Forsvarsudvalget 2022-23 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
2635752_0001.png
Samling af arbejdsspørgsmål
Øvrige besvarelser af arbejdsspørgsmål fremgår af annekser.
Arbejdsspørgsmål nr.:
1:
1:
1:
2:
2B:
2B:
3, 4, 14:
3, 4, 14:
3, 4, 14:
3, 4, 14:
3, 4, 14:
3, 4, 14:
3, 4, 14:
5:
8:
9:
10:
12:
13, 14:
15, 16:
17:
22, 23:
22, 23:
22, 23, 24:
22, 23, 24:
22, 23, 24:
22, 23, 24:
22, 23, 24:
22, 23, 24:
22, 23, 24:
24:
25:
26:
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen – grafisk oversigt
Beredskabsstyrelsen – kommunale beredskaber
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen – generisk beskrivelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2014)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2015)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2016)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2017)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2018)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2019)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2020)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Flyverkommandoen
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Flyverkommandoen
Beredskabsstyrelsen
Flyverkommandoen
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvarsministeriets Center for arbejdsmiljø I
Forsvarsministeriets Center for arbejdsmiljø II
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2016
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2017
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2018
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2019
Beredskabsstyrelsen
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Beredskabsstyrelsen
Side:
2
70
71
73
74
76
78
80
82
84
86
88
90
92
95
96
97
100
101
103
106
107
129
133
137
168
184
199
248
279
325
336
338
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0002.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0003.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0004.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Forord
Velkommen til Redningsberedskabet i tal 2020.
Publikationen indeholder nøgletal for redningsberedskabets virksomhed i 2020. Denne udgave om-
fatter alle 28 kommunale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsens 6 statslige beredskabscentre
og Beredskabsstyrelsens kemiske ekspertberedskab.
Publikationen indeholder oplysninger fra redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og INd-
beretningssystem (ODIN) om det kommunale redningsberedskabs kapacitet, udrykninger fordelt på
udførte opgaver, afgangs- og responstider samt det statslige redningsberedskabs indsatser. Endvi-
dere er inkluderet statistik om dødsbrande, omkomne/tilskadekomne og evakuerede i
forbindelse med hændelserne.
Som noget nyt i år præsenteres de centrale resultater fra 2020 via en række figurer mv.,
der skal medvirke til at give et samlet overblik over året.
Det fremgår tydeligt af billedet, at 2020 var et særdeles travlt år for Beredskabsstyrelsen.
Således steg fx forbruget af mandtimer til indsats med 338 % i forhold til 2019 og nåede mere end
230.000 timer. Det skyldes Beredskabsstyrelsens betydelige bidrag til samfundets håndtering af
COVID-19 pandemien.
Billedet viser også, at COVID-19 pandemien har sænket aktivitetsniveauet i samfundet generelt.
Det afspejler sig hos de kommunale redningsberedskaber, der har haft et mere roligt år.
Der har simpelthen været færre brande og andre ulykker, der skulle håndteres.
Beredskabsstyrelsen har løbende fokus på at forbedre kvaliteten af ODIN-data.
Dette sker i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber og Danske Beredskaber.
For uddybende bemærkninger om publikationens talmateriale se bilag.
Yderligere beredskabsfaglig statistik kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk
og i Redningsberedskabets Statistikbank på http://statistikbank.brs.dk.
Vi håber, at du finder publikationen anvendelig.
Med venlig hilsen
Laila Reenberg
Direktør for Beredskabsstyrelsen
3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0005.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0006.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Det kommunale redningsberedskab
Fordeling af årets udrykninger
COVID-19 medførte generelt et lavere aktivitetsniveau i samfundet i 2020. For det kommunale red-
ningsberedskab viser figur 1, at det lavere aktivitetsniveau kom til udtryk i det samlede antal alar-
mer. Således er det totale antal alarmer i 2020 på 37.491 alarmer sammenlignet med et gennemsnit
på 41.277 alarmer årligt for perioden 2016-2019. Denne udvikling er primært drevet af to forhold i
2020: færre alarmer i marts-juni end i tidligere år samt en juli måned præget af et lavt antal alar-
mer. August 2020 var en meget aktiv måned for de kommunale redningsberedskaber, ligesom det
også var tilfældet i 2016-2019’s aktiviteter, der primært er drevet af vejrliget.
Sammenlignet med 2019, var der i 2020 et fald på 6 procent i det samlede antal alarmer.
Figur 1: Alarmer fordelt på måneder, gennemsnit 2016-2019 og år 2020
Kilde: ODIN
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0007.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Blinde alarmer
Hovedparten af de blinde alarmer kommer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA),
som aktiveres uden der er brand, f.eks. hvis der ryges under detektorerne.
Figur 2: Blinde ABA-Alarmer, 2011-2020
Kilde: ODIN.
Figur 2 viser, at der i perioden fra 2011 til 2019 er sket en stigning i blinde ABA-alarmer på 32 %.
Siden 2017 er stigningen stagneret på et niveau på cirka 16.000 blinde alarmer årligt.
I 2020 er der 14.530 blinde ABA-alarmer, det er et fald på 10 % i forhold til 2019.
6
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0008.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Reelle alarmer
Der har siden 2016 generelt været en tendens til et faldende antal reelle alarmer.
Det fremgår af figur 3, som viser de reelle alarmer fordelt på hændelsestype.
Faldet er på 14 %, hvis 2020 sammenlignes med 2016, som det fremgår af figuren.
Figur 3: Reelle alarmer fordelt på hændelsestype, 2016-2020
Kilde: ODIN.
Figur 3 viser derudover, at antallet af udrykninger til trafikulykker og brand har oplevet det største
fald sammenlignet med 2019 med henholdsvis 319 og 287 færre udrykninger.
Antallet af reelle alarmer i 2020 er 10 % under gennemsnittet for 2016-2019.
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0009.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Brande i privat beboelse forårsaget ved brug af ukrudts-
brænder er den fjerde hyppigste formodede brandårsag.
Ukrudtsbrænderen formodes at have været årsag til
stadig flere brande set over de seneste år, og er den
brandårsag, som har haft den største procentvise
stigning hvert år i de seneste 5 år.
8
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0010.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Brandudrykninger (reelle alarmer)
Som det fremgår af figur 3, er ca. halvdelen af alle reelle alarmer udrykninger til brand.
Ca. en tredjedel af brandene sker i privat beboelse.
Figur 4. Hyppigste formodede brandårsager i privat
beboelse, 2020
Kilde: ODIN.
Note figur 4: Overordnet set indeholder kategorierne
både fejl og uforsigtighed i forbindelse med brug af
produktet. ”El” omfatter således både ulykker ved
brug af el og fejl på el. ”Hårde hvidevarer” indeholder
ikke fejl på el.
Figur 5: Udviklingen i brande, som formodes at
være forårsaget af en ukrudtsbrænder.
Kilde: ODIN
Note: Bemærk figuren indeholder alle hændelses-
placeringer ikke kun privat beboelse
Figur 4 viser top-8 over hyppigste formodede
årsager til brande i privat beboelse i 2020.
Det fremgår af figuren, at de fleste brande
opstår i skorstenen, er el-relateret eller opstår i
forbindelse med madlavning.
Ukrudtsbrænderen er markeret med rød farve,
da denne har haft den største procentvise stig-
ning som formodet brandårsag i de seneste 5 år.
Figur 5 viser udviklingen i brande, som formo-
des at være forårsaget af en ukrudtsbrænder.
Bortset fra i 2018, hvor der på et tidspunkt var
landsdækkende afbrændingsforbud, har der
hvert år været en stigning i antallet af brande
forårsaget af ukrudtsbrændere på mindst 10
procentpoint sammenlignet med det foregåen-
de år. Der er tæt på at være dobbelt så mange
brande forårsaget af ukrudtsbrændere i 2020
sammenlignet med 2018.
9
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0011.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
10
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0012.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Responstider
Som borger i Danmark kan man forvente, at det kommunale redningsberedskab står uden for døren
med det første primære køretøj ca. 8 minutter efter, at der er ringet 112 til alarmcentralen.
Figur 7: Gennemsnitlig responstid, 2016-2020
Kilde: ODIN
Note: Responstid er her målt som: Den tid der går fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til det første pri-
mære køretøj er fremme på skadestedet.
Figur 7 viser, at den gennemsnitlige responstid steg med 20 sekunder fra 2016 til 2018.
I 2019 og 2020 ligger responstiden på et stabilt niveau lige under 8 minutter.
Figur 8: Kumuleret hyppighed af responstid, 2016-2020
Kilde: ODIN
Den røde andel af søjlen i figur 8 viser, at 77 % af alle det kommunale redningsberedskabs udryk-
ninger i Danmark nås med en responstid på 10 minutter eller derunder i 2020.
Den mørkeblå andel af søjlen viser, at 18 % af udrykningerne nås på mellem 10 og 15 minutter.
95 % af udrykningerne nås indenfor 15 minutter eller derunder i 2020.
11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0013.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
12
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0014.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Det statslige redningsberedskab
COVID-19 medførte generelt et højt aktivitetsniveau for Beredskabsstyrelsen i 2020.
Der blev ydet støtte til det sundhedsfaglige personale ved at pode borgere ved testfaciliteter,
og der blev ydet støtte til håndtering af de smittede minkdyrebesætninger ud over de normale
indsatsopgaver.
Figur 9 bekræfter, at 2020 var et usædvanligt år for Beredskabsstyrelsen. Efter en lang periode fra
2011 til 2019 med et gennemsnitligt forbrug af mandtimer på ca. 50.500 årligt, steg forbruget fra
52.653 i 2019 til 230.653 i 2020, hvilket svarer til en stigning på 338 %. Der blev brugt 178.000
flere mandtimer i 2020 sammenlignet med 2019.
Figur 9: Beredskabsstyrelsens indsatser og mandtimeforbrug, 2011-2020
Kilde: ODIN
Beredskabsstyrelsens indsatser har de sidste 10 år varieret med mellem 435 og 790 indsatser, som
det fremgår af figur 8. I gennemsnit svarer det til 622 indsatser om året.
År 2020 ligger med 708 indsatser over gennemsnittet.
13
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0015.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
14
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0016.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
I 2018 rekvirerede det kommunale redningsberedskab over halvdelen af Beredskabsstyrelsens ind-
satser. I de øvrige år har det kommunale redningsberedskab rekvireret under halvdelen af indsat-
serne, som det fremgår af figur 10.
Det er bl.a. ”Politiet” (gerningsstedsundersøgelser/eftersøgning) og ”Fødevarestyrelsen” (typisk til
aflivning af fugle med fugleinfluenza), som har været de øvrige væsentlige rekvirenter i de seneste
5 år. I 2020 udgjorde det kommunale redningsberedskab under en tredjedel af Beredskabsstyrel-
sens rekvirenter, som det fremgår af figur 10.
Figur 10: Beredskabsstyrelsens indsatser fordelt på rekvirent, 2016-2020
Kilde: ODIN
15
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0017.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
16
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0018.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tilskadekomne og omkomne
Antallet af tilskadekomne og omkomne ved hændelser, hvor det kommunale redningsberedskab
rykkede ud, har været faldende de seneste 5 år. I 2016 var der 2.918 tilskadekomne/omkomne,
mens der i 2020 var 1.879. Det svarer til et fald på 36 %. Alene fra 2019 til 2020 er der sket et fald
på ca. 16 %, som det fremgår af figur 11.
Figur 11:Tilskadekomne og omkomne ved det kommunale redningsberedskabs indsats, 2016-2020
Kilde: ODIN
Note: De fleste kommer til skade eller omkommer i forbindelse med trafikuheld.
17
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0019.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
18
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0020.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Bilagstabeller og figurer
Metode
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger
.........................................................................................
21
Tabel 1: Udrykninger, 2011-2020
...........................................................................................................................
21
Tabel 2: Hændelsestype 2011-2020
......................................................................................................................
21
Tabel 3: Udrykninger fordelt på, hvorvidt opgaven er løst før ankomst eller ej, 2011-2020
......................
21
Figur 1: Hændelsestype fordelt på, hvorvidt opgaven er løst før ankomst eller ej, 2020
..........................
22
Tabel 4: Opgaver løst på skadestedet, 2016-2020
.............................................................................................
22
Tabel 5: Udrykninger til brand og fare for brand fordelt på bygning og ikke-bygning, 2011-2020
...........
23
Tabel 6: Udrykninger til brand og fare for brand fordelt på privat beboelse, 2011-2020
............................
23
Figur 2: Udrykninger til reel brand pr. 1.000 indbyggere, 2016-2020
............................................................
24
Figur 3: Udrykninger til reel brand i beboelse pr. 1.000 indbyggere, 2016-2020
.........................................
25
Tabel 7: Brandforløb ved ankomst privat beboelse, 2016-2020
.......................................................................
26
Tabel 8: Formodet direkte årsag til brand i privat beboelse, 2016-2020
........................................................
26
Figur 4: Hyppigste formodede brandårsager i privat beboelse, 2020
.............................................................
27
Tabel 9: Forbrug af mandtimer på udrykningerne, 2016-2020
.........................................................................
28
Tabel 10: Udrykninger fordelt på assistancer til andet beredskab
og udr. i eget beredskab, 2016-2020
....................................................................................................................
28
Tabel 11: Udrykninger fordelt på regioner og kommuner, 2020
.......................................................................
29
Figur 5: Blinde alarmer fra ABA-anlæg og pr. 1.000 detektorer, 2011-2020
................................................
32
Tabel 12: Opgaver fordelt på regioner og kommuner, 2020
..............................................................................
33
Tabel 13: Brand i privat beboelse fordelt på regioner og kommuner, 2020
....................................................
36
Tabel 14: Afgangstider fordelt på regioner og kommuner, 2018-2020
............................................................
39
Tabel 15: Responstider fordelt på regioner og kommuner, 2018-2020
...........................................................
42
Figur 6: Kumulerede hyppigheder af responstider
..............................................................................................
45
Det kommunale redningsberedskabs kapacitet
...............................................................................................
46
Tabel 16: Stationer, 2011-2020
..............................................................................................................................
46
Tabel 17: Døgnbemandede beredskabsstationer, 2020
......................................................................................
47
Tabel 18: Stationer fordelt på beredskaber og kommuner, 2020
.....................................................................
48
Tabel 19: Ansat personale i det kommunale redningsberedskab fordelt på alder og køn, 2020
................
51
Figur 7: Ansat personale i det kommunale redningsberedskab fordelt på alder og køn, 2020
...................
51
Tabel 20: Køretøjer mv. i det kommunale redningsberedskab fordelt på type, 2020
...................................
52
Figur 8: Kørertøjer mv. i det kommunale redningsberedskab fordelt på indsatskøretøjer, 2020
..............
53
Det statslige redningsberedskab
...........................................................................................................................
54
Tabel 21: Mandtimer og nationale indsatser, 2011-2020
...................................................................................
54
Tabel 22: Nationale indsatser fordelt på hændelsestype, 2016-2020
.............................................................
54
Tabel 23: Nationale indsatser fordelt på rekvirent antal og mandtimer, 2016-2020
....................................
55
Tabel 24: Nationale indsatser fordelt på rekvirent og beredskabscenter, 2020
.............................................
55
Figur 9: Beredskabsstyrelsens nationale indsatser og mandtimeforbrug, 2011-2020
.................................
56
Tabel 25: Nationale indsatser fordelt på hovedopgaver løst på skadestedet, 2016-2020
...........................
57
Tabel 26: Ansat personale i det statslige redningsberedskab fordelt på alder og køn, 2020
......................
57
Figur 10: Ansat personale i det statslige redningsberedskab fordelt på alder og køn, 2020
......................
58
Tabel 27: Det statslige redningsberedskabs Køretøjer mv. fordelt på type, 2020
.........................................
59
Figur 11: Det statslige redningsberedskabs Køretøjer mv. fordelt på indsatskøretøjer, 2020
...................
60
Tabel 28: Henvendelser til Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab (nationale), 2011-2020
.................
61
Omkomne og tilskadekomne
...................................................................................................................................
62
Tabel 29: Dødsbrande og brandårsager, 2011-2020
...........................................................................................
62
Figur 12: Dødsbrande med rygnings andel af den formodede brandårsag, 2011-2020
..............................
63
Tabel 30: Dødsbrande med rygning som formodet brandårsag, 2011-2020
................................................
63
Tabel 31: Omkomne ved brand fordelt på alderskategorier, 2011-2020
.........................................................
64
Tabel 32: Antal omkomne pr. dødsbrand, 2011-2020
........................................................................................
64
Tabel 33: Tilskadekomne og evakuerede i forbindelse med redningsberedskabet indsats, 2016-2020
....
65
Tabel 34: Omkomne i forbindelse med redningsberedskabet indsats, 2016-2020
.......................................
65
................................................................................................................................................................
20
19
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0021.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Metode
Dette bilagsmateriale indeholder nøgletal for redningsberedskabets virksomhed.
Beredskabsstyrelsen har fortsat fokus på at forbedre kvaliteten af ODIN-data og arbejder for, at
flere aktører anvender ODIN-data til at effektivisere den daglige drift og målrette udviklingsaktivi-
teter på beredskabsområdet. Dette sker i tæt samarbejde med det kommunale redningsberedskab
herunder foreningen Danske Beredskaber. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at fejl i køre-
tøjs og persontider minimeres og anvendelsen af kategorierne ”Andet” og ”Uoplyst” løbende falder.
Det gælder også for de indberettede rapporter i 2020.
For talmaterialet gælder:
�½
For 2011 til 2020 er talmaterialet landsdækkende og baseret på indberetninger i ODIN.
Tallene er opgjort i maj 2021.
�½
Pr. 1. juli 2015 blev det obligatorisk at benytte det nye ODIN-system til indberetning.
Det betyder, at for år 2015 er der for de fleste beredskaber blevet indberettet i to forskellige
systemer. Sammenlægningen af det gamle og det nye system samt valideringen af indholdet
betyder, at tallene kan variere lidt i forhold til andre af Beredskabsstyrelsens statistiske
opgørelser.
�½
Foruden ovenstående data er der anvendt data og statistik fra andre kilder:
Oplysninger om dødsbrande fra Beredskabsstyrelsen (2011–2020)
og befolkningsdata stammer fra Danmarks Statistik.
�½
Fra 2016 og frem er registreringskategorierne i ODIN forbedret, hvorfor data i foregående år
er blevet konverteret i det omfang, det har været muligt. Databruddet medfører et generelt
forbehold ift. sammenligning af data før og efter 2015, om end aggregerede niveauer vurderes
at være stort set uberørte af konverteringen.
�½
Fra 2016 og frem er der i 2020 foretaget yderligere opdateringer/valideringer af historiske
data, hvorfor tal fra 2016, 2017, 2018 og 2019 i denne publikation kan variere lidt i forhold
til tidligere opgørelser i Redningsberedskabet i tal.
Yderligere beredskabsfaglig statistik kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside
www.brs.dk og i Redningsberedskabets Statistikbank på
http://statistikbank.brs.dk,
som løbende opdateres. Spørgsmål og kommentarer vedrørende Redningsberedskabet i tal 2020
kan rettes til [email protected] eller til Beredskabsstyrelsen på telefon 45 90 60 00.
Signaturforklaring til tabeller, mv.
-
Nul
�½
Tal kan ikke forekomme
0
Mindre end 0,5 af den anvendte enhed
0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed
..
Oplysning usikker og angives derfor ikke
Oplysning foreligger ikke
Gns. Gennemsnit
På grund af afrunding kan værdierne i sammentællinger afvige fra summen
af tallene i tabellerne
20
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0022.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Det kommunale
redningsberedskabs udrykninger
Tabel 1: Udrykninger, 2011-2020
2011
Antal
Udrykninger
Reel alarm
Blind alarm i alt
Blind alarm, ABA
Blind alarm, andet
Falsk alarm
Reelle
pr. 1.000 indb.
Udr. pr. 1.000 indb.
39.809
24.509
14.414
12.203
2.211
886
4,4
7,2
38.103
22.860
14.418
12.545
1.873
825
4,1
6,8
40.583
24.440
15.162
13.161
2.001
981
4,4
7,2
39.882
22.860
16.004
13.988
2.016
1.018
4,1
7,1
40.979
23.850
16.083
13.982
2.101
1.046
4,2
7,2
41.990
23.331
17.833
15.627
2.206
826
4,1
7,3
40.850
21.968
18.040
16.112
1.928
842
3,8
7,1
42.494
23.325
18.411
16.013
2.398
758
4,0
7,3
39.774
20.616
18.489
16.057
2.432
669
3,5
6,8
37.491
20.049
16.941
14.530
2.411
501
3,4
6,4
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: ODIN og Danmarks Statistik 2020K2 FOLK1A
Tabel 2: Hændelsestype, 2011-2020
2011
Antal
Hændelsestype
Fare for brand
Brand
Forurening
Færdselsuheld
Drukneulykke (fare)
Togulykke
Flyulykke (fare)
Skibsulykke
Sammen-
styrtning
Ledningsbrud
(gas, el, vand)
Anden ulykke
Vejrlig
Anden
naturhændelser
Andet
24.509
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
22.860
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
24.440
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
22.860
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
23.850
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
23.331
1.169
12.289
3.237
2.993
329
21
41
25
48
...
482
344
92
2.261
21.968
1.294
11.496
3.311
2.799
316
25
34
33
46
...
366
402
85
1.761
23.325
1.699
13.423
2.994
2.597
337
34
40
29
41
...
317
245
95
1.474
20.616
1.455
11.206
2.946
2.197
350
35
35
29
35
217
401
409
104
1.197
20.049
1.619
10.919
2.894
1.878
352
32
31
29
41
283
528
308
83
1.052
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2016
%
100
5,0
52,7
13,9
12,8
1,4
0,1
0,2
0,1
0,2
...
2,1
1,5
0,4
9,7
100
8,1
54,5
14,4
9,4
1,8
0,2
0,2
0,1
0,2
1,4
2,6
1,5
0,4
5,2
2020
Kilde: ODIN
Note: Hændelsestype består kun af reelle alarmer.
Tabel 3: Udrykninger fordelt på,
hvorvidt opgaven er løst før ankomst eller ej, 2011-2020
2011
Antal
Udrykninger ialt
Reel alarm, ikke løst
Reel alarm, ikke løst
24.509
20.862
3.647
22.860
3.569
19.291
24.440
3.312
21.128
22.860
3.365
19.495
23.850
3.536
20.314
23.331
3.879
19.452
21.968
3.579
18.389
23.325
3.783
19.542
20.616
3.491
17.125
20.049
3.595
16.454
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: ODIN
Note: Reel alarm, ikke løst: Opgaver på skadestedet løses af redningsberedskabet ved ankomst.
Reel alarm, løst: Opgaverne på skadestedet er allerede løst af civile, derfor er der ingen opgaver
at løse for redningsberedskabet ved ankomst, men der har været en hændelse.
21
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0023.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 1: Hændelsestype fordelt på,
hvorvidt opgaven er løst før ankomst eller ej, 2020
Kilde: ODIN
Note: Ikke løst: Opgaver på skadestedet løses af redningsberedskabet ved ankomst.
løst: Opgaverne på skadestedet er allerede løst af civile, derfor er der ingen opgaver at løse for redningsberedskabet ved
ankomst, men der har været en hændelse. Se tabel 2 for antallet af hændelser under hver kategori.
Tabel 4: Opgaver løst på skadestedet, 2016-2020
2016
Antal
Opgaver i alt
Brand
Redning
CBRNE (Miljø)
Andet
22.838
10.884
4.536
3.664
3.754
22.329
11.305
4.451
4.018
2.555
24.412
15.056
3.947
3.669
1.740
21.951
13.270
3.750
3.687
1.244
21.483
13.132
3.510
3.465
1.376
2017
2018
2019
2020
Gennemsnit 2016-2020
%
100,0
56,3
17,9
16,4
9,4
Kilde: ODIN
Note: Der kan være flere opgaver, som er løst i forbindelse med en reel alarm.
F.eks. både brandslukning og personredning. Derfor er antallet af opgaver større end antallet af reelle alarmer,
som ikke er løst før ankomst. Alle typer af rapporter er medregnet (standard, aftaler og assistancer).
22
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0024.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 5: Udrykninger til brand og fare for brand
fordelt på bygning og ikke-bygning, 2011-2020
2011
Antal
Udrykninger til
brande og fare
for brand i alt
- heraf bygning
- heraf beboelse
- heraf ikke
bygning
Åbne arealer, natur
Infrastruktur
Oplagsareal
Åbne arealer, andet
Andet
Uoplyst
16.602
6.362
4.400
9.927
1.279
2.600
650
4.043
1.355
313
14.710
6.137
4.261
8.225
1.346
2.361
539
3.429
550
348
15.238
6.088
4.271
8.828
2.067
2.244
660
3.637
220
322
14.026
5.712
3.992
7.980
1.756
2.074
696
3.195
259
334
12.962
6.228
3.845
6.591
1.411
2.056
423
2.488
213
143
13.458
7.280
4.023
6.178
1.290
2.979
286
1.623
...
-
12.790
6.897
3.862
5.893
1.105
3.005
281
1.502
...
-
15.122
7.191
4.148
7.931
2.653
3.361
386
1.531
...
-
12.661
6.434
3.579
6.227
1.563
3.248
280
1.136
...
-
12.538
6.534
3.694
6.004
1.421
2.947
324
1.312
...
-
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2011
%
100
38,3
26,5
59,8
7,7
15,7
3,9
24,4
8,2
1,9
100
52,1
29,5
47,9
11,3
23,5
2,6
10,5
...
...
2020
Kilde: ODIN
Note: Bygningsbrand/ikke-bygningsbrand: Angiver om branden fandt sted i en bygning (privat ejendom, erhvervsbygning
m.m.) eller på et åbent areal (i naturen, park, torv, vej, plads m.m.). I anden halvdel af 2015 er opgørelsen over lokalitet
ændret, så den nu følger bygningsreglementets anvendelseskategorier i afsnit 5.1.1.
Det kan betyde, at data for 2015-2020 kan afvige i forhold til tidligere år.
Tabel 6: Udrykninger til brand og fare for brand
fordelt på privat beboelse, 2011-2020
2011
Antal
Udrykninger til
brande i privat
beboelse
(BYG natophold)
Etageboliger
Enfamiliehuse
Rækkehus m.fl.
Stuehus
(landb.) m.fl.
Sommerhuse
Kolonihavehuse
Ungdomsboliger
Øvrig beboelse
4.400
1.672
1.905
382
...
149
111
...
181
4.261
1.665
1.772
360
...
130
89
...
245
4.271
1.638
1.842
339
...
125
89
...
238
3.992
1.472
1.710
377
...
122
67
...
244
3.845
1.398
1.632
360
116
153
45
7
134
4.023
1.342
1.731
350
319
110
80
10
81
3.862
1.227
1.623
363
322
160
93
12
62
4.148
1.386
1.691
421
337
146
91
11
65
3.579
1.192
1.514
291
298
142
91
15
36
3.694
1.183
1.567
342
329
114
92
17
50
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2011
%
100
38,0
43,3
8,7
...
3,4
2,5
...
4,1
100
32,0
42,4
9,3
8,9
3,1
2,5
0,5
1,4
2020
Kilde: ODIN
Note: Kategorierne ”Stuehus” og ”Ungdomsboliger” blev først medtaget i anden halvdel af 2015, så for de tidligere år vil
”Stuehus” og ”Ungdomsboliger” være fordelt på de øvrige kategorier. Det kan f.eks. forklare noget af faldet i ”Enfamilie-
huse” set over hele perioden, da ”Stuehus” har været en del af denne kategori tidligere.
23
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0025.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 2: Udrykninger til reel brand
pr. 1.000 indbyggere, 2016-2020
Kilde: ODIN, Danmarks Statistik K2 FOLK1A
24
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0026.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 3: Udrykninger til reel brand
i beboelse pr. 1.000 indbyggere, 2016-2020
Kilde: ODIN, Danmarks Statistik K2 FOLK1A
25
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0027.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 7: Brandforløb ved ankomst privat beboelse, 2016-2020
2016
Antal
Brande i privat beboelse
Slukket ved ankomst
Røgudvikling
(ingen synlige flammer) fra 1 rum
Røgudvikling
(ingen synlige flammer) fra flere rum
Synlige flammer fra 1 rum
Synlige flammer fra flere rum
Overtændt (fuldt udviklet rumbrand)
Antændelse sket efter ankomst
Ukendt
Uoplyst
3.563
985
1.044
126
959
127
285
3
34
-
3.302
911
946
123
852
131
331
8
-
-
3.470
850
950
138
989
140
400
3
-
-
2.923
746
754
140
818
132
326
7
-
-
2.999
769
824
133
795
130
345
3
-
-
2017
2018
2019
2020
Gennemsnit 2016-2020
%
100
26,2
27,8
4,1
27,1
4,1
10,4
0,1
0,2
-
Kilde: ODIN
Note: I 2019 og 2020 er henholdsvis 63 rapporter og 115 rapporter fejlregistreret, idet hændelsestypen er brand,
men den tilknyttede opgave hører under ”Fare for brand”.
Brandforløbet for disse rapporter er i ovenstående tabel indsat som ”Slukket ved ankomst”.
Tabel 8: Formodet direkte årsag til brand i privat beboelse, 2016-2020
2016
Antal
Brande i privat beboelse
Utilsigtet handling
Tilsigtet handling
Svigt af udstyr eller varmekilde
Naturhændelse
Ukendt
Uoplyst
3.563
1.483
219
429
16
667
749
3.302
1.490
228
385
28
611
560
3.470
1.730
255
424
23
636
402
2.923
1.487
263
412
28
557
176
2.999
1.625
269
421
11
538
135
2017
2018
2019
2020
Gennemsnit 2016-2020
%
100
48,1
7,6
12,7
0,7
18,5
12,4
Kilde: ODIN
Note: ”Naturhændelse”: Det er stort set kun lynnedslag, der er årsag til, at naturen starter en boligbrand.
26
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0028.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 4: Hyppigste formodede brandårsager
i privat beboelse, 2020
Kilde: ODIN
Note: Overordnet set indeholder kategorierne både fejl og uforsigtighed i forbindelse med brug af produktet.
”EL” omfatter således både ulykker ved brug af el og fejl på el. ”Hårde hvidevarer” indeholder ikke fejl på el.
27
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0029.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 9: Forbrug af mandtimer på udrykningerne, 2016-2020
2016
Antal
Nettomandtimeforbrug i alt
Reel alarm
Blind alarm
Falsk alarm
Bruttomandtimeforbrug i alt
Reel alarm
Blind alarm
Falsk alarm
215.296
179.421
33.967
1.908
225.811
187.440
36.334
2.037
203.927
168.036
34.362
1.529
214.912
176.354
36.903
1.655
235.314
200.831
33.190
1.293
247.717
210.576
35.716
1.425
194.907
166.332
27.758
817
211.001
177.678
32.312
1.011
191.411
167.111
23.624
676
199.715
173.423
25.554
738
208.171
176.346
30.580
1.245
219.831
185.094
33.364
1.373
2017
2018
2019
2020
Gennemsnit 2016-2020
Kilde: ODIN
Note: Nettomandtimeforbrug beregnes som, den tid der går fra en person er mødt på stationen til personen er frigivet
igen. Bruttomandtimeforbrug beregnes som tiden der går fra personen er alarmeret til personen er frigivet igen.
Bemærk: Kun indsat personale er medtaget dvs. personen skal have løst en opgave på skadestedet.
Negative tider, tider med værdien 00:00:00 og tider på over 24 timer for en person sorteres fra.
Tabel 10: Udrykninger fordelt på assistancer til andet beredskab
og udr. i eget beredskab, 2016-2020
2018
Antal
Udrykninger i alt
Standardudrykning
Aftale/assistance
42.659
42.330
329
39.911
39.506
405
37.661
37.234
427
2019
2020
Gennemsnit 2018-2020
%
100
99,0
1,0
Kilde: ODIN
Note: Standardudrykning: En udrykning udført af et beredskab i eget slukningsområde.
Aftale: En udrykning udført af et beredskab i et andet beredskabsområde i h.h.t. en aftale indgået mellem
de 2 beredskaber.
Assistance: En udrykning udført af et beredskab i et andet beredskabsområde efter tilkald om forstærkning
fra det beredskab, som ejer området.
28
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0030.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 11: Udrykninger fordelt på regioner og kommuner, 2020
Region/kommune
Antal
Hele landet
Region Hovedstaden
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
5.824.857
1.847.147
27.647
25.633
48.790
39.439
35.098
14.508
43.376
40.866
104.294
45.327
40.973
74.792
69.149
23.308
41.084
31.475
62.816
28.930
51.176
53.472
50.829
24.828
22.928
633.449
56.209
56.638
40.634
42.829
16.565
20.049
6.225
142
49
200
225
213
40
120
110
201
173
111
248
246
131
190
113
229
117
186
208
191
64
136
1.926
186
155
105
159
51
14.530
6.683
117
84
307
62
193
13
90
105
396
99
105
273
241
114
41
44
129
93
234
252
231
38
93
2.612
241
167
70
204
35
2.411
919
13
14
18
20
11
1
16
34
54
17
7
37
39
5
29
15
43
12
34
15
26
17
22
316
31
35
8
17
13
501
237
7
4
3
7
5
1
8
3
23
9
12
2
3
6
2
3
5
-
11
8
3
2
3
92
5
3
4
2
1
37.491
14.064
279
151
528
314
422
55
234
252
674
298
235
560
529
256
262
175
406
222
465
483
451
121
254
4.946
463
360
187
382
100
Indbyggertal
Reel alarm
Blind
alarm,
ABA
Blind
alarm,
andet
Falsk alarm
I alt
Reel
pr. 1.000
indbyggere
%
3,4
3,4
5,1
1,9
4,1
5,7
6,1
2,8
2,8
2,7
1,9
3,8
2,7
3,3
3,6
5,6
4,6
3,6
3,6
4,0
3,6
3,9
3,8
2,6
5,9
3,0
3,3
2,7
2,6
3,7
3,1
6,4
7,6
10,1
5,9
10,8
8,0
12,0
3,8
5,4
6,2
6,5
6,6
5,7
7,5
7,7
11,0
6,4
5,6
6,5
7,7
9,1
9,0
8,9
4,9
11,1
7,8
8,2
6,4
4,6
8,9
6,0
I alt
pr. 1.000
indbyggere
29
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0031.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Region/kommune
Region Sjælland
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Region Syddanmark
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
Indbyggertal
837.225
36.557
50.452
60.551
71.558
48.376
61.135
27.986
40.966
83.097
32.905
34.795
88.276
79.176
23.250
29.882
22.800
45.463
1.223.559
40.920
26.586
115.657
3.477
51.408
51.519
55.655
23.839
93.193
12.425
38.955
29.662
31.973
205.106
58.345
74.150
37.249
49.939
42.716
116.120
5.971
58.694
Reel alarm
3.177
116
125
283
288
173
204
101
230
277
155
125
248
390
56
142
88
176
5.045
178
95
368
20
175
206
269
92
441
84
174
133
146
653
207
336
232
172
193
514
22
335
Blind
alarm,
ABA
1.891
76
125
123
147
175
179
109
82
109
87
82
190
157
15
80
61
94
2.527
72
88
236
3
154
82
72
17
218
11
83
45
32
383
65
193
94
113
80
352
2
132
Blind
alarm,
andet
444
20
26
27
43
31
23
16
26
44
21
25
28
58
7
9
6
34
406
14
5
43
2
15
14
12
7
43
2
10
18
8
48
11
40
22
15
22
35
3
17
Falsk alarm
67
2
2
13
1
2
4
2
9
4
1
-
13
8
-
-
2
4
98
3
-
6
1
1
5
4
2
4
4
1
1
5
15
8
22
2
2
1
4
1
6
I alt
5.579
214
278
446
479
381
410
228
347
434
264
232
479
613
78
231
157
308
8.076
267
188
653
26
345
307
357
118
706
101
268
197
191
1.099
291
591
350
302
296
905
28
490
Reel
pr. 1.000
indbyggere
3,8
3,2
2,5
4,7
4,0
3,6
3,3
3,6
5,6
3,3
4,7
3,6
2,8
4,9
2,4
4,8
3,9
3,9
4,1
4,3
3,6
3,2
5,8
3,4
4,0
4,8
3,9
4,7
6,8
4,5
4,5
4,6
3,2
3,5
4,5
6,2
3,4
4,5
4,4
3,7
5,7
I alt
pr. 1.000
indbyggere
6,7
5,9
5,5
7,4
6,7
7,9
6,7
8,1
8,5
5,2
8,0
6,7
5,4
7,7
3,4
7,7
6,9
6,8
6,6
6,5
7,1
5,6
7,5
6,7
6,0
6,4
4,9
7,6
8,1
6,9
6,6
6,0
5,4
5,0
8,0
9,4
6,0
6,9
7,8
4,7
8,3
30
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0032.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Region/kommune
Region Midtjylland
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Region Nordjylland
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
Indbyggertal
1.327.214
48.415
46.734
89.272
58.662
91.142
41.385
19.690
36.996
22.918
97.945
56.460
3.636
94.319
62.935
45.864
20.990
43.087
96.808
349.956
589.712
36.346
59.501
64.427
38.397
1.787
41.743
20.196
30.208
43.385
36.659
217.063
Reel alarm
3.911
104
173
194
163
318
150
70
153
44
334
184
32
243
159
122
51
178
208
1.031
1.691
81
143
143
121
12
142
86
125
162
133
543
Blind
alarm,
ABA
2.433
52
118
124
94
212
84
33
107
18
252
85
2
137
114
44
25
89
193
650
996
22
139
63
38
1
136
11
38
55
105
388
Blind
alarm,
andet
446
6
11
34
8
26
12
2
17
6
30
13
1
24
29
8
5
13
34
167
196
11
22
19
16
1
10
5
8
13
6
85
Falsk alarm
84
4
4
3
3
1
-
-
2
-
20
-
-
14
1
2
-
-
13
17
15
-
1
2
-
-
1
-
1
2
2
6
I alt
6.874
166
306
355
268
557
246
105
279
68
636
282
35
418
303
176
81
280
448
1.865
2.898
114
305
227
175
14
289
102
172
232
246
1.022
Reel
pr. 1.000
indbyggere
2,9
2,1
3,7
2,2
2,8
3,5
3,6
3,6
4,1
1,9
3,4
3,3
8,8
2,6
2,5
2,7
2,4
4,1
2,1
2,9
2,9
2,2
2,4
2,2
3,2
6,7
3,4
4,3
4,1
3,7
3,6
2,5
I alt
pr. 1.000
indbyggere
5,2
3,4
6,5
4,0
4,6
6,1
5,9
5,3
7,5
3,0
6,5
5,0
9,6
4,4
4,8
3,8
3,9
6,5
4,6
5,3
4,9
3,1
5,1
3,5
4,6
7,8
6,9
5,1
5,7
5,3
6,7
4,7
Kilde: ODIN og Danmarks Statistik 2020K2 FOLK1A
Note: beboere på Christiansø tilhører ikke en kommune, men er talt med under ”Region Hovedstaden” og ”Hele landet”.
31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0033.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 5: Blinde alarmer fra ABA-anlæg
og pr. 1.000 detektorer, 2011-2020
Kilde: ODIN og SikkerhedsBranchen
Note: Detektorer i ABA-anlæg: Opgørelsen er baseret på SikkerhedsBranchens statistik over installerede detektorer pr. år.
Det aktuelle antal detektorer for det pågældende år er estimeret som den samlede beholdning af detektorer året før plus
85 pct. af de nyinstallerede detektorer i det pågældende år (nettotilgang).
Opgørelsen omfatter detektorer af typen: optiske røgdetektorer, multifunktionsdetektorer, termodetektorer,
ion/røgdetektorer og beamdetektorer svarende til 3.376.364 aktive detektorer i 2019.
32
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0034.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 12: Opgaver fordelt på regioner og kommuner, 2020
Region/kommune
Antal
Hele landet
Region Hovedstaden
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
13.132
3.977
97
31
115
120
111
42
79
55
149
105
68
129
115
84
116
66
152
76
99
161
128
30
75
1.395
122
80
81
77
19
2,3
2,2
3,5
1,2
2,4
3,0
3,2
2,9
1,8
1,3
1,4
2,3
1,7
1,7
1,7
3,6
2,8
2,1
2,4
2,6
1,9
3,0
2,5
1,2
3,3
2,2
2,2
1,4
2,0
1,8
1,1
3.510
1.629
31
6
72
53
88
7
18
23
53
21
23
95
114
43
35
25
33
35
39
70
60
7
33
441
74
46
31
37
16
0,6
0,9
1,1
0,2
1,5
1,3
2,5
0,5
0,4
0,6
0,5
0,5
0,6
1,3
1,6
1,8
0,9
0,8
0,5
1,2
0,8
1,3
1,2
0,3
1,4
0,7
1,3
0,8
0,8
0,9
1,0
3.465
1.249
30
7
59
39
64
5
18
23
35
31
18
59
87
33
36
31
39
22
32
46
50
17
23
312
33
24
24
37
15
0,6
0,7
1,1
0,3
1,2
1,0
1,8
0,3
0,4
0,6
0,3
0,7
0,4
0,8
1,3
1,4
0,9
1,0
0,6
0,8
0,6
0,9
1,0
0,7
1,0
0,5
0,6
0,4
0,6
0,9
0,9
1.376
461
9
4
7
25
9
3
3
8
19
6
10
22
16
5
22
6
7
2
14
16
5
7
11
180
16
9
5
13
2
0,2
0,2
0,3
0,2
0,1
0,6
0,3
0,2
0,1
0,2
0,2
0,1
0,2
0,3
0,2
0,2
0,5
0,2
0,1
0,1
0,3
0,3
0,1
0,3
0,5
0,3
0,3
0,2
0,1
0,3
0,1
21.483
7.316
167
48
253
237
272
57
118
109
256
163
119
305
332
165
209
128
231
135
184
293
243
61
142
2.328
245
159
141
164
52
3,7
4,0
6,0
1,9
5,2
6,0
7,7
3,9
2,7
2,7
2,5
3,6
2,9
4,1
4,8
7,1
5,1
4,1
3,7
4,7
3,6
5,5
4,8
2,5
6,2
3,7
4,4
2,8
3,5
3,8
3,1
Brand
Pr.
1.000
indb.
Red-
ning
Pr.
1.000
indb.
Miljøuheld
Pr.
1.000
indb.
Andet
Pr.
1.000
indb.
I alt
Pr.
1.000
indb.
33
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0035.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Region/kommune
Region Sjælland
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Region Syddanmark
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
Brand
2.186
86
79
217
153
119
138
75
192
199
126
91
176
230
42
90
63
110
2.916
89
37
212
10
78
146
132
66
272
51
102
64
90
432
131
179
123
104
102
304
22
170
Pr.
1.000
indb.
2,6
2,4
1,6
3,6
2,1
2,5
2,3
2,7
4,7
2,4
3,8
2,6
2,0
2,9
1,8
3,0
2,8
2,4
2,4
2,2
1,4
1,8
2,9
1,5
2,8
2,4
2,8
2,9
4,1
2,6
2,2
2,8
2,1
2,2
2,4
3,3
2,1
2,4
2,6
3,7
2,9
Red-
ning
386
11
22
50
34
21
13
11
30
26
22
19
28
50
3
15
8
23
748
38
16
64
8
21
29
44
15
74
13
24
18
32
76
24
42
56
24
24
61
4
41
Pr.
1.000
indb.
0,5
0,3
0,4
0,8
0,5
0,4
0,2
0,4
0,7
0,3
0,7
0,5
0,3
0,6
0,1
0,5
0,4
0,5
0,6
0,9
0,6
0,6
2,3
0,4
0,6
0,8
0,6
0,8
1,0
0,6
0,6
1,0
0,4
0,4
0,6
1,5
0,5
0,6
0,5
0,7
0,7
Miljøuheld
426
17
14
39
47
15
18
17
24
32
19
23
32
75
5
20
12
17
1.047
53
20
68
5
51
39
47
16
65
16
24
40
53
138
25
88
35
37
52
119
3
53
Pr.
1.000
indb.
0,5
0,5
0,3
0,6
0,7
0,3
0,3
0,6
0,6
0,4
0,6
0,7
0,4
0,9
0,2
0,7
0,5
0,4
0,9
1,3
0,8
0,6
1,4
1,0
0,8
0,8
0,7
0,7
1,3
0,6
1,3
1,7
0,8
0,7
1,2
0,9
0,7
1,2
1,0
0,5
0,9
Andet
178
4
9
18
12
4
13
5
16
19
3
4
21
23
1
11
6
9
405
7
2
36
3
14
10
37
4
27
1
7
8
9
19
19
31
35
21
7
37
1
70
Pr.
1.000
indb.
0,2
0,1
0,2
0,3
0,2
0,1
0,2
0,2
0,4
0,2
0,1
0,1
0,2
0,3
0,0
0,4
0,3
0,2
0,3
0,2
0,1
0,3
0,9
0,3
0,2
0,7
0,2
0,3
0,1
0,2
0,3
0,3
0,1
0,3
0,4
0,9
0,4
0,2
0,3
0,2
1,2
I alt
3.176
118
124
324
246
159
182
108
262
276
170
137
257
378
51
136
89
159
5.116
187
75
380
26
164
224
260
101
438
81
157
130
184
665
199
340
249
186
185
521
30
334
Pr.
1.000
indb.
3,8
3,2
2,5
5,4
3,4
3,3
3,0
3,9
6,4
3,3
5,2
3,9
2,9
4,8
2,2
4,6
3,9
3,5
4,2
4,6
2,8
3,3
7,5
3,2
4,3
4,7
4,2
4,7
6,5
4,0
4,4
5,8
3,2
3,4
4,6
6,7
3,7
4,3
4,5
5,0
5,7
34
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0036.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Region/kommune
Region Midtjylland
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Region Nordjylland
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
Brand
2.761
67
86
159
119
247
95
46
121
39
251
115
29
145
99
99
30
115
153
746
1.292
86
111
130
108
10
103
77
90
123
103
351
Pr.
1.000
indb.
2,1
1,4
1,8
1,8
2,0
2,7
2,3
2,3
3,3
1,7
2,6
2,0
8,0
1,5
1,6
2,2
1,4
2,7
1,6
2,1
2,2
2,4
1,9
2,0
2,8
5,6
2,5
3,8
3,0
2,8
2,8
1,6
Red-
ning
555
15
34
24
24
41
24
13
25
7
48
27
8
26
33
18
12
28
15
133
192
9
14
8
15
1
14
24
11
28
14
54
Pr.
1.000
indb.
0,4
0,3
0,7
0,3
0,4
0,4
0,6
0,7
0,7
0,3
0,5
0,5
2,2
0,3
0,5
0,4
0,6
0,6
0,2
0,4
0,3
0,2
0,2
0,1
0,4
0,6
0,3
1,2
0,4
0,6
0,4
0,2
Miljøuheld
523
19
46
24
24
45
28
9
10
8
32
19
-
34
30
21
8
19
22
125
220
6
19
12
14
24
11
22
21
15
76
Pr.
1.000
indb.
0,4
0,4
1,0
0,3
0,4
0,5
0,7
0,5
0,3
0,3
0,3
0,3
0,0
0,4
0,5
0,5
0,4
0,4
0,2
0,4
0,4
0,2
0,3
0,2
0,4
0,0
0,6
0,5
0,7
0,5
0,4
0,4
Andet
239
8
8
2
10
17
14
2
11
2
33
11
1
18
12
2
5
24
5
54
93
3
10
6
3
1
8
5
8
9
7
33
Pr.
1.000
indb.
0,4
0,2
0,2
0,0
0,2
0,2
0,3
0,1
0,3
0,1
0,3
0,2
0,3
0,2
0,2
0,0
0,2
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,2
0,1
0,1
0,6
0,2
0,2
0,3
0,2
0,2
0,2
I alt
4.078
109
174
209
177
350
161
70
167
56
364
172
38
223
174
140
55
186
195
1.058
1.797
104
154
156
140
12
149
117
131
181
139
514
Pr.
1.000
indb.
3,1
2,3
3,7
2,3
3,0
3,8
3,9
3,6
4,5
2,4
3,7
3,0
10,5
2,4
2,8
3,1
2,6
4,3
2,0
3,0
3,0
2,9
2,6
2,4
3,6
6,7
3,6
5,8
4,3
4,2
3,8
2,4
Kilde: ODIN og Danmarks Statistik 2020K2 FOLK1A
Note:
Brand:
Opgaver, hvor der er brand eller overhængende fare herfor.
Redning:
Her skelnes mellem personredning,
dyreredning og evakuering. Opgaverne består oftest af personredning af fastklemte ved trafikuheld.
Miljøuheld:
Uheld,
hvor der spildes et stof, som i den aktuelle situation udgør en akut fare for personer, ejendom eller miljø (ofte spild fra
køretøjer). Miljøuheld benævnes også ’akutte uheld med farlige stoffer’.
Andet:
Angiver hvilken anden beredskabsmæssig
opgave, der er udført, som ikke kan kategoriseres under brand, redning eller miljøuheld, f.eks. eftersyn, vejrligs opgaver
m.fl. Se i øvrigt tabel 4.
35
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0037.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 13: Brand i privat beboelse fordelt på regioner og kommuner, 2020
Region/kommune
Antal
Hele landet
Region Hovedstaden
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
5.824.857
1.847.147
27.647
25.633
48.790
39.439
35.098
14.508
43.376
40.866
104.294
45.327
40.973
74.792
69.149
23.308
41.084
31.475
62.816
28.930
51.176
53.472
50.829
24.828
22.928
633.449
56.209
56.638
40.634
42.829
16.565
2.728.132
860.418
12.550
10.488
22.507
20.235
15.600
6.108
17.338
17.937
53.595
20.029
17.169
33.204
31.897
10.963
17.791
14.232
29.411
13.481
22.272
24.061
21.645
11.517
9.572
310.059
27.107
25.216
18.818
18.939
6.638
2.999
767
13
9
32
36
13
3
18
12
32
26
18
28
19
5
32
23
34
7
22
20
28
9
15
250
13
17
15
13
5
0,5
0,4
0,5
0,4
0,7
0,9
0,4
0,2
0,4
0,3
0,3
0,6
0,4
0,4
0,3
0,2
0,8
0,7
0,5
0,2
0,4
0,4
0,6
0,4
0,7
0,4
0,2
0,3
0,4
0,3
0,3
1,1
0,9
1,0
0,9
1,4
1,8
0,8
0,5
1,0
0,7
0,6
1,3
1,0
0,8
0,6
0,5
1,8
1,6
1,2
0,5
1,0
0,8
1,3
0,8
1,6
0,8
0,5
0,7
0,8
0,7
0,8
Indbyggertal
Hustande
Brand i alt.
Pr. 1000 indbygger
Pr. 1000 husstand
36
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0038.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Region/kommune
Region Sjælland
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Region Syddanmark
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
Indbyggertal
837.225
36.557
50.452
60.551
71.558
48.376
61.135
27.986
40.966
83.097
32.905
34.795
88.276
79.176
23.250
29.882
22.800
45.463
1.223.559
40.920
26.586
115.657
3.477
51.408
51.519
55.655
23.839
93.193
12.425
38.955
29.662
31.973
205.106
58.345
74.150
37.249
49.939
42.716
116.120
5.971
58.694
Hustande
389.419
16.547
21.325
30.669
32.394
23.183
26.592
11.423
21.558
39.295
16.391
15.489
40.102
38.274
9.704
13.643
10.243
22.587
579.688
18.859
12.213
56.065
1.746
24.778
23.863
26.570
11.221
43.125
6.657
17.894
13.439
15.303
100.265
28.219
36.069
17.808
22.686
19.076
52.575
3.348
27.909
Brand i alt.
575
24
13
69
42
25
41
18
70
46
30
23
30
54
20
14
22
34
699
43
11
38
4
29
47
34
17
45
16
31
19
16
105
20
34
23
26
25
78
4
34
Pr. 1000 indbygger
0,7
0,7
0,3
1,1
0,6
0,5
0,7
0,6
1,7
0,6
0,9
0,7
0,3
0,7
0,9
0,5
1,0
0,7
0,6
1,1
0,4
0,3
1,2
0,6
0,9
0,6
0,7
0,5
1,3
0,8
0,6
0,5
0,5
0,3
0,5
0,6
0,5
0,6
0,7
0,7
0,6
Pr. 1000 husstand
1,5
1,5
0,6
2,2
1,3
1,1
1,5
1,6
3,2
1,2
1,8
1,5
0,7
1,4
2,1
1,0
2,1
1,5
1,2
2,3
0,9
0,7
2,3
1,2
2,0
1,3
1,5
1,0
2,4
1,7
1,4
1,0
1,0
0,7
0,9
1,3
1,1
1,3
1,5
1,2
1,2
37
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0039.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Region/kommune
Region Midtjylland
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Region Nordjylland
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
Indbyggertal
1.327.214
48.415
46.734
89.272
58.662
91.142
41.385
19.690
36.996
22.918
97.945
56.460
3.636
94.319
62.935
45.864
20.990
43.087
96.808
349.956
589.712
36.346
59.501
64.427
38.397
1.787
41.743
20.196
30.208
43.385
36.659
217.063
Hustande
613.011
20.318
20.230
40.863
26.992
41.941
18.429
9.440
18.305
10.225
47.459
25.690
1.977
42.024
25.952
22.290
10.116
19.552
44.669
166.539
285.596
16.629
29.943
30.959
17.631
1.000
19.875
9.936
12.894
20.518
17.369
108.842
Brand i alt.
