Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Christoffer Aagaard Melson har den 22. novem-
ber 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 43, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 43:
Vil ministeren oplyse, hvor mange midler, der i indeværende forsvars-
forlig ikke vil være afløb for som følge af disse forsinkelser?
Svar:
Forsvarschefen orienterede på møde i forligskredsen den 17. november
2021 om udskydelse af fem forligsinitiativer, jf. min besvarelse af FOU
spørgsmål nr. 35. Udskydelserne skyldes forskellige forhold, herunder
at forsvarsforligets tidsmæssige forudsætninger for de fem initiativer
om materielanskaffelser og etablissementsmæssig understøttelse har
vist sig urealiserbare.
Jeg kan oplyse, at Forsvarskommandoen som følge af udskydelserne
isoleret set forventer et udfald på driften på ca. 50 mio. kr. i 2022 og
ca. 54 mio. kr. i 2023. De økonomiske konsekvenser er primært forår-
saget af en senere besættelse af en række stillinger. De frigjorte midler
i 2022 og 2023 er inden for rammerne af forsvarsforliget for 2018-
2023 omprioritereret til andre formål.
På materielområdet forventes der umiddelbart kun at ske en væsentlig
udgiftsforskydning vedr. opbygningen af et luftværnsbatteri, hvor an-
lægsudgifter på ca. 600 mio. kr. var forudsat afholdt i 2022-2024, men
nu forventes afholdt i 2025-2026.
På etablissementsområdet forventes primært en forskydning af an-
lægsudgifter på ca. 20 mio. kr. i forbindelse med styrkelsen af C-130
transportfly til 2024-26.
Det bemærkes, at der i forhold til forventningerne til den tidsmæssige
fordeling af udgifterne til materiel og etablissement må tages et gene-
relt forbehold for evt. forsinkelser som følge af leveringsvanskelighe-
der, varighed af myndighedsprocesser m.v.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. januar 2022
[Adressatkode]
[Sagsnr.]
[Dokumentnr.]
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2