
kerhed; kun om noget er mere eller mindre sandsynligt end noget andet.
FE blev overrasket over, hvor hurtigt Kabul faldt. Det samme gjorde den
amerikanske militære ledelse og stort set alle andre efterretningstjene-
ster.
Men FE havde peget på, at de mest sandsynlige scenarier var etablerin-
gen af et Taleban-styret emirat eller en borgerkrig. Hvilket Folketinget
også blev orienteret om. Det var timingen, der overaskede.
FE har på baggrund af forløbet op til evakueringen fra Afghanistan iværk-
sat en intern evaluering med henblik på at høste erfaringer. Men en nær-
mere gennemgang af FE’s arbejde og den igangværende evaluering
kommer jeg ikke til at kunne fremlægge her. Det hører til i Udvalget ved-
rørende Efterretningstjenesterne.
Jeg vil dog gerne fremhæve, at jeg har fuld tillid til Forsvarets Efterret-
ningstjeneste. Og FE’s ansatte yder hver eneste dag en dedikeret og pro-
fessionel indsats for Danmarks sikkerhed, som vi alle, på tværs af partier,
bør bakke op om.
Sagsnr.: 2021/007211
Dok.nr.: 308671
Side 2 af 2