643
17
26
35
29
70
18
12
26
5
60
22
3
36
34
28
9
24
43
146
315
17
30
25
36
1
25
17
21
29
22
92
Pr. 1000 indbygger
0,5
0,4
0,6
0,4
0,5
0,8
0,4
0,6
0,7
0,2
0,6
0,4
0,8
0,4
0,5
0,6
0,4
0,6
0,4
0,4
0,5
0,5
0,5
0,4
0,9
0,6
0,6
0,8
0,7
0,7
0,6
0,4
Pr. 1000 husstand
1,0
0,8
1,3
0,9
1,1
1,7
1,0
1,3
1,4
0,5
1,3
0,9
1,5
0,9
1,3
1,3
0,9
1,2
1,0
0,9
1,1
1,0
1,0
0,8
2,0
1,0
1,3
1,7
1,6
1,4
1,3
0,8
Kilde: ODIN og Danmarks Statistik 2020K2 FOLK1A
Note: beboere på Christiansø tilhører ikke en kommune, men er talt med under ”Region Hovedstaden” og ”Hele landet”.
husstande på Christiansø tilhører ikke en kommune, men er talt med under ”Hele landet”.
38
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0040.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 14: Afgangstider fordelt på regioner og kommuner, 2018-2020
2018
Antal
Hele landet
Region Hovedstaden
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
36.584
14.473
254
135
494
203
496
50
234
229
694
265
208
550
560
2481
209
178
372
235
488
527
454
96
228
5.447
456
384
273
417
89
Gns
mm:ss
02:37
01:54
01:04
04:36
01:01
03:38
01:03
04:31
03:34
04:51
01:38
04:23
03:44
01:02
01:07
01:02
04:05
05:33
04:11
01:06
01:01
01:10
00:37
04:54
00:32
01:37
01:06
04:35
01:07
02:37
00:26
1 - 5 min.
Procent
25
29
57
1
56
0
60
0
15
1
13
4
12
55
35
60
2
3
3
51
76
51
97
1
98
15
49
3
48
10
99
90
94
99
68
99
92
99
72
88
55
99
72
93
100
100
99
92
30
78
99
99
99
99
58
99
99
99
65
100
94
100
33.368
13.891
263
134
500
173
500
38
190
203
661
232
185
498
515
235
200
159
339
259
504
491
396
108
215
5.363
448
339
268
382
93
Antal
2019
Gns
mm:ss
02:35
01:56
01:18
04:46
01:13
03:43
01:13
04:31
03:57
04:55
01:31
04:48
03:44
01:09
01:24
01:17
04:20
05:33
04:17
01:15
01:23
01:18
00:52
04:50
00:50
01:31
01:19
04:35
01:15
02:44
00:57
1 - 5 min.
Procent
22
21
24
1
44
2
27
0
5
0
18
1
8
36
15
21
1
1
1
32
33
26
86
3
84
16
28
2
25
10
71
90
94
100
61
98
93
100
68
79
57
99
64
82
100
99
100
86
28
78
99
98
99
99
56
100
99
99
68
100
95
99
31.091
12.636
265
124
508
184
403
51
164
203
643
233
169
518
502
238
174
128
312
212
394
447
428
100
238
4.649
426
321
175
333
93
Antal
2020
Gns
mm:ss
02:34
01:54
01:12
04:52
01:13
03:38
01:12
04:41
03:44
04:43
01:27
04:49
03:40
01:10
01:23
01:13
03:56
05:14
04:13
01:22
01:18
01:13
01:06
04:42
00:57
01:26
01:23
04:33
01:12
02:53
01:08
1 - 5 min.
Procent
22
21
29
1
33
2
32
0
7
1
17
1
8
28
15
24
5
2
3
25
42
32
70
3
71
18
19
1
29
6
70
90
95
100
63
99
96
100
59
77
64
100
67
91
100
99
100
91
34
80
99
99
100
97
62
100
100
100
69
100
92
97
39
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0041.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
2018
Antal
Region Sjælland
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Region Syddanmark
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
5.430
256
275
392
426
409
365
208
361
417
301
223
450
683
74
216
112
262
7.262
235
234
647
8
372
256
324
94
620
75
295
165
170
1.189
210
468
301
268
208
734
22
367
Gns
mm:ss
03:42
04:01
00:53
03:53
04:27
04:06
00:49
03:56
03:26
03:56
04:38
04:23
01:57
04:59
03:34
05:05
04:40
04:38
02:41
03:14
04:02
01:58
02:19
01:56
03:33
03:51
03:10
01:40
03:39
04:00
03:41
03:49
00:54
03:14
03:19
03:56
03:29
03:36
02:07
03:45
04:42
1 - 5 min.
Procent
14
2
86
1
1
1
96
3
3
2
1
3
20
2
16
0
2
1
29
8
1
62
25
6
10
2
22
59
9
3
12
2
84
7
6
0
2
1
26
0
1
79
78
100
90
83
81
100
88
91
80
69
78
95
48
89
57
63
70
92
95
94
91
100
98
92
88
94
97
93
86
86
87
99
94
81
89
98
96
94
82
65
4.898
211
256
375
351
369
410
223
303
325
284
210
444
538
76
187
102
234
6.181
233
180
504
8
326
236
245
92
515
72
206
140
153
1.061
214
371
246
232
195
666
14
272
Antal
2019
Gns
mm:ss
03:39
03:48
01:01
03:47
04:30
04:14
00:59
03:46
03:58
04:09
04:42
04:14
01:51
04:57
03:36
04:52
04:37
04:43
02:41
03:03
04:21
01:45
03:37
01:54
03:20
04:06
03:13
01:36
04:12
04:03
04:03
03:48
00:55
03:36
03:27
03:46
03:50
03:43
02:15
04:32
04:38
1 - 5 min.
Procent
14
1
73
3
3
1
74
3
2
2
0
1
27
4
17
1
1
1
30
12
0
63
0
7
11
2
26
64
1
0
9
8
81
4
4
1
1
2
25
0
1
79
84
99
92
82
78
99
88
88
76
67
80
93
49
71
63
66
65
91
94
92
94
88
98
95
84
85
97
83
85
80
87
99
83
81
93
96
93
94
71
67
4.488
166
245
354
359
306
363
198
278
320
212
177
412
476
61
182
132
247
6.033
209
141
486
13
265
238
227
99
527
77
206
141
143
957
228
395
227
227
196
689
19
323
Antal
2020
Gns
mm:ss
03:32
04:05
00:56
03:46
04:28
04:29
00:53
03:41
03:59
03:39
04:30
03:54
01:36
05:25
03:57
04:54
04:52
04:48
02:43
03:16
04:30
01:42
03:12
01:51
03:32
03:48
03:20
01:31
04:09
04:12
03:56
03:58
00:51
03:28
03:49
03:47
03:45
03:44
02:14
03:45
04:27
1 - 5 min.
Procent
14
1
69
2
1
1
77
8
1
2
0
1
28
2
18
0
2
1
30
9
1
67
8
3
10
3
27
65
0
1
11
4
87
4
5
2
0
3
24
0
1
80
80
98
96
86
73
98
87
93
83
69
89
95
42
69
59
65
65
92
93
84
93
100
99
93
89
84
98
84
76
80
90
100
92
77
96
96
94
93
89
76
40
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0042.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
2018
Antal
Region Midtjylland
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Region Nordjylland
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
6.470
138
299
379
334
496
226
86
227
78
568
282
37
374
302
207
89
225
518
1.605
2.948
145
319
282
175
11
293
91
145
221
249
1.017
Gns
mm:ss
02:52
04:22
03:37
03:56
04:31
01:33
04:07
04:34
04:25
04:05
01:23
04:13
02:00
02:12
04:32
04:45
04:10
04:55
02:30
01:32
03:20
03:57
03:43
04:12
04:05
04:46
04:15
04:43
04:02
03:45
03:27
02:07
1 - 5 min.
Procent
25
1
12
2
2
60
0
3
3
3
68
1
14
13
3
2
0
0
16
47
6
2
3
2
1
0
1
3
3
3
3
14
87
84
83
82
79
94
88
52
70
88
96
85
100
94
70
61
89
60
88
96
90
92
90
82
90
64
82
71
90
82
96
96
5.914
120
239
304
226
478
238
79
198
55
480
220
37
362
256
180
78
223
456
1.685
2.484
106
254
224
189
13
274
88
93
197
178
868
Antal
2019
Gns
mm:ss
02:46
05:10
04:07
03:46
04:35
01:28
04:00
04:23
04:36
04:07
00:59
04:33
03:29
02:01
04:25
04:29
04:14
04:54
02:37
01:32
03:23
04:21
04:03
04:37
04:02
04:06
04:32
05:02
04:19
03:38
04:00
01:46
1 - 5 min.
Procent
24
4
9
2
0
60
0
8
2
4
88
1
5
20
3
3
0
1
7
32
11
0
0
0
0
0
2
1
1
4
2
30
87
52
81
93
69
96
94
53
62
85
99
78
89
96
66
64
88
56
88
97
88
89
87
79
94
77
79
66
85
84
91
95
5.598
133
230
296
215
473
200
84
233
53
529
224
19
338
223
134
61
210
379
1.564
2.336
91
252
193
144
13
244
71
125
178
209
816
Antal
2020
Gns
mm:ss
02:45
04:42
03:40
03:52
04:47
01:28
04:07
04:47
04:49
04:00
01:01
04:25
02:49
02:14
04:13
04:51
04:16
05:04
02:26
01.28
03:21
04:11
04:22
04:37
04:10
04:12
04:23
04:48
04:11
03:33
04:14
01:39
1 - 5 min.
Procent
23
8
6
0
1
48
1
1
0
4
89
0
0
10
4
0
0
0
6
30
15
0
1
0
1
8
1
0
1
2
1
41
87
59
86
87
68
97
92
52
56
81
98
81
95
96
77
65
89
54
92
98
88
90
75
79
89
77
84
76
82
91
91
96
Kilde: ODIN
Note: Afgangstid: Den tid der går fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til det første primære køretøj forlader brandsta-
tionen.
Følgende forudsætninger er benyttet ved opgørelse af statistikken:
I 2015 er køretøjskategorierne revideret. Køretøjet der måles på kan nu være alle typer bortset fra ”Indsatsleder-
køretøj”. Det kan være årsagen til mindre forskydninger i statistikken. Før 2015 var det primært ”Autosprøjten”,
der var beregningsgrundlaget.
Kun tiden for det hurtigste køretøj i udrykningen af ovennævnte type indgår. Udrykningen er ”kørsel 1”,
dvs. udrykning med ”blå blink”
Afgangstiden skal være større end 0 sekunder og mindre end eller lig med 15 minutter.
Antal: Antal viser det samlede antal udrykningsrapporter i kommunen, hvor forudsætningerne ovenfor er opfyldt.
Gns.: Gennemsnitstiden vises i minutter og sekunder og er et gennemsnit af afgangstiderne i rapporterne, der er vist i
Antal.
En rapport er uden angivelse af kommune i 2018. Den er talt med i totalen.
41
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0043.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 15: Responstider fordelt på regioner og kommuner, 2018-2020
2018
Antal
Hele landet
Region Hovedstaden
Albertslund
Allerød
Ballerup
Bornholm
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
København
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
35.602
14.235
250
132
487
198
489
49
227
223
686
260
206
527
543
246
207
171
362
229
473
521
444
95
218
5.423
441
377
270
392
Gns
mm:ss
08:02
06:37
06:30
09:24
04:36
10:22
06:43
09:25
09:06
09:37
05:49
08:36
09:01
05:47
05:45
05:25
09:40
11:10
08:13
06:18
05:41
07:06
05:10
09:29
07:39
06:10
05:15
08:52
06:43
06:12
10 - 15
min.
Procent
75
89
90
57
98
56
90
71
73
61
97
77
72
97
96
89
57
43
83
96
92
85
97
60
94
93
97
69
90
94
94
98
96
100
100
82
97
88
93
97
99
93
95
99
99
99
95
88
99
99
98
96
100
95
100
98
100
98
99
99
32.450
13.693
263
125
489
168
496
38
187
197
661
227
180
485
492
234
191
157
335
257
499
491
387
107
206
5.336
437
336
267
353
Antal
2019
Gns
mm:ss
07:54
06:41
07:12
09:39
04:58
10:17
07:11
08:26
08:57
09:59
05:55
09:05
08:47
05:54
06:09
05:54
10:26
10:44
08:17
06:07
05:43
07:04
05:21
10:12
07:37
06:08
05:18
08:51
07:07
06:10
10 - 15
min.
Procent
77
89
86
54
97
50
92
71
70
55
95
72
72
91
94
93
48
55
82
97
95
90
98
52
93
94
96
72
90
94
95
98
97
98
100
88
98
97
97
94
98
97
91
100
100
99
90
88
99
99
99
99
100
93
97
98
100
97
99
100
30.199
12.439
263
115
497
178
400
49
158
192
641
228
163
502
481
236
167
124
312
204
393
447
421
96
234
4.627
418
314
174
313
Antal
2020
Gns
mm:ss
07:56
06:36
06:41
09:20
04:58
09:44
07:02
08:32
08:32
10:29
05:33
08:48
08:21
05:47
06:06
05:32
09:51
11:04
08:40
06:05
05:51
07:08
05:38
09:56
06:50
06:01
05:39
09:05
06:51
06:29
10 - 15
min.
Procent
77
90
91
60
97
60
91
78
77
49
97
71
76
98
96
95
54
48
75
98
94
89
94
54
97
95
94
68
95
93
95
98
98
99
99
89
99
96
98
94
99
94
99
99
100
100
95
87
98
100
99
98
100
96
100
99
99
96
99
99
42
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0044.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
2018
Antal
Vallensbæk
Region Sjælland
Faxe
Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Region Syddanmark
Assens
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
89
5.219
249
273
372
421
397
360
191
351
372
286
212
445
651
72
205
107
255
7.071
226
234
622
8
367
243
317
90
612
73
288
155
166
1.164
200
439
297
268
206
713
22
361
Gns
08:00
09:36
10:38
06:18
10:11
10:18
09:53
07:21
10:15
09:21
10:46
10:45
09:43
07:03
10:10
09:01
11:50
10:00
10:47
08:25
10:05
09:20
07:20
07:42
07:47
11:53
09:16
09:09
06:55
09:31
10:11
10:20
08:48
06:30
09:46
07:49
07:55
10:30
09:22
08:31
11:44
09:58
10 - 15
min.
94
60
48
94
55
53
54
88
51
64
50
45
67
86
55
71
36
47
50
72
54
72
81
63
74
35
72
68
84
64
55
55
72
88
59
83
81
46
65
70
41
62
99
91
89
100
88
91
92
99
91
93
84
88
90
98
89
97
77
93
85
94
92
90
96
100
96
78
92
94
96
88
93
88
96
97
90
97
98
89
91
93
73
92
Antal
92
4.646
205
251
361
340
349
404
209
283
276
278
192
426
507
74
174
99
218
5.956
232
177
481
8
324
222
237
89
503
71
198
128
148
1.028
204
346
238
225
191
621
14
271
2019
Gns
08:34
09:22
10:34
06:26
10:12
09:44
09:43
07:23
10:37
09:29
10:34
09:54
09:26
06:58
10:22
09:51
10:34
09:27
10:12
08:19
09:36
09:05
06:53
08:15
07:37
11:33
09:20
10:05
07:17
09:59
09:50
10:06
09:26
06:34
09:41
07:32
07:58
10:26
08:59
08:25
10:04
09:18
10 - 15
min.
86
63
54
88
56
62
58
85
44
64
53
56
67
84
50
59
47
59
59
72
56
75
85
88
75
34
66
51
82
61
58
54
66
87
59
87
82
48
65
69
57
66
98
92
89
98
88
93
95
98
89
93
87
88
90
97
90
92
87
89
88
95
91
94
97
88
96
82
94
92
95
90
95
90
91
98
93
99
99
89
94
94
86
95
Antal
92
4.287
159
242
338
350
284
357
179
260
290
209
162
404
449
60
179
129
236
5.771
203
134
457
12
257
218
220
96
520
72
196
130
136
938
211
361
218
218
194
647
19
314
2020
Gns
08:00
09:29
10:36
06:17
09:45
09:38
10:15
07:33
10:57
10:04
10:26
10:33
08:59
07:01
10:27
10:49
11:10
09:52
10:31
08:15
09:32
09:48
06:51
07:47
07:25
11:44
08:33
10:00
07:01
09:40
09:43
10:12
08:37
06:20
09:49
07:49
07:59
09:44
09:14
08:30
10:49
09:14
10 - 15
min.
88
61
46
95
57
65
51
83
37
55
57
43
67
87
50
50
42
57
57
74
58
66
87
83
78
34
75
69
89
60
57
56
75
88
59
84
78
60
66
71
53
69
98
91
91
100
92
91
94
97
89
90
85
89
98
98
88
88
82
84
85
95
94
91
98
100
98
77
96
88
99
96
94
88
97
98
90
97
99
87
93
94
89
97
43
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0045.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
2018
Antal
Region Midtjylland
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Struer
Syddjurs
Viborg
Aarhus
Region Nordjylland
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
6.224
139
281
367
279
467
225
84
219
78
562
264
37
366
285
198
85
221
495
1.572
2.853
144
296
261
170
10
288
84
135
213
245
1.007
Gns
08:39
10:26
10:35
09:40
10:26
07:55
08:35
10:57
11:00
09:18
06:37
10:08
08:27
07:57
09:29
11:24
09:26
11:04
08:32
07:10
09:52
10:22
10:28
10:24
11:35
14:17
11:02
11:09
12:27
10:14
09:27
08.23
10 - 15
min.
68
53
48
60
54
74
71
52
46
58
82
54
76
75
67
47
62
47
68
81
57
52
59
53
41
20
46
49
29
54
55
71
92
89
90
92
89
94
95
81
81
92
96
86
95
95
91
80
91
78
93
96
87
85
85
89
80
60
86
75
77
86
92
92
Antal
5.693
118
217
293
186
455
232
75
198
55
476
208
37
349
248
170
72
219
445
1.640
2.462
106
254
220
185
13
273
86
93
197
175
860
2019
Gns
08:20
11:02
10:48
09:22
09:45
07:27
08:43
10:45
10:57
08:29
06:25
10:18
12:19
07:34
09:07
11:18
08:09
11:13
08:38
06:45
09:54
11:23
10:13
10:57
10:27
09:29
11:08
13:00
13:17
10:02
08:50
08:21
10 - 15
min.
71
42
48
65
62
80
69
51
49
65
84
55
35
79
66
45
78
45
69
84
58
43
57
51
49
62
44
35
26
59
69
70
93
86
91
95
88
97
95
85
80
96
97
90
76
96
94
82
97
77
92
98
88
81
89
85
85
85
88
65
63
89
93
93
Antal
5.394
133
208
272
178
439
196
77
227
53
528
213
37
366
285
198
85
221
495
1.572
2.308
91
249
187
145
13
240
69
125
175
206
808
2020
Gns
08:27
10:57
10:27
09:38
10:54
07:37
09:20
11:49
10:28
08:45
06:25
10:05
08:27
07:57
09:29
11:24
09:26
11:04
08:32
07:10
10:08
11:09
09:48
11:40
11:47
08:25
10:40
12:58
13:08
10:39
09:45
08:36
10 - 15
min.
70
52
47
62
44
79
64
40
50
66
83
57
76
75
67
47
62
47
68
81
54
48
63
37
39
77
45
43
23
60
54
66
93
86
92
91
87
96
93
79
85
98
97
86
95
95
91
80
91
78
93
96
87
84
92
79
78
100
89
64
69
79
91
93
Kilde: ODIN
Note: Responstid: Den tid der går fra alarmcentralen har afgivet alarmen, til det første primære køretøj er fremme på
skadestedet.
Følgende forudsætninger er benyttet ved opgørelse af statistikken:
I 2015 er køretøjskategorierne revideret. Køretøjet der måles på kan nu være alle typer bortset fra
”Indsatslederkøretøj”. Det kan være årsagen til mindre forskydninger i statistikken.
Før 2015 var det primært ”Autosprøjten”, der var beregningsgrundlaget.
Kun tiden for det hurtigste køretøj i udrykningen af ovennævnte type indgår. Udrykningen er ”kørsel 1”,
dvs. udrykning med ”blå blink”
Responstiden skal være større end 1 min og mindre end eller lig med 30 minutter.
Aflyste køretøjer indgår ikke.
Antal: Antal viser det samlede antal udrykningsrapporter i kommunen, hvor forudsætningerne ovenfor er opfyldt.
Gns.: Gennemsnitstiden vises i minutter og sekunder og er et gennemsnit af responstiderne i rapporterne,
der er vist i Antal.
10 og 15 min.: Viser hvor stor en procentdel af tiderne, der ligger under henholdsvis 10 og 15 minutter.
44
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0046.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 6: Kumulerede hyppigheder af responstider
Kilde: ODIN
77% af udrykningerne klares på 10 min eller derunder i 2020. 95% (77+18) klares på 15 min eller derunder i 2020.
Den gennemsnitlige responstid var på 7 minutter og 56 sekunder i 2020.
45
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0047.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Det kommunale
redningsberedskabs kapacitet
Tabel 16: Stationer, 2011-2020
Stationstype og operatør
Antal
Beredskabsstationer i alt
Kommunale beredskabsstationer
Falck beredskabsstationer
Frivillige brandværn i Sønderjylland/
beredskabsstationer
Andre entreprenører eller
kombination af Falck/
kommunalt beredskab
Hjælpeberedskabsstationer i alt
Kommunale hjælpe-
beredskabsstationer
Falck hjælpeberedskabsstationer
Frivillige brandværn i Sønderjylland/
hjælpeberedskabsstationer
Andre entreprenører eller
kombination af Falck/
kommunalt beredskab
Stedlige beredskabsstyrker
(Ø-beredskab)
243
83
109
41
10
241
84
111
36
10
242
86
110
36
10
241
84
110
36
11
240
88
112
34
6
241
90
109
35
7
240
89
109
35
7
240
90
108
35
7
240
89
109
35
7
240
89
109
35
7
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
54
14
22
17
1
54
14
22
17
1
48
12
22
13
1
47
10
23
13
1
47
10
22
14
1
46
9
23
13
1
45
9
23
12
1
45
9
23
12
1
45
9
23
12
1
45
9
23
12
1
25
25
25
25
25
24
24
24
24
24
Kilde: ODIN
Note: Det kommunale redningsberedskabs køretøjer er placeret på en række brandstationer betegnet enten ”Beredskabs-
stationer” eller ”Hjælpebered-skabsstationer”, hvor hjælpeberedskabsstationer er mindre stationer. Dertil kommer statio-
ner med betegnelsen ”Stedlige beredskabsstyrker”, som anvendes af beredskabet på en række af de mindre danske øer.
Hjælpeberedskabsstation Knebel blev til en beredskabsstation pr. 1. januar 2016. Dæmningen i København blev lukket i
2016. Oksbøl hjælpeberedskabsstation (Frivilligt brandværn) lukkede i 2016. Beredskabsstationen på Trindsøvej i Aarhus
skifter fra Falck til Kommunal i 2018. Pr. 1. januar 2019 skifter station St. Heddinge i Stevns fra kommunal til Falck.
46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0048.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 17: Døgnbemandede beredskabsstationer, 2020
Beredskab
Beredskab & Sikkerhed
Beredskab 4K
Beredskab 4K
Beredskab Fyn
Beredskab Fyn
Beredskab Øst
Beredskab Øst
Beredskab Øst
Beredskab Øst
ETK Brand & Redning
Frederiksborg Brand og Redning
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab
Midtjysk Brand & Redning
Midtjysk Brand & Redning
Nordjyllands Beredskab
Roskilde
Sydvestjysk Brandvæsen
Sydøstjyllands Brandvæsen
TrekantBrand
TrekantBrand
TrekantBrand
Tårnby Brandvæsen
Østjyllands Brandvæsen
Østjyllands Brandvæsen
Stationsnavn
Randers
Greve
Taastrup
Bolbro
Åsum
Ballerup
Gentofte
Gladsaxe
Lyngby
Lellinge
Hillerød
Hovedbrandstationen
Christianshavn
Fælledvej
Tomsgården
Østerbro
Vesterbro
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
Viborg
Silkeborg
Aalborg
Roskilde
Esbjerg
Horsens
Fredericia
Kolding
Vejle
Tårnby
Aarhus Syd
Aarhus C
Bemanding
4
4
6
4
6
6
6
6
6
6
2
18
8
8
8
6
8
8
6
6
2
2
7
4
4
4
4
4
4
1
6
8
Kilde: ODIN
47
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0049.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 18: Stationer fordelt på beredskaber og kommuner, 2020
Beredskabsstationer
Redningsberedskab/
kommune
Antal
Hele landet
Beredskab & Sikkerhed
Favrskov
Norddjurs
Randers
Syddjurs
Beredskab Fyn
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Nordfyn
Nyborg
Odense
Svendborg
Ærø
Beredskab Øst
Ballerup
Gentofte
Gladsaxe
Lyngby-Taarbæk
Beredskab 4k
Greve
Høje-Taastrup
Bornholms Brandvæsen
Bornholm
Brand &
Redning MidtVest
Herning
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Brand &
Redning Sønderjylland
Haderslev
Tønder
Aabenraa
ETK Brand og Redning
Køge
Solrød
Stevns
Frederiksborg
Brand & Redning
Egedal
Frederikssund
Furesø
Gribskov
Halsnæs
Hillerød
240
11
3
2
1
5
17
3
2
2
1
3
1
2
1
2
4
1
1
1
1
2
1
1
3
3
12
3
4
5
26
8
8
10
5
2
1
2
11
1
4
1
2
2
1
89
8
1
2
-
5
3
-
-
-
-
-
-
2
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
2
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6
-
4
-
-
2
-
109
3
2
-
1
-
13
3
2
2
1
3
1
-
1
-
3
1
1
-
1
2
1
1
2
2
9
1
3
5
4
2
2
-
5
2
1
2
5
1
-
1
2
-
1
35
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
22
6
6
10
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
7
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
1
1
-
-
1
-
-
-
-
1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
45
3
-
1
2
-
4
-
-
-
2
-
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
2
-
1
6
-
3
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
9
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
23
2
-
-
2
-
4
-
-
-
1
-
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2
2
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
12
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6
-
3
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
24
1
-
1
-
-
8
1
3
-
1
-
-
-
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
I alt
Kommunal
Falck
Frivilligt
brand-
værn
Øvrige
I alt
Hjælpeberedskabsstationer
Kommunal
Falck
Frivilligt
brand-
væsen
Øvrige
Stedlig
bered-
skabs-
styrke
48
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0050.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Beredskabsstationer
Redningsberedskab/
kommune
Helsingør Kommunes
Beredskab
Helsingør
Hovedstadens
Beredskab
Dragør
Frederiksberg
Glostrup
Hvidovre
København
Lolland-Falster
Brandvæsen
Guldborgsund
Lolland
Midt- og Sydsjællands
Brand & Redning
Faxe
Næstved
Ringsted
Vordingborg
Midtjysk Brand
& Redning
Silkeborg
Viborg
Nordjyllands Beredskab
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerland
Aalborg
Nordsjællands
Brandvæsen
Allerød
Fredensborg
Hørsholm
Rudersdal
Nordvestjyllands
Brandvæsen
Holstebro
Lemvig
Skive
Struer
Roskilde Brandvæsen
Roskilde
I alt
Kommunal
Falck
Frivilligt
brand-
værn
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øvrige
I alt
Hjælpeberedskabsstationer
Kommunal
Falck
Frivilligt
brand-
væsen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øvrige
Stedlig
bered-
skabs-
styrke
-
-
-
-
-
-
-
-
3
-
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
1
-
-
-
2
2
11
2
1
1
1
6
6
3
3
8
2
2
1
3
10
4
6
31
2
3
4
4
1
3
1
2
3
4
4
5
1
1
1
2
8
3
2
2
1
2
2
2
2
9
2
1
-
-
6
-
-
-
6
2
2
1
1
10
4
6
4
-
1
-
-
-
-
-
-
1
-
2
5
1
1
1
2
2
-
2
-
-
2
2
-
-
-
-
-
-
-
-
6
3
3
2
-
-
-
2
-
-
-
27
2
2
4
4
1
3
1
2
2
4
2
-
-
-
-
-
6
3
-
2
1
-
-
-
-
2
-
-
1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2
2
-
-
-
-
-
-
4
3
1
1
-
1
-
-
-
-
-
5
-
2
-
-
-
2
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
3
-
1
1
1
-
-
2
2
-
-
-
-
-
-
1
-
1
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5
-
2
-
-
-
2
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
2
-
-
1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0051.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Beredskabsstationer
Redningsberedskab/
kommune
Slagelse Brand
& Redning
Slagelse
Sydvestjysk
Brandvæsen
Esbjerg
Fanø
Varde
Sydøstjyllands
Brandvæsen
Hedensted
Horsens
Sønderborg Brand
& Redning
Sønderborg
Trekantområdets
Brandvæsen
Billund
Fredericia
Kolding
Middelfart
Vejen
Vejle
Tårnby Brandvæsen
Tårnby
Vestsjællands
Brandvæsen
Holbæk
Kalundborg
Lejre
Odsherred
Sorø
Østjyllands
Brandvæsen
Odder
Samsø
Skanderborg
Aarhus
I alt
Kommunal
Falck
Frivilligt
brand-
værn
-
-
-
-
-
-
-
-
-
8
8
5
-
-
2
-
3
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øvrige
I alt
Hjælpeberedskabsstationer
Kommunal
Falck
Frivilligt
brand-
væsen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6
6
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øvrige
Stedlig
bered-
skabs-
styrke
2
2
1
1
-
-
2
1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
3
10
3
2
5
6
4
2
9
9
18
2
1
5
2
5
3
1
1
10
1
3
2
2
2
9
1
1
4
3
1
1
2
1
1
-
5
4
1
1
1
5
-
1
2
1
-
1
1
1
7
-
2
2
2
1
7
1
-
3
3
2
2
7
1
1
5
1
-
1
-
-
8
2
-
1
1
2
2
-
-
3
1
1
-
-
1
1
-
-
1
-
-
-
1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6
6
2
-
-
-
-
-
2
-
-
5
4
-
-
1
-
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
1
-
-
1
-
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
1
-
-
4
4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
1
-
-
3
-
3
-
-
-
1
1
-
-
-
Kilde: ODIN
Note: Det kommunale redningsberedskabs køretøjer er placeret på en række brandstationer betegnet enten ”Beredskabs-
stationer” eller ”hjælpeberedskabsstationer”, hvor hjælpeberedskabsstationer er mindre stationer. Dertil kommer stationer
med betegnelsen ”Stedlige beredskabsstyrke”, som anvendes af beredskabet på en række af de mindre danske øer. Øvrige
omfatter ”Andre entreprenører eller kombination af Falck/kommunalt beredskab”. De 26 redningsberedskaber dækker i
teorien over 28 beredskaber, idet Køge er ”administrationskommune” for Stevns og Solrød.
50
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0052.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 19: Ansat personale i det kommunale redningsberedskab
fordelt på alder og køn, 2020
Kvinde
Antal
Alder
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
>69
264
4
49
50
40
27
28
27
26
6
4
1
2
6.351
48
331
525
661
697
806
881
854
753
478
196
121
6.615
52
380
575
701
724
834
908
880
759
482
197
123
Mand
Ialt
Antal kvinder
Procent
4,0
7,7
12,9
8,7
5,7
3,7
3,4
3,0
3,0
0,8
0,8
0,5
1,6
Kilde: ODIN
Note: Data er trukket ud fra registreret aktivt personale i ODIN den 31/12 2020. Kun personer med ansættelsesstatus
som, ”Heltid”, ”Deltid” eller ”Frivilligt brandværnsforbund” er medtaget.
Figur 7: Ansat personale i det kommunale redningsberedskab
fordelt på alder og køn, 2020
Kilde: ODIN
51
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0053.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 20: Køretøjer mv. i det kommunale redningsberedskab
fordelt på type, 2020
Køretøjstype/År
Antal
Hele landet
Indsatskøretøjer
Vandtransport
Stiger
Redningskøretøj
Både
Miljøkøretøj
Ledelseskøretøj
Kranvogn/dykkervogn
Mandskabsvogn/busser
I alt indsatskøretøjer
Generatorer/kompressorer/pumpeenheder
Transport/påhængskøretøjer m.fl.
424
336
93
78
94
116
192
15
216
1.564
26
326
2020
Kilde: ODIN
52
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0054.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 8: Kørertøjer mv. i det kommunale redningsberedskab
fordelt på indsatskøretøjer, 2020
Kilde: ODIN
Note: De enkelte køretøjstyper i består af følgende køretøjstyper i ODIN:
Slukkende enheder:
Autosprøjte, Brandsluknings-ATV, Hurtig slukningsenhed, Skovbrandslukningskøretøj, Tanksprøjte
og 250 kg. pulverpåhængskøretøj
Vandtransport:
Vandtankvogn, Kabinetankvogn, Slangetender og Slangegruppe
Stiger:
Drejestige, Afprodsstige, Påhængsstige og Redningslift
Redningskøretøj:
Svær redningsvogn, Medium redningsvogn Let redningsvogn, Brand/redningskøretøj, andet rednings-
køretøj
Både:
Båd (mindre søer og vandløb), Båd (SAR på åbent hav) og Båd (større søer og kystnære områder)
Miljøkøretøj:
Brand/Miljøkøretøj, CBRN-køretøj og Kombinationsvogn (redning/miljø)
Ledelseskøretøj:
Ledelseskøretøj, Indsatsledervogn og Kommunikationsvogn
Kranvogn/dykkervogne:
Dykkervogn, Kranvogn
Transport/påhængskøretøjer m.fl:
Ambulance, ATV, Bus, Containerlastvogn, , Færdselsvogn, Køretøj, andet”, Lastvogn
(tom), Mandskabs-/personvogn (ikke terrængående), Mandskabs-/personvogn (terrængående), Personvogn, Røgdykker-
tender, Servicekøretøj, Skum-/vandkanon, Varevogn, Afstivningspakning, Behandlingsplads, Behandlingspladspåhængs-
vogn, Belysningsaggregat, Container (andet), El-generator, Hænger, Højtrykskompressor, Kulsyreslukningsaggregat,
Kørestel (dobbelt), Kørestel (enkelt), Lænsepumpeenhed, Miljøcontainer, Personelcontainer, Påhængsvogn (andet),
Påhængsvogn (brand), Røgdykkermaterielpakning, Skumtendercontainer og Teltcontainer.
53
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0055.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Det statslige redningsberedskab
Tabel 21: Mandtimer og nationale indsatser, 2011-2020
2011
Antal
Mandtimer i alt
Indsatser fra BRS centre i alt
Heraf:
- blinde/falske
63.680
640
1
40.438
435
3
67.015
790
2
47.538
555
1
43.286
565
-
45.125
773
6
44.283
662
3
52.793
586
1
52.653
507
1
230.653
708
1
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: ODIN
Note: Udrykninger fra Beredskabsstyrelsens ekspert beredskaber ”KEMI” og ”NUC” er ikke medtaget. Hovedårsagen til de
det store antal mandtimer i 2020 er opgaver i forbindelse med COVID-19.
Tabel 22: Nationale indsatser fordelt på hændelsestype, 2016-2020
2016
Antal
I alt
Overhængende fare for brand
Brand
Forurening
Biologisk smittefare
Færdselsuheld
Drukneulykke
Togulykke
Overhængende fare for flyulykke
Flyulykke
Skibsulykke
Sammenstyrtningsulykke
Forhøjet vandstand
Oversvømmelse/Skybrud
Storm/orkan
Kraftigt snefald
Anden hændelse
Anden ulykke
Efterforskning (politi mv.)
Razzia (Kontrolopgaver SKAT/Politi mv)
Trussel
767
6
174
27
287
10
11
-
5
-
3
13
3
16
4
-
89
13
72
29
5
659
3
137
20
250
11
9
1
1
2
4
5
35
9
1
-
67
12
70
20
2
585
6
249
21
17
9
9
1
2
1
4
10
2
14
-
31
89
11
87
19
3
506
2
180
14
16
5
9
5
-
3
5
5
19
18
-
-
85
16
89
31
4
707
1
174
14
249
9
9
1
-
2
1
5
2
22
3
-
83
17
95
19
1
2017
2018
2019
2020
Kilde: ODIN
Note: Udrykninger fra Beredskabsstyrelsens ekspert beredskaber ”KEMI” og ”NUC” er ikke medtaget.
Bemærk BRS har haft blinde/falske alarmer i både 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. De er ikke talt med i total,
da der ikke var en hændelse.
Kategorien ”Anden hændelse” består hovedsagligt af indsatser i forbindelse med håndtering af fugleinfluenza i 2017.
I 2018 - 2020 består kategorien ”Anden hændelse” af bl.a. af eftersøgning og rydningsopgaver.
54
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0056.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 23: Nationale indsatser fordelt på rekvirent antal
og mandtimer, 2016-2020
2016 (n)
Antal/Timer
I alt
Kommunalt Redningsberedskab
Politiet
Fødevarestyrelsen
Forsvaret
Andre lokale og nationale rekvirenter
Statsligt beredskabscenter
Kemisk Beredskab
Skat
773
255
179
299
5
35
(35)
(9)
-
45.125
28.455
9.164
2.694
652
1.213
2.760
187
-
659
230
152
260
4
13
(28)
(4)
-
44.283
20.473
8.139
1.290
10.652
288
3.355
86
-
586
326
205
16
3
35
(41)
(16)
1
52.793
30.215
11.546
4.074
30
2.830
3.511
554
33
507
257
219
17
4
10
(23)
(16)
-
52.653
24.047
10.729
2.666
14
11.644
1.703
1.850
-
708
243
213
122
0
130
(21)
(4)
-
230.653
18.139
10.431
38.057
0
163.096
848
82
-
2016
(timer)
2017
(n)
2017
(timer)
2018
(n)
2018
(timer)
2019
(n)
2019
(timer)
2020
(n)
2020
(timer)
Kilde: ODIN
Note: Når Beredskabsstyrelsen er rekvireret af et andet BRS center eller af Kemisk Beredskab tælles kun mandtime-
forbruget med i opgørelsen for at undgå, at dobbeltregistrere hændelser. Tallene i parentes indgår derfor ikke i summerne.
Bemærk: Hjælp til Grønland i forbindelse med ”Fjeldskred” udgør ca. 10.500 mandtimer for Forsvaret
– er angivet som en national indsats i 2017.
National rekvirent indeholder også indsatser, hvor Beredskabscentret er rekvireret af kommunen uden det kommunale
redningsberedskab har været invol-veret. De mange mandtimer under ”Andre nationale rekvirenter” i 2019 dækker
primært rekvirenten ”Departementet for Natur og Miljø i Grønland”. Der blev indsat ca. 40 mand til indsats mod
fjeldbrand i Grønland svarende til ca. 10.900 mandtimer. I 2020 tegner opgaver i forbindelse med COVID-19 sig for
langt de fleste mandetimer.
Tabel 24: Nationale indsatser fordelt på rekvirent
og beredskabscenter, 2020
Bornholm
Antal
I alt
Kommunalt redningsberedskab
Politiet
Fødevarestyrelsen/fødevareregion
Andre rekvirenter
66
21
12
5
28
79
22
28
1
28
116
23
53
27
13
152
63
30
47
12
133
69
27
22
15
162
45
63
20
34
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Sydjylland
Sjælland
Kilde: ODIN og Beredskabsstyrelsens egne opgørelser
Note: Kommunal rekvirent indeholder også indsatser, hvor Beredskabscentret er rekvireret af kommunen uden det kom-
munale redningsberedskab har været involveret.
55
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0057.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 9: Beredskabsstyrelsens nationale indsatser
og mandtimeforbrug, 2011-2020
Kilde: ODIN
Note: Der var et fald på 17 % i mandtimeforbruget i perioden fra 2011 til 2019 og en kraftig stigning på 337% fra 2019 til
2020 på grund af opgaver i for-bindelse med COVID-19.
56
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0058.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 25: Nationale indsatser fordelt på hovedopgaver
løst på skadestedet, 2016-2020
2016
Antal
Brand
Redning
CBRNE
Særlige
Gerningsstedsundersøgelse/
eftersøgning/belysning o. lign.
Facilitetsetablering
Transport
Rydning
Ledelsesstøtte
Andre rekvirenter
1.390
440
116
516
318
70
32
68
35
38
75
2017
1.138
307
134
397
300
97
19
106
27
8
43
2018
1.101
539
144
97
321
160
17
23
25
11
85
2019
922
413
128
68
313
154
17
25
39
12
66
2020
1.163
341
134
228
460
146
59
36
41
25
153
Kilde: ODIN
Note: IV-Assistance (Indtægtsdækket virksomhed), øvelser, ændret beredskabsniveau, Internationalt Beredskab og eks-
pertberedskaberne indgår ikke i tabellen. Bemærk - at det samlede antal opgaver er større end det samlede antal hændel-
ser, da en hændelse kan kræve mere end en opgaveløsning.
Tabel 26: Ansat personale i det statslige redningsberedskab
fordelt på alder og køn, 2020
Kvinde
Antal
Alder
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
83
2
30
18
14
7
3
2
2
2
3
0
490
2
137
97
70
28
30
29
47
30
18
2
573
4
167
115
84
35
33
31
49
32
21
2
Mand
Ialt
Andel kvinder
Procent
14,5
50,0
18,0
15,7
16,7
20,0
9,1
6,5
4,1
6,3
14,3
0,0
Kilde: ODIN
Note: Data er trukket ud fra registreret aktivt personale i ODIN den 31/12 2020. Kun personer med ansættelsesstatus
som, ”Heltid” eller ”Deltid” er medtaget. Det betyder, at værnepligtige ikke er talt med.
57
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0059.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 10: Ansat personale i det statslige redningsberedskab
fordelt på alder og køn, 2020
Kilde: ODIN
58
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0060.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 27: Det statslige redningsberedskabs
Køretøjer mv. fordelt på type, 2020
Køretøjstype/År
Antal
Slukkende enheder
Vandtransport
Stiger
Redningskøretøj
Både
Miljøkøretøj
Ledelseskøretøj
Kranvogn/dykkervogn
Mandskabsvogne/bus
I alt indsatskøretøjer
Generatorer/kompressorer/pumpeenheder
Påhængskøretøjer m.fl.
37
25
0
33
10
15
14
12
185
331
68
463
2020
Kilde: ODIN
59
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0061.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 11: Det statslige redningsberedskabs
Køretøjer mv. fordelt på indsatskøretøjer, 2020
Kilde: ODIN
Note: De enkelte køretøjstyper i består af følgende køretøjstyper i ODIN:
Slukkende enheder:
Autosprøjte, Brandsluknings-ATV, Hurtig slukningsenhed, Skovbrandslukningskøretøj,
Tanksprøjte og 250 kg. pulverpåhængskøretøj
Vandtransport:
Vandtankvogn, Kabinetankvogn, Slangetender og Slangegruppe
Stiger:
Drejestige, Afprodsstige, Påhængsstige og Redningslift
Redningskøretøj:
Svær redningsvogn, Medium redningsvogn Let redningsvogn, Brand/redningskøretøj,
andet redningskøretøj
Både:
Båd (mindre søer og vandløb), Båd (SAR på åbent hav) og Båd (større søer og kystnære områder)
Miljøkøretøj:
Brand/Miljøkøretøj, CBRN-køretøj og Kombinationsvogn (redning/miljø)
Ledelseskøretøj:
Ledelseskøretøj, Indsatsledervogn og Kommunikationsvogn
Kranvogn/dykkervogne:
Dykkervogn, Kranvogn
Transport/påhængskøretøjer m.fl:
Ambulance, ATV, Bus, Containerlastvogn, , Færdselsvogn, Køretøj, andet”,
Lastvogn (tom), Mandskabs-/personvogn (ikke terrængående), Mandskabs-/personvogn (terrængående), Personvogn,
Røgdykkertender, Servicekøretøj, Skum-/vandkanon, Varevogn, Afstivningspakning, Behandlingsplads, Behandlingsplads-
påhængsvogn, Belysningsaggregat, Container (andet), El-generator, Hænger, Højtrykskompressor, Kulsyreslukningsag-
gregat, Kørestel (dobbelt), Kørestel (enkelt), Lænsepumpeenhed, Miljøcontainer, Personelcontainer, Påhængsvogn (andet),
Påhængsvogn (brand), Røgdykkermaterielpakning, Skumtendercontainer og Teltcontainer.
60
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0062.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 28: Henvendelser til Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab
(nationale), 2011-2020
2011
Antal
Henvendelser i alt
Heraf assistancer på skades-
eller gerningssted
Miljøuheld (akutte uheld
med farlige stoffer)
Brand/eksplosion
Kemikalieuheld
Kontrol
Personskade
Trussel
Uoplyst
Øvrige henvendelser
464
33
206
38
69
9
16
67
7
258
426
23
214
32
74
1
14
93
-
212
507
21
214
33
75
3
27
76
-
293
417
25
179
29
80
2
11
56
1
238
407
28
185
28
64
8
6
77
2
222
351
22
165
28
68
3
12
54
-
186
353
27
178
30
77
1
10
59
1
175
407
31
261
46
86
5
17
107
-
146
412
41
230
42
71
11
18
86
2
182
385
25
192
23
64
2
18
83
2
193
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: ODIN og Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab
Note: ”Henvendelser i alt”: Alle henvendelser til Kemisk Beredskab undtagen henvendelser i forbindelse med øvelser.
”Miljøuheld (akutte uheld med farlige stoffer)” er uheld, hvor indsatslederen har brug for rådgivning på skadestedet
(brandvæsen, politi el. anden myndighed)
”Kontrol” er henvendelser i forbindelse med andre myndigheders kontrol af virksomheder.
”Trussel” er akut henvendelse om truende uheld.w
”Øvrige henvendelser” til Kemisk Beredskab omfatter primært forebyggelse og efterforskning.
61
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0063.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Omkomne og tilskadekomne
Tabel 29: Dødsbrande og brandårsager, 2011-2020
2011
Antal
Dødsbrande
- Heraf i bolig
Brandårsag
Uforsigtighed ved tobaksrygning
Uforsigtighed ved madlavning
Uforsigtighed VBA stearinlys
Elrelateret
Påsat/selvmord
Anden tændkilde
Ukendt/Uoplyst
Dødsbrande pr. 100.000 indb.
60
55
60
29
5
5
3
3
5
10
1,1
65
57
65
25
5
4
7
7
10
7
1,2
68
62
68
32
4
3
5
6
9
9
1,2
81
77
81
46
2
2
8
6
3
14
1,4
64
61
64
39
4
4
3
2
5
7
1,1
51
50
51
31
1
2
6
2
4
5
0,9
58
58
58
30
1
6
6
5
4
6
1,0
65
61
65
40
3
1
4
5
9
3
1,1
48
46
48
22
4
-
4
7
6
5
0,8
52
49
52
25
3
1
8
-
10
5
0,9
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Note: Dødsbrand: En brand, hvor én eller flere personer omkommer som følge af branden.
62
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0064.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Figur 12: Dødsbrande med uforsigtighed ved tobaksrygningsandel
af den formodede brandårsag, 2011-2020
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Note: Rygningsandel markeret med blå farve
Tabel 30: Dødsbrande med fokus på uforsigtighed ved tobaksrygning
som formodet brandårsag, 2011-2020
Brandårsager
Rygning
Andet
Ukendt
Antal i alt
Oplyste i alt
Rygn. pct. af antal
Rygn. pct. af oplyste
2011
29
21
10
60
50
48
58
2012
25
33
7
65
58
38
43
2013
32
27
9
68
59
47
54
2014
46
21
14
81
67
57
69
2015
39
18
7
64
57
61
68
2016
31
15
5
51
46
61
67
2017
30
22
6
58
52
52
58
2018
40
22
3
65
62
62
65
2019
22
21
5
48
43
46
51
2020
25
22
5
52
47
48
53
Kilde: Beredskabsstyrelsen
63
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0065.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 31: Omkomne ved brand fordelt på alderskategorier, 2011-2020
2011
Antal
Omkomne ved brand
Mænd
Kvinder
0-14 år
Drenge
Piger
15-29 år
Mænd
Kvinder
30-49 år
Mænd
Kvinder
50-66 år
Mænd
Kvinder
67-79 år
Mænd
Kvinder
80-89 år
Mænd
Kvinder
90 år +
Mænd
Kvinder
Omkomne pr. 100.000 indb.
64
33
31
-
-
-
7
6
1
7
4
3
19
11
8
15
6
9
14
5
9
2
1
1
1,2
66
45
21
-
-
-
3
2
1
11
11
-
27
16
11
14
12
2
9
3
6
2
1
1
1,2
70
44
26
2
2
-
2
1
1
6
6
-
24
16
8
19
14
5
9
2
7
8
3
5
1,2
84
57
27
-
-
-
3
2
1
13
12
1
23
17
6
23
13
10
16
7
9
6
6
0
1,5
68
46
22
4
3
1
1
1
-
9
9
-
14
8
6
26
18
8
10
5
5
4
2
2
1,1
52
33
19
-
-
-
1
-
1
5
5
-
21
13
8
16
10
6
7
4
3
2
1
1
0,9
61
34
27
-
-
-
4
3
1
9
6
3
23
14
9
11
4
7
12
7
5
2
-
2
1,1
71
44
27
1
1
-
1
1
-
10
9
1
24
15
9
21
12
9
8
4
4
6
2
4
1,2
49
34
15
-
-
-
-
-
-
5
4
1
15
11
4
16
10
6
12
8
4
1
1
-
0,8
54
33
21
1
1
-
4
2
2
4
3
1
15
8
7
18
13
5
10
5
5
2
1
1
0,9
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Beredskabsstyrelsen.
Note: Omkommen ved brand: En person, der omkommer som følge af brandpåvirkning under branden eller inden for 30
dage efter branden. Dødsårsagen vil typisk være røgforgiftning eller forbrænding.
Tabel 32: Antal omkomne pr. dødsbrand, 2011-2020
2011
Antal
Omkomne i alt
Omkomne pr. dødsbrand
1 person
2 personer
3 personer
4 personer
5 personer
Dødsbrande i alt
58
-
2
-
-
60
64
1
-
-
-
65
66
2
-
-
-
68
78
3
-
-
-
81
63
-
-
-
1
64
51
-
-
-
-
51
55
3
-
-
-
58
60
4
1
-
-
65
47
1
-
-
-
48
50
2
-
-
-
52
64
66
70
84
68
51
61
71
49
54
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Note: 50 dødsbrande med én omkommen person og to dødsbrande med 2 omkomne personer i 2020.
64
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0066.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
Tabel 33: Tilskadekomne og evakuerede i forbindelse med
redningsberedskabet indsats, 2016-2020
2016
Antal
Tilskadekomne i alt
heraf
- trafikuheld
- brand
- forurening
- drukneulykke
- Anden ulykke
Antal personer evakueret
2.680
1.897
431
110
65
177
2.786
2.696
1.785
488
103
53
267
732
2.327
1.520
470
56
53
228
1.307
2.027
1.204
374
85
53
311
1.294
1.607
936
346
75
60
190
820
2017
2018
2019
2020
2016-2020
Gns
2.267
1.468
422
86
57
235
1.388
Kilde: ODIN
Note: Det kommunale redningsberedskab har for 2020 registreret, at 1.607 personer er kommet til skade på skadestedet
heraf er 1.417 kommet til skade ved trafik-, brand-, forurening- eller drukneulykker.
De resterende 190 personer er kommet til skade ved andre ulykker f.eks. sammenstyrtningsulykker eller faldulykker.
Tabel 34: Omkomne i forbindelse med
redningsberedskabet indsats, 2016-2020
2016
Antal
Omkomne i alt
heraf
- trafikuheld
- brand
- togulykke
- drukneulykke
- Anden ulykke
238
93
40
5
39
61
218
82
46
9
37
44
218
69
46
14
42
47
218
84
44
32
54
4
272
68
46
15
40
103
2017
2018
2019
2020
2016-2020
Gns
233
79
44
15
42
52
Kilde: ODIN
65
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0067.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
66
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0068.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
67
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0069.png
Redningsberedskabet i tal / 2020
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk
kan du orientere dig i øvrige udgivelser fx
Love og regler
Retningslinjer og vejledninger
Læringsmaterialer
Udtalelser og domme
Historisk materiale
Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon: 7285 2000
Fax: 7285 2005
E-mail: [email protected]
www.brs.dk
Sagsnr.: 2021/002127
Juni 2021
68
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0070.png
Værnepligtsuddannelsen i Beredskabsstyrelsen
Redningsspecialistuddannelsen
Grundlæggende Brandmands-
uddannelse (kommunal)
ASPIRANT
Grunduddannel
se INDSATS
Specialuddannelse (stat)
ASSISTENT
Funktionsuddan
nelse INDSATS
BRANDMAND
Fortsat
uddannelse til
CBRNE og
grundlæggende
USAR
Store og
komplekse
brande
Olieforurening
på hav
KEMI/USAR-
TEKNIKER
Fortsat
uddannelse til
CBRNE men
primært USAR
Internationale
udsendelser
Teknisk
arbejdsleder
Redningsarbejde
og eftersøgning i
vand
Katastrofe-
førstehjælp
REDNINGSSPECIALIST
Fortsat uddannelse til CBRNE og USAR
Store og komplekse brande
Redningsarbejde og eftersøgning i vand
Teknisk arbejdsleder
Katastrofeførstehjælp
Stabsvirke og kommunikation
Internationale operationer
Grundlæggende Special-
uddannelse (stat)
Primært
klimaskabte
hændelser og
grund-læggende
katastrofe-
førstehjælp
Primært CBRNE,
store brande,
olieforurening på
kyst, katastrofe-
førstehjælp,
stabsvirke og
kommunikation
UGE 1-4
UGE 5-10
UGE 11-17
UGE 18-23
UGE 24-39
INDSATS:
Grunduddannelse Indsats. Uddannelsen indeholder de
grundlæggende og sikkerhedsmæssige kompetencer for at man kan
indgå på et udrykningsvagthold.
Funktionsuddannelse Indsats. Den lovpligtige uddannelse en brandmand
skal have i Danmark. Uddannelsen afsluttes med samme eksamen som
for kommunernes brandmænd.
USAR:
Urban Search And Rescue
CBRNE:
Chemical, Biological, Radioactive, Nuclear and Explosive
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0071.png
Effektmåling 2020 - (1/4 2019 - 29/3 2020)
430 respondenter - 69 besvarede
Nuværende beskæftigelse
Nuværende beskæftigelse - Andet:
Sergent
Arbejde;
D-Brandmand
GIS medarbejder
Selvstændig APP udviklings firma
Nuværende beskæftigelse - Andet:
Sergent
Arbejde;
D-Brandmand
GIS medarbejder
Selvstændig APP udviklings firma
Hvordan de har anvendt værnepligtsuddannelse i forbindelse med jøbsøgning
Beredskabselev i Hovedstadens Beredskab
Ansat som D-brandmand - VPL uddannelsen var baggrunden for ansættelsen
Stilling i Projekt og Analyse hos Beredskab Fyn
Hjerteløber
Ansat i spejderorganisation i en beredskabsstilling
Brandmand i en lufthavn
Beredskab og sikkerhed på en filmproduktion
Ansættelse i politiet
Tilknytning til Beredskab
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0072.png
med jøbsøgning
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0073.png
SPM 2 TFA estimat - Totalforsvarsstyrken
Det er oplyst af Værnepligts- og Rekrutteringsafdelingen ved FPS, at indtaget af VPL er ca.
4.500 på årlig basis. Under værnepligten er der et frafald på 10-12 %. Ved hjemsendelse
vælger ca. 20 % at tegne kontrakt med Forsvaret. En beregning ud fra dette grove estimat
viser derved, at der årligt vil tilgå Totalforsvarsstyrken ca. 3.168 soldater.
Et estimat for styrketallet ved udgangen af årene fremover beregnet ud fra
Totalforsvarsstyrken pr. 4. februar 2021 (vedhæftet) ser derfor således ud:
Pr. 4. februar 2021: 7.563 (fordeling på værn ses af vedhæftede oversigt)
At der ikke er afgang fra styrken i 2022, skyldes overgangen fra 3 års til 5 års forpligtelse.
Sidste soldater med 3 års forpligtelse afgår fra styrken ultimo juli 2021.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0074.png
Beredskabsstyrelsens Redningsspecialistuddannelse
Brandmand - 61
KR tekniker - 84
Certificeret
Redningespecia-
list
Redningsspecia-
list
Assistent
61
arbejdsdage
Aspirant
Kode
Fagområde
Grunduddannelse
GFUI
FOOUDD
KRED
Statslig specialuddannelse
USAR
CBRNE
BRA
KATFHJ
URTØV
REOIV
STVKOM
SPEBR
OMSK
SAMBR
INTOPN
KOSTØ
TAL
OBV/KOMP
MSRETA
IDR
ORGSA
FERIE
USAR
CBRNE
Brand, store og komplekse hændelser
Katastrofeførstehjælp
Udrykningstræning og øvelser
Rednings- og eftersøgningsopgaver i
vand
Stabsvirke og kommunikation *
Specialberedskab*
Omskoling til specialkøretøjer *
Samfundets beredskab
Internationale operationer
Kollegastøtte i hverdagen
Teknisk arbejdsleder #
Operativ beredskabsvagt og
kompensation
Materielservice og retablering ¤
Idræt
Organisation og samarbejde
Ferie
I alt:
145
306
4
12
17
24
8
2
30
7
35
52
60
¤
24
17
37
448
113
72
¤
33
35
24
539
5
56
18
76
2
2
28
7
0
4
14
14
21
12
12
122
66
24
18
33
16
129
12
35
25
46
36
28
286
104
71
47
79
52
84
20
111
7
30
7
37
165
4
93
77
61
1438
18.5
6
5,5
1,5
5
3
6,5
1,5
9
0,5
2
0,5
4
12,5
1
9,5
5
4
Grund- og funktionsuddannelse INDSATS
Forebyggelses- og opmærksomhedsudd.
75
153
8
8
228
8
8
16
0,5
0,5
# Gennemføres parallelt med kompetenceforankring for udtagne elever, og er derfor timemæssigt ikke indeholdt i det totale timetal.
% fordeling
Timer i alt
19�½
arbejdsdag
121�½
arbejdsdag
182�½
arbejdsdag
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
* De to fag ”Stabsvirke og kommunikation” og ”Specialberedskab” samt ”Omskoling til specialkøretøjer” gennemføres parallelt for de to
grupper af personel. I ”Stabsvirke og kommunikation” og ”Omskoling til specialkøretøjer” indgår 8 timer på køreteknisk anlæg i
assistentperioden.
¤ Gennemføres med 5 timer hver uge om fredagen … timerne er sat til 60 timer i hver af de sidste to perioder, og tæller ikke med i det
samlede regnskab, da de tællende timer er anført oppe under ”Operativ beredskabsvagt …”.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0076.png
RFI 2B
”En generisk beskrivelse af den nuværende værnepligtsuddannelse ift. operativ
opgaveløsning”
”Hvad er værnepligtsuddannelsens indhold og sammensætning, ud fra opgaveløsningen i
hhv. BRS, HRN, SVN, FLV?”
Beredskabsstyrelsens værnepligtsuddannelse benævnes ”Redningsspecialistuddannelsen” og
strækker sig over 39 uddannelsesuger, svarende til de værnepligtiges 9 måneders tjeneste-
tid.
Ved hvert tjenestested indkaldes et nyt hold hver. 3. måned og der er således til enhver tid
3 tjenestegørende hold ved hver operativ afdeling, yngste, mellemste og ældste, benævnt -
Assistent, Brandmand og Redningsspecialist.
For at udjævne det gennemsnitlige kompetenceniveau på landsplan indkalder 3 afdelinger
med en måneds forskydning ift. de 2 andre.
JAN
Thisted
Herning
Haderslev
Næstved
Bornholm
FEB
X
X
X
X
X
X
MAR
X
APR
MAJ
X
X
X
X
JUN
X
JUL
AUG
X
X
X
X
SEP
X
OKT
NOV
X
X
DEC
X
I Beredskabsstyrelsens operative beredskab er grundstenen udrykningsvagten, som regule-
res af Beredskabsstyrelsens Assistancebestemmelser. Udrykningsvagten består af 3 dele.
Et hold af 12 værnepligtige og 3 befalingsmænd, som er i døgnvagt ved hver af styrel-
sens 5 operative afdelinger med værnepligtsuddannelse. Denne døgnvagt kan afgå med
5 minutters varsel.
En tilsvarende bagvagt på tilkaldevagt. Bagvagtholdet må forlade kasernen men skal
være kontaktbare og kunne møde indsatsklar hurtigst muligt ved tilkald.
Alle øvrige værnepligtige indgår i frivagten men skal stadig møde ved tilkald.
Beredskabsstyrelsens operative beredskab er på manuelt niveau således baseret på den
værnepligtige personelpulje samt frivillige.
Et værnepligtshold består typisk af 28 – 33 M/K, ét værnepligtshold kan derfor ikke alene
bære vagtbyrden hvorfor det er nødvendigt at værnepligtige indgår i vagten allerede tidligt i
uddannelsen.
Døgnvagten og Bagvagten er derfor som udgangspunkt sammensat af værnepligtige fra alle
3 hold således at værnepligtige på assistentniveau bemander 3 pladser, værnepligtige på
Brandmandsniveau bemander 5 pladser og værnepligtige Redningsspecialister bemander 4
pladser på hvert hold. Såfremt en værnepligtig skal erstattes må det kun ske med en vær-
nepligtig på samme eller højere uddannelsesniveau.
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Ovenstående struktur er direkte retningsgivende for Redningsspecialistuddannelsen da ud-
dannelsen forløber parallelt med vagttjenesten og uddannelsen således til stadighed skal
sikre, at den værnepligtige har opnået det nødvendige kompetenceniveau ift. hans/hendes
funktion i beredskabet. Efterhånden som hold hjemsendes er det således nødvendigt, at det
efterfølgende hold har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne overtage vagtfunkti-
onerne.
Redningsspecialistuddannelsens indhold er direkte koblet til Beredskabsstyrelsens operative
opgaveløsning således, at uddannelsens indhold jævnligt justeres ift. de relevante og forven-
tede opgaver for styrelsens operative beredskab. Ved sammensætning af indholdet i uddan-
nelsen tager styrelsen blandt andet udgangspunkt i Beredskabsloven, Det Nationale Risiko-
billede, forligsprojekter, den generelle udvikling på beredskabsområdet og lokale forhold.
Uddannelsen består af 1438 timer fordelt på 18 fag. Hovedfagene er Grund- og Funktions-
uddannelsen Indsats (Brandmandsuddannelsen), USAR (Eftersøgnings- og Redningstjeneste
ved bygningssammenstyrtninger mv.), CBRNE (Indsats ved uheld med kemiske, biologiske,
radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer), anvendelse og betjening af Beredskabsstyrel-
sens omfattende portefølje af specialmateriel og –køretøjer samt fysisk træning. Hertil
kommer en række støttefag som orienteringer om samfundets beredskab, beredskabsopga-
ver i international kontekst, kollegastøtte mv.
I det omfang det kan lade sig gøre er det styrelsens ambition at tilrettelægge uddannelsen
således at den i størst muligt omfang er civilt kompetencegivende. Eksempelvis er den civile
Grund- og Funktionsuddannelse Indsats implementeret i Redningsspecialistuddannelsen så-
ledes at den værnepligtige efter hjemsendelse kan søge ansættelse ved eksempelvis et
kommunalt beredskab.
I løbet af 9 måneder har en værnepligtig typisk ca. 40 døgnvagter uden kompensation
(hverdag) og ca. 16 med kompensationsfrihed (lørdag/søndag). Hertil kommer ekstraordi-
nære vagter, tilkald og længerevarende indsatser, som bemandes med vagtfrit personel.
I perioder med mandskabskrævende og langvarige indsatser er det således uddannelsesen-
hedernes opgave, at tilrettelægge og koordinere uddannelsen med indsatsen, således at der
til stadighed er personel med de nødvendige kompetencer klar til at indgå i beredskabet.
Hvis ca. 1/3 eller flere af Beredskabsstyrelsens værnepligtige er afgivet til operativ opgave-
løsning over længere tid er der risiko for at den fortløbende personeludskiftning i beredska-
bet kompromitteres over tid.
Se desuden uddannelsesordning for ”Redningsspecialistuddannelsen i Beredskabsstyrelsen”.
Sagsnr.:
[Sagsnr.]
Dok.nr.:
[Dokumentnr.]
Side 2 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0078.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2014
Alle PROM fra OKO er verificeret og godkendt.
Opdateret
12-12-2014
FKO målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
OKO fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPTCHREK4
Tallene skal angive i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
SVN
FLV
HRN
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
HRN
Udd
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Fredericia
Bornholm
HESK Slagelse
Frederikshavn
Frederikshavn
Karup
Høvelte
Frederikshavn
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Karup
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
SMC
JDR
GHR
HEC
IGR
TRR
NSBTN
TGR
BOR
GHR
SMC
SMC
AFTC
LG
SMC
SMC
JDR
LG
GHR
HEC
IGR
TRR
NSBTN
TGR
BOR
GHR
AFTC
SMC
LG
Indkdto
06-jan-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
03-feb-14
17-mar-14
03-feb-14
01-apr-14
28-apr-14
07-jul-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
04-aug-14
18-aug-14
01-dec-14
OKO
REK4 samlet Tal ændres
senest
Fordelt
ugentligt
Rekvireret
12-12-2014
Difference
39
39
0
250
261
11
250
261
11
175
178
3
270
281
11
270
286
16
60
64
4
90
94
4
135
139
4
48
50
2
30
25
-5
30
25
-5
50
81
31
290
301
11
25
25
0
15
15
0
278
287
9
290
295
5
278
298
20
156
167
11
290
306
16
278
295
17
51
58
7
90
92
2
135
141
6
48
48
0
50
21
-29
15
18
3
290
311
21
Rekvireret Fordelt
Difference
4022
4213
191
154
147
-7
100
102
2
4276
4462
186
Afvigelse
på værn
Rekv/ Forde
Samlet
Afvigelse % Fordelt %
0,00
4,40
4,40
1,71
4,07
5,93
6,67
4,44
2,96
4,17
-16,67
-16,67
62,00
3,79
0,00
0,00
3,24
1,72
7,19
7,05
5,52
6,12
13,73
2,22
4,44
0,00
-58,00
20,00
7,24
Samlet +/-
Afvigelse %
Antal
Antal aftaler
Aftaler
% af fordelt
38
97,44
256
98,08
243
93,10
159
89,33
275
97,86
277
96,85
64
100,00
88
93,62
136
97,84
50
100,00
24
96,00
25
100,00
81
100,00
301
100,00
25
100,00
15
100,00
282
98,26
295
100,00
290
97,32
154
92,22
301
98,37
286
96,95
56
96,55
89
96,74
136
96,45
48
100,00
21
100,00
17
94,44
296
95,18
HRN
SVN
FLV
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL Basisuddannelse
Foreløbige
4082
144
102
4328
96,89
97,96
100,00
97,00
Afviste
Afviste
mødedagen mødedagen
Mænd
Mænd i %
0
0,00
0
0,00
5
1,92
3
1,69
1
0,36
0
0,00
0
0,00
1
1,06
6
4,32
0
0,00
0
0,00
0
0,00
1
1,23
3
1,00
0
0,00
0
0,00
2
0,70
0
0,00
2
0,67
2
1,20
2
0,65
0
0,00
2
3,45
1
1,09
1
0,71
0
0,00
0
0,00
0
0,00
1
0,32
Afviste
mødedagen
%
32
0,76
0
0,00
1
0,98
33
0,74
Kilde: FPT-CHREK4
Antal fordelte
Tal til FKO kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Samlet
12-12-2014
1784
326
2041
311
4462
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0079.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Udeblevne
Udeblevne
Udeblevne
Udeblevne
mødedagen mødedagen mødedagen mødedagen
MYN
Her af
Her af
Mænd
Mænd i %
Kvinder
Kvinder i %
Mødt
mænd
kvinder
0
0,00
0
0,00
38
30
8
14
5,36
1
0,38
246
233
13
35
13,41
0
0,00
221
192
29
27
15,17
0
0,00
148
129
19
14
4,98
0
0,00
266
248
18
12
4,20
0
0,00
274
240
34
0
0,00
0
0,00
64
59
5
12
12,77
0
0,00
81
74
7
7
5,04
0
0,00
126
117
9
0
0,00
0
0,00
50
17
33
0
0,00
0
0,00
25
21
4
0
0,00
0
0,00
25
21
4
0
0,00
0
0,00
80
73
7
4
1,33
0
0,00
294
290
4
0
0,00
0
0,00
25
22
3
0
0,00
0
0,00
15
14
1
13
4,53
1
0,35
271
206
65
6
2,03
0
0,00
289
281
8
23
7,72
0
0,00
273
202
71
16
9,58
0
0,00
149
120
29
11
3,59
2
0,65
291
250
41
15
5,08
1
0,34
279
200
79
9
15,52
1
1,72
46
38
8
8
8,70
1
1,09
82
70
12
12
8,51
0
0,00
128
108
20
0
0,00
1
2,08
47
10
37
1
4,76
0
0,00
20
15
5
1
5,56
0
0,00
17
12
5
11
3,54
0
0,00
289
287
2
Udeblevne
Udeblevne
MYN
Her af
Her af
mødedagen
%
mødedagen
%
Mødt
mænd
kvinder
249
5,91
8
0,19
0
3914
3371
543
1
0,68
0
0,00
#
145
120
25
1
0,98
0
0,00
0
100
88
12
251
5,63
8
0,18
4159
3579
580
Antal %
kvinder
21,05
5,28
13,12
12,84
6,77
12,41
7,81
8,64
7,14
66,00
16,00
16,00
8,75
1,36
12,00
6,67
23,99
2,77
26,01
19,46
14,09
28,32
17,39
14,63
15,63
78,72
25,00
29,41
0,69
Rekvisition
mødt
Difference
-1
-4
-29
-27
-4
4
4
-9
-9
2
-5
-5
30
4
0
0
-7
-1
-5
-7
1
1
-5
-8
-7
-1
-30
2
-1
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
-2,56
-1,60
-11,60
-15,43
-1,48
1,48
6,67
-10,00
-6,67
4,17
-16,67
-16,67
60,00
1,38
0,00
0,00
-2,52
-0,34
-1,80
-4,49
0,34
0,36
-9,80
-8,89
-5,19
-2,08
-60,00
13,33
-0,34
Samlet +/-
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
VPL ÅV
Rekvireret
Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
29,25
28,50
83,33
87,00
82,00
83,33
87,00
73,67
58,33
59,33
49,33
90,00
93,67
88,67
90,00
95,33
91,33
20,00
21,33
21,33
30,00
31,33
27,00
45,00
46,33
42,00
48,00
50,00
50,00
10,00
8,33
8,33
10,00
8,33
8,33
16,67
27,00
26,67
193,33
200,67
196,00
8,33
8,33
8,33
5,00
5,00
5,00
92,67
95,67
90,33
193,33
196,67
192,67
92,67
99,33
91,00
52,00
55,67
49,67
96,67
102,00
97,00
92,67
98,33
93,00
17,00
19,33
15,33
30,00
30,67
27,33
45,00
47,00
42,67
48,00
48,00
47,00
16,67
7,00
6,67
5,00
6,00
5,67
193,33
207,33
192,67
13,87
17,24
12,00
13,95
-108
-9
0
-117
-2,69
-5,84
0,00
-2,74
0
1694,67
67,58
33,33
1795,58
REKVIRERET
1772,00
65,25
34,00
1871,25
PROGNOSE
1660,00
64,17
33,33
1757,50
FORBRUG
1978
2181
1780
1799
198
382
10
18
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0080.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2015
Alle PROM fra VFK er verificeret og godkendt.
Opdateret
07-12-2015
VFK målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
VFK fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPS-CHREKVPL
Tallene skal angive i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
SVN
FLV
HRN
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
HRN
Udd
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Frederikshavn
Frederikshavn
Karup
Høvelte
Frederikshavn
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Karup
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
SMC
V/JDR/1BDE
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
SMC
SMC
AFTC
III/LG
SMC
SMC
V/JDR/1BDE
III/LG
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
AFTC
SMC
III/LG
Indkdto
05-jan-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
02-feb-15
16-mar-15
02-feb-15
17-apr-15
27-apr-15
06-jul-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
03-aug-15
17-aug-15
01-dec-15
VFK
FPS samlet
senest
Fordelt
Rekvireret
07-12-2015
39
39
273
283
273
285
156
168
273
292
273
299
39
46
96
100
117
124
48
47
20
23
20
19
50
64
290
298
20
19
20
25
273
291
290
306
273
301
156
173
273
313
273
311
39
52
96
109
117
129
44
45
50
50
20
18
290
314
Rekvireret Fordelt
3962
4286
139
143
100
114
4201
4543
HRN
SVN
FLV
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL Basisuddannelse
Kilde: FPS-CHREKVPL
Antal fordelte
Tal til VFK kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Samlet
07-12-2015
1789
317
2123
314
4543
Afvigelse
på værn
Tal ændres
Rekv/ Forde
ugentligt
Samlet
Difference Afvigelse % Fordelt %
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Samlet +/-
Difference
Afvigelse %
324
4
14
342
Foreløbige
Antal
Antal aftaler
Aftaler % af fordelt
39
100,00
268
94,70
270
94,74
157
93,45
270
92,47
283
94,65
41
89,13
96
96,00
116
93,55
47
100,00
23
100,00
19
100,00
64
100,00
295
98,99
19
100,00
25
100,00
288
98,97
306
100,00
293
97,34
164
94,80
303
96,81
305
98,07
51
98,08
108
99,08
123
95,35
45
100,00
50
100,00
18
100,00
314
100,00
4143
143
114
4400
96,66
100,00
100,00
96,85
Afviste
Afviste
mødedagen mødedagen
Mænd
Mænd i %
0
0,00
0
0,00
2
0,70
0
0,00
3
1,03
0
0,00
2
4,35
1
1,00
1
0,81
0
0,00
1
4,35
0
0,00
0
0,00
3
1,01
0
0,00
0
0,00
0
0,00
2
0,65
0
0,00
2
1,16
4
1,28
0
0,00
0
0,00
3
2,75
1
0,78
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0
0,00
Afviste
mødedagen
%
24
0,56
1
0,70
0
0,00
25
0,55
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0081.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Udeblevne
Udeblevne
Udeblevne
Udeblevne
mødedagen mødedagen mødedagen mødedagen
MYN
Her af
Her af
Mænd
Mænd i %
Kvinder
Kvinder i %
Mødt
mænd
kvinder
0
0,00
0
0,00
39
33
6
9
3,18
2
0,71
273
220
53
19
6,67
0
0,00
269
201
68
10
5,95
0
0,00
157
121
36
11
3,77
0
0,00
278
245
33
15
5,02
1
0,33
283
211
72
12
26,09
0
0,00
32
20
12
8
8,00
2
2,00
89
70
19
7
5,65
0
0,00
116
102
14
0
0,00
0
0,00
47
11
36
0
0,00
0
0,00
22
17
5
0
0,00
1
5,26
18
17
1
1
1,56
0
0,00
63
49
14
13
4,36
0
0,00
282
278
4
0
0,00
0
0,00
19
15
4
0
0,00
0
0,00
25
20
5
14
4,81
1
0,34
266
204
62
6
1,96
0
0,00
298
294
4
15
4,98
0
0,00
285
208
77
13
1,00
0,00
157
126
31
16
5,11
0
0,00
293
240
53
11
3,54
4
1,29
296
214
82
6
11,54
0
0,00
46
38
8
5
4,59
0
0,00
101
89
12
10
7,75
0
0,00
118
102
16
0
0,00
0
0,00
45
13
32
0
0,00
0
0,00
50
41
9
0
0,00
0
0,00
18
15
3
12
3,82
0
0,00
301
295
6
Udeblevne
Udeblevne
MYN
Her af
Her af
mødedagen
%
mødedagen
%
Mødt
mænd
kvinder
212
4,95
10
0,23
0
4032
3302
730
0
0,00
1
0,70
#
141
117
24
1
0,88
0
0,00
0
113
90
23
213
4,69
11
0,24
4286
3509
777
Antal %
kvinder
15,38
19,41
25,28
22,93
11,87
25,44
37,50
21,35
12,07
76,60
22,73
5,56
22,22
1,42
21,05
20,00
23,31
1,34
27,02
19,75
18,09
27,70
17,39
11,88
13,56
71,11
18,00
16,67
1,99
Rekvisition
mødt
Difference
0
0
-4
1
5
10
-7
-7
-1
-1
2
-2
13
-8
-1
5
-7
8
12
1
20
23
7
5
1
1
0
-2
11
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
0,00
0,00
-1,47
0,64
1,83
3,66
-17,95
-7,29
-0,85
-2,08
10,00
-10,00
26,00
-2,76
-5,00
25,00
-2,56
2,76
4,40
0,64
7,33
8,42
17,95
5,21
0,85
2,27
0,00
-10,00
3,79
Samlet +/-
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
VPL ÅV
Rekvireret Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
29,25
29,25
91,00
94,33
91,00
91,00
95,00
89,67
52,00
56,00
52,33
91,00
97,33
92,67
91,00
99,67
94,33
13,00
15,33
10,67
32,00
33,33
29,67
39,00
41,33
38,67
48,00
47,00
47,00
6,67
7,67
7,33
6,67
6,33
6,00
16,67
21,33
21,00
193,33
198,67
188,00
6,67
6,33
6,33
6,67
8,33
8,33
91,00
97,00
88,67
193,33
204,00
198,67
91,00
100,33
95,00
52,00
57,67
52,33
91,00
104,33
97,67
91,00
103,67
98,67
13,00
17,33
15,33
32,00
36,33
33,67
39,00
43,00
39,33
44,00
45,00
45,00
16,67
16,67
16,67
6,67
6,00
6,00
193,33
209,33
200,67
18,11
17,02
20,35
18,13
70
2
13
85
1,77
1,44
13,00
2,02
0
1672,00
62,58
33,33
1767,92
1796,00
63,92
38,00
1897,92
1699,00
63,25
37,67
1799,92
FORBRUG
REKVIRERET PROGNOSE
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0082.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2016
Alle PROM fra VFK er verificeret og godkendt.
Opdateret
08.12.2016
FPS KPI - målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
VFK fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPS-VR CHVS
Tallene skal angive i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
SVN
FLV
HRN
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
HRN
Udd
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Frederikshavn
Frederikshavn
Karup
Høvelte
Frederikshavn
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Karup
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
SMC
V/JDR/1BDE
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
SMC
SMC
AFTC
III/LG
SMC
SMC
V/JDR/1BDE
III/LG
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
AFTC
SMC
III/LG
Indkdto
04-jan-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
01-feb-16
08-feb-16
29-mar-16
01-feb-16
04-apr-16
09-maj-16
11-jul-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
01-aug-16
22-aug-16
05-dec-16
VFK
FPS samlet
senest
Fordelt
Rekvireret
08-12-2016
39
39
273
289
273
288
156
175
273
290
272
298
39
44
96
93
117
129
44
44
20
23
20
20
50
56
294
311
25
26
20
21
272
288
294
303
273
284
156
165
273
285
272
279
39
38
96
99
117
125
44
42
50
51
15
16
294
314
Rekvireret Fordelt
3967
4183
139
145
100
107
4206
4435
HRN
SVN
FLV
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL Basisuddannelse
Afvigelse
på værn
Tal ændres
Rekv/ Forde
ugentligt
Samlet
Difference Afvigelse % Fordelt %
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Samlet +/-
Difference
Afvigelse %
0
0
0
0
Antal
Aftaler
39
286
283
169
284
290
44
93
124
44
23
20
56
310
26
21
283
303
280
159
280
274
38
98
122
42
51
16
314
Antal aftaler
% af fordelt
100,00
98,96
98,26
96,57
97,93
97,32
100,00
100,00
96,12
100,00
100,00
100,00
100,00
99,68
100,00
100,00
98,26
100,00
98,59
96,36
98,25
98,21
100,00
98,99
97,60
100,00
100,00
100,00
100,00
4120
145
107
4372
98,49
100,00
100,00
98,58
Afviste
mødedagen
Mænd
0
1
2
0
3
0
2
5
0
0
1
0
2
2
0
0
3
0
3
3
4
1
0
2
2
0
1
0
1
Afviste
mødedagen
34
1
3
38
Afviste
mødedagen
Mænd i %
0,00
0,35
0,69
0,00
1,03
0,00
4,55
5,38
0,00
0,00
4,35
0,00
3,57
0,64
0,00
0,00
1,04
0,00
1,06
1,82
1,40
0,36
0,00
2,02
1,60
0,00
1,96
0,00
0,32
%
0,81
0,69
2,80
0,86
Kilde: FPS-VR-CHVS
Antal fordelte
Tal til VFK kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Samlet
08-12-2016
1788
337
1996
314
4435
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0083.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Udeblevne
mødedagen
Mænd
0
10
16
10
8
16
0
0
16
1
0
1
0
11
0
0
15
13
20
14
14
16
2
0
10
1
0
0
8
Udeblevne
mødedagen
201
1
0
202
Udeblevne
Udeblevne
mødedagen mødedagen
Mænd i %
Kvinder
0,00
0
3,46
2
5,56
1
5,71
0
2,76
1
5,37
4
0,00
0
0,00
0
12,40
1
2,27
0
0,00
0
5,00
0
0,00
0
3,54
0
0,00
0
0,00
0
5,21
1
4,29
0
7,04
2
8,48
1
4,91
1
5,73
0
5,26
0
0,00
0
8,00
1
2,38
1
0,00
0
0,00
0
2,55
1
Udeblevne
%
mødedagen
4,81
17
0,69
0
0,00
0
4,55
17
Udeblevne
mødedagen
Kvinder i %
0,00
0,69
0,35
0,00
0,34
1,34
0,00
0,00
0,78
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,35
0,00
0,70
0,61
0,35
0,00
0,00
0,00
0,80
2,38
0,00
0,00
0,32
%
0,41
0
0,00
#
0,00
0
0,38
MYN
Mødt
39
277
269
165
278
278
42
87
112
44
22
19
51
298
26
21
269
290
259
147
266
262
36
97
112
40
50
16
304
MYN
Mødt
3932
143
101
4176
Her af
mænd
3241
124
73
3438
Her af
mænd
34
219
206
137
234
216
29
71
96
14
17
16
35
294
24
20
215
283
192
121
222
185
29
79
87
12
38
13
300
Her af
kvinder
691
19
28
738
17,57
13,29
27,72
17,67
-35
4
1
-30
Her af
kvinder
5
58
63
28
44
62
13
16
16
30
5
3
16
4
2
1
54
7
67
26
44
77
7
18
25
28
12
3
4
Antal %
kvinder
12,82
20,94
23,42
16,97
15,83
22,30
30,95
18,39
14,29
68,18
22,73
15,79
31,37
1,34
7,69
4,76
20,07
2,41
25,87
17,69
16,54
29,39
19,44
18,56
22,32
70,00
24,00
18,75
1,32
Rekvisition
mødt
Difference
0
4
-4
9
5
6
3
-9
-5
0
2
-1
1
4
1
1
-3
-4
-14
-9
-7
-10
-3
1
-5
-4
0
1
10
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
0,00
1,47
-1,47
5,77
1,83
2,21
7,69
-9,38
-4,27
0,00
10,00
-5,00
2,00
1,36
4,00
5,00
-1,10
-1,36
-5,13
-5,77
-2,56
-3,68
-7,69
1,04
-4,27
-9,09
0,00
6,67
3,40
Samlet +/-
-0,88
2,88
1,00
-0,71
0
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
VPL ÅV
Rekvireret
Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
29,25
29,25
91,00
96,33
92,33
91,00
96,00
89,67
52,00
58,33
55,00
91,00
96,67
92,67
90,67
99,33
92,67
13,00
14,67
14,00
32,00
31,00
29,00
39,00
43,00
37,33
44,00
44,00
44,00
6,67
7,67
7,33
6,67
6,67
6,33
16,67
18,67
17,00
196,00
207,33
198,67
8,33
8,67
8,67
6,67
7,00
7,00
90,67
96,00
89,67
196,00
202,00
193,33
91,00
94,67
86,33
52,00
55,00
49,00
91,00
95,00
88,67
90,67
93,00
87,33
13,00
12,67
12,00
32,00
33,00
32,33
39,00
41,67
37,33
44,00
42,00
40,00
16,67
17,00
16,67
5,00
5,33
5,33
196,00
209,33
202,67
1675,00
62,58
33,33
1770,92
REKVIRERET
1761,00
64,58
35,67
1861,25
RESULTAT
1664,00
63,92
33,67
1761,58
FORBRUG
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0084.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2017
Alle PROM fra VFK er verificeret og godkendt.
Opdateret
07.12.2017
FPS MÅL C - målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
VFK fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPS-VR-CHVS
Tallene skal angive i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
FLV
HRN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
SVN
SVN
HRN
Udd
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Frederikshavn
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Frederikshavn
Karup
Høvelte
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
HESK Slagelse
Karup
Frederikshavn
Frederikshavn
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
SMC
SMC
V/JDR/1BDE
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
SMC
AFTC
III/LG
SMC
V/JDR/1BDE
III/LG
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
AFTC
SMC
SMC
SMC
III/LG
Indkdto
09-jan-17
23-jan-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
01-feb-17
13-mar-17
01-feb-17
03-apr-17
01-maj-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
01-aug-17
21-aug-17
16-okt-17
04-dec-17
04-dec-17
VFK
FPS samlet Tal ændres
senest
Fordelt
ugentligt
Rekvireret
04.12.2017
Difference
39
40
1
20
21
1
266
282
16
267
284
17
156
167
11
273
291
18
272
288
16
39
39
0
108
111
3
117
130
13
44
48
4
20
20
0
50
52
2
294
311
17
20
22
2
267
287
20
294
313
19
267
286
19
156
161
5
273
288
15
273
279
6
39
42
3
108
111
3
117
130
13
44
48
4
50
50
0
10
13
3
10
10
0
20
21
1
294
307
13
Rekvireret Fordelt
Difference
3968
4203
235
139
147
8
100
102
2
4207
4452
245
Afvigelse
på værn
Rekv/ Forde
Samlet
Afvigelse % Fordelt %
2,56
2,56
5,00
5,00
6,02
6,37
7,05
6,59
5,88
0,00
2,78
11,11
9,09
3,11
0,00
0,00
4,00
4,00
5,78
5,78
10,00
10,00
7,49
6,46
7,12
3,21
5,49
2,20
7,69
2,78
11,11
9,09
2,61
0,00
0,00
30,00
30,00
0,00
0,00
5,00
5,00
4,42
4,42
Samlet +/-
Afvigelse %
5,92
5,76
2,00
5,82
Antal
Antal aftaler
Aftaler
% af fordelt
40
100,00
21
100,00
277
98,23
278
97,89
161
96,41
286
98,28
286
99,31
38
97,44
108
97,30
124
95,38
48
100,00
20
100,00
52
100,00
311
100,00
22
100,00
285
99,30
313
100,00
284
99,30
157
97,52
283
98,26
278
99,64
42
100,00
111
100,00
125
96,15
48
100,00
50
100,00
13
100,00
10
100,00
21
100,00
305
99,35
HRN
SVN
FLV
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL Basisuddannelse
4148
147
102
4397
98,69
100,00
100,00
98,76
Kilde: FPS-VR-VS02
Antal fordelte
07.12.2017
Tal til VFK kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Samlet
Foreløbige
1773
333
2008
338
4452
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0085.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Afviste
mødedagen
Mænd
0
0
3
2
2
8
0
0
3
3
0
0
0
1
0
1
1
3
1
7
3
2
1
0
0
0
0
0
0
0
Afviste
mødedagen
41
0
0
41
Afviste
Udeblevne
mødedagen mødedagen
Mænd i %
Mænd
0,00
2
0,00
0
1,06
12
0,70
20
1,20
7
2,75
9
0,00
14
0,00
2
2,70
4
2,31
11
0,00
1
0,00
0
0,00
0
0,32
12
0,00
1
0,35
11
0,32
9
1,05
11
0,62
8
2,43
12
1,08
11
4,76
5
0,90
1
0,00
7
0,00
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0
0,00
10
Udeblevne
%
mødedagen
0,98
177
0,00
3
0,00
0
0,92
180
Udeblevne
Udeblevne
mødedagen mødedagen
Mænd i %
Kvinder
5,00
0
0,00
0
4,26
1
7,04
1
4,19
1
3,09
0
4,86
0
5,13
0
3,60
0
8,46
0
2,08
2
0,00
0
0,00
0
3,86
0
4,55
0
3,83
0
2,88
0
3,85
0
4,97
1
4,17
2
3,94
0
11,90
0
0,90
0
5,38
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0
0,00
0
3,26
0
Udeblevne
%
mødedagen
4,21
8
2,04
0
0,00
0
4,04
8
Udeblevne
mødedagen
Kvinder i %
0,00
0,00
0,35
0,35
0,60
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
4,17
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,62
0,69
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
%
0,19
0
0,00
#
0,00
0
0,18
MYN
Mødt
38
21
266
261
157
274
274
37
104
116
45
20
52
298
21
275
300
272
151
267
265
35
109
119
48
50
13
10
21
295
MYN
Mødt
3968
144
102
4214
Her af
mænd
3301
112
79
3492
Her af
mænd
28
17
215
214
126
226
197
27
83
93
14
18
40
294
18
240
297
212
131
216
195
27
96
105
7
39
9
8
14
286
Her af
kvinder
667
32
23
722
16,81
22,22
22,55
17,13
0
5
2
7
Her af
kvinder
10
4
51
47
31
48
77
10
21
23
31
2
12
4
3
35
3
60
20
51
70
8
13
14
41
11
4
2
7
9
Antal %
kvinder
26,32
19,05
19,17
18,01
19,75
17,52
28,10
27,03
20,19
19,83
68,89
10,00
23,08
1,34
14,29
12,73
1,00
22,06
13,25
19,10
26,42
22,86
11,93
11,76
85,42
22,00
30,77
20,00
33,33
3,05
Rekvisition
mødt
Difference
-1
1
0
-6
1
1
2
-2
-4
-1
1
0
2
4
1
8
6
5
-5
-6
-8
-4
1
2
4
0
3
0
1
1
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
-2,56
5,00
0,00
-2,25
0,64
0,37
0,74
-5,13
-3,70
-0,85
2,27
0,00
4,00
1,36
5,00
3,00
2,04
1,87
-3,21
-2,20
-2,93
-10,26
0,93
1,71
9,09
0,00
30,00
0,00
5,00
0,34
Samlet +/-
0,00
3,60
2,00
0,17
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
VPL ÅV
Rekvireret
Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
30,00
28,50
6,67
15,75
7,00
88,67
94,00
88,67
89,00
94,67
87,00
52,00
55,67
52,33
91,00
97,00
91,33
90,67
96,00
91,33
13,00
13,00
12,33
36,00
37,00
34,67
39,00
43,33
38,67
44,00
48,00
45,00
6,67
0,00
6,67
16,67
17,33
17,33
196,00
207,33
198,67
6,67
7,33
7,00
89,00
95,67
91,67
196,00
208,67
200,00
89,00
95,33
90,67
52,00
53,67
50,33
91,00
96,00
89,00
91,00
93,00
88,33
13,00
14,00
11,67
36,00
37,00
36,33
39,00
43,33
39,67
44,00
48,00
48,00
16,67
16,67
16,67
3,33
4,33
4,33
3,33
3,33
3,33
6,67
7,00
7,00
196,00
204,67
196,67
1675,33
62,58
33,33
1771,25
1775,33
67,75
34,00
1877,08
1682,33
63,83
34,00
1780,17
FORBRUG
REKVIRERET PROGNOSE
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0086.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2018
Alle PROM fra VFK er verificeret og godkendt.
Opdateret
20.12.2018
FPS MÅL 4 - målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
VFK fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPS-VR-CHVS
Tallene skal angive i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
FLV
HRN
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
SVN
HRN
Udd
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Frederikshavn
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
Oksbøl
HESK Slagelse
Frederikshavn
Karup
Høvelte
Frederikshavn
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
Oksbøl
HESK Slagelse
Karup
Frederikshavn
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
SMC
SMC
V/JDR/1BDE
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
SMC
AFTC
III/LG
SMC
SMC
V/JDR/1BDE
III/LG
V/GHR/2BDE
1MIBTN/HEC
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
1HQBTN/TGR
III/GHR/1BDE
HESK/GHR
AFTC
SMC
SMC
III/LG
Indkdto
08-jan-18
22-jan-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
05-feb-18
12-mar-18
05-feb-18
03-apr-18
30-apr-18
18-jun-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
01-aug-18
20-aug-18
12-nov-18
03-dec-18
VFK
FPS samlet Tal ændres
senest
Fordelt
ugentligt
Rekvireret
03.12.2018
Difference
39
39
0
10
10
0
266
281
15
267
293
26
156
169
13
273
285
12
272
283
11
39
44
5
108
111
3
117
131
14
100
106
6
44
46
2
20
20
0
50
49
-1
294
309
15
20
20
0
20
20
0
225
234
9
294
310
16
230
246
16
131
144
13
231
242
11
224
234
10
36
43
7
100
107
7
117
126
9
100
103
3
44
47
3
50
52
2
20
21
1
10
11
1
294
313
19
Rekvireret Fordelt
Difference
3962
4207
245
139
141
2
100
101
1
4201
4449
248
Afvigelse
på værn
Rekv/ Forde
Samlet
Afvigelse % Fordelt %
0,00
0,00
0,00
0,00
5,64
9,74
8,33
4,40
4,04
12,82
2,78
11,97
6,00
4,55
2,80
0,00
0,00
-2,00
-2,00
5,10
5,10
0,00
0,00
0,00
0,00
4,00
5,44
6,96
9,92
4,76
4,46
19,44
7,00
7,69
3,00
6,82
2,71
4,00
4,00
5,00
5,00
10,00
10,00
6,46
6,46
Samlet +/-
Afvigelse %
6,18
1,44
1,00
5,90
Antal
Aftaler
39
10
279
289
167
282
282
43
111
129
106
46
20
49
309
20
20
230
310
244
141
238
233
42
107
126
103
47
52
21
11
312
Antal aftaler
% af fordelt
100,00
100,00
99,29
98,63
98,82
98,95
99,65
97,73
100,00
98,47
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
98,29
100,00
99,19
97,92
98,35
99,57
97,67
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
99,68
Afviste
mødedagen
Mænd
0
0
3
3
0
5
0
1
1
2
0
0
0
0
3
0
0
0
3
4
1
5
0
0
0
1
0
0
0
0
0
3
Afviste
mødedagen
Afviste
mødedagen
Mænd i %
0,00
0,00
1,07
1,02
0,00
1,75
0,00
2,27
0,90
1,53
0,00
0,00
0,00
0,00
0,97
0,00
0,00
0,00
0,97
1,63
0,69
2,07
0,00
0,00
0,00
0,79
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,96
%
HRN
SVN
FLV
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL Basisuddannelse
4176
141
101
4418
99,26
100,00
100,00
99,30
35
0
0
35
0,83
0,00
0,00
0,79
Kilde: FPS-VR-VS02
Antal fordelte
20.12.2018
Tal til VFK kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Samlet
Foreløbige
1867
349
1909
324
4449
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0087.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Udeblevne
mødedagen
Mænd
0
0
9
15
10
8
13
6
4
7
0
0
0
2
17
0
0
17
10
13
11
8
12
8
4
4
0
0
3
0
0
9
Udeblevne
mødedagen
185
0
5
190
Udeblevne
mødedagen
Mænd i %
0,00
0,00
3,20
5,12
5,92
2,81
4,59
13,64
3,60
5,34
0,00
0,00
0,00
4,08
5,50
0,00
0,00
7,26
3,23
5,28
7,64
3,31
5,13
18,60
3,74
3,17
0,00
0,00
5,77
0,00
0,00
2,88
%
4,40
0,00
4,95
4,27
Udeblevne
mødedagen
Kvinder
0
0
0
2
1
2
2
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
4
0
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Udeblevne
mødedagen
17
0
0
17
Udeblevne
mødedagen
Kvinder i %
0,00
0,00
0,00
0,68
0,59
0,70
0,71
0,00
0,90
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,85
0,00
1,63
0,00
0,83
0,43
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
%
0,40
0
0,00
#
0,00
0
0,38
MYN
Mødt
39
10
269
273
158
270
268
37
105
122
106
47
20
47
289
20
20
215
297
225
132
227
221
35
103
121
103
47
49
21
11
301
MYN
Mødt
3971
141
96
4208
Her af
mænd
3313
116
73
3502
Her af
mænd
34
8
238
220
123
225
205
31
89
105
86
9
16
35
286
17
16
182
291
176
96
182
172
31
77
108
80
12
38
17
8
289
Her af
kvinder
658
25
23
706
16,57
17,73
23,96
16,78
9
2
-4
7
Her af
kvinder
5
2
31
53
35
45
63
6
16
17
20
38
4
12
3
3
4
33
6
49
36
45
49
4
26
13
23
35
11
4
3
12
Antal %
kvinder
12,82
20,00
11,52
19,41
22,15
16,67
23,51
16,22
15,24
13,93
18,87
80,85
20,00
25,53
1,04
15,00
20,00
15,35
2,02
21,78
27,27
19,82
22,17
11,43
25,24
10,74
22,33
74,47
22,45
19,05
27,27
3,99
Rekvisition
mødt
Difference
0
0
3
6
2
-3
-4
-2
-3
5
6
3
0
-3
-5
0
0
-10
3
-5
1
-4
-3
-1
3
4
3
3
-1
1
1
7
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
0,00
0,00
1,13
2,25
1,28
-1,10
-1,47
-5,13
-2,78
4,27
6,00
6,82
0,00
-6,00
-1,70
0,00
0,00
-4,44
1,02
-2,17
0,76
-1,73
-1,34
-2,78
3,00
3,42
3,00
6,82
-2,00
5,00
10,00
2,38
Samlet +/-
0,23
1,44
-4,00
0,17
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
VPL ÅV
Rekvireret Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
29,25
29,25
3,33
7,50
3,33
88,67
93,67
89,67
89,00
97,67
91,00
52,00
56,33
52,67
91,00
95,00
90,00
90,67
94,33
89,33
13,00
14,67
12,33
36,00
37,00
35,00
39,00
43,67
40,67
33,33
35,33
35,33
44,00
46,00
47,00
6,67
0,00
6,67
16,67
16,33
15,67
196,00
206,00
192,67
6,67
6,67
6,67
6,67
6,67
6,67
75,00
78,00
71,67
196,00
206,67
198,00
76,67
82,00
75,00
43,67
48,00
44,00
77,00
80,67
75,67
74,67
78,00
73,67
12,00
14,33
11,67
33,33
35,67
34,33
39,00
42,00
40,33
33,33
34,33
34,33
44,00
47,00
47,00
16,67
17,33
16,33
6,67
7,00
7,00
3,33
3,67
3,67
196,00
208,67
200,67
1673,33
62,58
33,33
1769,25
1775,00
60,75
33,67
1869,42
1682,00
63,25
32,00
1777,25
FORBRUG
REKVIRERET PROGNOSE
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0088.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2019
Alle PROM fra FKO er verificeret og godkendt.
Opdateret
11.12.2019
FPS MÅL 4 - målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
FKO fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPS-VR-VS02
Tallene skal angives i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
FLV
HRN
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
SVN
HRN
Udd
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
VPL
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Frederikshavn
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Haderslev
Bornholm
Oksbøl
HESK Slagelse
Frederikshavn
Karup
Høvelte
Frederikshavn
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Fredericia
Bornholm
Oksbøl
Haderslev
HESK Slagelse
Karup
Frederikshavn
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
CMS
CMS
V/JDR/1BDE
V/GHR/2BDE
1MIBTN/EFR
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
2FØSTBTN/FSR
III/GHR/1BDE
2KAP/DAR
HESK/GHR
CMS
OSW
II/LG
CMS
CMS
V/JDR/1BDE
II/LG
V/GHR/2BDE
1MIBTN/EFR
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
2FØSTBTN/FSR
III/GHR/1BDE
2KAP/DAR
LINF/SLFR
HESK/GHR
OSW
CMS
CMS
II/LG
Indkdto
07-jan-19
21-jan-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
04-feb-19
11-mar-19
04-feb-19
01-apr-19
29-apr-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
05-aug-19
21-okt-19
09-dec-19
02-dec-19
VFK
FPS samlet Tal ændres
senest
Fordelt
ugentligt
Rekvireret
09.12.2019
Difference
39
39
0
10
10
0
250
267
17
140
167
27
105
113
8
300
319
19
270
286
16
40
48
8
110
117
7
120
131
11
140
145
5
44
47
3
24
23
-1
100
100
0
294
303
9
24
24
0
23
23
0
250
276
26
380
397
17
140
153
13
105
105
0
300
316
16
270
281
11
40
46
6
108
108
0
120
127
7
140
143
3
150
163
13
44
51
7
60
66
6
20
20
0
24
24
0
380
386
6
Rekvireret Fordelt
Difference
4240
4495
255
164
163
-1
160
166
6
4564
4824
260
HRN
SVN
FLV
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL VPL- og Basisuddannelse
VPL Basisuddannelse
Kilde: FPS-VR-VS02
Antal fordelte
11.12.2019
Tal til FKO kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
Samlet
Afvigelse
på værn
Rekv/ Forde
Samlet
Afvigelse % Fordelt %
0,00
0,00
0,00
0,00
6,80
19,29
7,62
6,33
5,93
20,00
6,36
9,17
3,57
6,82
0,07
-4,17
-4,17
0,00
0,00
3,06
3,06
0,00
0,00
0,00
0,00
10,40
4,47
9,29
0,00
5,33
4,07
15,00
0,00
5,83
2,14
8,67
15,91
2,70
10,00
10,00
0,00
0,00
0,00
0,00
1,58
1,58
Samlet +/-
Afvigelse %
6,01
-0,61
3,75
5,70
Foreløbige tal
Antal
Aftaler
39
10
266
166
113
318
286
48
117
131
144
47
23
99
303
24
23
276
397
151
105
316
281
46
108
127
143
163
51
66
20
24
385
Antal aftaler
% af fordelt
100,00
100,00
99,63
99,40
100,00
99,69
100,00
100,00
100,00
100,00
99,31
100,00
100,00
99,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
98,69
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
99,74
Afviste
mødedagen
Mænd
0
0
0
0
3
2
0
1
0
5
1
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
5
0
1
0
1
2
0
0
0
0
1
Afviste
mødedagen
Afviste
mødedagen
Mænd i %
0,00
0,00
0,00
0,00
2,65
0,63
0,00
2,08
0,00
3,82
0,69
0,00
0,00
0,00
0,33
0,00
0,00
0,00
0,00
0,65
0,00
1,58
0,00
2,17
0,00
0,79
1,40
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,26
%
4488
163
165
4816
99,84
100,00
99,40
99,83
24
0
0
24
0,53
0,00
0,00
0,50
1812
327
2255
430
4824
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0089.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Udeblevne
mødedagen
Mænd
0
0
10
12
6
8
12
6
4
5
1
2
0
1
10
0
0
6
6
6
7
1
9
4
7
2
2
1
1
2
1
4
Udeblevne
mødedagen
132
1
3
136
Udeblevne
mødedagen
Mænd i %
0,00
0,00
3,75
7,19
5,31
2,51
4,20
12,50
3,42
3,82
0,69
4,26
0,00
1,00
3,30
0,00
0,00
2,17
1,51
3,92
6,67
0,32
3,20
8,70
6,48
1,57
1,40
0,61
1,96
3,03
5,00
0,00
1,04
%
2,94
0,61
1,81
2,82
Udeblevne
mødedagen
Kvinder
0
0
1
0
0
1
0
0
2
0
2
1
0
0
0
0
0
0
0
6
1
1
4
0
1
1
1
2
1
1
0
0
Udeblevne
mødedagen
25
0
1
26
Udeblevne
mødedagen
Kvinder i %
0,00
0,00
0,37
0,00
0,00
0,31
0,00
0,00
1,71
0,00
1,38
2,13
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
3,92
0,95
0,32
1,42
0,00
0,93
0,79
0,70
1,23
1,96
1,52
0,00
0,00
0,00
%
0,56
0
0,00
#
0,60
0
0,54
MYN
Mødt
39
10
256
155
104
308
274
41
111
121
141
45
23
99
292
24
23
270
391
140
97
309
267
41
100
123
138
160
49
63
19
24
381
MYN
Mødt
4314
162
162
4638
Her af
mænd
3363
127
119
3609
Her af
mænd
33
8
204
113
67
248
172
28
81
99
103
5
18
70
277
18
17
216
377
108
66
227
199
23
73
96
107
108
7
49
15
18
359
Her af
kvinder
951
35
43
1029
22,04
21,60
26,54
22,19
74
-2
2
74
Her af
kvinder
6
2
52
42
37
60
102
13
30
22
38
40
5
29
15
6
6
54
14
32
31
82
68
18
27
27
31
52
42
14
4
6
22
Antal %
kvinder
15,38
20,00
20,31
27,10
35,58
19,48
37,23
31,71
27,03
18,18
26,95
88,89
21,74
29,29
5,14
25,00
26,09
20,00
3,58
22,86
31,96
26,54
25,47
43,90
27,00
21,95
22,46
32,50
85,71
22,22
21,05
25,00
5,77
Rekvisition
mødt
Difference
0
0
6
15
-1
8
4
1
1
1
1
1
-1
-1
-2
0
0
20
11
0
-8
9
-3
1
-8
3
-2
10
5
3
-1
0
1
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
0,00
0,00
2,40
10,71
-0,95
2,67
1,48
2,50
0,91
0,83
0,71
2,27
-4,17
-1,00
-0,68
0,00
0,00
8,00
2,89
0,00
-7,62
3,00
-1,11
2,50
-7,41
2,50
-1,43
6,67
11,36
5,00
-5,00
0,00
0,26
Samlet +/-
1,75
-1,22
1,25
1,62
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
VPL ÅV
Rekvireret Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
29,25
29,25
3,33
7,50
3,33
83,33
89,00
85,33
46,67
55,67
51,67
35,00
37,67
34,67
100,00
106,33
102,67
90,00
95,33
91,33
13,33
16,00
13,67
36,67
39,00
37,00
40,00
43,67
40,33
46,67
48,33
47,00
44,00
47,00
45,00
8,00
0,00
7,67
33,33
33,33
33,00
196,00
202,00
194,67
8,00
8,00
8,00
7,67
7,67
7,67
83,33
92,00
90,00
253,33
264,67
260,67
46,67
51,00
46,67
35,00
35,00
32,33
100,00
105,33
103,00
90,00
93,67
89,00
13,33
15,33
13,67
36,00
36,00
33,33
40,00
42,33
41,00
46,67
47,67
46,00
50,00
54,33
53,33
44,00
51,00
49,00
20,00
22,00
21,00
6,67
6,67
6,33
8,00
8,00
8,00
253,33
257,33
254,00
1823,33
70,92
53,33
1947,58
1925,67
67,08
55,33
2048,08
1855,33
70,25
54,00
1979,58
FORBRUG
REKVIRERET PROGNOSE
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0090.png
Produktionsmål for værnepligtsuddannelsen i 2020
Alle PROM fra FKO er verificeret og godkendt.
VFK fremsender VPL rekvisitionstal gældende for tre halvår frem.
Fremsendelse af rekvisitionstal sker årligt den 15 FEB og 15 AUG til FPS-VR-VS02
Tallene skal angives i antal VPL personer på hver indkaldelseshold
Udviklingen i VPL ÅV kan ses i skemaet længst til højre i arket.
Værn
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
SVN
FLV
FLV
HRN
SVN
SVN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
HRN
FLV
SVN
SVN
SVN
HRN
Uddannelseslængde
VPL uddannelse 9 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
VPL uddannelse 10 mdr
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 10 mdr
VPL uddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 8 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 12 mdr.
VPL uddannelse 10 mdr
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 10 mdr
Basisuddannelse 4 mdr.
Basisuddannelse 4 mdr.
VPL uddannelse 8 mdr.
Uddannelsessted
Kongeskibet
Frederikshavn
Holstebro
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Fredericia
Bornholm
Oksbøl
HESK Slagelse
Fredericia CYBER-VPL
Frederikshavn
Karup
Karup CYBER-VPL
Høvelte
Frederikshavn
Frederikshavn
Holstebro
Høvelte
Slagelse
Varde
Skive
Ålborg
Vordingborg
Fredericia
Bornholm
Oksbøl
Haderslev
HESK Slagelse
Fredericia CYBER-VPL
Karup
Frederikshavn CYBER-VPL
Frederikshavn
Frederikshavn
Høvelte
Myn fork
CMS
CMS
V/JDR/1BDE
V/GHR/2BDE
1MIBTN/EFR
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
2FØSTBTN/FSR
III/GHR/1BDE
2KAP/DAR
HESK/GHR
2FØSTBTN/FSR
CMS
OSW
OSW
II/LG
CMS
CMS
V/JDR/1BDE
II/LG
V/GHR/2BDE
1MIBTN/EFR
2EODBTN/IGR
1LOGBTN/TRR
4NSBTN/TRR
2FØSTBTN/FSR
III/GHR/1BDE
2KAP/DAR
LINF/SLFR
HESK/GHR
2FØSTBTN/FSR
OSW
CMS
CMS
CMS
II/LG
Opdateret 08.12.20
FORDELT
FPS MÅL 4 - målbeskrivelse: Maksimal samlet afvigelse +/- 3 %
Tallene angiver alene opfyldelsesgrad imellem det antal
rekvirerede VPL fra OKO og RA2 fordelte personer. FKOSTYR
Afvigelse
Tal vedr. nyttiggørelse af VPL beregnes på grundlag af FA3 tal
på værn
FKO
FPS samlet Tal ændres
Rekv/ Forde
senest
Fordelt
ugentligt
Samlet
Mødekoder
Indkdto
Rekvireret
04-12-2020
Difference
Afvigelse % Fordelt %
3019
06-jan-20
39
38
-1
-2,56
-2,56
3014-6044
20-jan-20
12
12
0
0,00
0,00
4014-6014-7014
03-feb-20
240
253
13
5,42
4064-6064-7064
03-feb-20
130
145
15
11,54
4164-6164-7164
03-feb-20
105
112
7
6,67
4334-6334-7334
03-feb-20
300
316
16
5,33
4514-6514-7514
03-feb-20
300
316
16
5,33
4524-6524-7524
03-feb-20
40
48
8
20,00
4534-6534-7534
03-feb-20
105
112
7
6,67
4084-6084-7084
03-feb-20
130
139
9
6,92
4174-6174-7174
03-feb-20
168
171
3
1,79
4722
03-feb-20
44
46
2
4,55
4530
03-feb-20
10
11
1
10,00
9,70
3014-6044
09-mar-20
28
28
0
0,00
0,00
2024-6024-7024
03-feb-20
75
76
1
1,33
1,33
2020
03-feb-20
5
5
0
0,00
0,00
4058-6058-7058
11-maj-20
380
384
4
1,05
1,05
3014-6044
19-maj-20
30
27
-3
-10,00
-10,00
3014-6044
03-aug-20
17
18
1
5,88
5,88
4014-6014-7014
17-aug-20
220
226
6
2,73
4058-6058-7058
03-aug-20
380
387
7
1,84
4064-6064-7064
17-aug-20
120
132
12
10,00
4164-6164-7164
17-aug-20
105
106
1
0,95
4334-6334-7334
17-aug-20
255
247
-8
-3,14
4514-6514-7514
17-aug-20
240
239
-1
-0,42
4524-6524-7524
17-aug-20
55
61
6
10,91
4534-6534-7534
17-aug-20
90
96
6
6,67
4084-6084-7084
17-aug-20
125
130
5
4,00
4174-6174-7174
17-aug-20
160
162
2
1,25
4034-6034-7034
17-aug-20
130
141
11
8,46
4722
03-aug-20
44
49
5
11,36
4530
17-aug-20
10
11
1
10,00
5,30
2024-6024-7024
03-aug-20
80
82
2
2,50
2,50
3010
03-aug-20
5
5
0
0,00
0,00
3014/6044
19-okt-20
30
30
0
0,00
0,00
3014/6044
07-dec-20
28
27
-1
-3,57
-3,57
4058-6058-7058
01-dec-20
380
388
8
2,11
2,11
Samlet +/-
Værn
Rekvireret Fordelt
Difference
Afvigelse %
HRN
4266
4428
162
3,80
SVN
189
185
-4
-2,12
FLV
160
163
3
1,88
I alt
4615
4776
161
3,49
Foreløbige
Antal
Aftaler
38
12
251
144
111
316
316
48
112
139
171
46
11
28
76
5
384
27
18
226
387
132
107
247
237
61
96
129
162
141
49
11
82
5
29
27
388
Antal aftaler
% af fordelt
100,00
100,00
99,21
99,31
99,11
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,94
100,00
99,16
100,00
100,00
99,23
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
100,00
96,67
100,00
100,00
Afviste
mødedagen
Mænd
1
0
1
0
0
6
0
2
1
2
1
0
0
0
0
0
5
0
0
0
2
4
0
9
2
0
0
5
0
0
0
0
1
0
0
0
1
Afviste
mødedagen
Afviste
mødedagen
Mænd i %
2,63
0,00
0,40
0,00
0,00
1,90
0,00
4,17
0,89
1,44
0,58
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
1,30
0,00
0,00
0,00
0,52
3,03
0,00
3,64
0,84
0,00
0,00
3,85
0,00
0,00
0,00
0,00
1,22
0,00
0,00
0,00
0,26
%
HRN
SVN
FLV
VPL- og Basisuddannelse
VPL- og Basisuddannelse
Basisuddannelse
4422
184
163
4769
99,86
99,46
100,00
99,85
41
1
0
42
0,93
0,54
0,00
0,88
Kilde: FPS-VR-VS02
Antal fordelte
08.12.20
Tal til VFK kvartalsrapportering:
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
1828
411
2092
445
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0091.png
MØDT
Tallene nedenfor stammer fra den
månedlige rapportering fra ENH.
Hvor mange mødte til TJ på mødedagen
Udeblevne
mødedagen
Mænd
0
0
6
5
5
7
9
3
3
2
1
1
0
0
1
0
2
0
0
5
4
7
3
7
7
2
4
2
0
1
0
0
1
0
1
0
6
Udeblevne
mødedagen
92
1
1
94
Udeblevne
mødedagen
Mænd i %
0,00
0,00
2,37
3,45
4,46
2,22
2,85
6,25
2,68
1,44
0,58
2,17
0,00
0,00
1,32
0,00
0,52
0,00
0,00
2,21
1,03
5,30
2,83
2,83
2,93
3,28
4,17
1,54
0,00
0,71
0,00
0,00
1,22
0,00
3,33
0,00
1,55
%
2,08
0,54
0,61
1,97
Udeblevne
mødedagen
Kvinder
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
Udeblevne
mødedagen
6
1
0
7
Udeblevne
mødedagen
Kvinder i %
2,63
0,00
0,40
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
4,35
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,42
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,52
%
0,14
0
0,54
#
0,00
0
0,15
MYN
Mødt
36
12
245
140
107
303
307
43
108
135
169
43
11
28
75
5
377
27
18
221
381
121
103
231
229
49
92
123
162
140
49
11
80
5
29
27
379
MYN
Mødt
4279
182
160
4621
Her af
mænd
3344
132
117
3593
Her af
mænd
22
10
190
98
74
237
217
35
76
102
135
8
11
22
54
5
365
22
13
171
348
83
82
164
154
31
65
90
125
108
9
11
58
5
19
19
355
Her af
kvinder
935
50
43
1028
21,85
27,47
26,88
22,25
13
-7
0
6
Her af
kvinder
14
2
55
42
33
66
90
8
32
33
34
35
0
6
21
0
12
5
5
50
33
38
21
67
75
18
27
33
37
32
40
0
22
0
10
8
24
Antal %
kvinder
38,89
16,67
22,45
30,00
30,84
21,78
29,32
18,60
29,63
24,44
20,12
81,40
0,00
21,43
28,00
0,00
3,18
18,52
27,78
22,62
8,66
31,40
20,39
29,00
32,75
36,73
29,35
26,83
22,84
22,86
81,63
0,00
27,50
0,00
34,48
29,63
6,33
Rekvisition
mødt
Difference
-3
0
5
10
2
3
7
3
3
5
1
-1
1
0
0
0
-3
-3
1
1
1
1
-2
-24
-11
-6
2
-2
2
10
5
1
0
0
-1
-1
-1
Afvigelse
Afvigelse
på værn og på værn og
mødedato
mødedato
Samlet
Samlet
Mødt %
Mødt %
-7,69
0,00
2,08
7,69
1,90
1,00
2,33
7,50
2,86
3,85
0,60
-2,27
10,00
0,00
0,00
0,00
-0,79
-10,00
5,88
0,45
0,26
0,83
-1,90
-9,41
-4,58
-10,91
2,22
-1,60
1,25
7,69
11,36
10,00
0,00
0,00
-3,33
-3,57
-0,26
Samlet +/-
0,30
-3,70
0,00
0,13
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
Forlig
Rekvireret
Fordelte
Mødte
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
VPL ÅV
29,25
28,50
4,00
4,00
80,00
84,33
43,33
48,33
35,00
37,33
100,00
105,33
100,00
105,33
13,33
16,00
35,00
37,33
43,33
46,33
56,00
57,00
44,00
46,00
8,33
9,17
9,33
9,33
25,00
25,33
4,17
4,17
253,33
256,00
10,00
9,00
5,67
6,00
73,33
75,33
253,33
258,00
40,00
44,00
35,00
35,33
85,00
82,33
80,00
79,67
18,33
20,33
30,00
32,00
41,67
43,33
53,33
54,00
43,33
47,00
44,00
49,00
8,33
9,17
26,67
27,33
4,17
4,17
10,00
10,00
9,33
9,00
253,33
258,67
27,00
4,00
81,67
46,67
35,67
101,00
102,33
14,33
36,00
45,00
56,33
43,00
9,17
9,33
25,00
4,17
251,33
9,00
6,00
73,67
254,00
40,33
34,33
77,00
76,33
16,33
30,67
41,00
54,00
46,67
49,00
9,17
26,67
4,17
9,67
9,00
252,67
1870,67
81,75
55,83
2008,25
REKVIRERET
1936,67
80,00
56,83
2073,50
PROGNOSE
1877,67
78,17
55,83
2011,67
FORBRUG
VPL ÅV
VIGTIGT: Der er i ÅV beregningen IKKE taget
højde for at en indkaldelse overskrider et
kalenderår !! ÅV er derfor = ÅV på indkaldelsen
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Tjenestegørende værnepligtige ved HBU med registreret adresse i postnr.
Postnumrene følger ikke regionsopdelingen
HBU Rønne
Opdateret 26/2-21
Mødekode 4084/6084/7084
Foreløbig
III GHR
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
213 197 181 195 188 203 202
155
57
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
HBU Haderslev
Mødekode 4034/6034/7034
TGR/FSR/SLFR
Aug 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
27
59
78
90
69 120
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Opdateret 26/2-21
Foreløbig
2020
2021 2022
62
29
0
27
27
30
22
30
33
28
23
5
45
118
98
101
120
122
56
24
0
17
16
10
16
13
8
19
15
2
17
19
13
25
21
21
19
13
0
9
3
8
6
7
5
3
8
1
1
1
7
4
4
8
1
5
0
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
HBU Oksbøl
Opdateret 26/2-21
Mødekode 4174/6174/7174
Foreløbig
HKIC/DAR
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
69 120 130
84
24
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
HBU Varde
Mødekode 4164/6164/7164
DAR/EFR
2014
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
2015 2016 2017 2018 2019
88
95
82
112
76
69
Opdateret 26/2-21
Foreløbig
2020
2021 2022
54
41
21
62
117
154
119
43
180
204
177
185
190
111
120
101
28
57
29
39
39
16
32
24
49
29
32
18
30
19
6
19
7
4
9
0
12
4
6
6
3
4
4
4
1
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
HBU Fredericia
Mødekode 4534/6534/7534
TGR/FSR
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Opdateret 26/2-21
Foreløbig
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
13
0
0
0
0
45
88
72
19
TRR Aalborg
Mødekode 4514/6514/7514
TRR
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
2014 2015 2016 2017 2018 2019
142
117
141
112
91
104
Opdateret 26/2-21
Foreløbig
2020
2021 2022
97
92
35
55
0
0
0
0
41
109
57
29
84
113
77
52
60
56
51
53
19
15
0
0
0
0
12
19
17
2
153
150
149
155
128
139
137
126
32
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
2
0
0
0
0
1
2
2
1
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
201
224
190
242
216
243
246
153
39
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Kongeskibet DANNEBROG
Opdateret 26/2-21
Mødekode 3019
Foreløbig
DNBR
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
13
25
19
18
19
16
22
10
12
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
CMS Frederikshavn
Mødekode 3014
CMS
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
2014 2015 2016 2017 2018 2019
59
50
51
51
41
49
Opdateret 26/2-21
Foreløbig
2020
2021 2022
67
54
17
11
4
10
11
9
14
10
18
13
24
17
12
28
22
26
26
35
15
6
8
7
10
8
2
2
7
4
17
24
19
18
29
28
20
34
8
8
2
3
3
2
7
2
4
4
12
10
12
11
11
18
17
12
5
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
JDR Holstebro
Mødekode 4014/6014/7014
JDR
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
79
80
76
75
72
89
73
68
28
IGR Skive
Mødekode 4334/6334/7334
IGR
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
2014 2015 2016 2017 2018 2019
97
104
113
118
103
146
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2020
2021 2022
113
105
51
151
166
179
167
161
194
138
105
32
131
119
127
120
99
111
85
90
25
233
259
222
255
212
201
221
167
43
292
322
258
251
256
280
269
199
58
68
69
68
59
39
37
31
26
7
56
49
55
61
46
75
65
35
4
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
OSW Karup
Mødekode 2024/6024/7024
OSW Karup
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
46
42
38
38
31
59
64
71
15
TRR Vordingborg
Mødekode 4524/6524/7524
TRR Vordingborg
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
2014 2015 2016 2017 2018 2019
100
79
74
74
70
80
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2020
2021 2022
96
99
31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
30
31
22
28
24
39
38
45
18
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
10
1
5
0
0
1
1
10
0
20
30
34
27
39
51
45
45
13
2
0
2
1
1
1
1
0
0
9
11
5
7
4
13
11
13
3
0
1
0
0
2
0
1
0
0
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
GHR Slagelse (HBU)
Mødekode 4064/6064/7064
GHR Slagelse
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
441
482
455
446
429
242
227
178
45
LG Høvelte
Mødekode 4058/6058/7058
LG Høvelte
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
2014 2015 2016 2017 2018 2019
438
441
443
428
429
520
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2020
2021 2022
552
511
10
71
91
83
92
72
49
30
20
5
207
208
197
241
209
246
256
265
9
22
15
10
10
6
4
5
2
0
166
158
192
162
168
190
210
231
8
8
2
7
7
2
3
1
1
0
88
92
77
100
82
101
117
88
1
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
GHR Rønne
Mødekode 4084/6084/7084
GHR Rønne
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Opdateret 01/3-21
Foreløbig
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2021 2022
113
197
182
196
196
192
202
156
56
27
27
30
22
30
32
28
23
5
17
16
10
16
13
8
19
15
2
9
3
8
6
7
5
3
8
1
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0095.png
FLYVEVÅBNET
Spørgsmål 8, 8A og 8B
Opgørelse over hvor mange værnepligtige der bliver ved enheden/værnet eller
skifter værn efter værnepligt
ÅR
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
ANTAL
VÆRNEPLIGTIGE
I ALT
160
162
96
102
105
113
101
GENNEMFØRT
VÆRNEPLIGT
139
140
83
90
77
105
86
ANSAT FLV
19
9
21
24
26
26
4
ANSAT
HRN/SVN
3 HRN
12 HRN
2 SVN
1 HRN
1 HRN
4 HRN
0
0
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0096.png
Hold
JUN 18
DEC 18
I ALT 2018
JUN 19
DEC 19
I ALT 2019
APR 20 (LG)
JUN 20
AUG 20
DEC 20
I ALT 2020
Egnede på venteliste Optaget efter Frafald
18
3
0
0
18
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
176
43
176
43
SPP
283
300
583
344
520
864
35
420
34
250
739
Ansat
273
291
564
362
456
818
35
420
34
255
744
Frafald
32
25
57
54
33
87
10
52
13
22
97
Gennemført
BEM
241
266
507
308
423
731
25 10 MA afgået til GSU
368
21 13 MA afgået til GSU
233 Igangværende hold. Kan fastansættes 01 AUG 21
647
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0097.png
Tjenestegørende værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen med registreret adresse i postnr.
Postnumrene følger ikke regionsopdelingen
Tal er opgjort med indkaldelsestidspunkt i kalenderåret
BRS Nordjylland
Thisted
Mødekode 1019
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Procent af total
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Procent af total
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Procent af total
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Procent af total
I alt
2017
10
10,8%
Opdateret 04/6-21
2018
14
15,7%
2019
16
16,8%
Foreløbig
2020
2021
19
16,1%
2022
0
0,0%
14
12,0%
14,3%
26
28,0%
15
16,9%
18
18,9%
20
16,9%
20
17,1%
0
0,0%
19,6%
28
30,1%
33
37,1%
31
32,6%
48
40,7%
42
35,9%
2
50,0%
35,3%
29
31,2%
27
30,3%
30
31,6%
31
26,3%
41
35,0%
2
50,0%
30,9%
93
89
95
118
117
4
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
BRS Sydjylland
Haderslev
Mødekode 1039
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Procent af total
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Procent af total
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Procent af total
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Procent af total
I alt
2017
13
13,8%
Opdateret 04/6-21
2018
14
16,3%
2019
14
15,9%
Foreløbig
2020
2021
23
19,7%
2022
0
0,0%
16
14,4%
16,02%
61
64,9%
60
69,8%
54
61,4%
71
60,7%
71
64,0%
3
100,0%
64,13%
14
14,9%
11
12,8%
19
21,6%
23
19,7%
21
18,9%
0
0,0%
17,57%
6
6,4%
1
1,2%
1
1,1%
0
0,0%
3
2,7%
0
0,0%
2,28%
94
86
88
117
111
3
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0098.png
BRS Bornholm
Allinge
Mødekode 1079
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Procent af total
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Procent af total
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Procent af total
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Procent af total
I alt
2017
37
61,7%
Opdateret 04/6-21
2018
46
64,8%
2019
49
68,1%
Foreløbig
2020
2021
60
66,7%
2022
4
66,7%
65,4%
57
64,8%
10
16,7%
14
19,7%
16
22,2%
11
12,2%
17
19,3%
1
16,7%
17,8%
11
18,3%
7
9,9%
6
8,3%
17
18,9%
9
10,2%
0
0,0%
10,9%
2
3,3%
4
5,6%
1
1,4%
2
2,2%
5
5,7%
1
16,7%
5,8%
60
71
72
90
88
6
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0099.png
BRS Midtjylland
Herning
Mødekode 1029
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Procent af total
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Procent af total
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Procent af total
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Procent af total
I alt
2017
7
8,1%
Opdateret 04/6-21
2018
9
10,0%
2019
17
18,3%
Foreløbig
2020
2021
10
8,2%
2022
3
13,6%
13,3%
26
21,8%
30
34,9%
30
33,3%
23
24,7%
39
32,0%
36
30,3%
7
31,8%
31,0%
44
51,2%
49
54,4%
48
51,6%
64
52,5%
50
42,0%
11
50,0%
50,3%
5
5,8%
2
2,2%
5
5,4%
9
7,4%
7
5,9%
1
4,5%
5,3%
86
90
93
122
119
22
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
BRS Sjælland
Næstved
Mødekode 1069
Sjælland og øer
Postnr. 1000-4990
Procent af total
Syddanmark
Postnr. 5000-7250
Procent af total
Midtjylland
Postnr. 7260-8990
Procent af total
Nordjylland
Postnr. 9000-9990
Procent af total
I alt
2017
70
78,7%
Opdateret 04/6-21
2018
75
86,2%
2019
84
87,5%
Foreløbig
2020
2021
120
92,3%
2022
18
85,7%
87,4%
122
92,4%
11
12,4%
7
8,0%
7
7,3%
6
4,6%
8
6,1%
3
14,3%
7,7%
4
4,5%
4
4,6%
4
4,2%
2
1,5%
1
0,8%
0
0,0%
3,1%
4
4,5%
1
1,1%
1
1,0%
2
1,5%
1
0,8%
0
0,0%
1,8%
89
87
96
130
132
21
Udenlandske statsborgere og personer med ubekendt adresse er ikke medtaget.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0100.png
RFI 12 ”Reguleres fordelingen af værnepligtige ift. operativ kapacitetsopbyg-
ning/opgaveløsning”
Svar indhentet fra FPS-VR
Beredskabsstyrelsen har meddelt følgende fordeling af værnepligtige:
28 værnepligtige til Thisted, Herning og Haderslev,
30 værnepligtige i Næstved og
22/23 værnepligtige i Allinge
pr. hold - 4 gange årligt, svarende til i alt 545 værnepligtige pr. år, som det står skrevet i
forliget.
Variationen i antallet er baseret på afdelingernes operative belastning og døgnvagtens stør-
relse.
I Allinge uddannes 22 værnepligtige på de 3 førstkommende hold i året og 23 værnepligtige
på det sidste hold i året, mødeholdet i december for at få tallet 545 til at gå op.
Ud fra disse tal (+ et dekrement, som lægges på, af hensyn til forventede afgange under
tjenesten, som kan varierer) indkaldes værnepligtige på hold på baggrund af ansøgning om
tjenestested, aftale om værnepligtstjeneste, meddelt udsættelse osv.
Beredskabsstyrelsen opretholder en venteliste således at hold kan fyldes op i tilfælde af
udeblevne/afviste på mødedagen da afdelingernes operative beredskab er afhængigt af at
holdene fyldes op.
Side 1 af 1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0101.png
RFI 13 og 14
”Andel og fordeling af kvinder på værnepligtshold i Beredskabsstyrelsen”.
Hold 18/93 – Maj 2018 til Hold 19/92 – Marts 2019
BRSNJ
BRSMJ
BRSSJ
BRSS
BRSB
9,28%
13,68%
14,29%
18,75%
14,86%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
BRSNJ BRSMJ BRSSJ
BRSS
BRSB
Serie1
Hold 19/93 – Maj 2019 til Hold 20/92 – Marts 2020
BRSNJ
BRSMJ
BRSSJ
BRSS
BRSB
16,16%
18,27%
20,00%
20,75%
15,79%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
BRSNJ BRSMJ BRSSJ
BRSS
BRSB
Side 1 af 2
Serie1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0102.png
Hold 20/93 – Maj 2020 til Hold 21/92 – Marts 2021
BRSNJ
BRSMJ
BRSSJ
BRSS
BRSB
20,80%
23,20%
24,22%
22,56%
19,39%
30,00%
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
BRSNJ
BRSMJ
BRSSJ
BRSS
BRSB
Serie1
Sagsnr.:
[Sagsnr.]
Dok.nr.:
[Dokumentnr.]
Side 2 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0103.png
Oversigt over værnepligtshold Beredskabsstyrelsen F21
år
s
t
ag
er
ne
de
Kv
ia
in
lt
de
r
m
ød
et
an
dr
e
ka
ss
er
ia
lt
et
ød
ed
at
o
al
le
2,63%
tu
s
m
ød
te
fre
ds
ta
dn
r.
ng
ald
ald
M
K
An
ta
l
Ef
te
r
År
ga
Af
St
ed
em
da
n
Fr
af
Fr
af
Ho
l
Ho
l
Ud
M
Fr
M
18
93
MJ
S
Total
18
94
NJ
SJ
B
Total
18
95
MJ
S
Total
18
96
NJ
SJ
B
Total
18
97
MJ
S
Total
18
98
NJ
SJ
B
Total
19
91
MJ
S
Total
19
92
NJ
SJ
B
Total
I alt
04-03-2019
26
27
17
70
395
04-02-2019
23
21
44
03-12-2018
19
18
15
52
05-11-2018
21
20
41
03-09-2018
21
19
15
55
06-08-2018
19
18
37
04-06-2018
22
20
16
58
07-05-2018
19
19
38
K
4
4
8
1
3
2
6
4
5
9
3
4
3
10
2
3
5
4
6
3
13
3
6
9
1
1
3
5
65
M
0
1
1
3
1
1
5
1
2
3
2
0
2
4
0
2
2
2
2
0
4
2
1
3
2
2
3
7
29
M
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
1
0
0
1
2
K
1
1
2
0
0
0
0
1
1
2
0
1
0
1
1
0
1
1
2
0
3
1
0
1
0
0
0
0
10
M
19
18
37
19
19
15
53
18
16
34
19
19
13
51
21
18
39
17
16
14
47
21
20
41
23
25
14
62
364
K
3
3
6
1
3
2
6
3
4
7
3
3
3
9
1
3
4
3
4
3
10
2
6
8
1
1
3
5
55
27
28
20
75
460 460
67
419
6,67%
0,00%
11,43%
10,67%
26
27
53
49
16,98%
11,11%
6,82%
7,55%
23
24
18
65
57
20,00%
23,08%
9,62%
12,31%
23
23
46
43
10,87%
20,00%
4,88%
6,52%
24
23
18
65
60
15,38%
10,00%
7,27%
7,69%
23
23
46
41
19,57%
22,22%
8,11%
10,87%
23
23
18
64
59
9,38%
0,00%
8,62%
7,81%
23
23
46
43
17,39%
25,00%
6,52%
Fr
af
%
ald
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0104.png
år
s
t
ag
e
r
m
ød
ia
lt
et
re
M
19
93
MJ
S
Total
19
94
NJ
SJ
B
Total
19
95
MJ
S
Total
19
96
NJ
SJ
B
Total
19
97
MJ
S
Total
19
98
NJ
SJ
B
Total
20
91
MJ
S
Total
20
92
NJ
SJ
B
Total
I alt
02-03-2020
22
19
16
57
392
03-02-2020
25
25
50
02-12-2019
19
18
19
56
04-11-2019
22
18
40
02-09-2019
21
20
14
55
05-08-2019
19
20
39
03-06-2019
21
19
15
55
06-05-2019
19
21
40
K
5
3
8
3
4
3
10
6
5
11
4
3
5
12
3
7
10
5
5
1
11
5
7
12
4
7
3
14
88
M
1
3
4
7
1
0
8
0
0
0
1
1
2
4
2
1
3
4
2
2
8
1
2
3
4
3
2
9
39
M
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
K
2
0
2
1
1
0
2
0
0
0
0
1
1
2
1
0
1
1
1
0
2
0
0
0
1
1
0
2
11
M
18
18
36
14
18
14
46
19
20
39
20
19
12
51
20
17
37
15
16
17
48
24
23
47
18
16
14
48
352
K
3
3
6
2
3
3
8
6
5
11
4
2
4
10
2
7
9
4
4
1
9
5
7
12
3
6
3
12
77
26
26
19
71
480
480
60
429
19,72%
14,29%
15,79%
15,49%
30
32
62
59
19,35%
0,00%
6,00%
4,84%
24
23
20
67
57
16,42%
18,18%
14,29%
14,93%
25
25
50
46
20,00%
10,00%
7,50%
8,00%
25
23
19
67
61
17,91%
16,67%
7,27%
8,96%
25
25
50
50
22,00%
0,00%
0,00%
0,00%
24
23
18
65
54
15,38%
20,00%
16,36%
16,92%
24
24
48
42
16,67%
25,00%
10,00%
12,50%
Ud
da
nn
ed
e
ka
ss
er
et
an
d
da
to
tu
s
m
ød
e
An
ta
l
ds
ta
dn
r.
ng
Ef
te
r
År
ga
Af
St
ed
Ho
l
Ho
l
M
Fr
em
ød
te
fre
ia
lt
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0105.png
år
s
t
ag
e
r
m
ød
ia
lt
et
re
ka
ss
er
et
an
d
tu
s
ød
te
fre
da
ød
e
An
ta
l
ds
ta
ng
dn
M
20
93
MJ
S
Total
20
94
NJ
SJ
B
Total
20
95
MJ
S
Total
20
96
NJ
SJ
B
Total
20
97
MJ
S
Total
20
98
NJ
SJ
B
Total
21
91
MJ
S
Total
21
92
NJ
SJ
B
Total
I alt
01-03-2021
25
23
19
67
474
01-02-2021
23
27
50
07-12-2020
27
24
20
71
02-11-2020
25
26
51
07-09-2020
23
24
19
66
03-08-2020
22
26
48
02-06-2020
24
26
21
71
04-05-2020
26
24
50
K
4
8
12
6
5
3
14
9
6
15
9
8
5
22
8
9
17
5
7
5
17
8
7
15
6
11
6
23
135
M
4
0
4
3
4
3
10
1
5
6
3
2
1
6
1
3
4
2
3
1
6
0
2
2
1
2
1
4
42
M
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
K
1
0
1
2
0
0
2
2
2
4
2
0
0
2
1
0
1
0
1
0
1
1
2
3
2
2
0
4
18
M
22
24
46
21
22
18
61
21
21
42
20
22
18
60
24
23
47
25
21
19
65
23
25
48
24
21
18
63
432
K
3
8
11
4
5
3
12
7
4
11
7
8
5
20
7
9
16
5
6
5
16
7
5
12
4
9
6
19
117
31
34
25
90
609 609
82
549
18,39%
14,42%
9,49%
10,46%
25,56%
Hold ikke afsluttet
31
34
65
60
23,08%
Hold ikke afsluttet
32
31
25
88
81
19,32%
Hold ikke afsluttet
33
35
68
63
25,00%
Hold ikke afsluttet
32
32
24
88
80
25,00%
9,09%
9,09%
9,09%
31
32
63
53
23,81%
26,67%
12,50%
15,87%
30
31
24
85
73
16,47%
14,29%
14,08%
14,12%
30
32
62
57
19,35%
8,33%
8,00%
8,06%
Ud
da
Ef
te
r
År
ga
Af
St
ed
Ho
l
Ho
l
M
Fr
em
nn
r.
ed
e
to
m
ia
lt
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0106.png
FLYVEVÅBNET
Spørgsmål 17
Opgørelse over hvor mange kvinder der rekrutteres videre fra værnepligten?
ÅR
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
ANTAL
KVINDER
I ALT
43
43
23
23
25
23
12
ANTAL KVINDER
REKRUTTERET
4
7
7
5
7
2
0
REKRUTTERET
I%
9,3
16,2
30,4
21,7
28
8,7
0
MODTAGER
1 FLV,
3 GSU/HRU
3 FLV
4 GSU/HRU
7 FLV
(projektstil.)
4 FLV
(projektstil.)
1 HRU
7 FLV
(projektstil.)
2 FLV
(projektstil.)
0
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0107.png
Arbejdsskade-
statistik 2020
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0108.png
Indhold
INTRODUKTION .............................................. 3
RESUMÉ .......................................................... 5
ANTAL ARBEJDSULYKKER I 2020 .................... 7
ARBEJDSULYKKER I FORHOLD TIL ALDER
OG ANCIENNITET ............................................ 9
ARBEJDSULYKKER I FORHOLD TIL
ANSÆTTELSESFORM ..................................... 11
HVOR SKER ARBEJDSULYKKERNE?................ 13
DE VÆRNEPLIGTIGES SKADER ...................... 15
LEGEMSDELE ................................................. 17
LÆSIONER .................................................... 18
ÅRSAGER ...................................................... 19
HVORNÅR SKER SKADERNE? ......................... 20
DATAGRUNDLAG ........................................... 21
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0109.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Introduktion
Introduktion
Arbejdsskadestatistikken 2020 for Beredskabsstyrelsen har til formål at redegøre for og i begrænset omfang
perspektivere over de anmeldte arbejdsulykker i Beredskabsstyrelsen i 2020. Arbejdsskadestatistikkens
statusopgørelser skal bidrage til at sætte øget fokus på de områder, de personalegrupper, samt de
arbejdsopgaver hvor der sker arbejdsulykker i Beredskabsstyrelsen, så alle i organisationen kan medvirke til
forebyggelsesprocessen.
Arbejdsskadestatistikken skal desuden danne grundlag for, at Beredskabsstyrelsens Arbejdsmiljøudvalg
(BAMU) og Beredskabsstyrelsens Centrale Samarbejdsudvalg (CSU) kan drøfte udviklingen i de anmeldte
arbejdsskader, samt forebyggelsestiltag i Beredskabsstyrelsen. Opgørelsen skal endvidere ses som et sup-
plement til den lokale opfølgning og årsagsanalyse i form af en handlingsplan, som bør udarbejdes lokalt i
forbindelse med enhver anmeldt arbejdsulykke.
Opgørelsen indeholder oplysninger om hvilke personskader der er sket ved ulykkerne, hvordan skaderne er
sket, de forventede konsekvenser af skaden, og fordelingen af de anmeldte arbejdsulykker afhængig af ska-
delidtes alder og ansættelsesforhold m.v.
Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade er en skade eller sygdom, der er opstået under arbejdet, eller under de forhold hvorunder
arbejdet foregår. Arbejdsskadebegrebet dækker to forskellige begreber:
1.
Arbejdsulykke,
som er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning,
der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
2.
Erhvervssygdom
(arbejdsbetinget lidelse), som er en sygdom, der efter medicinsk dokumentation, er
forårsaget af særlige påvirkninger af længere varighed end 5 dage.
Beredskabsstyrelsen skal, som arbejdsgiver, anmelde arbejdsulykker og har derfor adgang til at se disse.
Erhvervssygdomme anmeldes af de tilskadekomnes egne læger, sygehuse m.v., hvorfor Beredskabsstyrelsen
ikke har adgang til disse oplysninger. Denne statistik omfatter derfor kun arbejdsulykker.
Datagrundlaget for arbejdsskadestatistikken er hentet fra Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase (FAD),
hvor Beredskabsstyrelsen ligesom de øvrige myndigheder i koncernen registrerer og anmelder arbejdsskader
i programmet ”SafetyNet”. Alle anmeldelserne kategoriseres i hovedgrupper, som bygger på koncern-, natio-
nale og fælles-europæiske kategorier, og nogle grupperinger skal begrebsmæssigt ses i denne sammen-
hæng.
Data er trukket fra SafetyNet den 2. februar 2021, men databasen er en dynamisk database, hvor der erfa-
ringsmæssigt efteranmeldes et antal arbejdsskader op til flere år efter ulykken er sket. Man vil derfor ved et
03
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0110.png
Arbejdsskadestatistik 2020
nyt træk af data evt. kunne se en mindre ændring i tallene. Dette vil også afspejle sig i den arbejdsskadesta-
tistik, der udarbejdes for den samlede koncern.
Ønsker man nærmere indblik i de enkelte arbejdsulykker, hændelser og deres virkning, kan man på Bered-
skabsstyrelsens intranet under ”Arbejdsmiljø” finde den samlede oversigt over alle de anmeldte ulykker i
2020 med beskrivelser m.v. som de er anmeldt.
Statistikken indledes med et kort resumé, hvor hovedpunkterne er opsummeret. Resten af rapporten gen-
nemgår tallene i detaljer.
04
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0111.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Resumé
Beredskabsstyrelsen har i 2020 registreret 199 arbejdsulykker, hvoraf 61 har medført fravær på 1 dag eller
mere.
Antallet af registrerede arbejdsulykker er en smule højere end 2019, ligesom antallet af ulykker der har ført
til fravær på 1 dag eller mere er stigende fra 2019 til 2020. Beredskabsstyrelsen har i 2020 haft en større
tilgang af medarbejdere i forbindelse med COVID-19 relaterede opgaver, herunder bemanding af testcentre,
callcentre, samt mink-indsatsen i november og december 2020. På trods af denne tilgang af medarbejdere,
er stigningen i antal anmeldte arbejdsulykker ikke tilsvarendende høj.
250
200
150
100
50
0
Skader
Skader med fravær > 1 dag
2016
157
35
2017
196
34
2018
200
27
2019
196
39
2020
199
61
De fleste arbejdsulykker i Beredskabsstyrelsen sker blandt unge og nyansatte. Dvs. aldersgruppen 20-24, og
medarbejdere med en anciennitet på 0-2 år. Denne gruppe er stort set sammenfaldende med værnepligtige
mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår.
Medarbejdere under 25 år tegner sig for 167 af de 199 anmeldte ulykker i 2020, altså mere end 80%.
For skader der medførte fravær på en dag eller mindre står denne aldersgruppe for 51 ud af 61 skader.
Der bør fortsat være fokus på de værnepligtige i arbejdet med at nedbringe antallet af
arbejdsulykker. Beredskabsstyrelsen har i 2020 indgået i et projekt med Forsvarsministerietes
Center for Arbejdsmiljø (FCA) om forebyggelse af ulykker blandt værnepligtige. Projektet er ikke
afsluttet endnu grundet COVID-19. Når projektet er afsluttet, vil FCA udarbejde en rapport, som
kan indgå i arbejdet med forebyggelse af ulykker blandt værnepligtige.
Arbejdsulykkerne i 2020 skete typisk under uddannelse, øvelse og fysisk træning. Disse tre hændelsessteder
tegner sig for 39 af de 61 skader som forårsagede fravær.
05
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0112.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Hændelssteder med fravær
Arbejde i etablissementsservice
Færdselsuheld
Arbejde på kontor
Arbejde under øvelse
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark
Øvrige
Fysisk træning
Uddannelse
Total
Antal
1
2
3
4
7
9
16
19
61
I 2020 var de typiske skader der medførte fravær forstuvninger og forstrækninger samt andre former for
ledskred samt uoplyste skader.
Skadeart fravær
Forstuvninger og forstrækninger (inkl. overrivning af muskler, sener/nerver, brok)
Andre former for ledskred, forstuvninger og forstrækninger
Uoplyst skade
Lukkede brud
Hjernerystelse og indre skader i kraniet
Ledskred (fx skulder der er gået af led)
Andre former for knoglebrud
Andre former og sår og overfladike skader
Overfladiske skader (inkl. blå mærker, insektbid, fremmedlegme i øje eller øre)
Forbrænding og skoldning(pga. varme genstande, ild, friktion, bestråling, strøm
Åbne sår (inkl. afrivning af negle, sår med muskel-/sene-/nerveskader)
Antal
21
12
12
4
4
2
2
1
1
1
1
De fleste skader som medførte fravær i 2020 skyldtes fysisk overbelastning, fald samt uoplyst skademåde.
Årsager til fravær
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Uoplyst skademåde
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Anden skademåde, hvor tilskadekomne rammes af/kolliderer med genstand eller person
Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Ramt af faldende genstand
Kollideret med genstand eller person i bevægelse(inklusive køretøjer)
Anden kontakt med elektrisk strøm, varme/kulde, farlige stoffer
Ramt af svingende genstand
Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand(herunder også køretøjer)
Klemt/mast mellem (fx containere, værktøj, anden genstand)
Anden skademåde, hvor tilskadekomne klemmes/mases
Antal
23
9
7
5
4
3
3
2
1
1
1
1
1
06
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0113.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Antal arbejdsulykker i 2020
Der er i 2020 registreret i alt 199 arbejdsulykker i Beredskabsstyrelsen. Dette omfatter alle typer af
arbejdsulykker inklusive ulykker der er sket under operativ indsats i Danmark og i udlandet. Der er dog ikke
rapporteret om ulykker i udlandet i 2020.
Opgørelsen dækker over alle de personalekategorier som Beredskabsstyrelsen har et arbejdsgiveransvar
overfor, herunder værnepligtige. Kursister fra andre myndigheder, organisationer m.v. som
Beredskabsstyrelsen ikke har et arbejdsgiveransvar overfor er ikke omfattet af statistikken.
Det er koncernens politik, at alle arbejdsulykker skal anmeldes uanset omfang af ulykken, og uanset om
skaden medfører fravær eller ej. Derfor dækker opgørelsen også ulykker som ”kun” medfører småskader
som f.eks. buler, skrammer, smårifter ol.
Lovgivningsmæssigt er det kun arbejdsskader der medfører fravær på 1 dag eller mere der skal anmeldes.
Benytter man dette snit, var der i 2020 i alt 61 arbejdsulykker der på anmeldelsestidspunktet var en
forventning om ville medføre fravær på 1 dag eller mere.
Samlet set er der i 2020 sket en mindre stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til 2019 på
trods af, at Beredskabsstyrelsen har haft en større tilgang af medarbejdere, som følge af COVID-19
relaterede opgaver, herunder bemanding af testcentre, callcenter samt minkindsatsen, hvor
Beredskabsstyrelsen støttede Fødevarestyrelsen. Til gengæld er der sket en større stigning i antallet af
ulykker som medfører fravær i forhold til 2019, specielt fravær på mellem 7-13 dage er der sket en stigning
på fra 2019 til 2020.
250
200
150
100
50
0
Skader
Skader med fravær > 1 dag
2016
157
35
2017
196
34
2018
200
27
2019
196
39
2020
199
61
07
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0114.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Skader med fravær 2020
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1-3 dage
2020
19
4-6
dage
6
7 - 13
dage
18
14 - 20
dage
6
21 - 30
dage
8
31 - 90
dage
3
91 - 180
dage
0
08
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0115.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Arbejdsulykker i forhold til
alder og anciennitet
Opgørelsen af antallet af arbejdsulykker i forhold til anciennitet viser, at ulykkesfrekvensen er størst for de
unge og nyansatte. Dette afspejler billedet på nationalt plan, idet ulykkesrisikoen er større for unge og
nyansatte i stort set alle branchegrupper.
1
De fleste arbejdsulykker i Beredskabsstyrelsen målt på antal sker da også netop blandt de unge mellem 20
og 24 år, og blandt medarbejdere med en lav anciennitet, dvs. op til 2 år og der ses en stigning i antal
arbejdsulykker med fravær blandt de 20-24 årige. Dette må dog også antages at hænge sammen med, at
Beredskabsstyrelsen i 2020 har haft en øget tilgang af medarbejdere i den aldersgruppe til varetagelse af
COVID-19 relaterede opgaver, samt flere værnepligtige.
Lav alder og lav anciennitet dækker i Beredskabsstyrelsen typisk over kategorien værnepligtige (mænd) og
kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, og billedet har været det samme de sidste mange år. Denne
gruppe udgør en stor del af arbejdsstyrken i Beredskabsstyrelsen og er samtidig dem, der udfører de mest
manuelt betonede arbejdsopgaver, hvor risikoen for skader er størst.
Arbejdsulykker med fravær fordelt på alder
50
40
30
20
10
0
2020
1-19
7
20-24
44
25-29
3
30-34
2
35-39
0
40-44
0
45-49
3
50-54
0
55-59
1
60-67
1
1
Arbejdstilsynets anmeldte arbejdsulykker 2011-2016.
09
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0116.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Arbejdsulykker fordelt på ancinnenitet
140
120
100
80
60
40
20
0
Under 1
år
121
1-2
61
3-5
9
6-10
1
11-15
3
16-20
0
21-25
1
26-30
0
Over 30
1
2020
10
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0117.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Arbejdsulykker i forhold til
ansættelsesform
At værnepligtige tegner sig for hovedparten af arbejdsulykkerne kan også aflæses direkte af
ansættelsesformen. Af de 199 arbejdsulykker i 2020 er ca. 83% (165) registreret ved værnepligtige med
hhv. 60% ved mænd og 23% ved kvinder på værnepligtslignende vilkår. Værnepligtige tegner sig ligeledes
for størstedelen (ca. 80%) af skader der medfører fravær på mere end 1 dag.
Arbejdstilsynet opgør ulykkesincidensen i Danmark i form af arbejdsskader (der medfører fravær på mere
end 1 dag) pr. 10.000 ansatte. For at se de værnepligtige i denne sammenhæng omregnes de 420
værnepligtiges 9 måneders tjenested til 315 årsværk. I 2020 har værnepligtige pådraget sig 49 skader der
medførte fravær på 1 dag eller mere. Det giver en ulykkesincidens på 1555 pr. 10.000 ansatte, hvilket er en
stigning i forhold til 2019. Der skal dog tages et forbehold for tallet, da der i sidste halvdel af 2020 har været
en øget tilgang af værnepligtige ved alle afdelinger. Den øgede tilgang af værnepligtige anses dog ikke at
gøre incidentstallet markant mindre.
Tallet er fortsat højt i forhold til Arbejdstilsynets opgørelse over ulykkesincidensen på nationalt niveau, hvor
den generelle ulykkesincidens på danske arbejdspladser i 2016 var på 152 pr. 10.000 ansatte.
De to tal er dog ikke direkte sammenlignelige, da der ikke kan korrigeres for, at for at de værnpligtige har
væsentligt længere arbejdsdage grundet vagter, øvelser m.v. Ydermere er alle skader der sker på kasernen,
også når de ikke er i tjeneste, at regne for arbejdsskader, hvilket betyder at den tid de kan pådrage sig en
arbejdsskade er længere end for en normal ansat. Tallet giver dog en antydning af, at omfanget af skader er
meget højt, særligt i gruppen af værnepligtige.
Arbejdsulykker efter ansættelsesform
Beredskabsstyrelsen
Værnepligtigslignende kvinde
Værnepligtig mand
Civil
Frivillig
0
Frivillig
2020
3
Civil
5
20
40
60
80
100
120
140
Værnepligtig
mand
119
Værnepligtigsl
Beredskabssty
ignende
relsen
kvinde
46
25
11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0118.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Arbejdsulykker med fravær, efter
ansættelsesform
Beredskabsstyrelsen
Værnepligtigslignende kvinde
Værnepligtig mand
Civil
Frivillig
0
Frivillig
2020
2
Civil
2
5
10
15
20
25
30
35
40
Værnepligtig
mand
38
Værnepligtigslign Beredskabsstyrel
ende kvinde
sen
11
8
12
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0119.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Hvor sker arbejdsulykkerne?
Af de 199 anmeldte arbejdsulykker er 20 registreret under redning/USAR.
Hændelssteder, detaljeret
Uddannelse - Redning/USAR
Øvrige
Uddannelse - Brand
Uddannelse - Uddannelse i garnison
Uddannelse - Øvrige
Fysisk træning - Øvrige
Arbejde under operativ indsættelse i…
Fysisk træning - Idræt i terræn
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under operativ indsættelse i…
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse - Brand
Uddannelse - Arbejde i reb
Arbejde under operativ indsættelse i…
Arbejde på kontor
Arbejde under øvelse - CBRNE
Arbejde under øvelse - Redning/USAR
Fysisk træning - Motionsrum
Uddannelse - CBRNE
Arbejde på køretøjer - Øvrige
Fysisk træning - Fysisk test
Færdselsuheld - øvelsesterræn
Fysisk træning
Arbejde på depot
Arbejde under operativ indsættelse i…
Arbejde på køretøjer
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde under operativ indsættelse i…
Uddannelse - Arbejde i…
Arbejde under øvelse
Arbejde under øvelse - Transport
Øvrige - Øvrigt værkstedsarbejde
Færdselsuheld - under operativ…
Arbejde under øvelse - Arbejde i…
Arbejde under dykning
0
20
19
18
14
11
11
9
9
9
8
7
7
5
4
4
4
4
3
3
3
3
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
5
10
15
20
25
13
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0120.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Hændelsessteder, overordnet
Uddannelse
Fysisk træning
Arbejde under øvelse
Arbejde under operativ indsættelse i…
Øvrige
Arbejde på køretøjer
Færdselsuheld
Arbejde på kontor
Arbejde på depot
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde under dykning
0
80
35
23
23
20
5
4
4
2
2
1
20
40
60
80
100
De fleste ulykker i Beredskabsstyrelsen er registreret på hændelsesstederne
Uddannelse, Fysisk træning,
Arbejde under øvelse og arbejde under operativ indsættelse i Danmark.
Disse fire hændelsessteder har
udgjort top 3 siden 2014 (som er første år med sammenlignelige data). I 2020 er ca. 81% af ulykkerne
registreret på disse hændelsessteder.
Antal
Uddannelse
Fysisk træning
Øvrige
Arbejde under operativ…
Arbejde under øvelse
Arbejde på kontor
Færdselsuheld
Arbejde i etablissementsservice
0
5
10
15
20
Antal
Uddannelse og fysisk træning går igen i toppen over ulykker der medførte fravær i 2020, hvor de tegner sig
for ca. 57% af registreringerne.
14
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0121.png
Arbejdsskadestatistik 2020
De værnepligtiges skader
Fokusereres der på ulykker blandt de værnepligtige sker disse også i høj grad på hændelsesstederne
Uddannelse, Fysisk træning
og
Arbejde under øvelse.
Dette er ikke overraskende, da de værnepligtige med
165 registrerede ulykker står for ca. 83% af de anmeldte ulykker.
Hændelsessteder for værnepligtiges skader
Uddannelse
Fysisk træning
Arbejde under øvelse
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark
Øvrige
Færdselsuheld
Arbejde på køretøjer
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde på kontor
Arbejde på depot
0
3
2
2
2
1
10
20
30
40
50
60
70
80
15
11
21
32
76
Idræt har historisk set udgjort en stor andel af de anmeldte arbejdsskader blandt de værnepligtige. I 2020
står idræt for ca. 19% af skaderne, hvilket er det samme som i 2019.
Værnepligtiges skader under Fysisk træning (%)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2016
2017
2018
2019
2020
15
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0122.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Ved en nærmere undersøgelse af de værnepligtiges skader under fysisk træning fremgår det, at det er under
idræt i garnison samt idræt i terræn, at skaderne sker.
Værnepligtiges idrætsskader
Idræt i garnison
Idræt i terræn
Øvrige
Motionsrum
Fysisk test
Fysisk træning
0
2
2
2
4
6
8
10
12
3
6
8
11
16
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0123.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Legemsdele
Opgøres en top 10 over de legemsdele der skete flest skader på i 2019, toppes listen af ben, fingre og
ryggen. Dette afspejler tendenser i de nationale statistikker for arbejdsskader.
Legemsdele, top 10
35
30
25
20
15
10
5
0
Ben,
inkl.
Knæ
Antal skader
% af skader
32
16,08
Fingre
19
9,55
Ryg inkl.
rygsøjle
15
7,54
Fod
13
6,53
Ankel
13
6,53
Andre Uoplyst
dele af legemsd Hånd
ryggen
el
10
5,03
10
5,03
9
4,52
Skulder
og
skulderl
ed
9
4,52
Øjne
8
4,02
17
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0124.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Læsioner
De fleste skader der opstår som følge af arbejdsulykker er forstuvninger, andre former for ledskred samt
andre overfladiske skader.
Læsioner
Forstuvninger og forstrækninger (inkl. overrivning af…
Andre former for ledskred, forstuvninger og…
Uoplyst skade
Overfladiske skader (inkl. blå mærker, insektbid,…
Andre former for sår og overfladiske skader
Åbne sår (inkl. afrivning af negle, sår med muskel-…
Andre skader, pga. lyd, vibrationer eller tryk
Hjernerystelse og indre skader i kraniet
Andre skader pga ekstreme temperaturer, lys eller…
Lukkede brud
0
49
45
27
16
16
9
6
5
4
6
10
20
30
40
50
60
Når skadeslisten for 2020 i Beredskabsstyrelsen gennemgås, over den type læsioner som skaderne der
medførte fravær på 1 dag eller mere, er der flest forstuvninger, forstrækninger og ledskred.
Tendensen er den samme når man ser på de nationale statistikker for læsioner grundet arbejdsulykker.
Læsioner ved fravær
Hjernerystelse og indre skader i kraniet
4
Lukkede brud
4
Uoplyst skade
Andre former for ledskred, forstuvninger og
forstrækninger
Forstuvninger og forstrækninger (inkl. overrivning af
muskler, sener/nerver, brok)
0
5
10
12
12
21
15
20
25
18
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0125.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Årsager
Forebyggelsesmæssigt er det interessant at se på årsagerne til at skaderne sker. Fokuseres der på de 61
skader som forårsagede 1 dags fravær eller mere, sker de fleste i forbindelse med fysisk overbelastning af
kroppen. Dette dækker blandt andet over forkerte løft, hvorfor det er vigtigt at vi fortsat har fokus på
uddannelse i løfte-, bære-, trække- og skubbeteknik.
Årsager til skader der gav fravær
Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Anden skademåde, hvor tilskadekomne rammes
af/kolliderer med genstand eller person
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
4
5
7
Uoplyst skademåde
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og
led)
0
5
9
23
10
15
20
25
19
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0126.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Hvornår sker skaderne?
Er nogle tidspunkter farligere end andre?. I 2020 er de fleste registrerede arbejdsulykker sket på en tirsdag.
Det var det også i 2019 mens det i 2018 var en torsdag. Dette giver altså ikke et entydigt billede.
Ulykker fordelt på ugedage
50
40
40
30
20
10
0
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
17
15
11
43
38
34
De fleste skader i 20120 er sket i det sidste halve år af 2020, hvilket også er det tidspunkt, hvor der var en
større tilgang af nye medarbejdere til COVID-19 relaterede opgaver samt flere værnepligtige. Nedgangen i
antal ulykker i april, maj og juni kan være på baggrund af, at mange medarbejdere var sendt hjem og
arbejde grundet COVID-19. De fleste skader er sket i juli og december 2020, men der er ingen tendenser der
går igen fra år til år. Tallene indikerer heller ikke et grundlag for at sige at f.eks. vintermånederne er
farligere end resten af året.
Ulykker fordelt på måneder
30
25
20
15
10
5
0
7
8
17
19
16
12
12
23
19
25
21
19
20
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0127.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Datagrundlag
Datagrundlaget for arbejdsskadestatistikken er hentet fra Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase, FAD
hvor Beredskabsstyrelsen lige som de øvrige myndigheder i koncernen registrerer og anmelder
arbejdsskader i programmet ”SafetyNet”. Opgørelsen baserer sig på data trukket fra SafetyNet d. 2. februar
2021, men da databasen er en dynamisk database, hvor der erfaringsmæssigt efteranmeldes et antal
arbejdsskader, op til flere år efter, vil man ved et nyt træk af data evt. kunne se en mindre ændring i tallene.
En komplet oversigt over alle anmeldelserne i 2020 som statistikken bygger på, kan ses på
Beredskabsstyrelsens intranet under
Arbejdsmiljø,
hvor der også uploades oversigter for hvert kvartal i løbet
af året.
Datakvalitet
Beredskabsstyrelsens Arbejdsmiljøudvalg (BAMU) har på sine møder fokus på opfølgning på arbejdsskader,
og der arbejdes til stadighed med at sikre at datakvaliteten er så høj som muligt, for at give det bedste
grundlag for overblikket og forebyggelsesarbejdet.
Registeringer i kategorien Øvrige
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2016
2017
2018
2019
2020
Der har tidligere år været registreret mange arbejdsulykker på hændelsesstedet
Øvrige.
Denne tendens faldt
i 2019, hvilket blev tilskrevet, at Beredskabsstyrelsen havde fået oprettet en række nye hændelsessteder i
FAD, med henblik på at gøre det lettere at indberette korrekte og dækkende arbejdsskaderegistreringer
fremover. Det kan på baggrund af denne rapport konstateres, at der nu igen registreres flere arbejdsulykker
under hændelsessted ”øvrige”, hvilket kunne indikere, at der skal kigges på denne katergori med henblik på
at få oprettet disse hændelsessteder er blevet anvendt ved anmeldelser af arbejdsulykker. Ved at få flere
hændelsessteder at registrere på, er der mulighed for at iværksætte konkrete tiltag heroverfor med henblik
på at arbejde på at imødegå disse.
21
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0128.png
Arbejdsskadestatistik 2020
Arbejdsmiljøorganisationen
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon: + 45 4590 6000
E-mail: [email protected]
www.brs.dk
EAN: 5798000201705
22
CVR: 52990319
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0129.png
Operations Support Wing
Værnepligtsadministrationen
April 2021
Status for FBU hold FEB 2018
Personel
kategori
MØDT
1. februar
Hjemsendt
Bemærkninger vedrørende hjemsendte
Procent afgået
Værnepligtige mænd
35
5
2 kassation v. STV
(fysisk skade/ulykke i fritiden)
1 kassation v. STV
(anden sygdom under indkald.)
1 kassation v. STV
(fysiske skade under indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(fysisk skade før indkaldelsen)
3 har selv opsagt kontrakt
(helbredsårsag)
1 har selv opsagt kontrakt
(privat/mental årsag)
14,2 %
Kvinder på VPL vilkår
I ALT
12
47
4
9
33,3 %
19,1 %
Status for FBU hold AUG 2018
Personel
kategori
Værnepligtige mænd
MØDT
1. august
38
Hjemsendt
Bemærkninger vedrørende hjemsendte
Procent afgået
3
2 kassation v. STV
(mental årsag fra før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(fysisk skade før indkaldelsen)
1 har selv opsagt kontrakt
(helbredsårsag – arbejdsskade)
7,8 %
Kvinder på VPL vilkår
I ALT
11
49
1
4
9,0 %
8,1 %
…………….
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0130.png
Status for FBU hold FEB 2019
Personel
kategori
MØDT
4. februar
Hjemsendt
Bemærkninger vedrørende hjemsendte
Procent afgået
Værnepligtige mænd
70
8
4 kassation v. STV
(fysisk skade før/under indkaldelsen)
3 kassation v. STV
(mental årsag fra før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(fysisk skade/ulykke i fritiden)
3 har selv opsagt kontrakt
(mental årsag fra før mødedagen)
1 har selv opsagt kontrakt
(fysisk - arbejdsskade)
1 har selv opsagt kontrakt
(fysisk skade fra før mødedagen)
1 har selv opsagt kontrakt
(fysiske problemer under indkald.)
1 har selv opsagt kontrakt
(mental og fysisk årsag under indkald.)
11,4 %
Kvinder på VPL vilkår
29
7
24,1 %
I ALT
99
15
15,1 %
Status for FBU hold AUG 2019
Personel
kategori
MØDT
5. august
Hjemsendt
Bemærkninger vedrørende hjemsendte
Procent afgået
Værnepligtige mænd
49
5
+
1 (dødsfald)
1
7
3 kassation v. STV
(fysisk skade før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(fysisk årsag før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(mental årsag under indkaldelsen)
1 dødsfald (trafikulykke)
1 har selv opsagt kontrakt
(fysisk/mental årsag under indkald.)
12,2 %
Kvinder på VPL vilkår
I ALT
14
63
7,1 %
11,1 %
…………….
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0131.png
Status for FBU hold FEB 2020
Personel
kategori
MØDT
3. februar
Hjemsendt
Bemærkninger vedrørende hjemsendte
Procent afgået
Værnepligtige mænd
53
4
2 kassation v. STV
(fysisk årsag før/under indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(mental årsag før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(mental årsag før/under indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(mental årsag før indkaldelsen)
3 har selv opsagt kontrakt
(fysisk årsag før indkaldelsen)
2 har selv opsagt kontrakt
(fysisk skade under indkaldelsen)
1 har selv opsagt kontrakt
(mental årsag før indkaldelsen)
7,5 %
Værnepligtige mænd
(Cyber)
Kvinder på VPL vilkår
5
1
20 %
21
6
28,5 %
I ALT
79
11
13,9 %
Status for FBU hold AUG 2020
Personel
kategori
Værnepligtige mænd
MØDT
3. august
59
Hjemsendt
Bemærkninger vedr. hjemsendte
1 afvist på mødedagen
(fysisk årsag)
1 kassation v. STV
(fysisk årsag før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(fysisk skade/ulykke i fritiden)
2 har selv opsagt kontrakt
(fysisk årsag før indkaldelsen)
1 har selv opsagt kontrakt
(fysisk årsag under indkaldelsen)
1 har selv opsagt kontrakt
(mental årsag under indkaldelsen)
Procent afgået
3
5,1 %
Kvinder på VPL vilkår
22
4
18,1 %
I ALT
81
7
8,6 %
…………….
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0132.png
SAMLET STATUS FOR INDKALDELSE & AFGANG FOR FBU hold FEB 2018 – hold AUG-20
Personel
kategori
MØDT
Hjemsendt
5 kassation v. STV
(fysisk skade før indkaldelsen)
2 kassation v. STV
(fysisk årsag før indkaldelsen)
6 kassation v. STV
(fysisk skade før/under indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(fysiske skade under indkaldelsen)
4 kassation v. STV
(fysisk skade/ulykke i fritiden)
1 kassation v. STV
(anden sygdom under indkald.)
7 kassation v. STV
(mental årsag fra før indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(mental årsag før/under indkaldelsen)
1 kassation v. STV
(mental årsag under indkaldelsen)
1 dødsfald (trafikulykke)
1 afvist på mødedagen
(fysisk årsag)
7 har selv opsagt kontrakt
(fysisk årsag under indkaldelsen)
2 har selv opsagt kontrakt
(fysisk – arbejdsskade)
6 har selv opsagt kontrakt
(fysisk skade fra før mødedagen)
2 har selv opsagt kontrakt
(mental årsag under indkaldelsen)
2 har selv opsagt kontrakt
(mental og fysisk årsag under indkald.)
4 har selv opsagt kontrakt
(mental årsag fra før mødedagen)
Procent afgået
Værnepligtige mænd
309
30
9,7 %
21,1 %
Kvinder på VPL vilkår
109
23
I ALT
418
53
12,6 %
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0133.png
SPM 22 – 24 (FPS/FCA) Arbejdsulykker blandt værnepligtige.
Spm 22. Tabel 10, figur 8 og 11 fra endnu ikke offentliggjorte arbejdsmiljøregnskab for
2020. Her er flere tabeller og figurer der viser ulykkesfordelingen på forskellige måder.
Spm. 23. Figur XI. Den viser skader med fravær for VPL i 2020. Det er de seneste tal vi har.
Spm. 24. Figur X i, hvor ulykkerne er fordelt på ugedagene. Hvornår ulykkerne sker, er et
lidt diffust spørgsmål.
Tabel 10: Udviklingen i antallet af ulykker blandt værnepligtige
2017
Ulykker med fravær
Ulykker uden fravær
Ulykker i alt
191
321
512
2018
170
315
485
2019
254
329
583
2020
202
319
521
Figur 8: Udviklingen i ulykker med fravær blandt værnepligtige fordelt på de tre værn og Beredskabsstyrelsen
Tabel 11: Arbejdsulykker med fravær hos værnepligtige 2017 – 2020 fordelt på værn/Beredskabsstyrelsen og køn
Kvinder
År
HRN
SVN
FLV
BRS
I alt
2017
52
1
1
7
61
2018
45
2
0
8
55
2019
76
2
1
5
84
2020
50
1
1
9
61
2017
114
3
2
11
130
2018
103
2
2
8
115
Mænd
2019
140
4
3
23
170
2020
107
1
2
31
141
Figur 9: Antal arbejdsulykker blandt værnepligtige fordelt på tjenestesteder og køn i 2020
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0134.png
Figur 11: Antal arbejdsulykker blandt værnepligtige fordelt på køn og hændelsessteder i 2020.
Figur X: Antal arbejdsulykker blandt værnepligtige fordelt på køn og ugedag i 2020.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0135.png
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0136.png
Figur XI: Antal arbejdsulykker blandt værnepligtige fordelt på køn og skadeart i 2020.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0137.png
UDKAST
1. delrapport om undersøgelse af ulykker blandt vær-
nepligtige i foråret 2019
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø
August 2019
Sagsnummer: 2019/009842
1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0138.png
Indholdsfortegnelse
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Forord og resume ......................................................................................................................................3
Baggrund og afgrænsning..........................................................................................................................4
Formål........................................................................................................................................................4
Projektorganisering ...................................................................................................................................5
Tids- og aktivitetsplan................................................................................................................................5
Data trukket i Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase........................................................................6
Uddannelse af indberetter ........................................................................................................................8
Valg af og samarbejde med uddannelsesstederne..................................................................................11
Resultater af feltstudier hos TRR, GHR og LG ..........................................................................................12
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
Instruktion og undervisning.............................................................................................................12
Forhindringsbane.............................................................................................................................13
Løft og bæring..................................................................................................................................14
Opvarmning og udstrækning ...........................................................................................................14
Belastningsstyring............................................................................................................................15
Andre opmærksomhedspunkter......................................................................................................15
De væsentligste udfordringer ..........................................................................................................16
Anbefalinger og iværksatte tiltag ........................................................................................................17
Anbefalinger vedrørende gennemførelse af værnepligtsuddannelsen ...........................................18
Anbefalinger til skadesindberetning, ulykkesanalyser og forebyggende tiltag i forlængelse af ulyk-
.........................................................................................................................................................19
Tilbagemelding fra uddannelsesenhederne om iværksatte tiltag ...................................................19
Bilag .....................................................................................................................................................21
Bilag 1: Data undersøgt i forbindelse med ulykkesprojekt forår 2019 ............................................21
Bilag 2: Kampparathed ved GHR......................................................................................................27
10
10.1
10.2
ker
10.3
11
11.1
11.2
2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0139.png
1
Forord og resume
I nærværende rapport afrapporterer Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) resul-
taterne af første del af arbejdet med forebyggelse af ulykker blandt værnepligtige.
Projektet gennemføres i perioden 2019 – 2020 og dækker værnepligtige i Forsvaret og i Be-
redskabsstyrelsen.
Første del af projektet, som denne rapport dækker, omfatter en samlet kvantitativ analyse af
ulykker blandt værnepligtige for årene 2017 og 2018. Endvidere er kvaliteten af ulykkesdata
undersøgt, og der er opstillet løsningsforslag og initiativer til forbedring af datakvaliteten. En-
delig indeholder rapporten resultaterne af observationer i forbindelse med feltstudier i tre ud-
dannelsesenheder i Hæren samt anbefalinger til, hvordan enhederne kan arbejde med at fore-
bygge ulykker blandt værnepligtige.
Feltstudierne har vist, at det er ret forskelligt, hvordan og hvor effektivt forebyggelsesarbejdet
i de enkelte uddannelsesenheder sker i dag, og at der bør iværksættes en række forebyggel-
sestiltag.
Resultaterne af første del af projektet indikerer, at det ved en målrettet indsats vil være muligt
at reducerer risikoen for at komme ud for en ulykke som værnepligtig. For at reducere antallet
af ulykker forudsætter det ledelsesfokus og en flerstrenget indsats i både de uddannende en-
heder, FAK, FSK samt i FPS, FMI og FES.
På baggrund af undersøgelserne anbefales det, at:
Belastningsstyring integreres i al planlægning og udførelse af aktiviteter
Der etableres den nødvendige instruktion og en passende progression ved indlæring
Tunge løft og bæring begrænses mest muligt under hensyntagen til aktiviteternes opera-
tive karakter
Opvarmning, nedvarmning og udstrækning bør være en naturlig del af enhver fysisk aktivi-
tet, hvor det er muligt af hensyn til aktivitetens operative karakter
Bestemmelsesgrundlaget FMNVEJL 061-1 (tillæg H) skal overholdes for så vidt angår bl.a.
tunge løft og manuel håndtering
Der gennemføres revision af læringsplan for HBU MFT, så det tydeligere fremgår, hvordan
hensigtsmæssig brug og progression ved brug af bl.a. forhindringsbane sikres
Øge befalingsmændenes kompetencer og opmærksomhed på skadesforebyggelse og kamp-
parathed i sergentuddannelsen.
Det anbefales ved holdopstart og afslutning at gennemføre indledende information og efterføl-
gende evaluering af forløbet i uddannelsesenheden, med henblik på forebyggelse af fysiske
skader.
Endelige anbefales det, at der sikres effektivt vedligehold af forhindringsbanerne og at de vær-
nepligtige får udleveret og anvender passende udstyr.
I forhold til registrering af arbejdsulykker anbefales det, at der kommer større fokus på kvali-
tet, hurtigere registrering, og godkendelse af indberetning af ulykker, samt opfølgning på ulyk-
kerne med enhederne.
3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0140.png
2
Baggrund og afgrænsning
Det er et delmål i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi for perioden 2014 – 2020 at ned-
bringe antallet af arbejdsulykker med fravær i forsvarsministeriet med 25 procent.
Arbejdsmiljøregnskaberne for 2017 og 2018 viser, at ulykkesincidensen blandt værnepligtige
er væsentligt højere end for alle øvrige personalegrupper.
I Arbejdsmiljøregnskabet for 2017 bliver ulykker for værnepligtige for første gang opgjort sær-
skilt. I 2018 bliver ulykkesdata brudt yderligere ned, hvilket viser, at ulykkesincidensen for
kvindelige værnepligtige er mere end dobbelt så høj i forhold ulykkesincidensen for mandlige
værnepligtige.
At kvindelige værnepligtige har så meget højere en ulykkesincidens fører til, at delstudierne i
projektet i efteråret 2019 i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet bliver suppleret, så der også sæt-
tes fokus på at afdække årsagerne til at kvinderne har så meget større risiko for at komme ud
for en arbejdsulykke.
De værnepligtige er en af Forsvarsministeriets væsentligste målgrupper for rekruttering. Der-
for er det en udfordring, at en alt for stor del af de værnepligtige kommer ud for en arbejdsu-
lykke, imens de er værnepligtige. Den høje ulykkesincidens indikerer, at der kan være risici og
udfordringer i de værnepligtiges fysiske arbejdsmiljø, der ikke i tilstrækkelig grad er forebyg-
get.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) har derfor i samarbejdet med Forsvaret og Bered-
skabsstyrelsen iværksat et projekt, der har til formål at støtte de uddannende enheders ar-
bejde med at forebygge arbejdsulykker blandt værnepligtige.
Projektet bliver gennemført i perioden 2019 til 2020. I foråret 2019 fokuserer projektet på
værnepligtige i Hæren (HRN). I efteråret fokuserer projektet på Søværnet (SLV) og Flyvevåb-
net (FLV). Beredskabsstyrelsen (BRS) kommer til at indgå i feltstudier efter nærmere aftale i
foråret 2020.
3
Formål
Formålet med projektet er, at FPS i samarbejde med Forsvarskommandoen (FKO) og Bered-
skabsstyrelsen
(BRS) understøtter enhedernes arbejde med at reducere ulykkesincidensen og forebygge ulyk-
ker blandt værnepligtige.
Slutmålet er, gennem bedre ulykkesregistreringer og en dyberegående viden om de ulykkesri-
sici og uhensigtsmæssigheder der konstateres at projektet kan bidrage til at skabe et forbedret
vidensgrundlag og anbefalinger til hvordan man kan arbejde med at ulykkesforebyggelse, så
Forsvaret og BRS kan reducere antallet af ulykker blandt værnepligtige.
Projektet har i foråret 2018 omfattet:
Undersøgelse af de registrerede oplysninger om ulykker blandt værnepligtige, til brug for
analyser og valg af feltstudier
En analyse af datakvaliteten, med henblik på revision af vejledningerne for indtastning og
indsamling af data, samt udvikling og afvikling af kursus for indberettere
Feltstudier i tre uddannelsesenheder i henholdsvis Garderhusar regimentet (GHR), Trænre-
gimentet (TRR) og Livgarden (LG)
4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0141.png
I forbindelse med feltstudierne i GHR gennemførte FCA også et interventionsstudie kaldet
”Kampparathed i GHR” for at undersøge, om man ved løbende kommunikation og feedback,
kan forebygge arbejdsulykker. Formålet med interventionsstudiet var, at ved at alle, både be-
falingsmænd og værnepligtige, får et proaktivt fokus på at forebygge ulykker både fysisk og
mentalt, kan antallet af ulykker reduceres. Konkret blev i interventionsstudiet sat fokus på
sikker adfærd og instruktioner i alle dele af uddannelsen, hvilket blev understøttet af det et
fælles mål om at få alle med, såvel det enkelte individ som den samlede gruppe. Afrapporte-
ring af dette delprojekt er vedlagt som bilag til denne rapport. Konklusioner fra dette studie er
indarbejdet i anbefalingerne.
4
Projektorganisering
Projektgruppen har faglig viden indenfor dataanalyse, ergonomi og forebyggelse af ulykker.
Endvidere har gruppen haft tilknyttet medarbejdere med militærfaglige kompetencer, samt
undervisningskompetencer indenfor ulykkesregistrering.
Projektejer: Charlotte Friis
Projektleder: Asger Larsen
Projektdeltagerne i foråret 2019: Flemming Ferløv Nielsen, Kaj Rosager, Inger Krusegaard
samt i forbindelse med feltstudier og pilotprojekt Majid Toodeh Fadavi, samt Steffen Scharff
(Til kommanderet)
Forsvarsministeriets Arbejdsskade og Erstatningskontor (FAEK) og deres datakvalitetsprojekt
har været inddraget i forbindelse med arbejdet med at forbedre datakvalitet og indberetning.
Målet har været, at projektet også kan medvirke til at understøtte datakvaliteten ud fra FAEKs
perspektiv og behov.
Der er i forbindelse med projektet nedsat en følgegruppe, der følger hele projektet.. Følge-
gruppen består af deltagere fra FKO, Hæren, BRS, FSK, Søværnet, Flyvevåbnet og FCA. Følge-
gruppen bliver løbende orienteret om projektets fremdrift og resultater mm.
Endvidere er der i forbindelse med delprojektet i Hæren nedsat en koordinationsgruppe med
Hæren. Koordinationsgruppen omfatter bl.a. Hærens arbejdsmiljøinspektør og stabschefen for
Hærkommandoen samt FCA. Koordinationsgruppen bliver løbende orienteret om feltstudiernes
fremdrift og resultater. Gruppen har ydet støtte til projektet med indledningsvis at etablere
kontakt til de lokale uddannelsesenheder. Endvidere har koordinationsgruppen deltaget i drøf-
telser af formidlingen af resultaterne fra feltstudierne.
5
Tids- og aktivitetsplan
Projektet gennemføres i perioden februar 2019 til medio 2020 med forventet slutdato septem-
ber/oktober 2020. Forudsætning for at tidsplanen holder er, at uddannelsessteder i de berørte
enheder kan deltage i feltstudier, for så vidt hæren angår i foråret 2019, Søværnet og Flyve-
våbnet i efteråret 2019 og for BRS vedkommende i foråret 2020.
Det har været et ønske fra Forsvarschefen, at projektet allerede har effekt i løbet af 2019.
Derfor blev projektplanen fremskudt, så de første feltstudier i Hæren er gennemført og afrap-
porteret til Hæren medio 2019. Af Figur 1 fremgår hovedtids- og aktivitetsplanen for projektet.
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0142.png
Figur 1: Oversigt over hovedtids- og aktivitetsplan for projektet i 2019
6
Data trukket i Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase
For at identificere fokusområder til brug i projektet, er der anvendt ulykkesdata trukket i For-
svarets Arbejdsmiljø Database (FAD). Disse data er analyseret og gennemgået for at finde
sammenhænge imellem ulykker og årsager. Der er set på mulige sammenfald, som f.eks.
ulykker fordelt på ugedag, måned, ansættelses anciennitet, fraværsperiode, køn, alder, ulyk-
kessted, legemsdel, geografisk placering etc.
Der er analyseret data fra 2017 og 2018. I 2017 er der registreret i alt 512 ulykker og i 2018
485 ulykker med fravær. Dette er et fald på 5 %. Men antallet af ulykker blandt værnepligtige
udgør 27 % af det samlede antal ulykker med fravær i Forsvarsministeriet.
Hovedparten af de registrerede ulykke med fravær blandt værnepligtige kommer fra Hæren.
For at se efter sammenfald eller afvigelser, er dataene gennem alle analyser opdelt på uddan-
nelsesenheder, år og køn. En anden vigtig parameter i analyserne har været om ulykkerne var
med eller uden fravær, da det kan være en indikator for alvorligheden af en ulykke. I forhold
til alvorlighed, har en nærmere analyse vist, at alvorligheden kan afgøres ud fra fraværet
alene.
For at sammenligne ulykkeshyppigheden i de forskellige myndigheder og enheder, ses der på
incidens. Her opgøres antal ulykker pr. årsværk
1
.
Med ulykkesincidenser bliver det muligt at sammenligne på tværs af enhederne og køn, da
uddannelseslængde og antallet af værnepligtige er meget forskellige enhederne imellem. Et
eksempel er incidensen for 2018 fordelt på enheder, som ses i Figur 2. Her ses det som tidli-
En incidens på 1 svarer til, at 100 medarbejdere på et år har en enkelt ulykke, eller modsat, at en medar-
bejder har en ulykke på 100 år.
1
6
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0143.png
gere nævnt, at kvindernes middel-ulykkesincidens er 15 og mænds er 7. For en uddybende
forklaring af incedensbegrebet, se bilag 1.
Figur 2: Viser incidensen i hærens enheder med fravær, kønsopdelt for 2018
Til de videre analyser og feltstudier i Hæren, udpegede Hærens koordinationsgruppe tre ud-
dannelsesenheder; GHR, LG og TRR. LG har den største andel af værnepligtige hvert år, sva-
rende til ca. 590 årsværk. GHR har den næststørste andel af værnpligtige, der svarer til ca.
340 årsværk. TRR er den sidste enhed, og har den tredjestørste andel med ca. 200 årsværk.
Dataanalysen viser, at LG har en lav incidens. GHRs incidens ligger lige over gennemsnittet.
TRR ligger ca. på gennemsnitsværdien for incidensen blandt uddannelsesenhederne i Hæren.
Analyserne viste flere tendenser:
Ved at fokusere på hændelsessteder, viser data, at det er fysisk træning, uddannelse og
arbejde under øvelse, der står for hovedparten af ulykkerne.
En statistik over legemsdele viser, at det går hårdest ud over ben inkl. knæ, ankler og fød-
der. Her viser hændelseskoder, at det især er ved fysisk overbelastning ulykkerne opstår,
og at der ofte ses skader med ledskred og forstuvninger.
Med afsæt i analyserne af hændelsessted og berørte legemsdele, samt en nærmere granskning
af hændelsesbeskrivelserne, blev der observeret en overhyppighed af ulykker på og ved:
Forhindringsbane
Snublen
Mørke
Overbelastning og fortsat tjeneste
Tung uhensigtsmæssig udrustning
At bære hinanden
Se Figur 3.
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0144.png
Hændelsessteder:
Forhindringsbane
Feltforhindringsbane
Snublen
Bære hinanden
Tung udrustning
Hul
Nat/mørkt
Overbelastning -> fortsat
øvelse/tjeneste
Fysisk træning
28
2
3
3
Øvelse
Uddannelse
1
2
12
1
11
5
14
13
Figur 3: Viser de hyppigste hændelsesbeskrivelser der blev noteret
I dataanalysen er der observeret en række ulykker, hvor de indrapporterede data ikke er fyl-
destgørende. Dette vanskeliggør analysen og kan være årsag til usikkerheder i arbejdet med
data. Som eksempler kan der for data i 2018 nævnes, at der for 64 ulykker (13 %) af alle
ulykker er oplyst, at skadesmåden ”uoplyst”. Dette på trods af at der er 46 hændelseskoder at
vælge imellem. Det samme gælder ved registrering af hændelsessted, hvor 56 ulykker (11 %)
er oplyst som ”øvrige”, på trods af at der er 84 Hændelsessteder at vælge imellem. Denne pro-
blemstilling er et fokuspunkt i uddannelsen af indberetterne, hvor vigtigheden af datakvalite-
ten påpeges.
7
Uddannelse af indberetter
Der er gennemført fem kurser for indberetter af arbejdsulykker i foråret 2019. Der har i alt
været 80 deltagere. Deltagerne er fordelt på 8 arbejdsmiljørådgivere/-koordinatorer og 72 ind-
berettere / arbejdsmiljøgruppemedlemmer fra Hæren og Beredskabsstyrelsen.
Målet med uddannelsen er at øge datakvaliteten ved at deltagerne får kendskab til reglerne
om indberetning, viden om hvordan de enkelte felter anvendes og forstås samt kendskab til,
hvordan data videre skal anvendes.
I uddannelsen er der lagt vægt på følgende temaer:
Grundlæggende viden om indberetning af arbejdsulykker
Introduktion til datafelter i FAD
Viden om anmeldelse og oplysninger om arbejdsulykker
Viden om og forståelse af formålet med indberettede oplysningerne
Uddannelserne er gennemført med følgende aktiviteter:
Oplæg fra underviserne (Sagsforløb af arbejdsulykke, observationer i FAD, gennemgang af
FAD indberetning – hændelsesbeskrivelse)
Gruppearbejde (cases)
Løbende dialog
8
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0145.png
På baggrund af erfaringerne fra de første kurser blev kurset undervejs justeret fra 3 over 3�½
til 4 timer. Det vurderes, at 4 timer er en passende længde. Herved sikres den nødvendige tid
til introduktion og træning.
Ca. 75 % af deltagerne havde ingen eller kun i mindre grad erfaringer med anmeldelser af ar-
bejdsulykker. Ligeledes tilkendegav deltagerne, at opgaven med anmeldelser af arbejdsulykker
ikke har været en prioriteret opgave for medarbejderne i de administrative fællesskaber.
I forbindelse med gennemførelsen af kurserne gav deltagerne udtryk for, at der dem bekendt
ikke var en procedure/retningslinjer ved myndigheden for anmeldelse af arbejdsulykker.
Jævnfør § 31 i Lov om arbejdsskadesikring skal en arbejdsulykke anmeldes snarest muligt og
senest ni dage efter skadens indtræden.
Efter at indberetteren har udfyldt ulykkesanmeldelsen kontrollerer en arbejdsmiljøkoordinator
eller rådgiver, at indberetningen er korrekt og fyldestgørende. Det vil derfor forekomme, at der
ud over ventetiden fra indberetteren har afsluttet sin registrering til endelig korrektion og god-
kendelse, går yderligere tid.
Den gennemsnitlige tid fra en værnepligtig kommer ud for en arbejdsulykken til indberetnin-
gen er afsluttet og godkendt er i Hæren er 32 dage.
En analyse af den gennemsnitlige tid der går fra ulykke til indberetning i FAD for værneplig-
tige, fordelt på uddannelsessteder fremgår af Figur 4.
Figur 4: Viser den gennemsnitlige tid fra en ulykke for en værnepligtig sker til registreringen er afsluttet i
FAD i 2018
Når man ser på alle indberettede ulykker blandt værnepligtige i 2018, blev 43 % indberettet
indenfor fristen på de 9 dage. Efter en måned var 71 % af ulykkerne indberettet. Af Figur 5
fremgår udviklingen i tid, fra ulykken sker til indberetning af ulykker er færdiggjort blandt
værnepligtige for 2018.
9
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0146.png
Det er også undersøgt, om der er en væsentlig forskel på, om man er mand eller kvinde, i for-
hold til hvor hurtigt en ulykke anmeldes. Undersøgelsen viste, at der ikke er nogen forskel på,
hvor hurtigt ulykkerne anmeldes.
På kurserne har indberetterne oplyst, at mange ikke kendte fristerne for indberetning og der-
med prioriteringen.
Kursisterne har bl.a. nævnt, at der nogle steder ikke er faste procedurer for, hvordan vær-
nepligtige skal anmelde ulykker. Endvidere fremgår det af samtalerne med værnepligtsuddan-
nelsesenhederne, at en del værnepligtige først bliver opmærksomme på, at ulykker skal an-
meldes sidst i uddannelsesforløbet, hvor de bliver gjort opmærksom på pligten til, at ulykker
skal anmeldes. Som det fremgår af Figur 5 indrapporteres en del ulykker mellem en og to
måneder efter hændelsen.
Der er en stor sandsynlighed for, at vigtige oplysninger om hændelsesforløbet går tabt, når
ulykkerne anmeldes mere end en måned efter hændelsen.
Figur 5: Viser tid fra ulykken sker til den bliver indberettet i FAD
En af metoderne til systematisk at forebygge ulykker er at udarbejde handlingsplaner, enten
for den enkelte ulykke eller for en gruppe af ulykker. Af oplysningerne i FAD fremgår det, at
der er tilknyttet handlingsplaner til ca. 10 % af ulykker og brilleskader i 2018 blandt vær-
nepligtige. Opgørelsen fremgår af Figur 6. Sammenlignet med samtlige ulykker og brilleskader
i 2018 er der tilknyttet handlingsplaner til ca. 17 %. Bemærk at tallet er større for antallet af
ulykker og brilleskader, da det ikke i denne statistik har været muligt at trække brilleskaderne
ud af opgørelsen.
10
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0147.png
Figur 6: Viser hvor mange ulykker inklusiv brilleskader i 2018 blandt værnepligtige, der er udarbejdet
handlingsplaner for i FAD
8
Valg af og samarbejde med uddannelsesstederne
Udvælgelse af uddannelsessteder til feltstudierne er fortaget på baggrund af gennemgang af
ulykkesdata samt en drøftelse med Hæren.
GHR, TRR og LG repræsenterer et bredt udsnit af regimenter, med både mange og få ulykker.
Derudover er der i undersøgelsen lagt vægt på, at sikre en geografisk spredning. Uddannelses-
enhederne blev kontaktet, og der blev etableret et indledende møde, hvor plan for forløbet og
kontaktpersoner kom i stand.
FCA aftalte i samarbejde med kontaktpersonerne, hvilke aktiviteter der skulle kigges på, med
afsæt i ulykkesstatistikken og hvilke aktiviteter enheden vurderede relevante, ud fra feltstudi-
ets formål.
Feltstudierne omfattede observationer af aktiviteter under hærens basisuddannelse (HBU),
instruktioner samt interviews/samtaler med instruktører og andre interessenter. Figur 7 giver
et overblik over feltstudierne.
Derudover er der gennemført et særskilt interventionsstudie i forbindelse med feltstudierne
hos GHR kaldet ’Kampparathed’, hvor der er sat fokus på kommunikation af viden om, færdig-
heder og kompetencer, sammen med fysisk og mental robusthed til både førere og værneplig-
tige. Hovedfokus i dette forløb har været mental og fysisk arbejdssikkerhed. Resultaterne af
feltstudiet er rapporteret særskilt i bilag 1.
11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0148.png
Figur 7: Viser overblik over feltstudierne i de tre uddannelsesenheder
Ud over observationer blev feltstudierne suppleret med interview/dialog med instruktører/fø-
rere og værnepligtige. Endvidere har FCA haft enkelte samtaler med arbejdsmiljøkoordinatorer
og arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdere i de administrative elementer, en læge fra For-
svarets Dag og en træningsvejleder fra FSK. Dialogen har bl.a. omfattet formål med aktivite-
ter, forudgående aktiviteter, oplevelse af belastninger ved aktiviteten, generelle betragtninger
vedrørende de værnepligtiges fysiske form ved værnepligtens start, teknikker for udførsel af
aktiviteter, indberetning af skader etc.
Som afslutning på feltstudierne blev der afholdt møde med regimenterne, hvor resultater og
foreløbige konklusioner blev drøftet.
9
Resultater af feltstudier hos TRR, GHR og LG
Afsnittet indeholder primært de væsentligste udfordringer i og eksempler på godt gennemførte
aktiviteter, til brug for videndeling og læring.
Helt generelt er der stor forskel på, hvordan uddannelsesaktiviteterne er tilrettelagt og gen-
nemført i de tre enheder. Vi har set rigtig mange godt gennemførte og veltilrettelagte aktivite-
ter. Vi har også set aktiviteter, hvor instruktion, gennemførelse og korrektion mv. har været
mangelfuld.
9.1
Instruktion og undervisning
Generelt havde instruktionerne ved øvelsesaktiviteter fokus på aktiviteten og aktivitetens for-
mål.
Hvis sikkerhed
2
var en del af formålet, så det ud til, at instruktørerne var omhyggelige med at
få sikkerhed med i instruktionen og følge op på sikker gennemførelse af aktiviteten, ved at
2
Ved sikkerhed forstås i denne rapport arbejdssikkerhed
12
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0149.png
korrigere måden de værnepligtige udførte øvelsesaktiviteterne på. Når aktiviteten ikke decide-
ret havde sikkerhed, som en del af formålet, kunne vi observere eksempler på, at der var
mangelfulde eller uhensigtsmæssige korrektioner af de værnepligtige, når de udførte aktivite-
terne.
Som eksempler på mangelfuld instruktion og korrektion:
Mangelfuld teknik ved udførelse af passage af forhindringer på forhindringsbane
Usikker koordinering af løft af båre ved fire mand, hvor der var fokus på førstehjælpen, og
ikke på løftet. Dog tilrettevises soldaterne ved den ene båre til at få båren i skulderhøjde,
så den var nemmere at bære
Manglende instruktion i opvarmning inden gennemløb af terræn-bane
Mangelfuld teknik når rygsækken blev taget på
Ikke korrekt placering af basis, beskyttelsesudrustning M12 (kaldet TYR) og rygsæk.
Førernes overskud, overblik og blik for sikker gennemførelse af aktiviteterne varierede meget.
Når der er tidspres, og de har relativt mange VPL pr. gruppefører, kunne det ses, at befalings-
mændene var pressede og viste utilstrækkeligt overblik over aktiviteten og overskud til at kor-
rigere udførelsen. Endvidere blev det observeret i en række tilfælde, at de værnepligtige blev
presset hurtigt igennem en aktivitet, hvor tempo ikke var et eksakt formål med aktiviteten.
Forceret tempo forøger risikoen for uheld og skader.
De unge og urutinerede førere udviste indimellem mangelfuld forståelse for:
Forberedelse til øvelsesaktiviteter i form af opvarmning
Under aktiviteter: Betydningen af forevisning af teknik og udførelse, beskrivelse og korrek-
tion af teknik, samt vigtigheden af at gå foran som det gode eksempel
Forberedelse i form af opvarmning, demonstration og korrektion som vigtige elementer ved
instruktion af fysisk aktivitet, for at imødegå skader.
Forhindringsbane
9.2
Forhindringsbanen (FHB) bruges forskelligt ved de forskellige enheder.
Ved TRR gennemførte de værnepligtige FHB præcis som beskrevet i læringsplanen for militær
fysisk træning (MFT): ”Indhold: Sikkerhed; Nedspringsteknik; Forhindringernes navne og krav
til passage; gennemgang af alle forhindringer”.
Det blev observeret, ved TRRs første gennemførelse af FHB, at alle forhindringer blev forceret.
Der var i alt afsat to timer til lektionen. Befalingsmændene fik i mange tilfælde ikke givet fyl-
destgørende instruktioner, for eksempel instrueret i nedspring, ligesom de værnepligtige ikke
blev korrigeret for fejl og utilstrækkelig teknik. Vi observerede samtidig, at forhindringerne
blev hastet igennem, med fokus på at komme hurtigt igennem, frem for sikker gennemførelse.
Det blev observeret, at flere forhindringer var misligholdt og underlaget ikke lagt tilrette (grus
ikke revet på plads forud for gennemførelse). De pågældende forhindringer blev gennemført
alligevel.
Der skete fire skader under vores observation af gennemførelse af FHB i TRR.
13
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0150.png
Hvis man tager beskrivelsen i læringsplanen for Center for Militær Fysisk Træning (CMT) for
HBU bogstaveligt, kan den forstås sådan, at alle forhindringer skal passeres ved hver FHB-lek-
tion. Dette er uheldigt, da det blev observeret, at læringsplanen misforstås, hvilket går ud over
instruktion, teknik og korrekt indlæring, hvilket forøger risikoen for skader.
FCA er informeret om, at der tidligere var en progression i indlæringen af passage af forhin-
dringerne, hvor forhindringerne blev inddelt i sværhedsgrader, og der blev indøvet færre for-
hindringer af gangen.
Ved GHR brugte de FHB til en samarbejdsøvelse, hvor de værnepligtige hjalp hinanden over
forhindringerne i modsat retning. Derved var der ingen nedspring og minimal faldrisiko. Desu-
den var de mest risikable forhindringer udeladt.
LG bruger ikke FHB. LG har erstattet FHB med andre aktiviteter til at nå slutmål for de VPL.
9.3
Løft og bæring
De værnepligtige udfordres på løft og bæring, både af eget udstyr samt andre effekter under
øvelse. Under feltstudiet blev der observeret bl.a. følgende eksempler på uhensigtsmæssige
løft bæring:
Bæring af vand i 20 l. dunke (dunkene gik på skift i gruppen, imens de var på tur i terræ-
net) (TRR)
Personløft og bæring med brandmandstag, der blev yderligere forværret, da bæringen fo-
regik gennem panserspor (GHR)
Bæring af dunke på 20 kg er stærkt belastende og unødvendigt for at opnå formålet med akti-
viteten.
Tung bæring gennem meget ujævnt terræn giver høj risiko for skader. Personløft (brand-
mandstag) må ikke udføres i værnepligten jf. FMNVEJL 061-1.
Der blev også gode eksempler på, hvordan man kunne undgå eller minimere bæring af tunge
emner:
Transport af vand til øvelsesterræn var løst ved at køre vandet i bil ud til terrænet, hvor de
værnepligtige kunne forsyne sig (LG)
Bæring af rygsæk var skåret ned til et minimum ved de observerede øvelser (TRR, LG,
GHR).
9.4
Opvarmning og udstrækning
Med hensyn til opvarmning af kroppen før fysisk aktivitet og nedvarmning samt udstrækning
ved afslutning af fysisk aktivitet tegner der sig et broget billede.
Opvarmning blev brugt ved en del aktiviteter, især ved idræt og observeret ved GHR og LG.
Udstrækning blev observeret efter idræt ved GHR. FCA har fået oplyst eksempler på, hvordan
udstrækning blev udført såsom 1 �½ times udstrækning om formiddagen efter halvmaratonløb
aftenen forinden ved GHR, samt brug af en FSK fysioterapeut til at lave strækøvelser med de
VPL efter en 24 timers øvelse, hvor øvelsen indeholdt stående opgaver og bevægelsesopgaver
ved LG.
14
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0151.png
Der var flere eksempler på manglende eller utilstrækkelig opvarmning, f.eks. ved FHB, Micro
pas, og øvelse i terræn.
Det er FCA´s indtryk, at der er fokus på op- og nedvarmning af kroppen, når det er en beskre-
vet del af aktiviteten, men at det ikke sker, når aktiviteten har andre formål og ikke er beskre-
vet i aktiviteten. For at forebygge skader bør op- og nedvarmning af kroppen være en naturlig
og beskrevet del af enhver fysisk aktivitet, hvor det er muligt af hensyn til aktivitetens opera-
tive karakter.
9.5
Belastningsstyring
Der var flere eksempler på, at der er tænkt over progression af øvelsesaktiviteterne og gradu-
ering af belastningen på de værnepligtige.
Eksempler på observationer, hvor der har været fokus på at balancere belastningen i forhold til
formålet med aktiviteten:
Ved flere øvelsesaktiviteter: De værnepligtige bærer rygsæk, når de går ud til terrænet,
aflægger rygsækken, når de når frem, og gennemfører de konkrete opgaver uden rygsæk.
Herved får værnepligtige øvelse i at gå med rygsæk, men belastes ikke unødvendigt ved
øvelsesaktiviteten (TRR, GHR, LG)
I forbindelse med stillingsskifte på en øvelse: De værnepligtige startede med at gennem-
føre øvelsesaktiviteten gentagne gange i jævnt og åbent terræn, senere udførte de aktivi-
teten i ujævnt bevokset terræn (TRR).
Det blev oplyst, at overbelastning bl.a. forekommer
3
:
Ved uplanlagte aktiviteter, der ligger udenfor øvelseslisterne. Det hænder, at der iværk-
sættes supplerende aktiviteter, f.eks. at de værnepligtige bliver bedt om armstræk og lig-
nende for at få tiden til at gå, eller bliver sat til at løbe hjem fra skydebanen efter endt ak-
tivitet (GHR)
Når instruktørerne afløser hinanden ved fravær, kan de have mindre føling med forudgå-
ende aktiviteter. Eksempelvis er det sket, at afløseren ikke kender de planlagte aktiviteter,
og iværksætter fysisk krævende aktiviteter på en dag, hvor de værnepligtige efter planen
skulle restituere (TRR)
Ved brug af støvler (skinnebensbetændelse), grundet en overeksponering i tilvænningspe-
rioden (TRR)
Under aktiviteter med høj intensitet (LG)
Umiddelbart efter aktiviteter med høj intensitet, hvor selve aktiviteten ikke nødvendigvis er
særlig belastende, men den værnepligtige er udtrættet efter tidligere aktivitet (GHR).
Andre opmærksomhedspunkter
9.6
Ved samtaler og møder med regimenterne og i koordinations- og følgegruppen er en række
temaer og opmærksomhedspunkter blevet drøftet. Oplysningerne er givet på baggrund af egne
erfaringer og oplevelser. Oplysninger er ikke nødvendigvis gældende alle steder, men er an-
denhånds oplysninger, som supplement til de observationer FCA har gjort i feltstudiet.
Referencen, til den enhed vi har fået oplysningerne fra, er nævnt. Punkterne er medtaget, da det er vurderingen, at
disse forhold også kan gælde andre steder.
3
15
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0152.png
Udvalgte opmærksomhedspunkter fra disse drøftelser:
Når de VPL stopper før tid på grund af fysiske skader, primært belastningsskader, har de
oftest en historik før værnepligten med tidligere skader i led og muskler
De værnepligtige fortæller ikke om eksisterende skader ved VPL start på grund af risikoen
for at blive sendt hjem
De nyuddannede sergenter er utilstrækkeligt uddannet eller trænet til instruktørvirket
Opmærksomhed på at bevare de værnepligtige uskadte og kampklare er ikke tilstrækkelig
integreret i sergentuddannelsen. Det er vigtigt, at sergenterne får større opmærksomhed
på risici for overbelastning
Skaderne kommer ikke nødvendigvis i højintensitet-perioderne men efterfølgende, hvor
intensiteten er mindre, og de værnepligtige er trætte. Eksempelvis på vej hjem til kasernen
fra en øvelse
Der er ikke altid tilstrækkelig restitutionstid mellem de fysisk krævende aktiviteter
Udstyret er en af de væsentlige årsager til belastningsskader. F.eks. tilvænning til støvler,
passende fodtøj, rygsæk i passende størrelse
Forhindringsbanerne er ofte mangelfuldt vedligeholdt, hvilket FCA også konstaterede under
feltstudiet hos TRR
Der er værnepligtige, der langt inde i værnepligten (efter 2 mdr.) ikke har fået udleveret
korrekt udstyr. F.eks. kun fået udleveret sikkerhedsstøvler, ikke har korrekt størrelse ryg-
sæk og ingen fragmentationsbriller, hvilket er observeret ved kampparthedsstudiet hos
GHR
Ved TRR har der været samarbejde med en træningsvejleder fra FSK. Træningsvejlederen
har hjulpet med evaluering og tilpasning af MFT efter et værnepligtshold
Ved GHR er det MFT faglæreren, der støtter op om planlægning af træningen
Ved LG og GHR har vi fået oplyst, at der holdes en fast evaluering af forløbet. Hvis det vi-
ser sig, at der er særlig mange skader på et hold eller ved en særlig aktivitet, kan man
bruge evalueringen til at tilpasse næste forløb
Der er ingen fast procedure for at informere værnepligtige og instruktører, når et nyt hold
starter, med henblik på at passe på fysisk overbelastning. FCA har noteret, at ikke alle –
hverken officerer og befalingsmænd - er klar over at VPL ikke må lave personløft, hvor en
VPL løfter en anden i brandmandstag (GHR)
I forbindelse med afrapporteringen hos GHR blev det oplyst, at der ikke sker en systema-
tisk videndeling mellem uddannelsesenhederne
Det er flere steder nævnt på møder, at værnepligten er tidsmæssigt presset, hvilket bety-
der, at de værnepligtige er fysisk pressede. Dette øger risikoen for ulykker.
De væsentligste udfordringer
9.7
På baggrund af studierne har FCA identificeret tre hovedudfordringer.
Belastningsstyring
er en afgørende forebyggelse af akutte skader og belastningsskader over
tid. Derfor er det vigtigt med en hensigtsmæssig struktur for såvel den enkelte aktivitet, som
for hele værnepligtsforløbet. Der skal være styr på type, omfang og varighed af de fysiske be-
lastninger set i sammenhæng med passende restitution af kroppen.
FCA har indtryk af, at de unge nyuddannede sergenter ikke har tilstrækkelig viden om og fokus
på belastningsstyring og skadesforebyggelse, og er udfordret på deres kompetencer som in-
16
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0153.png
struktører. Det skal ses i forhold til, hvor mange værnepligtige de skal have overblik over på
en gang og i forhold til bevidstheden om at bevare de værnepligtige skadesfri.
Det handler for så vidt om planlægning, instruktion og undervisning, øvelser på forhindrings-
banen, løft og bæring samt tidsfaktoren. Desuden ses mangelfuld opmærksomhed på fysisk
overbelastning, herunder ved opvarmning, planlægning og udførelse af aktiviteter. Eksempler
på situationer med udfordringer i forhold til risiko for overbelastning:
Løft og bæring af person, hvor en person løfter en anden
Belastningsprogression
4
, i forhold til hvor vanskeligt terræn man gennemfører aktiviteten i
f.eks. rute gennem panserspor med tung belastning
Mangelfuld instruktion og korrektion på forhindringsbane
Anvendelse af relativt svære forhindringer på forhindringsbanerne
Kvalitet af instruktioner medhenblik på korrekt udførelse af aktivitet (i forhold til fysisk be-
lastning)
Hensigtsmæssig brug af udstyr i forhold til belastningsprogression, eksempelvis brug af
støvler og rygsæk
Tidspres og relativt stort antal VPL for hver gruppefører.
Kvaliteten i instruktion og undervisning har afgørende betydning for kvaliteten af belastnings-
styringen og dermed ulykkesforebyggelsen. For uddybning se eksemplerne ovenfor.
Forudsætningerne for fremadrettet at løse de ovenfor beskrevne udfordringer er, at der bliver
kigget på både den generelle og den lokale planlægning, instruktion og undervisning af de
værnepligtige.
Rammerne hvor under værnepligten / aktiviteterne udføres har betydning for at holde de VPL
skadesfri. Eksempler på utilstrækkelige rammebetingelser for værnepligtsuddannelsen som er
observeret i forbindelse med feltstudiet:
Mangelfuldt vedligehold af forhindringsbaner
Mangelfuld udrustning, eksempelvis er der eksempler på, at der ikke er blevet udleveret de
nødvendige støvler og korrekt størrelse rygsæk (til lave værnepligtige) og fragmentations-
briller
Både uddannelsesenhederne og de støttende styrelser har ansvar for, at de værnepligtige har
de tilstrækkelige og nødvendige rammebetingelser i forhold til ulykkesforebyggelse.
10 Anbefalinger og iværksatte tiltag
Det anbefales at iværksættes en kombination af flere sideløbende tiltag, der inddrager hele
organisationen. Det være sig tiltag i uddannelsesenhederne regimenterne, på sergentuddan-
nelsen, støtten fra Center for Militær idræt og i FES og FMI, så forebyggelsesindsatsen under-
støttes af alle relevante aktører. Enkeltindsatser, og indsatser begrænset til den enkelte ud-
dannelsesenhed vil sandsynligvis have begrænset gennemslagskraft.
4
Belastningsprogression omfatter optræning og udvikling af muskelstyrke, udholdenhed og kondition
17
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0154.png
10.1 Anbefalinger vedrørende gennemførelse af værnepligtsuddannelsen
Feltstudierne har vist, at det er ret forskelligt, hvordan og hvor effektivt forebyggelsesarbejdet
i de enkelte uddannelsesenheder sker i dag.
Som det fremgår af afsnit 10.3, hvor der er en kort gennemgang af tilbagemeldingerne efter
feltstudierne, Har de tre undersøgte uddannelsesenheder iværksat en række tiltag for at fore-
bygge ulykker blandt værnepligtige.
Men skal det lykkes at reducere antallet af ulykker blandt værnepligtige i alle enheder anbefa-
les det at:
Belastningsstyring integreres i al planlægning og udførelse af aktiviteter. Det omhandler
valg af vanskelighed af terræn, anstrengelsesgrad ved den fysiske belastning og hensyn til
restitution. Det er essentielt at planlægge øvelsesaktiviteten, så der ikke forekommer
unødvendig belastning i forhold til øvelsens formål
Der etableres den nødvendige instruktion og en passende progression ved indlæring. Ved
progression forstås her den nødvendige tid til både instruktion og til at indlære passende
teknikker i bl.a. terræn, ved passager og nedspring fra eksempelvis forhindringer på forhin-
dringsbanen
Tunge løft og bæring begrænses mest muligt under hensyntagen til aktiviteternes opera-
tive karakter
Opvarmning, nedvarmning og udstrækning bør være en naturlig del af enhver fysisk aktivi-
tet, hvor det er muligt af hensyn til aktivitetens operative karakter
Vedrørende overholdelse af bestemmelser og revision af læringsplaner anbefales det at:
Efterleve FMNVEJL 061-1 (tillæg H), så bl.a. personløft (brandmandstag) ikke udføres i
værnepligten
Læringsplan for HBU MFT revideres, så det tydeligere fremgår, hvordan hensigtsmæssig
brug og progression ved brug af forhindringsbane sikres.
Vedrørende støtte til befalingsmændenes kompetencer anbefales det at:
Øge befalingsmændenes kompetencer og opmærksomhed på skadesforebyggelse og kamp-
parathed i sergentuddannelsen. Her bør det sikres, at hensyn til belastninger og ulykker
bliver en naturlig del af instruktioner og aktiviteter. Øge befalingsmændenes fokus på at
være gode rollemodeller og sikre at rammer fra regimentet / kompagniet i forbindelse med
virket som befalingsmænd understøtter ovenstående
Sikrer faglig støtte fra kompetente fagpersoner til tilrettelæggelse og udførelse af træning
og øvelser. Eksempelvis træningsvejleder fra FSK eller MFT faglærer.
Vedrørende holdopstart og afslutning anbefales det at:
Gennemføre indledende information og efterfølgende evaluering af forløbet i uddannelses-
enheden, med henblik på forebyggelse af fysiske skader, eksempelvis ved:
Information ved forberedelse om ulykkesforebyggelse og kampparathed til hvert hold
Evaluering af hvert værnepligtshold med henblik på ulykkesforebyggelse under hensyn-
tagen til aktiviteternes operative karakter.
Vedrørende materiel og udstyr anbefales:
18
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0155.png
Effektivt vedligehold af forhindringsbanerne. Det indebærer både passende tilsyn og vedli-
gehold af FHB samt passende kontrol og brugervedligehold ved brug af FHB. Ved defekter
på forhindringer eller underlag skal det sikres at dette indberettes til rette myndighed
(FES) og forhindringen tages ud af brug
At de værnepligtige får udleveret og anvender passende udstyr. Det være sig fodtøj, op-
pakning og beklædning. Det kræver udlevering af passende udstyr fra det udleverende de-
pot, og at det tilrettelægges, hvor meget og hvordan de værnepligtige bruger det forskel-
lige udstyr f.eks. hvor længe og til hvilke aktiviteter, der kræves brug af støvler.
10.2 Anbefalinger til skadesindberetning, ulykkesanalyser og forebyggende tiltag i
forlængelse af ulykker
Deskstudy og undersøgelser af indberetningerne har vist, at indberetningerne af ulykker på en
række punkter har været mangelfuld, og anvendelse af ulykkesdata i det forebyggende ar-
bejde kun sker i begrænset omfang. Det forbedringspotentiale der ligger i disse to områder
udnyttes ikke pt.
Det anbefales derfor at sikre:
Bedre kvalitet og hurtigere registrering og godkendelse af indberetning af ulykker (fristen
er 9 dage)
At indberettere bliver uddannet i ulykkesindberetning
At uddannelsesenhederne kender regler og krav til indberetning af ulykker
At uddannelsesenhederne følger op på ulykkerne og sikrer kvalitet i arbejdet med at fore-
bygge eller begrænse lignende ulykker.
10.3 Tilbagemelding fra uddannelsesenhederne om iværksatte tiltag
Som afslutning på hvert feltstudie har FCA holdt et afsluttende møde med repræsentanter fra
uddannelsesenheden, hvor hovedresultatet af feltstudiet blev afrapporteret, og hvor man
havde en fælles drøftelse af, hvilke udfordringer FCA havde observeret, samt hvilke relevante
tiltag enheden kunne iværksætte.
Det er FCA’s indtryk, at de tre enheder har taget godt imod afrapporteringen. Regimenterne
har på baggrund af FCA’s tilbagemeldinger foretaget en række tiltag, som er listet i det føl-
gende.
Trænregimentet
Ved trænregimentet har hhv. arbejdsmiljørådgiveren og HBU-kompagniet iværksat følgende
initiativer:
Arbejdsmiljørådgiver Frank Pontoppidan supplerer under arbejdsmiljøorientering for hen-
holdsvis BM/HBU og for de VPL/HBU med erfaringer fra feltstudiet. Orienteringen omfatter
arbejdsmiljø og instruktioner i arbejdets udførelse med eksempler og anbefalinger fra felt-
studiet, særligt vedr. brug af forhindringsbanen
Derudover har arbejdsmiljørådgiveren kontaktet den idrætsansvarlige ved TRR samt træ-
ningsvejlederen (Aksel Nielsen) fra FSK
19
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0156.png
Den idrætsansvarlige er ved at udarbejde instruktioner for forhindringsbanen (FHB) og har
udarbejdet et opslag til ophængning på FHB vedr. sikkerhedsbestemmelser for brugen af
forhindringerne
Træningsvejlederen fra FSK vil tage brug af FHB op ved de kvartalsvise møder med idræt-
sinstruktørerne ved TRR.
I HBU-kompagniet arbejder de på at få indført følgende tiltag på nuværende og fremtidige hold
VPL:
Bedre undervisning og kontrol af på- og aftagning af rygsæk
Fastholde graduering af belastning
basis- og rygsæk tilvænning, samt fokus på MFT-be-
lastning fordelt på ugen, herunder mikrotræning. Dette skal være styret af faglære for Mili-
tær Fysisk Træning
Fokus på arbejdsmiljø hos de unge befalingsmænd
Bedre instruktion på Forhindringsbanen
evt. have Aksel Nielsen (træningsvejleder, FSK)
ind og undervise befalingsmænd.
Garderhusarregimentet
GHR vil fremover lægge yderligere fokus på:
En generelt øget forståelse af hvad begrebet kampparathed betyder for den enkelte soldat
og hans/hendes enhed. For befalingsmændene skal der desuden lægges vægt på, hvilke
krav opretholdelse af kampparatheden stiller til ham som fører
Øget opmærksomhed på skadesforebyggelse i forbindelse med felttjeneste og øvelsesakti-
viteter, fx ved at gennemføre opvarmning og undgå belastninger, som ikke har et egentligt
uddannelsesmæssigt formål
I endnu højere grad tilpasse den militære fysiske træning til den enkeltes fysiske niveau.
Livgarden
I forhold til fremtidig planlægning er der afholdt møde med underafdelingerne, så de lægger
de mere fysisk belastende aktiviteter tidligere på dagen/øvelser for at undgå skader ved træt-
hed.
20
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0157.png
11 Bilag
11.1 Bilag 1: Data undersøgt i forbindelse med ulykkesprojekt forår 2019
Figur 11.1 Viser antal årsværk for VPL i 2018.
Figur 11.2 A-skader total i 2017+18, fordelt på myndighed
532 i 2017, 485 i 2018.
21
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0158.png
Figur 11.3 A-skader med fravær i 2017+18, fordelt på myndighed
197 i 2017, 170 i 2018.
For at sammenligne ulykkeshyppigheden i de forskellige myndigheder, ses der på incidens. Her
opgøres antal ulykker pr. årsværk, hvorved en sammenligning på tværs af enheder med for-
skellig længde af værnepligt er mulig.
Ses der nærmere på A-skader for 2018, opdelt på myndighed samt i kvinder og mænd, får vi
Figur 11.4.
Figur 11.4 A-skader i alt for 2018, fordelt på myndighed.
22
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0159.png
Med antal af ulykker og årsværk opgjort, kan incidensen beregnes. Et eksempel kunne være
mænd i LG. Her ses på Figur 11.1, at LG i 2018 har 577 mandelige årsværk. LG har i 2018 haft
51 ulykker hvilket giver incidens=
51/577*100≈9.
Altså vil en incidens på 1 svarer til, at 100 medarbejdere på et år har en enkelt ulykke, eller
modsat, at en medarbejder har en ulykke på 100 år.
Figur 11.5 Incidens for alle ulykker i BRS, FLV, HRN og SVN i 2018.
Figur 11.6 Incidens for ulykker med fravær i BRS, FLV, HRN og SVN i 2018.
23
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0160.png
Figur 11.7 Fraværslængde som følge af A-skader i 2017+18.
Figur 11.8 A-skader fordelt på alder.
24
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0161.png
Figur 11.9 A-skader fordelt på ugedag.
Figur 11.10 A-skader fordelt på måned.
25
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0162.png
Figur 11.11 A-skader fordelt på hændelsessteder.
Figur 11.12 Figuren viser antal hændelser n, som en sum af 2017 og 2018. Hændelser hvor der sammen-
lagt er registreret mindre end 30stk hændelser er udeladt fra figuren.
26
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0163.png
11.2 Bilag 2: Kampparathed ved GHR
DELRESULTAT (GHR)
FOR PROJEKT VEDRØRENDE ULYKKER BLANDT VÆRNEPLIGTIGE I 2019
1.
Baggrund
De værnepligtige er en af Forsvarsministeriets væsentligste målgrupper for rekruttering, derfor
er det en udfordring, når mange af dem kommer ud for en arbejdsulykke i forbindelse med
værnepligten. Antallet af ulykker indikerer, at der kan være udfordringer i de værnepligtiges
fysiske arbejdsmiljø, der ikke i tilstrækkelig grad er forebygget.
2. Formål
Formålet med projektet har været, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) i samar-
bejde med Forsvarskommandoen (FKO) og Beredskabsstyrelsen iværksætter et arbejde, som
skal understøtte enhedernes arbejde med at reducere antallet af ulykker blandt værnepligtige.
Slutmålet er at bidrage til, at FKO og BRS kan reducere antallet af ulykker med fravær og uden
fravær blandt værnepligtige og skabe et forbedret datagrundlag for arbejdet med ulykkesfore-
byggelse.
3. Generelt
Resultatet af de gennemførte feltstudier ved V/GHR (Uddannelsesbataljonen ved Gardehusar-
regimentet) er overordnet positiv. Det vurderes at uddannelsesenheden generelt set er op-
mærksom på, og arbejder for et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de værnepligtige. Dette gør
sig gældende på såvel afdelingsniveau (BTN) som på underafdelingsniveau (KMP). Det vurde-
res at der ind tænkes sikkerhed under såvel uddannelsesplanlægningen som under gennemfø-
relsen af uddannelsen.
Det vurderes umiddelbart at den største risiko for ulykker og belastningsskader er hvor befa-
lingsmænd ikke alene er instruktører, men også fører. Ved stigende pres på befalingsmændene
ses et faldende fokus på sikkerhed, herunder opmærksomheden på opretholdelse af kamppa-
ratheden i egen enhed.
Under feltuddannelse er der ikke fokus, eller opmærksomhed på risikoen for belastningsskader
ved fysik anstrængende aktivitet. Dette ses som mangelende foranstaltninger til at forebygge
og minimerer sådanne belastningsskader. Der er ligeledes observerede tilfælde hvor målet at
opnå fysisk udmattelse overskygger det egentlige faglige mål ved uddannelsen.
Generelt set vurderes det at enhed, instruktører og fører gør et særdeles godt arbejde, er an-
svarlige og har målet for øje.
27
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0164.png
4. Feltstudier
Der er gennemført observationer/studier i forbindelse med gennemførelsen af følgende uddan-
nelsesaktiviteter:
Befalingsmandsuddannelse
Førstehjælpsuddannelse
Fysisk uddannelse/træning (idræt/MST)
CBRN uddannelse
-
Herunder øvelse med CS gas
-
Handlebane og delmålskontrol
Skydeuddannelse (skydebane på garnison og skydelejer)
Skytteuddannelse (SKYT)
-
Kamp i bebyggelse
-
Klargøring og march
-
Handlebaner (kamp i makkerpar og hold)
-
Mærketur (øvelsesaktivitet)
-
Rex tur (øvelsesaktivitet)
Bevogtningsuddannelse (øvelsesaktivitet)
Feltstudierne er primært gennemført ved observation. Som supplement til observationerne er
instruktører/fører blevet forespurgt/interviewet om mål og formål med aktiviteten, samt ram-
men hvor i den er gennemført. Lejlighedsvis er der gennemført samtale/interview med vær-
nepligtige i forbindelse med uddannelsens gennemførelse.
Foruden feltstudier ved V/GHR er der gennemført interview ved Gardehusarregimentets admi-
nistrative element, med henblik på kortlægning af processer og ansvar i relation til registrering
og anmeldelse af arbejdsulykker.
5. Registrering og anmeldelse af arbejdsulykker
Den generelle vurdering er at procedurerne i forbindelse med registreringen er hensigtsmæs-
sige. Skadeslidte, læge og arbejdsmiljøkoordinator er inddraget ved registrering. Arbejdsmil-
jøkoordinator foretager en konkret vurdering af alle arbejdsulykker, hvilket bør fastholdes.
Der blev udtrykt et ønske og anbefaling om, at der blev justeret og tilpasset i kategorierne
hvor under de respektive arbejdsulykker skal registreres. Dette vil medhjælpe til et mere retvi-
sende billede af hvor, hvordan og hvilke skader der reelt opstår. Resultatet heraf vil være en
mulighed for bedre databehandling og mulighed for mere målrettet indsat i relation til forebyg-
gelse.
6. Nærved hændelser og belastning
Det vurderes at befalingsmændene, samt kompagniledelsen generelt har et godt øje for fore-
byggelse af overbelastningsskader. Overordnet set udvises der sund fornuft og der gives mu-
lighed for at skåne bevægeapparatet ved ømhed. Der er vist tilfælde hvor ledelsen befaler for
særlige hensyn for enheden generelt. Yderligere er der vist eksempel på at befalingsmænd,
uden om lægelige fritagelsessedler giver mulighed for individuel aflastning. Ved tvivlsspørgs-
mål sendes soldaten til lægen, der vurderer den fremadrettede tilrådelige belastning.
28
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0165.png
Det er observeret at soldater, efter 2 måneders tjeneste, ikke har kunnet få de rigtige støvler
og den rette størrelsesbestemte udrustning. Dette kan i sig selv medvirke til belastningsska-
der.
Det er ikke konstateret at der i forbindelse med evaluering af aktiviteter at risikoen for reduk-
tion i kampparatheden (fysiske skader) vurderes og tages til læring.
7. Instruktion og undervisning
Pædagogikken vurderes at være på et meget højt niveau. Der gives gode og klare instruktio-
ner, god undervisning og målrettet kontrol.
Ved undervisning gennemført efter stationsprincippet og i mindre hold, gives gode instruktio-
ner der også rækker ind over sikkerhed og forhold der kan være farlige eller på anden måde
potentielt kan forårsage en risiko.
Under feltforhold og særligt når befalingsmændene også skal agerer i førerrollen, ses enkelte
eksempler på at det sikkerhedsmæssige, såvel som det forebyggende fokus forsvinder. Dette
kommer eksempelvis til udtryk som ordre om ”at passe på”, ”at skulle hjælpe hinanden” eller
”gør det nu rigtigt”. Det ønskelige er at alle befalingsmænd, også i rollen som fører, instruerer,
foreviser og gennemfører kontrol med korrigerende handlinger til følge.
Der er observeret enkelte eksempler på at uddannelsens indhold- og målkrav, ikke hang sam-
men med uddannelsens gennemførelse. Som eksempel herpå kan nævnes at der under CBRN
uddannelse blev øvet personflytning i meget ujævnt terræn på en strækning på ca. 100 meter.
Personflytningen blev foretaget ergonomisk uforsvarligt (soldaterne kunne ikke huske korrekt
brandmandstag), der var risiko for snubleulykke, belastning/vrid af led og ryg. Målet var ”at
soldaten kunne mærke at det var hårdt at arbejde fysisk med anlagt CBRN-maske”. Vurderin-
gen er her at der i dette eksempel var der tale om forkert valg af øvelse, forkert valg af terræn
og at personflytning som aktivitet skal ligge andet sted i den militære uddannelse.
8. Fysisk form
Sammenholdes skadestatik og udsagn fra de værnepligtige, er der noget der peger på at visse
skader kunne undgås såfremt der var bedre overensstemmelse med den aktuelle fysiske form
og niveauet af fysisk belastning.
De værnepligtige oplever en modsatrettet tendens i relation til den individuelle formkurve.
Dette baseret på interview af værnepligtige i såvel den høje, som den lave ende af at skalaen i
relation til faktuel fysisk form. For nogen er formkurven stærk stigende de første måneder af
tjeneste tiden, mens andre oplever en faldende formkurve i den første periode.
Det vurderes at der tages hensyn til den fysiske form i planlægningen og gennemførelsen af
uddannelsen. Det vurderes samtidig at niveauet ikke rammer i ydergrænserne af soldaternes
formkurve. Der er ikke foretaget en vurdering af uddannelseskravene og niveauet for krav til
den fysiske formåen før, under og efter endt uddannelsesforløb.
29
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0166.png
Værnepligtige i begge ender af form-skalaen udtager at det vil være positiv med et minimums-
krav og kontrol heraf ved møde til aftjening af værnepligten.
Et alternativ til krav om et minimums niveau til den fysisk form (f.eks. honorering af forsvarets
basiskrav), kunne være at der skete in inddeling i enheden efter fysisk form og uddannelsen
herefter blev tilpasset mere individuelt.
9. Kampparathed
Kampparathed er summen af viden, færdigheder og kompetencer, sammen med fysisk og
mental robusthed.
Det vurderes at førerne har forståelse for vigtigheden af at såvel enhed som den enkelte soldat
skal opbygge og opretholde et højt niveau af kampparathed.
Det vurderes at den generelle opfattelse er at Kampparatheden er en stadig voksende stør-
relse i takt med at uddannelsen skrider frem og træning gennemføres, fagligt som fysisk.
Imidlertid er der ikke alle steder forståelse at denne kampparathed samlet set kan falde i til-
fælde af skader, ulykker eller dårlig trivsel.
Det vurderes at førerne (særligt i rollen som fører) fra tid til anden mister fokus og underken-
der betydningen af, at en skadet soldat, individuelt og samlet nedsætter kamparatheden.
Ved interview og observation, fremgår det at dyder som ”opvarmning” og ”udstrækning” er
helt naturligt inden fysik uddannelse. Samtidig står det klart at dette ikke praksisres under
feltforhold og i en taktisk ramme. Hvor dette er muligt bør dette ligeledes være en naturlig
aktivitet inden fysiske anstrengelser under feltforhold og i taktiske rammer. Der vil angiveligt
være tilfælde hvor dette ikke er hensigtsmæssigt eller muligt i hensynet til den taktiske op-
gave. Omvendt bør dette være naturligt hvor muligheden er til stede.
10.Anbefalinger
Nedenstående anbefalinger sammenholdes med øvrige feltstudier ved Den Kongelige livgarde
og Trænregimentet. Summen af observationer og heraf følgende anbefalinger inddrages og
medtages i den samlede afrapportering for hele projektet ULYKKER BLANDT VÆRNEPLIGTIGE I
2019.
Justering i kategorierne for registrering af arbejdsskader
Rigtig udrustning og rette beklædning i rigtige størrelser
Evaluering af aktiviteter med øje for opretholdelse af kampparatheden (fysisk sikkerhed)
Undervisning og kontrol, med blik for kampparathed (fysisk og psykisk sikkerhed) – også i
rollen som fører
Klarhed om det pædagogiske læringsmål, således fysisk belastningsskader ikke opstår
alene for at skabe miljø under uddannelsesaktiviteten
Inddeling af soldaterne efter fysisk form
Gennemførelse af opvarmning og udstrækning under feltforhold
30
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0167.png
Uddannelse i begrebet kampparathed, Kampparatheds betydning og faktorer der påvirker
positiv samt negativt.
Afslutning
V/GHR vurderes at have godt styr på sikkerheden og fokus på arbejdsmiljøet i bred forstand.
Befalingsmændene er dygtige og engageret. Der er fokus på belastningsgraderne i uddannel-
sesforløbet og der sker nogen grad af individuel tilpasning i relation til den fysiske belastning.
De værnepligtige udtrykker generelt respekt og tilfredshed med tjeneste og uddannelse.
De givne anbefalinger kræver et minimum af adfærdsændring ved V/GHR, mens andre anbefa-
linger ligger andre steder i forsvaret at ændre.
31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0168.png
Projektforløb II
Forebyggelse af ulykke blandt værnepligtige
Observationer og anbefalinger
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø
december 2019
1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 2
1
Indledning .................................................................................................................................................. 4
1.1
1
2
3
Forord ................................................................................................................................................ 4
Baggrund og afgrænsning .......................................................................................................................... 4
Formål ........................................................................................................................................................ 4
Adresserede anbefalinger ......................................................................................................................... 5
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
Hæren ................................................................................................................................................ 5
Søværnet ........................................................................................................................................... 7
Flyvevåbnet ....................................................................................................................................... 7
FPS (VR).............................................................................................................................................. 7
FMI ..................................................................................................................................................... 9
FSK ..................................................................................................................................................... 9
FAK ................................................................................................................................................... 10
FES ................................................................................................................................................... 11
4
5
Øvrige anbefalinger ................................................................................................................................. 11
Observationer .......................................................................................................................................... 11
5.1
Hæren .............................................................................................................................................. 11
Instruktioner ............................................................................................................................ 12
Løft og bæring.......................................................................................................................... 12
Opvarmning og udstrækning ................................................................................................... 12
Belastningsstyring .................................................................................................................... 12
5.1.1
5.1.2
5.1.3
5.1.4
5.2
Søværnet ......................................................................................................................................... 12
Instruktioner ............................................................................................................................ 12
Løft og bæring.......................................................................................................................... 12
Opvarmning og udstrækning ................................................................................................... 13
Belastningsstyring .................................................................................................................... 13
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.2.4
5.3
Flyvevåbnet ..................................................................................................................................... 13
Instruktioner ............................................................................................................................ 13
Forhindringsbane ..................................................................................................................... 13
Løft og bæring.......................................................................................................................... 13
Opvarmning og udstrækning ................................................................................................... 14
Belastningsstyring .................................................................................................................... 14
5.3.1
5.3.2
5.3.3
5.3.4
5.3.5
2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
5.4
5.5
6
7
8
Møder og samtaler ved enhederne ................................................................................................. 14
Møder med myndigheder ............................................................................................................... 14
Fokusgruppeundersøgelse ...................................................................................................................... 14
Dataanalyse ............................................................................................................................................. 15
Konklusion ............................................................................................................................................... 15
3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
1
Indledning
1.1 Forord
I nærværende rapport afrapporterer Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) resultaterne af
anden del af arbejdet med forebyggelse af ulykker blandt værnepligtige.
Afrapporteringen dækker studier og observationer i Hæren (HRN), Søværnet (SVN) og Flyvevåbnet (FLV).
Foruden feltstudier er der gennemført desk-study af ulykkesdata.
Projektet gennemføres i perioden 2019 – 2020 og dækker værnepligtige i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.
Studier ved Beredskabsstyrelsen er planlagt gennemført 1. halvår 2020.
På baggrund af delprojekt I (delrapport foreligger) er der i 2. halvår 2019 gennemført yderligere studier ved
Hæren, samt studier ved FLV og SVN.
1
Baggrund og afgrænsning
Det er et delmål i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi for perioden 2014 – 2020 at nedbringe antallet
af arbejdsulykker med 25 procent.
Arbejdsmiljøregnskaberne for 2017 og 2018 viser, at ulykkesincidensen blandt værnepligtige er væsentligt
højere end for alle øvrige personalegrupper.
I Arbejdsmiljøregnskabet for 2017 bliver ulykker for værnepligtige for første gang opgjort særskilt. I 2018
bliver ulykkesdata brudt yderligere ned, hvilket viser, at ulykkesincidensen for kvindelige værnepligtige er
mere end dobbelt så høj i forhold ulykkesincidensen for mandlige værnepligtige.
At kvindelige værnepligtige (VPL) har så meget højere en ulykkesincidens har ført til, at delstudierne i
projektet i efteråret 2019 i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet blev suppleret, så der også blev sat fokus på at
afdække årsagerne til, at kvinderne har så meget større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke.
Forsvaret har både et socialt ansvar og et almindeligt arbejdsgiveransvar, for at de VPL ikke kommer til
skade i tjenesten. De værnepligtige er desuden en af Forsvarsministeriets væsentligste målgrupper for
rekruttering. Den høje ulykkesincidens indikerer, at der kan være risici og udfordringer i de værnepligtiges
fysiske arbejdsmiljø, der ikke i tilstrækkelig grad er forebygget.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) har derfor i samarbejdet med Forsvaret og
Beredskabsstyrelsen iværksat et projekt, der har til formål at støtte de uddannende enheders arbejde med
at forebygge arbejdsulykker blandt værnepligtige.
2
Formål
Formålet med projektet er, at FPS i samarbejde med Forsvarskommandoen (FKO) og Beredskabsstyrelsen
(BRS) understøtter enhedernes arbejde med at forebygge ulykker og reducere ulykkesincidensen blandt
værnepligtige.
4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Slutmålet er, at Forsvaret og BRS kan reducere antallet af ulykker blandt værnepligtige gennem bedre
ulykkesregistreringer og en dyberegående viden om de ulykkesrisici og uhensigtsmæssigheder der
konstateres. Projektet skal således bidrage til at skabe et forbedret vidensgrundlag samt give anbefalinger
til, hvordan man kan arbejde med ulykkesforebyggelse.
Projektforløb II, efteråret 2019 har omfattet:
Supplerende dataanalyse som følge af observationer fra Projektforløb I.
Feltstudier Hæren, ved V/JDR og III/GHR. (I projektforløb I blev der gennemført observationer ved
V/GHR, II/LG og V/TRR).
Feltstudier Søværnet, ved CMS.
Feltstudier Flyvevåbnet, ved OSW.
Fokusgruppeinterview.
Interview med OF og BM ved VPL ENH.
Møder med udvalgte myndigheder/styrelser.
3
Adresserede anbefalinger
3.1 Hæren
1. Planlagte tid til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) fastholdes til de givne 8 måneder, til
alle tjenestesteder
a. En del af den belastning og intensitet som de VPL udsættes for er et delvist bevidst planlagt
tiltag. Ved samtale med uddannelsesplanlæggere, forklares det, at den reelle
uddannelsestid til HRU ofte er reduceret til 6 - 7 måneder. Dette skyldes anden tjeneste
eller uddannelse (UDD) til nationale opgaver. Dette betyder at uddannelsen og
”selektionen” i VPL i nogen grad bliver hårdere. Alternativt (forklares det), vil det faglige og
fysiske niveau være lavere når soldaten overgår til SRS.
2. Det anbefales, at der sker en genovervejelse af STUF
a. I den nye STUF (2019) er der lagt op til at SKYT UDD, hermed UDD i felten starter op
allerede i 2. uddannelsesuge. Dette vil angiveligt indebære øget belastning, øget brug af
støvler og UDD gennemført i ujævnt terræn, hvilket vil medføre en øget risiko for
belastningsskader i fødder, skinneben og knæ. En længst mulig tilvænningstid til brugen af
støvler er ønskelig.
b. Det anbefales, at uddannelsesforløbet tilpasses således, at der i uddannelsens første uger
gennemføres mere garnisonstjeneste og evt. skydeuddannelse. Dette henset til
belastningsforebyggelse og tilvænning.
c. FCA stiller sig spørgende over for en øget uddannelsesaktivitet på forhindringsbanen (FHB),
idet FHB statistisk danner grundlag for skader. FCA er dog ikke bekendt med baggrunden
for denne øgede aktivitet. FCA bemærker dog, at der på nuværende tidspunkt er en
problemstilling tilknyttet UDD på FHB i relation til antallet af uddannede instruktører i
henhold til anbefalede antal VPL.
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
3. Det anbefales, at der indføres øget grad af belastningsstyring på underafdelingsniveau herunder
synliggørelse af belastningen ved de enkelte uddannelsesdage
a. Belastningsstyring foregår i nogen grad. Dog vurderes det at være gavnligt om dette blev
gjort obligatorisk og blev efterkommet/kontrolleret. En synliggørelse på respektive
øvelseslister (rød, gul, grøn) kunne være en hjælp for førerne til at gennemskue
intensionen med de enkelte dage. Samtidig vil en synliggørelse kunne hjælpe de VPL til
justering af deres egen træning og aktiviteter i fritiden, i det en del træner ved siden af VPL
UDD, og mange opfordres hertil.
4. Det anbefales, at der sker en undervisning i pleje og forebyggelse af belastningsskader for
enkeltmand
a. En stor del af de VPL er ikke selv i stand til at gennemføre grundlæggende fodpleje.
Grundlæggende ting som at fjerne hård hud, pleje af negle, punktering af vabler mv.
Uddannelse og ”fod eftersyn” vil kunne afhjælpe gener, der evt. kan udvikle sig til skader.
b. En stor del af de VPL oplever skinnebensbetændelse og ømhed i fødder og læg. Muligheden
for - og viden om - korrekt massage kan i nogen grad afhjælpe disse gener. Gener der kan
føre til belastningsskader.
c. På nuværende tidspunkt er dette ikke noget sergentelever undervises i på GSU og dermed
ikke noget, der kan forventes at blive givet videre til de VPL.
5. Det anbefales, at der vejledes i korrekt tilpasning og anvendelse af uniform og udrustning
a. Under uddannelse i felten er der observeret mange eksempler på, at udrustningen ikke er
tilpasset den enkelte soldat korrekt. Flere befalingsmænd (BM) observerer ikke
problematikken og flere BM er ikke i stand til at vejlede og hjælpe de VPL med at tilpasse
udrustningen korrekt, hvilket kan medvirke til unødig gene og belastning.
b. Ukorrekt brug og snøring af støvler er observeret som en udfordring. Soldaterne modtager
ikke nødvendig vejledning i korrekt snøring af støvler, tilpasset den enkelte person og den
enkelte aktivitet. Hovedparten af de VPL strammer støvleskaftet op, selv om de ikke er i
terræn og ikke er tilvænnet brugen af støvler, hvilket i mange tilfælde fører til
skinnebensbetændelse.
6. Det anbefales, at aktiviteter af særligt belastende karakter, der ikke fremgår af STUF, ikke
gennemføres ved enhederne
a. FCA har observeret og fået kendskab til, at der ved enhederne (ENH) gennemføres
aktiviteter som blandt andet vandpassage og maratonløb. Henset til unødig belastning
sammenholdt med at tid til UDD er en udfordring.
7. Det anbefales, at der sker en øget fokus på, at den størrelsesbestemte udrustning er korrekt, og
at der i modsat fald straks sker en ombytning
a. Der er observeret, at udrustning og uniformsdele ikke passer den VPL korrekt ved
udlevering fra depot. Dette kan have unødige belastningsmæssige konsekvenser, med
6
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
skader til følge. Enhederne bør gennemføre kontrol og om nødvendigt tilsikre, at der straks
sker en ombytning.
3.2 Søværnet
1. Det anbefales, at SVN er opmærksomme på at de nødvendige værnemidler til rådighed anvendes
a. Der er observeret aktiviteter, hvor de rådige værnemidler ikke blev anvendt: Knæbeskytter
på skydebane, tandbeskytter under nærkamp, korrekt anvendelse af ørepropper på
skydebane.
3.3 Flyvevåbnet
1. Det anbefales, at der sker en øget fokus på, at den størrelsesbestemte udrustning er korrekt, og
at der i modsat fald straks sker en ombytning
a. Der er konstateret, at udrustning og uniformsdele ikke passer den VPL korrekt ved
udlevering fra depot. Dette kan have unødige belastningsmæssige konsekvenser med
skader til følge. Enhederne bør gennemføre kontrol og om nødvendigt tilsikre, at der straks
sker en ombytning.
2. Det anbefales, at uddannelseshjælperne modtager en højere grad at støtte under VPL tjenesten
a. Der er observeret tilfælde, hvor uddannelseshjælpere (konstabler under uddannelse til BM)
ikke fremstår som det bedste eksempel, og i nogen grad virker usikre i deres instruktion.
3. Det anbefales, at FLV håndterer udfordringen med ikke færdiguddannede BM som instruktører
a. Grundet FLV uddannelsesmodel for BM UDD, hvor der er lagt op til sidemandsoplæring
imellem modulerne på skolen, er der et særligt opmærksomhedsområde. Det er
observeret, at der er tilfælde, hvor der ikke er den nødvendige støtte af de ikke
færdiguddannede BM. FCA er blevet orienteret om, at dette er en tilbagevendende
situation grundet ressourcemangel. Det er FCA vurdering, at der kan være tilfælde, hvor
denne situation kan medføre en øget risiko for skader.
4. Det anbefales, at der sker en øget fokus på, at den størrelsesbestemte udrustning er korrekt, og
at der i modsat fald straks sker en ombytning
a. Det er konstateret, at udrustning og uniformsdele ikke passer den VPL korrekt ved
udlevering fra depot. Dette kan have unødige belastningsmæssige konsekvenser med
skader til følge. Enhederne bør gennemføre kontrol og om nødvendigt tilsikre, at der straks
sker en ombytning.
3.4 FPS (VR)
1. Det anbefales, at der gives målbare konkrete anbefalinger for træningsniveauet ved start på VPL
tjenesten
a. Ved samtale med 35 VPL udtrykker disse enstemmigt, at de ville have trænet mere og
målrettet, såfremt de havde været bekendt med, hvad der ventede dem af fysiske
udfordringer. Alle adspurgte VPL ønskede, at der havde været oplyst et målbart
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
krav/forventning til deres fysiske form, da de mødte til uddannelsen. (løb, gang, styrke
mv.).
b. Ved drøftelse med FSK, er det oplyst at der reelt er en udfordring, såfremt
træningstilstanden ved start på HRU ligger på minimumsniveauet. I så fald kan det for visse
enheder være usikkert om træningstilstanden/niveauet ved indtrædelse i SRS kan opnås
uden skader under HRU.
c. Der foreligger undersøgelser/forskningsresultater, der viser en direkte sammenhæng
mellem pådragende skader og den faktuelle træningstilstand ved mødedagen.
Et løberesultat på 3000 meter på 12 minutter viste en skadesprocent på 3%, mens et
resultat på 2200 meter viste en skadesprocent på 43% (småskader inkl.).
2. Det anbefales, at alle på Forsvarets Dag vejledes i træning frem mod evt. VPL tjeneste
a. Det er konstateret, at der på Forsvarets Dag oplyses om, at tjeneste er fysisk krævende.
Igen er dette ikke italesat som noget konkret eller med målbare anbefalinger. For
nuværende er der typisk mellem 1 -2 år fra session til start på VPL tjeneste. Denne tid kan
ofte være givet godt ud til træning og forberedelse.
b. Alle egnede og begrænset egnede tilbydes en frivillig rådgivning, inden de forlader
Forsvarets Dag. Det vurderes, at kun en lille del reelt takker ja til denne rådgivning. Hvis
flere kom til rådgivning, var der mulighed for at vejlede flere i træning og muligheder for
hjælp til træning.
c. Det materiale, der anvendes i forbindelse med Forsvarets dag, virker meget professionelt.
Materiale om træning og fysisk træningstilstand kunne med fordel gives til alle, allerede
ved Forsvarets dag, frem for at vente til indkaldelsen.
3. Det anbefales, at der er lægefagligt personel (PSN) til stede på mødedagen til VPL tjeneste
a. Det vurderes, at rigtig mange af de registrerede skader under VPL og mange
efterkassationer reelt skyldes tidligere skader eller lidelser fra før mødet til VPL tjeneste.
Enten er disse ikke opdaget på session, eller der er tale om skader opstået mellem session
og mødedagen. Den nuværende model, hvor VPL selv skal oplyse om skade/lidelse og bede
om at tale med socialrådgiver ved mødet til VPL tjeneste, vurderes ikke at være optimal.
b. Mange gamle, eller uoplyste skader, fremgår af skadestatistikken som værende pådraget
under VPL tjenesten, men skyldes reelt forhold fra før mødet til VPL tjeneste.
4. Det anbefales, at den ”arbejdsgang” de kommende VPL skal igennem i forbindelse med
udfyldelse af tilsendte spørge/helbredsskema simplificeres (eksempelvis som ved udfyldelse af
børneattest til politiet)
a. Ved samtale med VPL og kommende VPL oplyses det, at det er ”meget besværligt” at skulle
gå på forskellige hjemmesider, fysisk underskrive og sende/maile retursvaret. Nogle af de
kommende VPL orienterer om, at de ikke er i besiddelse af en printer.
b. Når de kommende VPL skal udfylde oplysningsskema I i forbindelse med
sikkerhedsgodkendelse, er der felter, de tror, de skal udfylde men reelt ikke kan, idet de
ikke kan udfylde eksempelvis grad og MA-nummer.
8
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
5. Det anbefales, at FPS er mere grundig i screeningen på session. Navnlig i forbindelse med
lægeundersøgelse
a. Alle tjenestesteder beretter om VPL, der møder med alvorlige fysiske såvel som psykiske
skavanker. Dette værende eksempelvis angst, hjertefejl, skæv ryg, astma og lungefejl.
b. Der er under feltstudierne oplyst, at der er gentagne eksempler på, at VPL ved mødet til
tjenesten er medicineret for div. psykiske lidelser.
3.5 FMI
1. Det anbefales, at FMI tilsikrer, at rette støvler i rette størrelser er tilgængelig for VPL
a. Der er observeret konkrete skader, der skyldes, at de VPL ikke har modtaget støvler, der
passer til deres fødder. Det er ligeledes observeret, at VPL i flere uger har gået i
sikkerhedsstøvler grundet manglende støvler på depot.
b. Det er oplyst, at vejledningen ved udlevering af bl.a. støvler er mangelfuld eller helt
manglet. I nogle tilfælde er det indtrykket, at PSN på depotet ikke er vidende om, hvad de
skal anvise i relation til pasform, størrelse mv.
2. Det anbefales, at FMI overvejer, om der skal differentieres på de støvler, der udleveres til VPL i
forhold til SRS
a. Den belastning og intensitet, de VPL udsættes for i VPL tiden, peger på, at der er behov for
en god støvle. Dels er de VPL er mere utrænede, dels er uddannelsesintensiteten i nogle
tilfælde højere end for SRS.
b. Skadesanalyserne peger på, at en overrepræsentation af skader er relateret til fødder og
skinneben.
3. Det anbefales, at der sættes fokus på pakning/udlevering af udrustning
a. Når enhederne modtager standartudrustningen, som er pakket centralt, er dette i mange
tilfælde med fejl og mangler. Ofte er de VPL udrustning ikke komplet fra starten (sovepose,
overtræk, remme etc.). Dette medfører, at nogle VPL oplever ikke at kunne beskytte sig
tilstrækkeligt mod vind og vejr. Yderligere er der tilfælde, hvor VPL ikke kan samle eller
tilpasse deres udrustning efter hensigten. FSBM ved enhederne oplyser om en meget stor
fejlprocent i de leverede pakninger.
3.6 FSK
1. Det anbefales, at FSK i samarbejde med det øvrige forsvar genovervejer, hvad der skal være
niveauet for basiskravene til indtrædelse på HRU eller GSU
a. CMT sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det reelt er muligt, uden overbelastning, at nå et
træningsniveau, der svarer til kravene til SRS, på den rådige tid. Dette kunne betyde at
potentielle skader måske flyttes fra VPL over i HRU. Dette argumenterer igen for
vigtigheden af, at de VPL møder med en god fysisk form, hvis skader skal forebygges.
2. Det anbefales, at der gøres overvejelser i relation til tilgængeligheden af sundhedsfagligt PSN
(infirmeri)
9
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
a. Ved flere tjenestesteder er der ikke dagligt adgang til læge. Konsekvensen heraf er, at
mange VPL går i længere perioder med skader eller ømheder, der kan udvikle sig til skader.
b. Som konsekvens af den manglende adgang til læge er det ofte den enkelte fører, der skal
tage stilling til evt. fritagelse fra tjeneste.
c. I tilfælde, hvor der søges civil læge, er dette forbundet med øget tidsforbrug og ofte med
anvendelse af førerpersonel, der således ikke kan deltage i, eller bidrage til uddannelse.
Som følge heraf fravælges denne løsning ofte og lægebesøget udskydes.
3. Det anbefales, at FSK generelt genindfører anvendelse af ”fritagelsessedler”
a. Ved nogle infirmerier er der meget begrænset dialog og åbenhed mellem infirmeri og ENH.
I nogle tilfælde er det den VPL selv, der kommer retur til ENH og skal forklare omkring evt.
fritagelse fra tjeneste eller dele af tjenesten. Det er et ønske fra enhederne, at der er et
øget samarbejde med infirmerierne/lægerne. En ”fritagelsessedel” eller en
”mulighedserklæring” vil være til stor hjælp for såvel førerne i enheden som for den
enkelte VPL.
4. Det anbefales, at træningsvejledere/fysioterapeuter kan anvendes til VPL
a. Det er oplyst, at træningsvejlederene alene (må) anvendes til SRS. . Det vurderes, at det
kan have en gavnlig effekt, at træningsvejlederne støtter op om VPL uddannelsen.
3.7 FAK
En observation, der er gjort, men som FCA finder det svært at give anbefalinger til, er: De nyuddannede BM
er grundlæggende gode instruktører, men er meget usikre fører. Dette kommer navnlig til udtryk i
forbindelse med øvelser og Skydeperioder. Konsekvensen, som FCA observerer, er manglende overskud til
at værne soldaten og rette fejl og uhensigtsmæssigheder, hvilket kan føre til potentielle skader eller ulykke.
1. Det anbefales, at alle førere på alle niveauer får en øget forståelse for kampparathed.
a. Kampparathed, som summen af den operative fysiske parathed (den fysiske og mentale
form og træningstilstand), den faglige viden, færdigheder og kompetencer og de
grundlæggende holdninger – bør være kendt og forstået af alle. En øget opmærksomhed vil
have en forebyggende effekt.
b. En skade hos en enkelt soldat, svækker ikke alene soldatens kampparathed, men hele
enheden.
c. Ved feltstudierne vurderes det, at ikke alle fører har en forståelse for, at netop soldaten er
deres vigtigste ressource, og at det påhviler den enkelte fører at værne og tilsikre at
”kampparatheden” opretholdelse hos alle soldaterne.
2. Det anbefales at alle BM modtager den fulde MFT træneruddannelse.
a. Der oplyses om udfordringer med at sende de nye BM på supplerende uddannelse, straks
efter enheden modtager disse fra GSU.
b. Ud fra en trænings- og uddannelsesmæssig tilgang kunne det være ønskeligt at alle var
uddannede trænere. Dette skal også ses i det lys at en stor del at uddannelsen i felten er
forbundet med fysisk belastning. Resultatet heraf vil have en forebyggende effekt.
10
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
3.8 FES
1. Det anbefales, at vedligeholdelsen af uddannelsesfaciliteter - herunder idrætsfaciliteter -
gennemføres
a. Ved flere tjenesteder er faciliteterne i en stand (herunder FHB), hvor det reelt ikke er
tilrådeligt at anvende disse. Ved anvendelse af dårligt vedligeholdte faciliteter er der i sig
selv en øget risiko for ulykke.
4
Øvrige anbefalinger
1. Det anbefales, at forsvaret som helhed gør sig klart, hvordan den biologiske/fysiologiske forskel
på mænd og kvinder skal håndteres
a. Forskningen viser, at kvinders opbygning af muskler, sener og knogler tager længere tid end
for mænd.
b. Forskningen viser, at kvinders restitutionstid efter fysisk belastning og træning er længere
end for mænd. Det samme gælder for restitution efter en skade. Dette vurderes også at
komme til udtryk ved analyser af skader for hhv. mænd og kvinder i VPL.
c. Ønsket om at behandle mænd og kvinder lige i alle enheder, vurderes som værende det
rigtige, under forudsætning af at belastningsstyringen er tilpasset i forhold til enkeltes
niveau. Det er dog samtidig FCA vurdering at der, med grund i forskelligheden, er et øget
behov for oplysning om træningsbehov forud for VPL tjenesten.
d. Ved feltstudier og interview har det ikke været muligt at afdække særlige forhold, der
forklarer den større hyppighed af ulykker blandt kvindelige værnepligtige.
5
Observationer
5.1 Hæren
I forbindelse med feltstudier, gennemført ved V/JDR og III/GHR er der foretaget observationer under
følgende uddannelsesaktiviteter.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
MFT
FØHJ
FELT I (BSO uddannelse)
FELT II (BSO, PTR, ANG/baghold på objekt)
Bevogtningsmodul – Gennemført ved III/GHR
SKYT (bevægemåder i TN og forhold over for FJ)
SKYT (KSTL)
Vandpassage
Skydeuddannelse (hhv. SKB i garnison og skydelejer (Borris)).
Det generelle indtryk vedrørende uddannelsens planlægning og gennemførelse er ganske positivt. Der er en
generel opmærksomhed og fokus på sikkerhed. Der er et ønske på alle niveauer om at få alle VPL igennem
uddannelsen.
11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Forskelligheden i uddannelsen gennemførelse, med udgangspunkt i STUF, er bemærkelsesværdig. Ved
observation på 3 VPL UAFD i efteråret og 1 i foråret, er der synlig forskel i indhold og belastning på samme
aktivitet, eksempelvis FELT II. Dette gør sig også gældende inden for samme AFD (V/JDR).
5.1.1
Instruktioner
Der er observeret en opmærksomhed på sikkerhed og skadesforebyggelse ved instruktion af aktiviteter.
Der er observeret væsentlig forskel på de nyuddannede BM i forhold til BM med nogle års erfaring, dette
gælder rutine, sikkerhed og overblik.
5.1.2
Løft og bæring
Igen uhensigtsmæssigheder observeret.
5.1.3
Opvarmning og udstrækning
I forbindelse med MFT sker der til alle tider en naturlig opvarmning. I felten, uagtet aktivitet, eller hvor
kolde de VPL har været, er der ikke observeret nogen form for opvarmning forud for, selv fysisk belastende,
aktiviteter.
5.1.4
Belastningsstyring
Brugen af belastningsstyring vurderes at ske meget overordnet, dog vurderes dette i højere grad anvendt
ved III/GHR. I den daglige tale er der en opmærksomhed på belastningen, men vurderes ikke være anvendt
som en del af planlægningsværktøjet på daglig basis.
5.2 Søværnet
I forbindelse med feltstudier, gennemført ved CMS, er der foretaget observationer under følgende
uddannelsesaktiviteter.
-
-
-
-
-
-
Skydebane
Idræt i bassin
Taktisk Sanitet (FØHJ)
Maritim Force Protection (nærkamp)
Brand- og havarimodul
Redningsmidler i bassin
FCA har holdt møde med CMS og har formidlet resultaterne af Feltstudierne.
SBU adskiller sig væsentligt fra HBU. Den væsentligste forskel ligger i bassin-(vand) og skibsrelaterede
aktiviteter.
5.2.1
Instruktioner
Der er observeret en opmærksomhed på sikkerhed og skadesforebyggelse ved instruktion af aktiviteter.
Instruktørerne ved SBU har mange års erfaringer og virker rutinerede, bevarer overblik og udstråler en
venlig men fast autoritet. Der sker en forevisning før og under aktiviteterne, og der rettes løbende.
5.2.2
Løft og bæring
I idrætsmodulen er da lagt et forløb, hvor VPL bliver undervist i løft, træk, skub og bæring.
12
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
5.2.3
Opvarmning og udstrækning
Der blev observeret omhyggelig opvarmning ved Maritim Force Protektion. Det blev oplyst at inden start af
hver aktivitet, finder en passende opvarmning sted.
5.2.4
Belastningsstyring
Der var opmærksomhed på og anerkendelse af, at de VPL var forskellige m.h.t. træningstilstand, styrke,
størrelse etc. Idrætsinstruktøren ved SBU er meget opmærksom på forebyggende tiltag. Ved kendskab til
evt. tidligere skade eller skade opstået under SBU forløbet bliver VPL sendt til infirmeriet.
Idrætsinstruktøren udarbejder individuel plan for genoptræning, og gennemfører opfølgning.
5.3 Flyvevåbnet
I forbindelse med feltstudier, gennemført ved OSW, er der foretaget observationer under følgende
uddannelsesaktiviteter:
-
-
-
-
-
FHB, første gennemløb.
MFT, udendørs cirkeltræning med høj intensitet.
SKYT, passage af forhindringer iført udrustning på FHB, samt træning af formationer og skydning
(løs ammunition).
PTR-TJ, Øvelse III (Finderup)
FFHB, (Finderup)
Det generelle indtryk fra observationerne er, at OSW er opmærksomme på at tage vare på de værnepligtige
for at imødegå skader og overbelastning.
5.3.1
Instruktioner
Der blev generelt observeret opmærksomhed på sikkerhed og skadesforebyggelse ved instruktion af
aktiviteter. FCA har konstateret enkelte mangler ved instruktioner og udførelse af de observerede
aktiviteter. Ved de fleste aktiviteter virkede instruktørerne rutinerede, så ud til at bevare overblikket og
udstrålede autoritet. De var generelt aktive med at forevise/instruere før og under aktiviteterne og
korrigere ved mangelfuld udførelse.
5.3.2
Forhindringsbane
På forhindringsbanen på FLS Karup modtog de VPL introduktion i relation til sikkerhed, beklædning,
nedspringsteknik og teknik for passage. De VPL modtog hæfte med instruktioner til FHB og må selv træne
derefter. Der var 2 instruktører til ca. 40 VPL. MFT faglæreren var med i opstart af aktiviteten. Der blev lagt
vægt på at undgå pres og konkurrence, da teknikken var i fokus den dag
På feltforhindringsbanen i Finderup Øvelsesterræn manglede flere forhindringer vedligehold. FCA blev
informeret om, at enheder ved Ingeniørregimentet selv har repareret forhindringer på banen, i forbindelse
med uddannelse af egne soldater.
5.3.3
Løft og bæring
Der blev observeret forkert løfteteknik i forbindelse med cirkeltræning.
13
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
5.3.4
Opvarmning og udstrækning
Der blev observeret omhyggelig opvarmning ved FHB, lettere opvarmning ved SKYT-dag (løb) og
selvstændig opvarmning under overvågning ved MFT, cirkeltræning. Ved gennemløb af
feltforhindringsbane var der ingen styrede opvarmning.
5.3.5
Belastningsstyring
Der var opmærksomhed på og anerkendelse af, at de VPL var forskellige m.h.t. træningstilstand, styrke,
størrelse etc., så det blev der taget hensyn til ved observerede aktiviteter.
5.4 Møder og samtaler ved enhederne
1. i forbindelse med feltstudierne er der gennemført en række dialogmøder og samtaler ved
enhederne. Samtalerne er gennemført med medlemmer fra ST, UAFD ledelse, DF/holdfører og BM.
Fra møderne er der fremkommet en række opmærksomhedspunkter.
a. Forhold omkring Infirmeri er en udfordring.
b. Der er en frustration over, at VPL møder til tjeneste med skader og lidelser.
c. Der er en generel overbevisning om, at hovedparten af registrerede arbejdsskader og
efterkassationer reelt skyldes gamle skader, frem for reelle ulykker under tjenesten.
d. Udfordringer med udrustning og uniformsdele i rette størrelse og mængde virker
demotiverende for førerne.
2. I forbindelse med feltstudierne er der ligeledes gennemført en række samtaler/interviews med de
VPL. De sammenfaldende opmærksomhedsområder fra samtalerne er:
a. Udfordring med udlevering af støvler i rette størrelse og pasform.
b. Ønske om konkret viden om træningstilstand i målbar størrelse, forud for mødet til VPL
tjeneste.
c. Størstedelen af adspurgte VPL udtrykker, at de ville have trænet mere hvis de havde været
bedre oplyst.
5.5 Møder med myndigheder
I forbindelse med delprojekt II er der gennemført dialogmøder med FSK (CMF), med FAK (HSGS), FPS/VR,
Forsvarets dag (Herning) og VR (Ballerup) og med arbejdsmiljøkoordinatorer på tjenestesteder. Alle har
bidraget til en forståelse til de udfordringer, der er omkring skader hos VPL. Div. input er medtaget i
respektive anbefalinger.
FCA ønsker at følge op på de i rapporten angivne anbefalinger med respektive styrelser og myndigheder.
Det er FCA ønske at gennemføre en række dialogmøder i 2020, med henblik på at følge hvorvidt
anbefalingerne fører til handling, og ikke mindst for at følge om den forventede effekt kommer til udtryk.
6
Fokusgruppeundersøgelse
Med henblik på at kortlægge evt. forskelle mellem kvindelige og mandlige fysiske udfordring under
tjenesten, sammenholdt med egen vurderet fysiske træningstilstand ved mødet til tjenesten, er der
gennemført fokusgruppeundersøgelse/interviews.
14
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Resultaterne viser ikke, at der er den store forskel på kvinder og mænds opfattelse af deres egen fysiske
form ved mødet til VPL tjeneste. Kvinderne vurderer sig en smule over mændene i forhold til, hvor fysisk
presset de har været under tjenesten.
Kun halvdelen af de adspurgte har taget imod tilbud om at møde op til informationsdag.
Under halvdelen af de adspurgte har benyttet sig af App ”træn med forsvaret”. Årsagen var primært at de
VPL vurderede at den ikke var god.
Størstedelen af de adspurgte mente selv, at de kunne svare ja til at de havde trænet op til start på VPL
tjenesten. Af de adspurgte mente hovedparten, at de ville have trænet mere eller anderledes, såfremt de
havde været bedre oplyst om de reelle udfordringer, der ventede dem.
7
Dataanalyse
Som supplement til det indledende ”desk-study” er der foretaget yderligere analyser på baggrund af de
observationer, der er gjort. Hertil er der analyseret på, hvorvidt der er signifikante forskelle på typer at af
sker for mænd og kvinder.
For hæren (V/JDR) er der analyseret på hvorvidt der kan spores sammenhæng og konsekvens af: Fysisk
form ved møde, opstået skader, hjemsendelse, tidligere skader, optagelse på HRU og GSU.
1. Supplerende analyse resultater viser:
a. For skader i de nedre ekstremiteter for kvinder tegner der sig et billede, der peger på, at
der er en overepræsentation af skader i hofteregionen.
b. For mænd er det de øvre ekstremiteter, hvor der en overrepræsentation af skader i
skulderregionen.
c. Helt grundlæggende er der signifikant højere ulykke incidens hos kvinder end for mænd.
d. Der hjemsendes forholdsmæssigt flere kvinder end mænd.
2. Resultatet fra JDR viser:
JDR har endnu ikke fremsendt data, hvorfor FCA ikke har kunnet gennemføre analyse af
sammenhæng mellem fysik ved VPL start, ulykker og efterkassation.
8
Konklusion
FCA konkluderer, at forebyggelse og nedbringelse af skader hos de værnepligtige i forsvaret, under deres
værnpligtstjeneste, kræver en tværgående indsats fra hele forsvaret. Der er mange ting, som de respektive
myndigheder kan gøre for at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø for de værnepligtige. Flere af disse
tiltag vurderes som relativt nemme, og ikke omkostningstunge løsninger.
Det er også FCA konklusion, at såfremt skade antallet skal bringes ned, skal der fokuseres på de VPL
allerede inden de møder til tjeneste.
Et særligt opmærksomhedsområde er den fysiologiske forskel på mænd og kvinder. Dette er et forhold som
forsvaret bør forholde sig til i fremtiden.
15
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Den fysiske træningstilstand ved mødet til tjeneste i forsvaret, herunder gamle eller uoplyste skader, har en
signifikant betydning for mange belastningsskader, og den succes hvormed de VPL oplever deres samlede
VPL tid.
16
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0184.png
ARBEJDSMILJØREGNSKAB 2016
FO RSVA RS M I N I ST E R I E TS KO N C E R N
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0185.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
Indhold
1. FORMÅL ............................................................................................................. 3
2. SAMMENFATNING ............................................................................................ 4
3. ARBEJDSMILJØSTRATEGI ............................................................................... 5
4. PSYKISK ARBEJDSMILJØ ................................................................................ 6
5. FYSISK ARBEJDSMILJØ ................................................................................... 7
6. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET................................................................... 12
7. ARBEJDSMILJØUDDANNELSER.................................................................... 14
8. SYGEFRAVÆR ................................................................................................ 15
2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
1. FORMÅL
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab har til formål at redegøre for ministerområdets
overordnede arbejdsmiljøindsats i 2016.
Arbejdsmiljøregnskabets opgørelser skal bidrage til at sætte øget fokus på de arbejdsmiljø-
parametre, som peger i negativ retning, samt medvirke til at de positive tendenser styrkes
og videndeles på tværs af ministerområdet.
Arbejdsmiljøregnskabet skal skabe afsæt for, at styrelserne nedbryder regnskabets opgørel-
ser til brug for lokale drøftelser og initiativer - ikke mindst på Forsvarsministeriets indsats-
områder.
Endelig skal arbejdsmiljøregnskabet danne grundlag for, at Forsvarsministeriets koncernfæl-
les arbejdsmiljøudvalg og Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg kan drøfte arbejds-
miljøudviklingen samt forebyggelsestiltag på ministerområdet.
Hovedparten af arbejdsmiljøregnskabets opgørelser er hentet fra Forsvarsministeriets ar-
bejdsmiljødatabase. Det har ikke været muligt at tilvejebringe opgørelser over arbejdsmiljø-
et på alle regnskabets parametre for hele ministerområdet, idet Beredskabsstyrelsen og
Forsvarets Efterretningstjeneste kun delvist kan anvende arbejdsmiljødatabasen.
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2016 er det tredje regnskab i rækken af koncern-
fælles arbejdsmiljøregnskaber.
3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
2. SAMMENFATNING
Arbejdsmiljøtallene i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2016 ligner i hovedtræk
tallene i arbejdsmiljøregnskabet for 2015. Der kan derfor ikke siges noget konkret om ten-
denser i arbejdsmiljøet endnu. I udviklingen i antallet af arbejdsulykker er der nogle forsigti-
ge indikationer på, at de bevæger sig i en positiv retning, idet der i 2016 er et mindre fald i
arbejdsulykker med fravær.
I arbejdsmiljøregnskabet for 2017 udarbejdes en samlet analyse af udviklingen i arbejdsmil-
jøet i forhold til arbejdsmiljøstrategien. Analysen vil bl.a. tage afsæt i den koncernfælles
arbejdspladsvurdering 2017.
Psykisk arbejdsmiljø
Der blev i 2016 oprettet 166 handlingsplaner om psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljødataba-
sen. Antallet siger ikke nødvendigvis noget om omfanget af de oplevede problemer med
psykisk arbejdsmiljø, men kan være udtryk for, at der i styrelserne er opmærksomhed på
området. En samlet måling af det psykiske arbejdsmiljø gennemføres først i 2017 i form af
den koncernfælles arbejdspladsvurdering.
Fysisk arbejdsmiljø
Antallet af indberettede arbejdsulykker med fravær er faldet fra 999 ulykker i 2015 til 927
ulykker i 2016. Derimod er antallet af indberettede ulykker, som ikke har medført fravær
steget i samme periode. Denne stigning kan være et udtryk for, at man i styrelserne er ble-
vet mere opmærksom på anvendelse af arbejdsmiljødatabasen, samt vigtigheden i at sætte
fokus på alle typer ulykker, som en del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Påbud
Der er sket en stigning i antallet af reaktioner (påbud) fra Arbejdstilsynet fra 29 reaktioner i
2015 til 38 i 2016. Stigningen kan være en konsekvens af, at typen og antallet af Arbejdstil-
synets tilsynsbesøg har ændret sig. Set over en årrække er der dog en tendens mod færre
reaktioner fra Arbejdstilsynet, der toppede i antal med 149 afgørelser i 2010.
Sygefravær
Forsvarsministeriets koncerns gennemsnitlige sygefravær var i 2016 på 8,5 dage, hvilket er
0,1 dag over statens gennemsnit. Der er tale om et betydeligt fald sammenlignet med 2015,
hvor det gennemsnitlige sygefravær var 10,3 dage.
4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0188.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
3. ARBEJDSMILJØSTRATEGI
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi sætter rammerne for arbejdsmiljøindsatsen på
ministerområdet frem til 2020. Arbejdsmiljøstrategien afspejler i høj grad de nationale mål-
sætninger for udviklingen i arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøstrategien skal understøtte, at de overordnede tiltag på arbejdsmiljøområdet
bevæger sig i samme retning, og at den lokale arbejdsmiljøindsats understøttes fra central
hånd.
Arbejdsmiljøregnskabet har blandt andet fokus på arbejdsmiljøstrategiens målsætninger og
indsatsområder.
Arbejdsmiljøtallene i arbejdsmiljøregnskabet for 2014 udgør grundlinjen for opgørelserne af
strategiens målsætninger. Opgørelserne af udviklingen fortages primært i forbindelse med
arbejdspladsvurderingen, som gennemføres næste gang i 2017. Dog har regnskabet fokus
på udviklingen på arbejdsulykkerne, idet ulykkerne kan opgøres løbende. Nedenstående
indsatsområder og målsætninger udpeget i strategien:
Tabel 1: Koncernmålsætninger og indsatsområder
Koncernmålsætninger
Reduktion af antallet af
arbejdsulykker
2015
2017
10 %
2018
2020
15 %
25 %
Målinger foretages i arbejdsmiljødatabasen med ud-
gangspunkt i alle anmeldte arbejdsulykker opgjort
ultimo 2014.
Reduktion af andelen der
oplever problemer med
dårligt
psykisk arbejdsmiljø
Øget andel der oplever
positive faktorer i det psy-
kiske arbejdsmiljø
Reduktion af andelen der
oplever problemer med
muskel-/ skeletbesvær
Reduktion af andelen der
oplever problemer
med
termisk indeklima
7%
8%
15 %
8%
12 %
20 %
7%
8%
15 %
8%
12 %
20 %
Målinger foretages i arbejdsmiljødatabasen ud fra
besvarelserne i APV ultimo 2014 (mistrivsel, stress,
krænkende adfærd, arbejdspres mv.).
Målinger foretages i arbejdsmiljødatabasen ud fra
besvarelserne i APV ultimo 2014 (trivsel, social kapital,
indflydelse mv.).
Målinger foretages i arbejdsmiljødatabasen ud fra
besvarelserne i APV ultimo 2014 (tunge løft, ensidigt
belastende arbejde, arbejdsstillinger, øvrige ergonomi-
ske forhold).
Målingen foretages i arbejdsmiljødatabasen ud fra
besvarelserne i APV ultimo 2014 (problemer med
temperatur, træk eller statisk elektricitet).
i alt
Målemetode
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0189.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
4. PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Den psykiske arbejdspladsvurdering (APV) er det primære værktøj til at kortlægge og opgøre
medarbejdernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø på ministerområdet. Der er kun
gennemført én koncernfælles APV. Resultaterne heraf kan læses i arbejdsmiljøregnskabet
for 2014 samt i APV-rapporten.
1
Den opfølgende koncernfælles APV gennemføres i 2017.
Resultaterne heraf vil bl.a. komme til at fremgå af arbejdsmiljøregnskabet for 2017.
Der har været gennemført fire HR-målinger i Forsvaret i perioden 2013-2015. Fremadrettet
gennemføres der medarbejdertilfredshedsmålinger i koncernen i forbindelse med gennem-
førelse af den psykiske arbejdspladsvurdering. Resultaterne fra medarbejdertilfredsmålin-
gen vil indgå i arbejdsmiljøregnskabet for 2017.
Påbud fra Arbejdstilsynet i 2016
Koncernen har fået ét påbud og tre vejledninger om psykisk arbejdsmiljø i 2016. Antallet af
påbud om psykisk arbejdsmiljø er faldet i perioden 2014 til 2016. Der er dog tale om meget
små tal, hvorfor disse tal ikke kan sige noget konkret om udviklingen.
Handlingsplaner
Arbejdsmiljødatabasens modul vedrørende handlingsplaner anvendes til opfølgning på kort-
lagte arbejdsmiljøproblemer. Modulet skal medvirke til at øge styrelsernes forebyggelsesar-
bejde blandt andet ved, at handlingsplanerne kan ses på tværs af styrelserne.
Der blev i 2016 oprettet 166 handlingsplaner omhandlede det psykisk arbejdsmiljø. Antallet
giver en indikation af, at der lokalt er opmærksomhed på de konstaterede arbejdsmiljøpro-
blemer og iværksættes initiativer til at håndtere dem.
Supplerende arbejdspladsvurderinger
Styrelserne kan på områderne vedrørende organisationsforandringer, mobning, stress, sex-
chikane, social kapital, sikkerhedskultur, trusler om vold og vold gennemføre supplerende
spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelserne bruges til at kortlægge særlige udfordringer
indenfor det psykiske arbejdsmiljø.
Der er i 2016 udsendt supplerende APV spørgeskemaer, både vedrørende det psykiske og
fysiske arbejdsmiljø, til ca. 3.100 medarbejdere.
Integration af indsatserne for det psykiske arbejdsmiljø
Medio 2016 blev Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK) en del af
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø. Med integrationen forventes et øget samspil
mellem individ-, gruppe- og organisationsniveauerne, som vil kunne løfte understøttelsen af
arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i styrelserne yderligere.
OPRK rådgav i 2016 i alt 1.339 sager, heraf var 324 ’her og nu samtaler
2
’. Modregnes ’her-
og-nu samtalerne’, som først er registreret fra 2016, er antallet af sager 1.015, hvilket ligger
en smule over niveauet for 2015. Der er mindre stigninger i antallet af sager indenfor stress
og konflikter samt et større fald i antallet af forebyggende initiativer.
1
2
Begge rapporter kan hentes på HR-portalen.
Typisk kortere samtaler af mere uformel karakter.
6
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0190.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
Tabel 5: Antal registrerede sager i OPRK i 2016. Opgørelsen skal ses som vejledende.
Sagsområder
Antal sager 2015
Kønskrænkende hændelser
Stress
Konflikter
Mobning
Relateret til kollegastøtte inkl. krisehåndtering
Rådgivning af chefer og ledere
Forbyggende initiativer
Supervision af rådgiverne
I alt
Her og nu samtaler
Alt I alt
12
214
79
51
152
132
233
64
937
Antal sager 2016
10
233
112
38
192
174
172
84
1.015
324
1.339
Tabellen skal ses som vejledende, idet registreringen af sagsområderne kan skifte karakter
undervejs. Eksempelvis kan en sag omkring stress vise sig at skyldes mobning.
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0191.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
5. FYSISK ARBEJDSMILJØ
Dette kapitel omfatter primært arbejdsulykker. Udviklingen indenfor indsatsområderne ved-
rørende muskel- og skeletbesvær samt termisk indeklima opgøres i arbejdsmiljøregnskabet
for 2017, idet udviklingen inde for disse områder først opgøres i forbindelse med den kon-
cernfælles arbejdspladsvurdering i 2017.
Arbejdsulykker totalt
Der er i 2016 registreret 1.960 arbejdsulykker på Forsvarsministeriets område
3
. Det omfat-
ter alle typer af arbejdsulykker inklusiv ulykker sket i udlandet, ved egentlig militærtjeneste,
værnepligtige og frivillige. Desuden dækker det både over ulykker med og uden fravær.
Der er i arbejdsmiljøregnskabet, og i arbejdet med arbejdsmiljøstrategien, fokus på ulykker
med fravær. Det skal ses i lyset af, at det også er denne type ulykker, som skal anmeldes til
Arbejdstilsynet, ligesom det er disse ulykker, som vurderes at være de væsentligste at fore-
bygge. Antallet af ulykker med fravær er i perioden 2015 til 2016 faldet fra 999 ulykker til
927 ulykker
4
.
Faldet i antallet af ulykker med fravær kan være en indikation af udviklingen i forebyggel-
sesarbejdet. Samlet set, er der fra 2014 til 2016 sket en stigning i antallet af ulykker med
fravær, men et fald fra 2015 til 2016.
Tabel 6: Oversigt over udviklingen i antallet af ulykker med fravær fra 2014 - 2016
Ulykker med fravær
0
200
400
2014
600
2015
800
2016
1000
1200
At der i perioden 2015 til 2016 samtidigt er sket en stigning i antallet af ulykker uden fravær
kan være et udtryk for, at styrelserne i perioden er blevet bedre til at rapportere de mindre
ulykker, hvilket er vigtigt for styrelsernes forebyggende arbejde, da det giver bedre data til
brug for det forebyggende arbejde.
Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker 2015 - 2016 (Arbejdstilsynets registreringskategorier)
Ulykker Ulykker Ulykker Ulykker Ulykker Ulykker
Skade art
uden
fravær
2014
med
fravær
2014
totalt
2014
uden
fravær
2015
med
fravær
2015
totalt
2015
Ulykker
uden
fravær
2016
Ulykker
med
fravær
2016
Ulykker
totalt
2016
Knoglebrud
Forstuvning, forstrækning mv.
Sårskade
Forbrænding, skoldning mv.
Ekstrem temperatur, bestråling
Forgiftning, infektion
Hjernerystelse, indre skader
3
4
34
409
133
19
0
20
17
79
426
47
13
2
23
42
113
835
180
32
2
43
59
34
372
123
14
6
17
14
58
541
74
11
4
20
35
92
913
197
25
10
37
49
37
454
130
20
4
9
16
65
478
73
15
3
9
44
102
932
203
35
7
18
60
Kilde: Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2016 er opgjort pr. 27-02-2017.
Bemærk at der kan være mindre forskydninger i tallene for de enkelte år i tabellerne for arbejdsulykker som følge af efterregistreringer.
8
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0192.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
Skade art
Ulykker
uden
fravær
2014
Ulykker
med
fravær
2014
Ulykker
totalt
2014
Ulykker
uden
fravær
2015
Ulykker
med
fravær
2015
Ulykker
totalt
2015
Ulykker
uden
fravær
2016
Ulykker
med
fravær
2016
Ulykker
totalt
2016
Chok
Akut tab af hørelse, vibrationer
5
Andre skader
I alt
1
61
299
993
3
36
142
813
4
97
431
1806
4
53
259
896
4
50
202
999
8
103
461
1895
1
72
290
1033
5
45
190
927
6
117
480
1960
Det er fortsat skadesarten ’Forstuvninger, forstrækninger mv.’, som udgør klart den største
enkeltårsag i forhold til arbejdsulykker. I 2016 udgjorde disse ulykker knapt en fjerdel af de
samlede ulykker.
Tabel 8: Arbejdsulykker fordelt på myndigheder 2016
6
Myndighed
Hæren
Søværnet
Flyvevåbnet
Beredskabsstyrelsen
Forsvarets Efterretningstjeneste
Hjemmeværnet
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsakademiet
Forsvarets Sundhedstjeneste
Forsvarets Hovedværksteder
Speciel Operating Forces
Forsvarsministeriets departement
Øvrige
Arbejdsulykker
med fravær
543
80
90
37
2
82
11
5
0
6
1
17
21
1
Arbejdsulykker
uden fravær
580
60
93
123
5
67
7
3
4
6
2
40
15
0
Total
1123
120
183
160
7
149
18
8
4
12
3
57
36
1
79
Hændelsessteder
Opgørelse af arbejdsulykker på hændelsessteder viser, at ulykkeskategorierne, som er sær-
egne for Forsvarsministeriets område, udgør hovedparten af det samlede antal arbejdsulyk-
ker. Arbejdsulykker i forbindelse med internationale operationer, operativ indsættelse,
øvelser, uddannelse, fysisk træning, skydebaner, dykning samt færdselsuheld i øvelsester-
ræn udgør alene knapt 70 % af de samlede ulykker.
Tabel 9: Hændelsessteder for arbejdsulykkerne
Hændelsessteder
Arbejde i etablissement
Arbejde i udlandet/ Internationale operationer
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde med hunde
Arbejde på depot
7
Antal ulykker 2014
19
148
22
9
39
Antal ulykker 2015
21
103
17
11
33
Antal ulykker2016
20
115
18
15
14
5
6
Kategorien ’Andre skader’ omfatter bl.a. tandskader samt fibersprængning, blå mærker, muskel ømhed mv.
Kilde: Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2016 er opgjort pr. 27-02-2017. Tallene er ikke korrigeret for løbende
efterregistreringer i 2017.
7
Kilde: Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2016 er opgjort pr. 27-02-2017. Tallene er ikke korrigeret for løbende
efterregistreringer i 2017. Tabellens 19 hændelsessteder er sammenfattet af i alt 71 mulige hændelsessteder.
9
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0193.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
Arbejde på fly
Arbejde på helikopter
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under øvelse
Fysisk træning
Færdselsuheld
Uddannelse
Øvrige værksted
Øvrige
I alt
32
18
40
108
2
132
47
6
314
372
25
309
31
129
1802
30
13
35
116
3
116
60
4
369
402
51
347
40
124
1895
39
12
38
122
3
113
63
10
353
367
42
407
45
164
1960
Frivillige og værnepligtige
Ud af de 1.960 arbejdsulykker er der registreret 122 ulykker ved Hjemmeværnets ca. 15.000
frivillige samt 5 arbejdsulykker ved Beredskabsstyrelsens ca. 500 frivillige. Herudover er der
registreret 6 arbejdsulykker ved kategorien ”Elever, praktikanter m.fl.”.
23 procent af ulykkerne er registreret ved værnepligtige fordelt med hhv. 329 ved værne-
pligtige (mænd) og 126 ved kvinder (ansatte på værnepligtslignende vilkår). De i alt 456
ulykker udgør hovedparten af ulykker for ansatte med under et års anciennitet (i alt 589
ulykker i 2016). Dette billede går igen på nationalt plan, idet ulykkesrisikoen er større for
unge og nyansatte i stort set alle branchegrupper jævnfør Arbejdstilsynets tal.
Ulykkesincidens
Den samlede ulykkesincidens på ministerområdet var 8,4 arbejdsulykker pr. 100 ansat i
2016. Incidensen for ulykker med fravær var 4,0.
Tabel 10: Antal ulykker i forhold til antal medarbejdere (årsværk)
Antal medarbejdere, ekskl. Forsvarets Efterretningstjeneste ca.
Antal ulykker med fravær pr. 100 ansat
Antal ulykker uden fravær pr. 100 ansat
Den samlede ulykkesincidens pr. 100 ansat
8
2015
21.550
4,4
3,9
7,9
2016
21. 750
4,0
4,4
8,4
Det samlede ulykkesincidens på 8,4 er beregnet ud fra 1.827 ulykker i 2016. Her er fraregnet
antal ulykker for frivillige og praktikanter mfl. i alt 133 ulykker
9
.
Erhvervssygdomme
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har inden for branchen ”Forsvar”
10
anerkendt 117 sager i
2016. Heraf udgør psykiske sygdomme med 51 sager knapt halvdelen. Der er primært tale
O
mfatter ikke antal ulykker (133) registreret ved ’frivillige’ og ’elever m.fl.. Omfatter antal årsværk i 2016 i ved Forsvarsministeriets
koncern (ca. 19.100 ÅV), Beredskabsstyrelsen (ca. 580 ÅV) samt antal værnepligtige ved hhv. Forsvaret (ca. 1770 ÅV) og Beredskabsstyrel-
sen (ca. 315 ÅV).
9
Ulykkesincidenserne for hhv. ulykker med og uden fravær (133 ulykker) er, af opgørelsesmæssigt hensyn, lige fordelt på ulykker med
fravær (927-66,5) hhv. uden fravær (1.033-66,5).
10
De anmeldte sager omfatter også ca. 30 sager registeret ved kategorierne ”Flere arbejdsgivere” og ISS Facility Services A/S.
8
10
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0194.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
om sager vedrører posttraumatisk belastningsreaktion. Der er med 44 sager anerkendt næ-
sten det samme antal sager for så vidt angår høresygdomme.
Tabel 11: Anerkendte erhvervssygdomssager på branchekode 842200-forsvar i 2015-2016
Grupperet slutdiagnose
Anerkendt m.
erstatning
2015
Hudsygdomme
Høresygdomme
Lunge- og åndedrætssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i bevægeapparatet
Psykiske sygdomme
Infektionssygdomme
Virussygdomme
I alt
<5
18
<5
<5
-
65
<5
-
91
Anerkendt u.
erstatning
2015
<5
35
Anerkendt m.
erstatning
2016
Anerkendt u.
erstatning
2016
I alt
2016
<5
19
-
<5
<5
-
<5
<5
<5
<5
46
-
<5
<5
45
76
<5
28
<5
<5
<5
5
5
-
41
<5
44
<5
5
5
51
5
<5
117
Udgifter til arbejdsskader
Arbejdsskader (arbejdsulykker og erhvervssygdomme) kostede i 2016 mere end 400 mio. kr.
på ministerområdet
11
. Afledte omkostninger er ikke medregnet. Stigningen i udgifterne fra
2014 og frem skyldes primært øgede udbetalinger som følge af særloven for PTSD ramte
krigsveteraner.
Tabel 12: Udgifter til arbejdsskader 2013-2016 (afrundet til hele tusinde kr.)
Udgift
Ankestyrelsen, adm. gebyr
Arbejdsskadestyrelsen, adm. gebyr
Arbejdsskadestyrelsen, erstatninger
Arbejdsgivernes Erhvervssygdomssikring
Efterindtægter
Aktstykke 425
Forsvarets særlige godtgørelse
Kulancemæssig godtgørelse for svie og
smerte
Udgifter lægeerklæringer og proteser
I alt
4.987.000
133.253.000
5.076.000
372.567.000
6.144.000
436.145.000
1.921.000
400.248.000
2013
1.110.000
2.393.000
41.751.000
21.649.000
2.234.000
5.437.000
52.541.000
1.151.000
2014
1.625.000
3.234.000
128.638.000
60.097.000
1.933.000
6.380.000
164.180.000
1.404.000
2015
1.734.000
4.476.000
229.173.000
56.877.000
826.000
9.922.000
125.051.000
1.942.000
2016
4.112.000
2.580.000
210.576.000
50.879.000
1.524.000
15.922.000
104.814.000
7.920.000
12
11
12
Tallene omfatter daværende Forsvarskommandoens myndighedsområde. Er ikke opgjort på koncernniveau.
Omfatter daværende Forsvarskommandoens myndighedsområde.
11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0195.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
6. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET
Koncernen modtog 38 reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2016, hvilket er en stigning på 9 reak-
tioner i forhold til 2015.
Antallet kan ikke sammenlignes 1:1 årene imellem, idet Arbejdstilsynets tilsynspraksis samt
valg af bl.a. tjenestesteder har betydning. Eksempelvis har Arbejdstilsynet fra 2016 gennem-
ført flere tilsynsbesøg på større tjenestesteder med flere samplacerede myndigheder (ka-
serner, flyvestationer o.l) end tidligere, hvor tilsynene var rettet mod enkelte myndigheder.
Herudover har ændring i styrelses- og myndighedsstrukturen betydning (fx er Beredskabs-
styrelsen først medtaget i opgørelsen fra 2015).
Tabel 13: Reaktioner fordelt på arbejdsmiljøproblemer
Arbejdsmiljøproblem
2010
Støj
Vibrationer
Ikke-ioniserende stråling
Varme og kulde
Muskel- og skeletbesvær
Psykisk arbejdsmiljø
Kemi, støv og biologi
Indeklima
Ulykkesrisici
Unges arbejde
Egenindsats
Hudbelastninger
Bygherrer mv.
Andre emner
I alt
5
1
0
0
28
5
17
40
34
0
18
0
0
1
149
13
År
2011
13
0
0
0
15
6
23
39
19
0
11
0
0
7
133
2012
12
0
0
0
12
2
6
35
21
0
5
0
0
12
105
2013
2
0
0
0
9
12
17
16
8
0
1
0
0
2
67
2014
4
0
0
0
15
3
16
14
16
1
3
0
1
1
74
2015
0
0
0
1
3
6
5
9
5
0
0
0
0
0
29
2016
3
0
0
0
14
4
1
4
7
0
5
0
0
0
38
Af de i alt 38 reaktioner der er modtaget i 2016 udgør de 27 egentlige påbud, fordelt på 14
påbud, 11 strakspåbud og 2 §21-påbud (undersøgelsespåbud). Desuden har Arbejdstilsynet
givet 11 vejledninger.
Tabel 14: Arbejdstilsynets afgørelser fordelt på type og FCA inddragelse i 2016
Antal reaktioner
Påbud
Straks-påbud
§21-
påbud
14
11
2
Heraf krav om aut. rådgivning
FCA inddraget
FCA ikke inddraget
FCA inddraget i procent
8
14
0
100 %
8
11
0
100 %
2
2
0
100 %
14
Vejledning
11
0
9
2
80 %
I alt
38
18
36
2
95 %
Reaktioner målt i forhold til antal besøg
Arbejdstilsynet har i alt besøgt 21 tjenestesteder (p-numre) i 2016, hvilket svarer til, at der i
gennemsnit er givet 1,8 reaktion pr. besøgt tjenestested, hvilket er en væsentlig stigning i
13
14
Kilde: Arbejdstilsynet. Omfatter myndigheder omfattet af branchekoden 842200-Forsvar.
Kilde: Arbejdstilsynet. Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø.
12
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0196.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
forhold til 2015 (se tabel 15). Stigningen fra 2015 til 2016 kan skyldes, at Arbejdstilsynets
besøg i 2016 omfattede flere større tjenestesteder.
Tabel 15: Udvikling i antal reaktioner sammenholdt med antallet af tjenestesteder
15
Forholdet mellem reaktioner og antal besøgte tjenestesteder
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Autoriseret påbudsrådgivning
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljøs autorisation blev i 2016 på ny godkendt af
Arbejdstilsynet, som vurderede, at Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø lever op til
kravene til autoriseret rådgivning.
15
Kilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe Forsvar – under hovedbranchen Politi, beredskab og fængsel.
13
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0197.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
7. ARBEJDSMILJØUDDANNELSER
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø er godkendt udbyder af de lovpligtige arbejds-
miljøuddannelser jævnfør krav fra Arbejdstilsynet (Danmarks Evalueringsinstitut).
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø har i 2016 gennemført 13 kurser af den lovplig-
tige arbejdsmiljøuddannelse.
Tabel 16: Udvikling i antal afholdte arbejdsmiljøuddannelser og antal deltagere 2011-2016
Faldet i antal deltagere på arbejdsmiljøuddannelserne kan skyldes, at der oprettes færre
arbejdsmiljøgrupper i styrelserne, ligesom flere af medlemmerne af arbejdsmiljøgrupperne
genvælges.
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø har i 2016, i lighed med de foregående år, lø-
bende udbudt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, hvilket gør det muligt for deltagerne
at leve op til lovkravet om, at uddannelsen skal være gennemført efter tre måneder fra det
tidspunkt, de bliver valgt som medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
Anvendelse af arbejdsmiljødatabasen og arbejdet med Forsvarsministeriets arbejdsmiljø-
strategi implementeres gradvist i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse samt Forsvarsmini-
steriets Center for Arbejdsmiljøs øvrige uddannelser og kurser.
14
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0198.png
Arbejdsmiljøregnskab 2016 Forsvarsministeriets koncern
8. SYGEFRAVÆR
Ministerområdets gennemsnitlige sygefravær var i 2016 på 8,5 dage, hvilket er 0,1 dag over
statens gennemsnit på 8,4. Der er tale om et betydeligt fald sammenlignet med 2015, hvor
det gennemsnitlige sygefravær var 10,3 dage.
Faldet i sygefraværet skyldes primært, at den såkaldte veteranpulje ikke indgår i tallene for
2016. Medtages sygefraværet forbundet med veteranpuljen (ca. 1,25 sygefraværsdage),
efterlader det fortsat et mindre fald i sygefraværet på ca. 0,6 dage.
Tabel 17: Oversigt over sygefravær i staten ministerier
16
Sygefravær i staten
12
10
8
6
4
2
0
Energi - Forsyning - Klima
Sundheds- og Ældremin.
Erhvervs- og Vækstmin.
Miljø- og Fødevaremin.
Udlæn- Integrat.+Bolig
Gennemsnit
Finansministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministriet
Beskæftigelsesministeriet
Udenrigsministeriet
Transport- og Bygningsmin.
Udd.- og Forskningsmin.
Skatteministeriet
Kulturministeriet
Min. For Børn Undervis+Lige.
Social + Indenrigsmin.
Kirkeministeriet
Statsministeriet
16
Kilde: Moderniseringsstyrelsen. Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. årsværk for 2016. Medregnet er egen sygdom, delvis syge-
melding med nedsat tid og arbejdsskade.
15
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0199.png
ARBEJDSMILJØREGNSKAB 2017
FORSVARSMINISTERIETS KONCERN
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0200.png
INDHOLD
1. FORMÅL .............................................................................................................................3
2. RESUME .............................................................................................................................4
3. ARBEJDSMILJØSTRATEGI......................................................................................................5
4. ARBEJDSULYKKER ...............................................................................................................7
5. FYSISK ARBEJDSMILJØ .......................................................................................................15
6. PSYKISK ARBEJDSMILJØ .....................................................................................................17
7. MEDARBEJDERTILFREDSHEDSMÅLING ..................................................................................19
8. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET ............................................................................................22
9. SYGEFRAVÆR....................................................................................................................24
10. OMKOSTNINGER TIL FRAVÆR SOM FØLGE AF ARBEJDSMILJØET.............................................27
BILAG ..................................................................................................................................29
Bilag 1: Forkortelser brugt i arbejdsmiljøregnskabet ..........................................................29
Bilag 2: Arbejdsulykker opgjort på hændelsessteder (ulykker total) .....................................30
Bilag 3: Ulykker opgjort på alle hændelser (ulykker total)...................................................33
Bilag 4: Ulykker med fravær opgjort på værnepligtige og tjenestested .................................38
Bilag 5: Resultat fysisk APV. Hele koncernen, fordelt på styrelser ........................................42
Bilag 5: Resultat fysisk APV. Hele koncernen, fordelt på styrelser ........................................42
Bilag 6: Resultaterne af den psykiske APV opgjort på styrelser/myndigheder.........................44
Bilag 7: MTM resultaterne opgjort på styrelser og myndigheder...........................................45
Bilag 8: MTM resultater opgjort på personalegrupper .........................................................47
Bilag 9: MTM resultater opgjort på alder...........................................................................48
Bilag 10: MTM resultater opgjort på køn...........................................................................49
Øvrige rapporter vedr. arbejdsulykker, APV og MTM 2017
Nedenstående rapporter findes på HR-portalen under området Arbejdsmiljø
APV fysisk 2017 - standardrapport for hele koncernen
APV psykisk 2017 - standardrapport for hele koncernen
MTM 2017 – standardrapport for hele koncernen
MTM 2017 – koncernens samlede besvarelser opgjort på alle personalegrupper
Side 2 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
1. FORMÅL
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab har til formål at redegøre for udviklingen i ar-
bejdsmiljøet for ministerområdet med afsæt i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi
2014-2020.
Arbejdsmiljøregnskabet skal tilvejebringe grundlag for, at styrelserne kan nedbryde regn-
skabets opgørelser til brug for lokale analyser og initiativer. Styrelserne kan indhente bi-
stand fra Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø, som kan understøtte og rådgive sty-
relserne i arbejdet hermed.
Arbejdsmiljøregnskabet drøftes i Forsvarsministeriets Koncernfælles Arbejdsmiljøudvalg.
Regnskabet forelægges desuden Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg samt Under-
udvalg for Arbejdsmiljø (UVA).
Endelig er det hensigten, at der på baggrund af drøftelserne i styrelserne og i udvalgene,
kan udarbejdes anbefalinger til eventuelle koncernfælles initiativer på arbejdsmiljøområdet.
Side 3 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0202.png
2. RESUME
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi 2020
Der kan konstateres en positiv udvikling fra 2014 til 2017 på antallet af arbejdsulykker med
fravær samt på området termisk indeklima. Udviklingen på det psykiske arbejdsmiljøom-
råde har også udviklet sig i positiv retning siden 2014, men udviklingen ligger under midt-
vejsmålsætningen. Derimod går udviklingen den forkerte vej for muskel- og skeletbesvær.
Arbejdsulykker
Antallet af arbejdsulykker med fravær er faldet med 13 % fra 2014 til 2017. En væsentlig
del af arbejdsulykkerne registreres som ’fysisk overbelastning’ og ved ’lodret bevægelse’
dvs. typisk fald. Der registreres særligt mange arbejdsulykker hos de værnepligtige. Her var
ulykkesincidensen 10,9 pr. 100 værnepligtige.
Muskel- og skeletbesvær
Andelen der oplever problemer med muskel- og skeletbesvær er steget med imellem 3 %
og 8 %. Midtvejsmålsætningen var et fald på 8 %.
Psykisk arbejdsmiljø
For scoren på de parametre, som forbindes med dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan der i ar-
bejdspladsvurderingen konstateres en forbedring på 2 %. På parametrene forbundet med
positivt psykisk arbejdsmiljø kan der konstateres en forbedring på 4 %. Den procentvise
forbedring af scoren ligger dog under midtvejsmålsætningen for 2017.
Der kan i arbejdspladsvurderingen 2017 endvidere konstateres en positiv udvikling på 18 ud
af 20 parametre i forhold til koncerngennemsnittet for 2014. Koncernens gennemsnitlige
score for vold, sexchikane og mobning ligger meget højt. Der er således kun få, der oplever
udfordringer på disse områder. Herefter følger området vedrørende trivsel og tilfredshed.
Medarbejdertilfredshedsmålingen (MTM) for 2017 viser en positiv udvikling i besvarelserne
sammenlignet med HR-målingen fra 2015 på 19 ud af 20 spørgsmål. De mest positive sco-
rer findes på spørgsmålene vedrørende forståelsen af formålet med opgaverne, om man
aktuelt søger jobs uden for Forsvarsministeriets område samt spørgsmålet vedrørende den
samlede tilfredshed med jobbet. De laveste scorer findes på spørgsmålene om løn og løn-
processen. Dog er den største procentmæssige stigning (17 %) fra 2015 til 2017 netop på
spørgsmålet om, hvorvidt lønprocessen er retfærdig.
Sygefravær
Der blev 2017 registreret 202.500 sygefraværsdage i Forsvarsministeriets koncern. Det
gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder var 10,2 dage. Der er tale om et
lille fald fra 2016 til 2017. Sygefraværet er højest for personalegrupperne C1, C2 samt
M1xx. Sidstnævnte er samtidig den personalegruppe, som svarer mest negativt på MTM
spørgsmålene.
Omkostningerne til Forsvarsministeriets samlede sygefravær løb i 2017 op i ca. 290 mio. kr.
for så vidt angår omkostninger til løn.
Side 4 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0203.png
3. ARBEJDSMILJØSTRATEGI
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi sætter pejlemærkerne for arbejdsmiljøindsatsen
på ministerområdet frem til 2020. Arbejdsmiljøstrategien afspejler de nationale målsætnin-
ger for udviklingen i arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøregnskabets status på arbejdsmiljøstrategien skal medvirke til, at styrelserne
kan arbejde målrettet med strategiens prioriterede områder.
Arbejdsmiljøregnskabet har særligt fokus på arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger
og strategiens fire prioriterede områder: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, termisk inde-
klima samt muskel- og skeletbesvær.
Arbejdsmiljøtallene fra 2014 udgør grundlinjen for opgørelse af udviklingen på koncernmål-
sætningerne i strategien. Udviklingen opgøres bl.a. på baggrund af resultaterne af arbejds-
pladsvurderingerne (APV). Der er gennemført to koncernfælles APV’er i hhv. 2014 og 2017.
Næste APV gennemføres i 2019. Arbejdsulykker, påbud fra Arbejdstilsynet og sygefravær
opgøres derimod årligt.
Tabel 1 viser status for de fire prioriterede områder, inkl. underområderne for muskel- og
skeletbesvær. Her skal det bemærkes, at tallene for år 2017 udgør midtvejsmålingen i ar-
bejdsmiljøstrategien for udviklingen på de prioriterede områder.
Tabel 1: Arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger og indsatsområder
Indsatsområder
Resultater
Udvikling i
%
2014
2015
2016
2017
2014 - 2017
Koncernmålsæt-
ninger
2017
2020
Reduktion af antallet af arbejdsulykker
med fravær
Udvikling i scoren vedr. oplevelsen af
negative faktorer i det psykiske ar-
bejdsmiljø
1
Udvikling i scoren vedr. oplevelsen af
positive faktorer i det psykiske ar-
bejdsmiljø
2
Reduktion af andelen der oplever
problemer med muskel-/ skeletbesvær
- tungt arbejde
3
- ensidigt belastende arbejde
- arbejdsstillinger generelt
- andre ergonomiske forhold
Reduktion af andelen der oplever
problemer med termisk indeklima
813
31,6
999
-
927
-
705
32,2
13 %
2%
10 %
8%
25 %
20 %
42,9
-
-
44,4
4%
7%
15 %
-
14,4
4,1
6,8
2,8
30,5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
14,8
4,3
7,4
2,9
29,1
-3 %
-5 %
-8 %
-4 %
5%
8%
8%
8%
8%
8%
7%
20 %
20 %
20 %
20 %
20 %
15 %
Resultatet af udviklingen i termisk indeklima samt muskel- og skeletbesvær opgøres via
resultaterne i den fysiske APV. Her skal man være opmærksom på, at den fysiske APV ud-
gøres af ”Ja-Nej”-spørgsmål, hvor omfanget eller alvorligheden af problemerne ikke angi-
ves.
1
2
Se tabel 16 for nærmere uddybning af scoren
Se tabel 16 for nærmere uddybning af scoren
3
Spørgsmål om tungt arbejde stilles kun til medarbejdere, der forventes at have denne type arbejdsmiljøproblemer
Side 5 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0204.png
Der er relativ stor forskel på styrelsernes besvarelser, hvilket bl.a. skyldes forskellen på sty-
relsernes arbejdsopgaver og fysiske rammer. Derfor kan styrelsernes fysiske arbejdsmiljø
ikke sammenlignes 1 til 1.
Det psykiske arbejdsmiljø opgøres via udviklingen i den psykiske APV. Spørgsmålene, som
opgøres på en 1-5 skala, er ens for alle i koncernen, hvorfor svarene umiddelbart kan sam-
menlignes på tværs af styrelserne mv.
Endelig opgøres arbejdsulykkerne årligt den 1. februar det efterfølgende år via Forsvarsmi-
nisteriets arbejdsmiljødatabase, hvor alle arbejdsulykker registreres. Ligesom med det fysi-
ske arbejdsmiljø kan arbejdsulykkerne ikke sammenlignes 1 til 1 på tværs af styrelserne
grundet styrelsernes forskellige arbejdsopgaver.
3.1 Arbejdsulykker
Arbejdsulykker med fravær er faldet med 13 %
4
. Midtvejsmålsætningen i 2017 var en for-
bedring på 10 %. Faldet i perioden 2014 – 2017 skyldes et stort fald i arbejdsulykker med
fravær fra 2016-2017.
Målsætningen for området arbejdsulykker i 2017 er nået.
3.2 Muskel- og skeletbesvær
Udviklingen af muskel- og skeletbelastningerne opgøres på fire underområder: Tungt ar-
bejde, ensidigt belastende arbejde, arbejdsstillinger og andre ergonomiske forhold. For det
samlede område kan der konstateres en negativ udvikling sammenlignet med APV 2014 på
mellem 3 % og 8 %. Midtvejsmålsætningen for 2017 var en forbedring på 8 %.
For området muskel- og skeletbesvær er målsætningen ikke nået, og APV 2017 peger på, at
udviklingen går den forkerte vej.
3.3 Termisk indeklima
For det termiske indeklima er der sket en reduktion på 5 % af andelen, der oplever proble-
mer med området. Midtvejsmålsætningen i 2017 var en forbedring på 7 %.
Målsætningen for området er ikke nået, men der er dog sket mærkbare forbedringer.
3.4 Psykisk Arbejdsmiljø
For det psykiske arbejdsmiljø kan der i APV 2017 konstateres en forbedring svarende til en
positiv udvikling på 2 % i scoren vedrørende dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tilsvarende er der
en forbedring i scoren på de positive faktorer med 4 %. Midtvejsmålsætningerne for 2017
var hhv. 8 % og 7 %.
Målsætningen for området er ikke nået.
Udviklingen for de fire prioriterede områder gennemgås nærmere i kapitel 4-6.
Der er i arbejdsmiljøregnskabet særlig fokus på arbejdsulykker med fravær. Arbejdsmiljøstrategien havde oprin-
deligt fokus på alle arbejdsulykker. Beslutningen om primært at måle på udviklingen af arbejdsulykker med fravær
(og ikke arbejdsulykker totalt) skyldes, at ulykker med fravær som udgangspunkt er de mest alvorlige. Endvidere
er det kun ulykker med fravær, som er anmeldepligtige. Endelig er det også disse ulykker, som kan anvendes i
4
forhold til benchmark med andre virksomheder.
Side 6 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0205.png
4. ARBEJDSULYKKER
Arbejdsulykker er en del af det fysiske arbejdsmiljø men behandles særskilt i arbejdsmiljø-
regnskabet grundet områdets størrelse og kompleksitet.
4.1 Arbejdsulykker total
Der er i 2017 registreret 1.836 arbejdsulykker på Forsvarsministeriets område
5
. Det omfat-
ter alle typer af arbejdsulykker inkl. ulykker sket i udlandet, ved egentlig militærtjeneste,
værnepligtige og frivillige. Desuden dækker tallet både over ulykker med og uden fravær
6
.
Antallet af arbejdsulykker totalt steg med knap 2 % i perioden fra 2014-2017.
Stigningen i antallet af arbejdsulykker dækker over, at antallet af arbejdsulykker uden fra-
vær er steget fra 993 i 2014 til 1.131 i 2017. En årsag hertil kan være, at styrelserne er
blevet mere opmærksomme på at registrere denne type ulykker, hvilket er et vigtigt i be-
stræbelserne på at kunne analysere og forebygge arbejdsulykkerne generelt.
Tabel 2: Oversigt over udviklingen i antallet af ulykker med fravær fra 2014 - 2017
2014
Ulykker uden fravær
Ulykker med fravær
I alt
993
813
1.806
2015
896
999
1.895
2016
1.033
927
1.960
2017
1.131
705
1.836
Antallet af arbejdsulykker med fravær, dvs. de anmeldepligtige, er faldet i samme periode
fra 813 til 705, hvilket er 13 % under 2014 tallet.
Tabel 3: Udviklingen i arbejdsulykker med fravær
4.2 Arbejdsulykker i styrelser og myndigheder
I tabel 4 er ulykkerne opgjort på alle de styrelser og myndigheder, som har registreret ulyk-
ker i 2017. Tallene omfatter også ulykker for værnepligtige og frivillige.
Tabellen viser, at alle myndighederne på nær Hærhjemmeværnet har registreret flere ulyk-
ker uden fravær end ulykker med fravær. Forskellen mellem disse to registreringer er sær-
ligt udtalt i Beredskabsstyrelsen, som har registreret 6 gange så mange ulykker uden fra-
vær som med fravær. Som nævnt ovenfor bør det tilstræbes også at få registreret alle ar-
bejdsulykker uden fravær som en vigtig del af den samlede ulykkesforebyggelse.
Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2017 er opgjort pr. 01-02-2018.
Der kan være mindre forskydninger i tallene for de enkelte år i tabellerne for arbejdsulykker som følge af efterre-
gistreringer. Efterregistreringer er ikke medtaget i opgørelserne i dette eller tidligere regnskaber. Der er pr. den
14-05-2018 efterregistreret 28 ulykker med fravær og 73 ulykker uden fravær gældende for 2017.
5
6
Side 7 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0206.png
Tabel 4: Styrelser og myndigheder som har anmeldt arbejdsulykker i 2017
Ulykker
I alt
Forsvarsministeriet
Værnsfælles Forsvarskommando
Hæren
Søværnet
Flyvevåbnet
Beredskabsstyrelsen
Forsvarets Hovedværksteder
Hærhjemmeværnet
Marinehjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet
Hjemmeværnsskolen
Specialoperationsstyrker
Forsvarsakademiet
Arktisk Kommando Enheder
FMN Materiel- og Indkøbsstyrelse
FMN Personalestyrelse*
FMN Ejendomsstyrelse
Hjemmeværnet
Forsvarets Sundhedstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste
Udlandet
I alt
2
9
1.021
143
186
190
46
73
11
2
21
32
24
9
28
15
13
1
5
2
3
1.836
M fravær
1
5
427
63
57
31
19
39
2
1
9
9
7
3
14
6
5
0
2
2
3
705
U. fravær
1
4
594
80
129
159
27
34
9
1
12
23
17
6
14
9
8
1
3
0
0
1.131
Andel af koncernens ulykker
I alt
0%
0%
56%
8%
10%
10%
3%
4%
1%
0%
1%
2%
1%
0%
2%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
100%
M fravær
0%
1%
61%
9%
8%
4%
3%
6%
0%
0%
1%
1%
1%
0%
2%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
100%
U. fravær
0%
0%
53%
7%
11%
14%
2%
3%
1%
0%
1%
1%
2%
1%
1%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
100%
*FPS er inkl. 8 ulykker for ikke-FPS medarbejdere (EUD, CU mv.)
Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet udgør hhv. 56 %, 8 % og 10 % af de samlede arbejdsu-
lykker i 2017. Tabel 5-7 viser på hvilke tjenestesteder, at ulykkerne er registreret i 2017.
Tabel 5: Ulykker i Hæren fordelt på tjenestesteder i 2017
250
200
150
100
50
0
GHR
HSGS
HEC
HKIC
IGR
JDR
LG
TGR
TRR IV/HRN Øvrige
Hæren uykker total
Hæren ulykker m. fravær
Side 8 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0207.png
Tabel 6: Ulykker i Søværnet fordelt på tjenestesteder i 2017
60
50
40
30
20
10
0
1. ESK
2. ESK
INTOPS
OLSF
OLSK
SOE
SSK
Søværet ulykker total
Søværnet ulykker med fravær
Tabel 7: Ulykker i Flyvevåbnet fordelt på tjenestesteder i 2017
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Flyvevåbnet ulykker total
Flyvevåbnet ulykker med fravær
ACW
AFTC
ATW AAL
FW SKP
HW KAR
INTVIRK
JMTO
4.3 Ulykkesincidens
Tabel 8 viser koncernens ulykkesincidens – her opgjort som antal ulykker pr. 100 ansatte.
Den samlede ulykkesincidens i koncernen 2017 var på
3,3
for arbejdsulykker med fravær
7
.
Ulykkesincidens i koncernen ekskl. værnepligtige var
2,3
arbejdsulykker pr. 100 ansatte.
Tabel 8: Koncernens ulykkesincidens incl. og ekskl. værnepligtige i 2017
Årsværk
Antal årsværk - Koncernen (eks. Forsvarets Efterretningstjeneste)
Antal årsværk – Værnepligtige
Årsværk i alt
Ulykker med fravær inkl. frivillige og værnepligtige
Ulykker m. fravær pr. 100 ansat inkl. frivillige og værnepligtige
Antal ulykker med fravær ved værnepligtige og frivillige
Antal ulykker m. fravær minus ulykker ved værnepligtige og frivillige
Ulykker m. fravær pr. 100 ansatte ekskl. Værnepligtige
233
472
2,3
20.180
1.760
22.260
705
3,3
Ulykker
Incidens
Tabel 9 viser udviklingen på ulykkesincidensen for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Bered-
skabsstyrelsen og Hjemmeværnet. I tabellen fratrækkes arbejdsulykkerne ved værneplig-
tige og frivillige.
Dette tal omfatter ulykker sket ved værnepligtige/værneret samt frivillige. Antallet af frivillige (antal årsværk) i
HJV og BRS indgår ikke i beregningen. Ulykker hos HJV og BRS frivillige indgår mhp. at se, hvor ulykkerne sker.
Der var fx registreret 42 ulykker på frivillige i HJV i 2017. Den reelle incidens er således lidt mindre end de 3,3.
Side 9 af 49
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0208.png
Tabel 9: Ulykkesincidensen - fratrukket ulykkerne ved værnepligtige og frivillige 2017
HRN
Årsværk 2017*
Ulykker m. fravær ekskl. ulykker ved værnepligtige og frivillige
Incidens ekskl. værnepligtige og frivillige
det sociale kapitel og frivillige m.fl.
6.615
261
3,9
SVN
2.060
59
2,9
FLV
2.790
54
1,9
BRS
500
11
2,2
HJV
625
10
1,6
* Tallene omfatter ikke værnepligtige, personel af reserven, timelærere, vikarer, ansatte på særlige vilkår under
4.4 Hændelsessteder
Koncernens arbejdsulykker totalt, dvs. ulykker med og uden fravær, er steget i perioden
2014-2017 fra 1.802 ulykker til 1.836 ulykker. Ulykkerne er bl.a. steget i forbindelse med
arbejde på køretøjer, arbejde under øvelse samt ved fysisk træning. Antallet af arbejdsulyk-
ker ved Internationale operationer/udlandet er faldet med 40 %, hvilket naturligvis skal ses
i sammenhæng med det reducerede antal udsendte styrkebidrag.
Opgørelse over alle arbejdsulykker fra 2017 er registeret på i alt 71 hændelsessteder og kan
ses i bilag 2.
Tabel 10: Grupperede hændelsessteder for alle arbejdsulykker, dvs. med og uden fravær
8
Hændelsessteder
Ulykker
Ulykker
Ulykker
2014
2015
2016
Arbejde i etablissement
19
21
20
Arbejde i udlandet/Internationale operationer
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde med hunde
Arbejde på depot
Arbejde på fly
Arbejde på helikopter
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under øvelse
Fysisk træning
Færdselsuheld
Uddannelse
Øvrige værksted
Øvrige
I alt
148
22
9
39
32
18
40
108
2
132
47
6
314
372
25
309
31
129
1802
103
17
11
33
30
13
35
116
3
116
60
4
369
402
51
347
40
124
1895
115
18
15
14
39
12
38
122
3
113
63
10
353
367
42
407
45
164
1960
Ulykker
2017
31
89
17
11
20
34
7
31
121
6
113
53
5
398
403
22
307
41
127
1836
Tabel 11 viser hændelsesstederne opgjort på myndighederne med flest ulykker. Tallene
viser bl.a., at der er registeret flest ulykker i kategorierne øvrige, hvilket kan vanskeliggøre
arbejdet med at analysere og iværksætte initiativer for ulykkesforebyggelsen.
Kilde: Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2017 er opgjort pr. 01-02-2017. Tallene er ikke
korrigeret for løbende efter-registreringer i 2017. Tabellens 19 hændelsessteder er en gruppering af i alt 71 mulige
hændelsessteder i arbejdsmiljødatabasen.
8
Side 10 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0209.png
Tabel 11: Myndigheder med flest ulykker (T:total og MF:Kun med fravær) på stederne med flest hændelser
Hovedværk.
ulykker i alt
i koncernen
Forsvarets
meværnet
Hærhjem-
Flyvevåb-
skabssty-
Søværnet
Andel af
MF
3
4
0
0
0
0
1
0
0
0
3
0
0
0
0
0
2
3
0
0
0
2
0
0
0
2
2%
1%
1%
1%
1%
2%
2%
4%
1%
3%
5%
2%
2%
13%
3%
2%
8%
5%
2%
3%
1%
5%
8%
1%
2%
7%
Bered-
MF
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
3
1
1
11
0
0
0
0
0
0
0
0
2
2
0
8
Hæren
relsen
Ulykker
T:
Total og
MF:
ulykker kun med fravær
Etablissementsservice
Operativ indsættelse
Udlandet – øvrige
Fly – indendørs / udendørs
Fly værkstedsarbejde
Bæltekøretøjer
Hjulkøretøjer
Til søs
Skibe – øvrige
Skydebaner
Øvelse
Skydning
Transport
Øvelse øvrige
Forhindringsbane
Fysisk test
Idræt i garnison
Idræt i terræn
Motionsrum
Fysisk træning øvrige
Færdselsuheld -øvelsesterræn
Uddannelse i garnison
Uddannelse i terræn
Uddannelse øvrige
Øvrige værksted
Øvrige
T
6
12
12
11
0
29
24
0
0
43
29
27
22
203
35
13
105
64
9
33
11
64
116
10
6
55
MF
0
1
8
0
0
22
11
0
0
15
16
10
14
89
16
7
51
28
2
11
3
25
42
6
2
17
T
1
0
0
0
0
0
1
58
10
1
3
0
0
4
0
3
2
1
2
6
0
5
1
0
4
5
MF
1
0
4
0
0
0
0
29
2
1
1
0
0
1
0
2
0
0
0
4
0
0
0
0
0
5
T
0
4
1
0
14
0
7
1
0
2
2
0
2
12
5
11
10
5
4
12
0
1
8
5
6
11
net
MF
0
0
0
9
4
0
3
1
0
0
1
0
1
1
3
3
4
2
2
4
0
0
1
1
5
1
T
0
0
0
0
2
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
20
5
MF
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
12
1
T
0
0
3
0
0
1
0
0
0
4
6
2
3
16
1
0
0
0
0
1
0
0
6
3
9
13
T
14
1
0
0
0
0
5
1
0
0
53
0
2
0
4
0
17
13
10
0
0
18
2
0
1
16
Tabel 12 omfatter arbejdsulykkerne total, dvs. med og uden fravær, opgjort i forhold til
selve typen af hændelser. Her er der registret flest ulykker i forbindelse med ’fysisk overbe-
lastning’ og ved ’lodret bevægelse’ dvs. typisk fald. Der er imidlertid også registret mange
ulykker i forbindelse med ’Anden kontakt/skademåde’ samt ved ’Uoplyst skademåde’.
Side 11 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0210.png
Tabel 12: Hændelser med flest forekommende ulykker
T:
Total og
MF:
Med fravær (min 3% af de samlede ulykker)
I
ALT
HRN
SVN
FLV
FH
HHV
SOF
FAK
FMI
BRS
HVS
Andel
Akut overbelastning
ved snublen/vrikken
Akut overbelastning
ved vridning/drejning
Anden kontakt/skade-
måde
Andre typer fald, stød
imod en stationær
genstand - tilskade-
komne er i bevægelse
Andre typer fald, stød
imod en stationær
hvad?
Fysisk overbelastning
af kroppen
Kollideret med gen-
stand eller person
(inkl. køretøjer)
Lodret bevægelse,
fald, stødt på/mod
Uoplyst skademåde
T
MF
53
34
59
30
129
58
83
39
28
18
28
22
85
44
48
26
7
4
7
3
12
4
7
2
4
2
4
0
12
1
10
5
0
0
0
1
2
0
0
0
3
3
3
1
3
3
2
1
1
1
1
1
2
1
2
0
0
0
0
0
5
3
0
0
2
1
2
1
4
1
4
2
5
2
5
2
3
0
1
0
1
1
1
0
0
0
1
0
3%
T
MF
T
MF
T
MF
3%
7%
5%
T
MF
T
MF
T
M
T
MF
T
MF
94
41
316
125
47
11
81
29
121
43
170
56
48
20
167
75
25
4
50
21
100
36
104
32
11
7
20
14
2
0
3
1
4
1
12
7
6
0
39
11
2
1
9
1
5
3
8
3
5
2
9
3
0
0
1
1
0
0
2
1
9
7
8
2
4
0
5
3
2
0
9
4
1
0
4
1
1
0
3
1
0
0
3
0
1
0
5
0
1
0
0
0
0
0
3
1
2
0
4
4
1
0
0
0
1
1
1
0
2
2
46
5
9
1
6
0
3
0
21
5
5
0
5
5
0
0
0
0
3
0
3
0
5%
17 %
3%
4%
7%
Ved lodret bevægelse
(fx faldt ned)
T
MF
9%
Alle 68 typer hændelser (Total og kun Med Fravær) kan ses i bilag 3.
4.5. Værnepligtige
Der blev i 2017 registreret 191 arbejdsulykker med fravær for værnepligtige/værneret.
Tabel 13: Værnepligtiges arbejdsulykker med fravær i 2017
HRN
Kvinder
Mænd
I alt
52
114
166
SVN
1
3
4
FLV
1
2
3
BRS
7
11
18
I alt
61
130
191
Ulykkesincidensen for værnepligtige ulykker med fravær var
10,9
i 2017. Dvs. at der pr.
100 værnepligtige er registreret knapt 11 arbejdsulykker med fravær
9
. Ulykkesincidensen
for ulykker total, dvs. ulykker med og uden fravær, var 29,1 i 2017
10
.
Opgjort på baggrund af 1.760 årsværk i 2017
tal indeholder en mulig fejlmargen, idet en gennemgang af ulykkesregistreringerne viser en række fejlre-
gistreringer.
9
10
Begge
Side 12 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0211.png
Tabel 14 viser antallet af arbejdsulykker sammenlignet med antallet af værnepligtige i de
tre værn og Beredskabsstyrelsen
11
. Der er i tabellen ikke taget højde for de forskellige vær-
nepligtsperioder, hvorfor tallene alene er af vejledende karakter.
Tabel 14: Antallet af arbejdsulykker med fravær opgjort i procent i forhold til antal værnepligtige i 2017
HRN
Værnepligtige
Arbejdsulykker m. fravær
Antal ulykker pr. værnepligtig
3969
166
4,2 %
SVN
144
4
2,7 %
FLV
102
3
2,9 %
BRS
420
18
4,3 %
Tabel 15 viser de værnepligtiges arbejdsulykker i Hæren fordelt på tjenestested og hændel-
sessted. Samtlige registrerede hændelsessteder samt hændelser fremgår af bilag 4, hvor
ulykkerne registret i Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen også fremgår.
Tabel 15: Værnepligtiges arbejdsulykker med fravær opgjort på tjenestesteder i Hæren
Tjenestested
Trænregimentet
Hændelsessted
Uddannelse i terræn, garnison
Arbejde under øvelse – skydning
Fysisk træning / idræt, øvrige
Øvrige
I alt
Ingeniørregimentet
Fysisk træning - Fysisk test, forhindringsbane
Fysisk træning – idræt i terræn, garnison
Uddannelse i terræn, garnison, øvrige
Arbejde under øvelse, transport
I alt
Livgarden
Uddannelse i garnison
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn
Fysisk træning – forhindringsbane
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde på skydebaner
Arbejde under øvelse / transport, øvrige
Øvrige
I alt
Gardehusarregimentet
Uddannelse i terræn, garnison, øvrige
Arbejde under øvelse, skydning
Arbejde under øvelse, øvrige
Fysisk træning – forhindringsbane
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn, øvrige
Øvrige
I alt
Jydske Dragonregiment
Arbejde på skydebaner
Uddannelse i terræn
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn, fysisk test
Fysisk træning – forhindringsbane
Arbejde under øvelse
Arbejdsulykker i alt
3
1
5
1
10
4
3
4
6
17
1
10
1
1
1
20
8
42
24
2
28
2
16
1
74
2
5
8
4
2
11
Opgjort i forhold til antallet der er mødt på pågældende tjenestested på mødedagen
Side 13 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0212.png
Arbejde på skydebane
Øvrige
1
1
23
Der er i tabellen ikke taget højde for antallet af værnepligtige samt værnepligtslængden på
de pågældende tjenestesteder.
Ud af de 166 arbejdsulykker på Hærens område er ca. 1/3 (55 arbejdsulykker) registreret
som overbelastningsskader, mens ca. 1/5 (36 arbejdsulykker) er registreret som fald eller
stød. Ca. 1/3 af arbejdsulykkerne er registeret under ’anden tilskadekomst’, mens de reste-
rende ulykker fordeler sig på andre hændelser fx akut psykisk overbelastning (7 arbejdsu-
lykker).
Hærens Efterretningscenter samt Telegrafregimentet har ikke registeret nogen ulykker med
fravær i 2017 for så vidt angår værnepligtige.
Side 14 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
5. FYSISK ARBEJDSMILJØ
Udviklingen på det fysiske arbejdsmiljøområde opgøres via udviklingen i de koncernfælles
APV’er, som er gennemført i 2014 og 2017. I den fysiske APV spørges der alene til, om me-
darbejderne oplever problemer på det pågældende område – dvs. ”Ja-Nej”-spørgsmål.
Spørgsmålene varierer på enkelte områder i forhold til medarbejdernes arbejdsfunktioner.
Eksempelvis spørges der ikke til tunge løft for medarbejdere, der overvejende har kontorar-
bejde. Af samme årsag kan nedenstående opgørelser have forskellig relevans for de enkelte
styrelser og myndigheder. Resultatet og svarfordelingen af den fysiske APV ses i bilag 5.
5.1 Svarprocent for den fysisk APV
Svarprocenten for den fysiske APV var 64 % i 2017 (11.307 besvarelser) mod 57 % i 2014
(10.850 besvarelser). En medvirkende årsag til stigningen er den forbedrede overensstem-
melse mellem FIIN bruger-ID og stabsnumre i DeMars, som bl.a. betyder færre inaktive
FIIN adresser.
Som følge af bl.a. inaktive FIIN/mailadresser er der sendt et større antal elektroniske spør-
geskemaer til medarbejdere, som ikke har kunnet svare på skemaet. Det gælder bl.a. rå-
dighedspersonale og pensionister. Det omfatter også skemaer sendt til medarbejdere i fx
internationale operationer, på kursus, tomme stillinger og langtidssyge. Det vurderes at
omfatte ca. 500 medarbejdere. Omtrent det samme antal har desuden gennemført APV
kortlægningen på anden vis fx via dialogmetode som følge af manglende FIIN opkobling.
Det vurderes, at der samlet set er sendt i størrelsesorden af 1000 spørgeskemaer til medar-
bejdere i særligt Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, som ikke har kunne svare eller som har
gennemført APV på anden vis. Koncernens reelle svarprocent vurderes derfor at ligge på
omkring 70 %.
Nedenfor gennemgås centrale resultater fra APV’en vedrørende termisk indeklima samt mu-
skel- og skeletbesvær, som sammen med arbejdsulykker udgør de tre fysiske prioriterede
områder i arbejdsmiljøstrategien. Styrelsernes og myndighedernes samlede besvarelser kan
ses i bilag 5.
5.2 Muskel- og skeletbesvær
Udviklingen af området opgøres i forhold til fire spørgsmål i APV’en: Tungt arbejde, ensidigt
belastende arbejde, arbejdsstillinger og andre ergonomiske forhold. På disse områder kan
der konstateres en negativ udvikling på mellem 3 -8 %. Her var midtvejsmålsætningen et
fald på 8 % i 2017, mens 2020-målet er et fald på 20 % i forhold til 2014-niveauet.
Besvarelserne viser, at 14,8 % oplever problemer med ’tungt arbejde’. I Jægerkorpset og
Forsvarets Hovedværksteder er tallet hhv. 20 % og 19 %, mens andelen i Hæren, Søværnet
og Flyvevåbnet er hhv. 17 %, 17 % og 16 %. I alt kan der konstateres en negativ udvikling
på 3 % i 2017.
Samlet set oplever 4 % problemer med ’ensidigt belastende arbejde’. Regnskabsstyrelsen
ligger højest med 7 %. I Søværnet, Arktisk Kommando og Værnsfælles Forsvarskommando
Operationsstab oplever 6 % ensidigt belastende arbejde. I alt kan der konstateres en nega-
tiv udvikling på 5 % i 2017.
Samlet set oplever 7 % problemer med ’arbejdsstillinger’. Her er det primært Flyvevåbnet
(10 %) og Forsvarets Hovedværksteder (16 %), som skiller sig negativt ud i forhold til kon-
cerngennemsnittet. I Regnskabsstyrelsen oplever kun 1 % problemer med arbejdsstillinger
Side 15 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
på trods af, at 7 % oplever problemer med ensidigt belastende arbejde. I alt kan der kon-
stateres en negativ udvikling på 8 % i 2017 i forhold til 2014.
For ’andre ergonomiske forhold’ er gennemsnittet knapt 3 %. Alle styrelser ligger mellem 2
% og 6 %. Dog svarer 15 % af respondenterne i Forsvarets Auditørkorps, at de har proble-
mer på området. I alt kan der konstateres en negativ udvikling på 4 % i 2017.
Gældende for udviklingen i alle resultaterne er, at tallene kan variere meget i de enkelte
styrelser og myndigheder, hvorfor det er nødvendigt at nedbryde tallene på enhedsniveau.
5.3 Termisk indeklima
På koncernniveau er der sket en forbedring på 5 % i besvarelserne om oplevede problemer
med termisk indeklima. I 2017 svarede 29 %, at de oplevede problemer med det termiske
indeklima, mod 31 % i 2014. Midtvejsmålsætningen var et fald på 7 % i 2017, mens 2020-
målet er et fald på 15 %. Målsætningen for 2017 er ikke nået, men det går den rigtige vej.
Seks myndigheders besvarelser ligger over koncerngennemsnittet for oplevede problemer
med det termiske indeklima. Det gælder Værnsfælles Forsvarskommando Operationsstab
(51 %), Personalestyrelsen (42 %), Arktisk Kommando (40 %), Materiel- og Indkøbsstyrel-
sen (38 %), Forsvarets Hovedværksteder (37 %) samt Værnsfælles Forsvarskommando
Udviklings- og Koordinationsstabe (33 %).
I forhold til området indeklima generelt har Ejendomsstyrelsen oprettet en funktion, hvor
enhederne registrerer bygningsrelaterede arbejdsmiljøsager i arbejdsmiljødatabasen, hvilket
giver et samlet overblik og prioriteringsværktøj i forhold til de indmeldte arbejdsmiljøproble-
mer.
Side 16 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0215.png
6. PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø opgøres via udviklingen i de koncernfælles psykiske
APVer, som er gennemført i 2014 og 2017. Spørgsmålene i den psykiske APV er ens for alle
i koncernen, hvorfor udviklingen kan måles på tværs af styrelserne. Resultaterne fra den
psykiske APV kan ses i bilag 6.
Svarprocenten for psykisk APV 2017 var 64 % mod 55 % i 2014. Som det også er tilfældet
med den fysiske APV, er den reelle svarprocent højere for særligt de operative myndighe-
der.
Der kan i APV besvarelserne for 2017 konstateres en positiv udvikling på 18 ud af 20 fakto-
rer. Scoren for sexchikane og vold er uændret sammenlignet med 2014. Scorerne for sex-
chikane og vold er de højeste blandt de 20 faktorer og dermed positive resultater.
Tabel 16 viser udviklingen i forhold til faktorer, som vedrører oplevelsen af hhv. ’negative’
og ’positive’ faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1
til 5, hvor 5 er bedst.
Tabel 16: Udviklingen på de koncernfælles psykisk APV resultater
APV 2014
APV 2017
Ændring i procent
Negative faktorer
Arbejdspres
Rolleklarhed
Forudsigelighed
Socialt fællesskab og samarbejde
Krænkende adfærd (sexchikane)
Krænkende adfærd (fysisk vold)
Krænkende adfærd (mobning)
Trivsel (stress)
Samlet ændring
2,94
3,48
3,07
4,11
4,95
4,98
4,58
3,50
31,6
2,97
3,64
3,23
4,20
4,95
4,98
4,65
3,60
32,2
1%
5%
5%
2%
0%
0%
2%
3%
2%
Positive faktorer
Indflydelse
Udviklingsmuligheder
Mening i arbejdet
Anerkendelse
Social støtte
Social kapital (tillid)
Social kapital (skjule informationer)
Social kapital (retfærdighed)
Trivsel (vitalitet)
Trivsel (arbejdsmotivation)
Trivsel (tilfredshed)
Trivsel (prioritering)
Samlet ændring
3,45
3,76
3,85
2,96
3,51
3,58
3,64
3,40
3,65
3,63
3,98
3,46
42,9
3,55
3,87
3,94
3,08
3,65
3,73
3,89
3,53
3,74
3,73
4,09
3,62
44,4
3%
3%
2%
4%
4%
4%
7%
4%
3%
3%
3%
5%
4%
For det psykiske arbejdsmiljø er der sket en forbedring på 2 % for oplevelsen af negative
faktorer. Midtvejsmålet var 8 %, mens 2020 målet er 20 % i forhold til 2014 niveauet.
Side 17 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Oplevelsen af positive faktorer, er forbedret med 4 %. Her var midtvejsmålet 7 % for 2017,
mens 2020 målet er 15 % i forhold til 2014 niveauet.
Der er i flere styrelser og myndigheder en betydelig spredning set i forhold til koncerngen-
nemsnittet, jf. bilag 6. Ejendomsstyrelsens score ligger under gennemsnittet på 18 af fakto-
rerne efterfulgt af Hæren med 14 faktorer. Flyvevåbnet ligger under gennemsnittet på 7 af
faktorerne. I den positive ende ligger Forsvarets Auditørkorps, som ligger over gennemsnit-
tet på alle 20 faktorer. Personalestyrelsen ligger på eller over gennemsnittet på 18 af fakto-
rerne efterfulgt af Søværnet samt Materiel- og Indkøbsstyrelsen med hver 17 faktorer.
Koncernens laveste gennemsnitlige score er 2,97 på ’arbejdspres’, hvor der også er den
mindste procentmæssige udvikling fra 2014 til 2017 (hvis der ses bort fra sexchikane og
vold). Frømandskorpset og Jægerkorpset scorer lavest på arbejdspres med hhv. 2,41 og
2,47. Kun seks myndigheder ligger over gennemsnittet: Forsvarets Auditørkorps med 3,6,
Forsvarets Hovedværksteder med 3,3, Søværnet med 3,13, Forsvarsakademiet med 3,12,
Flyvevåbnet med 3,08 samt Regnskabsstyrelsen med 3,05.
Koncernens højeste gennemsnitlige score er på de tre faktorer vedr. krænkende adfærd
(sexchikane, fysisk vold og mobning). Her ligger alle højt og flere med scoren 5. Forsvarsa-
kademiet scorer lavest på sexchikane med 4,84 (gennemsnittet er 4,95). Flyvevåbnet og
Regnskabsstyrelsen scorer lavest på mobning med 4,55 (gennemsnittet er 4,65).
Næstefter krænkende adfærd er den højeste gennemsnitlige score på ’trivsel/tilfredshed’
med 4,09. Her er den højeste score målt hos Jægerkorpset og Forsvarets Auditørkorps. Den
laveste score er hos Ejendomsstyrelsen med scoren 3,94.
For så vidt angår de tre faktorer vedrørende krænkende adfærd gælder det, at der på For-
svarsministeriets område er handlepligt ved alle konstateringer af problemer.
Ligesom for det fysiske arbejdsmiljø gælder det for resultaterne vedrørende det psykiske
arbejdsmiljø, at tallene kan variere meget i de enkelte styrelser og myndigheder, hvorfor
det er nødvendigt at nedbryde tallene på enhedsniveau.
Side 18 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0217.png
7. MEDARBEJDERTILFREDSHEDSMÅLING
Medarbejdertilfredshedsmålingen (MTM) er delvist en videreførelse af HR-målingen, som
senest blev gennemført i 2015 for daværende Forsvarskommandoens myndighedsområde.
Endvidere er MTM en udmøntning af den del af samarbejdsaftalen, som omhandler gennem-
førelse af medarbejdertilfredsundersøgelse i de statslige virksomheder. De 20 spørgsmål,
som udgør MTM, er overført uændret fra HR-målingerne med henblik på at kunne følge ud-
viklingen på de centrale emner. Koncernens svarprocent for MTM er 55 %. Svarprocenten i
HR-målingen 2015 var 38 %.
Svarfordelingen for de 9.195 besvarede spørgeskemaer fremgår af tabel 17, hvor besvarel-
serne er sammenlignet med HR-måling 2015. MTM besvarelserne opgjort på styrelser og
myndigheder kan ses i bilag 7. Standardrapporten for MTM kan ses på HR-portalen. Resulta-
ter opgjort på personalegrupper, alder og køn ses i bilag 8, 9 og 10.
Tabel 17: Koncernresultat af HR-måling 2015 og MTM 2017
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
HR-må-
ling
2015
MTM
2017
Ændring i
%
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for Forsvarsministeriets område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for Forsvarsministeriets område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har modtaget
som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job og
inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfredsstillende i
forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at løse opga-
verne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din myndig-
hed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under Forsvarsministe-
riet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi, at det
går ud over privatlivet?
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde din arbejdsplads håndterer
konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede ledelse i din
myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste leder og
den overordnede ledelse i din myndighed gør?
*For spørgsmål 17 er scoren vendt om. Her er det bedst at ligge lavt.
3,66
3,35
3,68
3,71
3,78
4,05
3,41
3,14
3,22
2,47
2,05
3,76
3,27
3,21
3,10
3,32
3,07*
3,04
3,14
3,10
4,03
3,68
3,95
4,2
3,94
4,23
3,6
3,24
3,39
2,47
2,39
3,86
3,56
3,43
3,15
3,49
2,82*
3,25
3,45
3,32
10 %
10 %
7%
13 %
4%
4%
6%
3%
5%
0%
17 %
3%
9%
7%
2%
5%
8%
7%
10 %
7%
Side 19 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
7.1 Koncernniveau
Der er på koncernniveau en positiv udvikling i besvarelserne målt i forhold HR-målingen på
19 ud af de 20 spørgsmål. De højeste scorer er på spørgsmål 6 vedr. forståelsen af formålet
med opgaverne (4,23), spørgsmål 4 om man aktuelt søger jobs uden for Forsvarsministeri-
ets område (4,2) samt spørgsmål 1 om den samlede tilfredshed med jobbet (4,04).
Det skal bemærkes, at der har været en 13 % stigning på spørgsmålet om søgning af jobs
uden for Forsvarsministeriet. Det vil sige, at sammenlignet med HR-målingen er der 13 %
færre, der svarer, at de søger eksterne jobs.
De laveste scorer er spørgsmål 10 om lønnen er tilfredsstillende i forhold til kvalifikationer og
præstationer (2,47), og spørgsmål 11 om lønprocessen er retfærdig (2,39). Dog har spørgsmål
11 den største procentmæssige stigning (17 %) fra 2015 – 2017. Scoren i spg. 10, om hvorvidt
den samlede løn er tilfredsstillende, er den eneste score, som er uændret sammenlignet med
2015.
7.2 Styrelsesniveau
Besvarelserne opgjort på styrelser viser, at spredningen i styrelser og myndigheder generelt føl-
ger koncernniveauet, jf. bilag 7.
Sammenlignet med koncerngennemsnittet ligger Ejendomsstyrelsen lavere på 18 ud af de 20
spørgsmål. Herefter følger Hæren med 16 ud af de 20 spørgsmål. Til sammenligning scorer Flyve-
våbnet og Søværnet kun lavere på 8 hhv. 5 ud af de 20 spørgsmål.
De højest scorende styrelser sammenlignet med koncerngennemsnittet er Hjemmeværnet og Per-
sonalestyrelsen.
7.3 Personalegrupper
Besvarelserne opgjort på personalegrupper, jf. bilag 8, viser bl.a., at C400 og M400 svarer mest
positivt, mens M1xx generelt svarer mest negativt. C400 ligger over koncerngennemsnittet på
alle 20 spørgsmål. M4xx ligger over på 19 spørgsmål. Kun på spg. 11 om retfærdig lønforhandling
ligger gruppen under.
Den største forskel i scoren er på spg. 11 om retfærdig lønforhandling. Her der 1,12 til forskel i
mellem C100 og M4xx score.
M1XX ligger under koncerngennemsnittet på 17 ud af de 20 spørgsmål. Denne gruppe ligger kun
over gennemsnittet på spørgsmål 16 om arbejdsmængde, spørgsmål 17 om arbejdet går ud over
privatlivet samt spørgsmål 4 om søgning af jobs uden for Forsvarsministeriets område – dvs. at
færre søger job eksternt.
Der er også stor spredning i de højeste og laveste resultater på spg. 8 om karrieremuligheder,
spg. 13 om tilfredshed med information, spg. 18 om arbejdspladsens evne til at løse konflikter
samt spg. 20 om samspillet mellem nærmeste leder og den overordnet ledelse i myndigheden.
Her gælder det også, at C400 og M4xx besvarelserne er mest positive, mens C100 og M1xx be-
svarelserne er mest negative. På spg. 18, om arbejdspladsens måde at håndtere konflikter på, er
det dog C200 niveauet, som svarer mest negativt.
På HR-portalen kan besvarelserne opgjort på alle personalekategorier ses.
Side 20 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
7.4 Alder
Besvarelserne opgjort på alder viser, at for spørgsmålene 1-7, som bl.a. vedrører tilfredshed med
jobbet, ligger de højeste scorer i den ældste aldersgruppe 61- år, jf. bilag 9. Samme alders-
gruppe svarer derimod lavt i spørgsmålene 8-11 om kompetenceudvikling, fremtidsmuligheder og
løn. Her er den yngste gruppe - de 18-25 årige - mest positive. Samme aldersgruppe er også
mest positiv vedrørende spg. 14 om kommunikation, spg. 15 om Forsvarets omdømme, spg. 18
om konflikthåndtering, spg. om 19 tilfredshed med ledelsen samt spg. 20 om samspillet mellem
nærmeste ledelse og ledelsen i myndigheden.
7.5 Køn
Besvarelserne opgjort på køn viser, at mændenes score er lavere end kvindernes på 15 ud af de
20 spørgsmål, jf. bilag 10. På 12 ud af de 20 spørgsmål er forskellen i scoren dog mindre end 2
%.
Der er kun tre spørgsmål, hvor forskellen er over 4 %. På spg. 10 om løn er scoren for kvinder
2,57, mens den er 2,45 for mænd. Dvs. at 4,7 % flere kvinder end mænd svarer, at de er til-
fredse med lønnen set i forhold kvalifikationer og præsentationer. På spg. 17 om arbejdet går ud
over privatlivet, svarer kvinderne også mest positivt. Her er forskellen 5,6 %. Endelig er forskel-
len 6 % på spg. 18 om tilfredsheden med arbejdspladsens evne til at løse konflikter. Her svarer
mændene mest positivt.
7.6 Koncernfælles initiativer vedrørende medarbejdertilfredshed og HR
De samlede MTM besvarelser viser, at der har været fremgang på 19 ud af 20 spørgsmål. Den
meget lave svarprocent på 38 % i 2015 betyder dog, at resultatet i 2015 må tages med et vist
forbehold. Hvis det imidlertid antages, at der er en positiv udvikling i medarbejdertilfredsheden
fra målingen i 2015 til 2017, kan det bl.a. hænge sammen med de koncernfælles initiativer, der
blev iværksat som udløber af bl.a. HR-målingen i 2015.
For så vidt angår spg. 1, 2 og 4, som omhandler jobtilfredshed, har der eksempelvis været en høj
procentvis stigning på hhv. 10 %, 10 % og 13 % siden 2015. Disse områder vurderes emnemæs-
sigt at kunne kædes til flere af HR-initiativerne herunder avancement muligheder for M321, beva-
relse af tjenestemandsansættelse for stampersonel samt anvendelse af lokale tjenesteplaner mv.
Side 21 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0220.png
8. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET
Forsvarsministeriets koncern har i 2017 modtaget 32 påbud (reaktioner) fra Arbejdstilsynet.
Antal påbud kan dog ikke sammenlignes 1:1 årene imellem, idet bl.a. antal af tilsyn og Ar-
bejdstilsynets valg af tjenestesteder og kampagner har betydning.
Tabel 18: Reaktioner fordelt på arbejdsmiljøproblemer og år
12
Arbejdsmiljøproblem
Støj
Vibrationer
Ikke-ioniserende stråling
Varme og kulde
Muskel- og skeletbesvær
Psykisk arbejdsmiljø
Kemi, støv og biologi
Indeklima
Ulykkesrisici
Unges arbejde
Egenindsats
Hudbelastninger
Bygherrer mv.
Andre emner
I alt
2014
4
0
0
0
15
3
16
14
16
1
3
0
1
1
74
2015
0
0
0
1
3
6
5
9
5
0
0
0
0
29
29
2016
3
0
0
0
14
4
1
4
7
0
5
0
0
0
38
2017
1
0
0
1
6
0
2
6
11
0
0
0
3
2
32
Antallet af påbud på ulykkesområdet er faldet fra 16 til 11 i perioden 2014-2017. I samme
periode er antallet af ulykker med fravær faldet med 13 %.
Antallet af påbud på psykisk arbejdsmiljø er faldet fra 3 til 0 påbud. APV-målingen i 2017
viser en positiv udvikling på mellem 2 % og 4 % målt i tilfredsheden med det psykiske ar-
bejdsmiljø sammenlignet med 2014.
Antallet af påbud på indeklimaområdet er faldet fra 14 til 6 påbud. I APV’en for 2017 er der
et fald på 5 %, som oplever problemer med området sammenlignet med APV’en i 2014.
Antallet af påbud på området muskel- og skeletbesvær er faldet fra 15 til 6 påbud. I APV’en
fra 2017 er der imidlertid en stigning på mellem 2 % og 8 %, som oplever problemer med
området sammenlignet med 2014.
Gældende for alle fire områder er, at der på baggrund af udviklingen i antallet af påbud ikke
kan sluttes noget generelt om niveauet i arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet har i alt besøgt 20 tjenestesteder i 2017 jævnfør tabel 19, hvilket svarer til,
at der i gennemsnit er givet 1,6 reaktion pr. besøgt tjenestested.
12
Kilde: Arbejdstilsynet. Omfatter myndigheder omfattet af branchekoden 842200-Forsvar.
Side 22 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0221.png
Tabel 19: Udvikling i antal reaktioner sammenholdt med antallet af tjenestesteder
Forholdet mellem reaktioner og antal besøgte tjenestesteder
2
1
0
2014
2015
2016
2017
På HR-portalen under Arbejdsmiljø ligger alle påbud fra Arbejdstilsynet. Her kan man bl.a.
følge med i om påbuddet er løst, samt hvilken smiley der er givet til det pågældende tjene-
stested.
Side 23 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0222.png
9. SYGEFRAVÆR
Der var i Forsvarsministeriets koncern 202.500 sygefraværsdage i 2017. Det gennemsnitlige
antal sygefraværsdage pr. medarbejder var 10,2 dage i 2017. Der er tale om et lille fald fra
10,4 dage i 2016. Arbejde i weekenderne er medtaget, set i lyset af særligt Forsvarets, Be-
redskabsstyrelsens og Hjemmeværnets vagter og øvelser mv.
Jævnfør tabel 20 fremgår det, at sygefraværet er faldet i hovedparten af styrelserne herun-
der i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Af tabellen fremgår det, at sygefraværet er højest i
Forsvarets Hovedværksteder (15,4 dage) efterfulgt af Ejendomsstyrelsen (14,9 dage) og
Personalestyrelsen (14,5 dage).
Tabel 20: Sygefravær fordelt på arbejdsdage samt arbejdsdage inkl. fridage:
13
Kalenderår
Sygefravær
Værnsfælles Kommando
Hæren
Søværnet
Flyvevåbenet
SOKOM
Forsvarsakademiet
Forsvarets Sundhedstjeneste
Forsvarets Værksteder
Personalestyrelsen
Veterancentret
FPS, FUNK VIRK*
FPS, CENT STYR**
Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Ejendomsstyrelsen
Regnskabsstyrelsen
Hjemmeværnet
Beredskabsstyrelsen
Samlet resultat
8,4
10,4
2016
Arb.dage
5,3
8,3
7,2
9,9
6,0
6,3
6,6
12,1
10,0
9,6
5,0
3,0
10,0
11,8
10,5
8,1
2016
Arb.+fri
6,6
10,2
9,2
12,2
7,5
8,0
8,9
15,2
12,3
12,1
6,4
3,9
12,7
15,0
13,0
10,1
2017
Arb.dage
4,8
8,2
7,0
9,5
5,9
4,4
7,9
12,4
11,5
4,9
4,9
3,4
9,4
11,6
9,9
8,8
2,3
8,2
2017
Arb.+fri
6,0
10,0
9,1
11,7
7,6
5,3
10,0
15,4
14,5
6,0
6,4
4,4
12,1
14,9
12,1
11,1
2,9
10,2
* FPS Funktionel virksomhed er CU-stillinger, rådighedsløn, EUD-elever mv.
**FPS Central styrede elementer er DANATO, FORAT, DANMIS, CMS, VPL råd, FAUK, HMD ADST og HMD JKN.
Faldet i det totale sygefravær i 2017 er sket på trods af en stigning i langtidssygefraværet,
jævnfør tabel 21.
Tabel 21: Sygefravær opgjort på sygefraværsårsværk (SÅV)
14
2016
Sygdom lang/kort
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
13
2016
Antal dage
(Arb.+fri)
10, 4
9,14
90,63
2017
Antal dage
(Arb.dage)
8,2
7,92
65,24
2017
Antal dage
(Arb.+fri)
10,2
9,13
92,50
Antal dage
(Arb.dage)
8,4
7,98
63,82
BI-rapport. Sygefravær pr. sygefraværsårsværk (SÅV). Antal dage. Trukket 1. marts 2018. Tallene omfatter ikke
Veteranpuljen.
14
BI-rapport. Trukket 16. april 2018. Medarbejdere uden sygedage er medregnet i det samlede resultat. Derimod
omfatter både det gns. antal langtids- og korttidssygedage kun de medarbejdere, der har været hhv. langtidssyge
og korttidssyge. Det vil eks. sige, at dem der i 2017 var langtidssyge gennemsnitligt var sygemeldte i 92,5 dage.
Side 24 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0223.png
Tabellen viser det gennemsnitlige antal sygefraværsdage, som både omfatter kort- og lang-
tidssyge.
Som det fremgår af tabel 22 har kvinderne i Forsvarsministeriets koncern generelt et højere
sygefravær end mændene. Kvinderne er imidlertid mere tilfredse med arbejdspladsen,
jævnfør MTM 2017, hvor kvinderne scorer højere end mændene på 15 ud af de 20 spørgs-
mål.
Tabel 22: Sygefravær samlet (arbejdsdage og fridage) fordelt på køn
15
Styrelse/myndighed
Værnsfælles Kommando
Personalestyrelsen
Veterancentret
Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Ejendomsstyrelsen
Regnskabsstyrelsen
Hjemmeværnet
Beredskabsstyrelsen
2016
Mænd
10,0
5,2
5,3
11,4
11,5
4,8
9,5
2016
Kvinder
13,7
17,9
15,5
16,4
20,4
16
11,9
2017
Mænd
9,7
7,6
3,0
11,1
10,6
5,7
9,4
2,1
2017
Kvinder
12,7
19,9
7,6
14,8
21,3
14,3
16,6
4,6
Tabel 23 viser sygefraværet opgjort på funktionsniveauerne. Her fremgår det, at sygefra-
været bl.a. er faldet for C1 og C2, som har det største gennemsnitlige sygefravær med hhv.
15,8 og 16,7 dage. Sygefraværet for M1xx var på 12,6 dage i 2017. M1xx er den gruppe,
som har det største samlede antal sygefraværsdage i 2017 (81.053 dage), dvs. godt 40 %
af det samlede sygefravær.
M1xx er samtidig den gruppe, som svarer mest negativt i MTM målingerne for 2017, idet
M1xx kun svarer mere positivt end koncerngennemsnittet på 3 ud af 20 spørgsmål. For
både C1 og C2 gælder det, at disse to grupper svarer mere positivt end koncerngennem-
snittet på 10 ud af 20 spørgsmål.
Tabel 23: Sygefravær fordelt på funktionsniveauer
Kalen-
derår
Funk-
tionsni-
veau
2016
SÅV
2016
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.dag)
2016
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.+fri)
2016
Antal
sygedage
arb.dage
2016
Antal
sygedage
(samlet)
2017
SÅV
2017
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.dag)
2017
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.+fri)
2017
Antal
sygedage
arb.dage
2017
Antal
sygedage
(samlet)
C1
C2
C3
C4
M1
M111
M112
M113
M2
M211
M212
M221
M231
M232
M3
M310
2.094
1.009
1.845
68
6.658
19
6.200
440
4.335
86
1.297
1.357
1.358
237
3.165
17
12,6
13,5
7,9
1,9
10
1,1
10,3
7,1
6,6
2,6
5,4
8,2
6,7
4,6
4,2
1,5
16,4
17,1
9,6
2,1
12,5
1,2
12,8
8,6
8,1
2,8
6,6
10,2
8,2
5,6
5,0
1,5
26.362
13.608
14.566
134
66.741
20
63.612
3.109
28.599
222
7.038
11.111
9.135
1.093
13.119
26
34.233
17.243
17.719
145
83.146
23
79.339
3.784
35.183
242
8.577
13.856
11.176
1.332
15.878
26
2.083
944
1.842
70
6.765
23
6.263
479
4.398
120
1.326
1.362
1.361
228
3.131
34
12,5
13,1
7,6
5,5
10
1,5
10,3
6,5
6,1
3,8
5,3
7,4
6
5,3
4,4
2,3
15,8
16,7
9,4
6,9
12,6
1,7
12,9
7,9
7,5
4,1
6,5
9,1
7,3
6,6
5,4
2,5
26.015
12.372
13.943
384
67.397
35
64.274
3.087
26.805
456
6.983
10.061
8.102
1.203
13.621
77
32.903
15.784
17.038
479
84.876
39
81.053
3.783
33.028
497
8.647
12.432
9.954
1.498
16.747
85
15
BI-rapport. Både korttids- og langtidsfravær. Sygefravær på SÅV (antal dage (arb+fri).
Side 25 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0224.png
Kalen-
derår
Funk-
tionsni-
veau
2016
SÅV
2016
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.dag)
2016
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.+fri)
2016
Antal
sygedage
arb.dage
2016
Antal
sygedage
(samlet)
2017
SÅV
2017
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.dag)
2017
Sygefra-
vær
pr SÅV
(Arb.+fri)
2017
Antal
sygedage
arb.dage
2017
Antal
sygedage
(samlet)
M311
M312
M321
M322
M331
M332
M4
M401
M402
M403
M404
M405
M406
U1
U112
U2
U212
U221
U231
U232
U3
U311
U312
U321
U322
U331
U332
U4
U401
U402
U403
U404
99
748
1.252
327
700
23
370
258
93
2
13
3
1
49
49
7
5
2
3,5
3,8
4,8
4,8
3,1
6
1,6
1,3
2,6
0,2
2,7
13,2
13,2
4,6
0,8
14
3,9
4,6
5,8
5,9
3,8
7,7
2
1,5
3,4
0,2
3,3
16,4
16,4
5,7
0,8
18
345
2.827
6.041
1.576
2.169
134
580
328
242
2
8
643
643
32
4
28
382
3.408
7.28
1.947
2.655
175
723
396
315
2
10
797
797
40
4
36
120
655
1.243
343
713
24
368
255
93
2
13
2
2
41
41
58
20
21
51
3
2,6
4,8
4,9
4,9
3,1
2,4
1,3
1,4
1,3
2,9
6,1
6
6
3,8
2,8
1,6
1,7
1,5
315
3.169
6.089
1.677
2.238
56
479
360
119
354
3.983
7.459
2.076
2.724
66
582
441
141
8,4
8,4
4,9
3,8
3,7
2,6
5,7
3
6,5
4,7
0,2
1,1
1,1
0,3
0,5
10,5
10,5
5,8
3,8
4,3
3,4
6,9
2,4
8,1
4,9
0,4
1,2
1,3
0,3
0,5
344
344
282
73
77
132
820
14
629
138
3
25
12
3
3
428
428
336
73
89
174
997
17
789
146
5
27
14
3
3
117
100
17
6,6
6,6
6,4
8,1
8,2
7,4
770
662
108
947
821
126
145
7
97
30
13
23
11
3
1
1
1
1
1
3
3
9
6
1
1
3
3
3
3
1
Side 26 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0225.png
10. OMKOSTNINGER TIL FRAVÆR SOM FØLGE AF ARBEJDSMILJØET
Forskningen fra bl.a. det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger på, at
mindst 1/3 af sygefraværet kan relateres til forhold i arbejdsmiljøet.
10.1. Sygefravær opgjort i forhold til lønomkostninger
I tabel 24 er Forsvarsministeriets samlede sygefravær 2017 opgjort i forhold til omkostnin-
gerne til løn. Omkostningerne er opgjort ud fra antal sygedage på arbejdsdage. Af tabellen
fremgår det, at omkostninger i 2017 løb op i ca. 290 mio. kr. Heraf vurderes således knapt
de 100 mio. kr. at kunne relateres til arbejdsmiljøet, såfremt det antages, at NFA’s bereg-
ningsmodel gælder for Forsvarsministeriets område. Afledte omkostninger, fx erstatninger,
tabt arbejdsfortjeneste mv. er ikke medregnet.
Tabel 24: Udgifter opgjort på løn ved sygefravær fordelt på funktionsniveauer (afrundet til nærmeste tusind)
Kalenderår
2017
2017
2017
2017
2017
Funktionsniveau
SÅV
Antal sygedage
Antal sygedage
Pris kr. pr dag
Omkostninger
på arbejdsdage
(samlet)
ved sygefravær
(tabt arbejde)
C100
2.083
26.015
32.903
1.546
40.231.000
C200
944
12.372
15.784
1.746
21.605.000
C300
1.842
13.943
17.038
2.380
33.190.000
C400
70
384
479
3.728
1.433.000
M111
23
35
39
712
25.000
M112
6.263
64.274
81.053
1.552
99.749.000
M113
479
3.087
3.783
1.736
5.359.000
M211
120
456
497
1.238
564.000
M212
1.326
6.983
8.647
1.538
10.740.000
M221
1.362
10.061
12.432
1.815
18.265.000
M231
1.361
8.102
9.954
2.040
16.528.000
M232
228
1.203
1.498
2.251
2.707.000
M310
34
77
85
1.316
101.000
M311
120
315
354
1.308
412.000
M312
655
3.169
3.983
2.030
6.432.000
M321
1.243
6.089
7.459
2.508
15.269.000
M322
343
1.677
2.076
2.740
4.595.500
M331
713
2.238
2.724
3.066
6.863.000
M332
24
56
66
3.338
187.000
M401
255
360
441
3.487
1.256.000
M402
93
119
141
4.116
490.000
M403
2
4.609
0
M404
13
5.300
0
M405
2
6.305
0
M406
2
7.830
0
U112
41
344
428
2.012
693.000
U212
20
73
73
1.513
111.000
U221
21
77
89
1.660
128.000
U231
51
132
174
1.852
244.000
U232
3
1.903
0
U311
7
14
17
1.720
25.000
U312
97
629
789
2.215
1.393.000
U321
30
138
146
2.533
349.000
U322
13
3
5
2.462
6.000
U331
23
25
27
2.683
67.000
U332
11
12
14
2.935
34.000
U401
6
3
3
3.380
10.000
U402
1
4.337
0
U403
1
5.009
0
U404
1
5.221
0
Samlet
19.854
162.466
203.202
2.792
289.065.000
resultat
Side 27 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0226.png
10.2 Sygefravær opgjort i forhold til omkostninger ved arbejdsulykker
COWI har udviklet en metode til at beregne omkostningerne forbundet med arbejdsulykker.
Metoden opererer med både direkte og indirekte omkostninger
16
. Forholdet mellem de di-
rekte og indirekte omkostninger er 1:2 i COWI’s model. I beregningerne nedenfor af udgif-
ter til arbejdsulykker i Forsvarsministeriet er alene de direkte omkostninger medtaget, idet
der bl.a. ikke foreligger sikre estimater for udgifterne til de indirekte omkostninger.
Udgifterne er opdelt i tre niveauer efter fraværets længde:
Direkte omkost. Hyppigste ulykke (- 1 uges fravær)
10.000 kr.
Direkte omkost. Gennemsnitlig ulykke (- 2,5 uger fravær) 30.000 kr.
Direkte omkost. Alvorlig ulykke (- 13 ugers fravær)
75.000 kr.
Anvendes modellen til at beregne de koncernfælles direkte omkostninger til ulykker med
fravær – fratrukket ulykker ved værnepligtige og frivillige, vil de resterende 472 arbejdsu-
lykker i 2017 beløbe sig til
14.750.000
kr.:
236 (50 % af de 472 ulykker) x 10.000 = 2.360.000
118 (25 % af de 472 ulykker) x 30.000 = 3.540.000
118 (25 % af de 472 ulykker) x 75.000 = 8.850.000
I alt 14.750.000
I tabel 25 er COWI’s beregningsmodel anvendt på de styrelser og myndigheder, som havde
10 eller flere ulykker med fravær i 2017.
Tabel 25: Udgifter til arbejdsulykker (vejledende)
Ulykker fratrukket vær-
nepligtige og frivillige
Hæren
Søværnet
Flyvevåbnet
Forsvarets Hovedværksteder
Hærhjemmeværnet
Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
I alt
261
59
54
19
39
14
13
459
I alt
Direkte omkost.
8.156.300
1.843.300
1.687.500
593.800
1.218.800
437.500
406.300
14.343.500
Sygefraværsdagene i tabellen ovenfor er opgjort på baggrund af registreringerne i FAD,
hvor det estimerede fravær angives i forbindelse med registreringen af arbejdsulykken. Tal-
lene kan derfor kun anvendes som vejledende.
Oplæg fra COWI på FCA seminar 10. maj 2012 med afsæt i COWI’s model fra LO’s rapport ”Arbejdsmiljø set med
virksomhedsøkonomiske briller fra 2010”.
16
Side 28 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
BILAG
Bilag 1: Forkortelser brugt i arbejdsmiljøregnskabet
I dette regnskab anvendes følgende forkortelser i tabeller og bilag:
FMN
DEP
VFK
VFK LESEK
VFK OP
VFK UK
HRN
SVN
FLV
SOKOM
SOF
FKP
JGK
AKO
AEH
FAK
FSU
FH
FE
BRS
FMI
FPS
FES
FRS
FAUK
HJS
HHV
FHV
MHV
HVS
Forsvarsministeriet
Departementet
Værnsfælles Forsvarskommando
Ledelsessekretariat
Operationsstab
Udviklings- og Koordinationsstab
Hæren
Søværnet
Flyvevåbnet
Specialoperationskommandoen
Specialoperationsstyrker
Frømandskorpset
Jægerkorpset
Arktisk Kommando
Arktisk Kommando Enheder
Forsvarsakademiet
Forsvarets Sundhedstjeneste
Forsvarets Hovedværksteder
Forsvarets Efterretningstjeneste
Beredskabsstyrelsen
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarets Auditørkorps
Hjemmeværnet
Hærhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet
Marinehjemmeværnet
Hjemmeværnsskolen
Side 29 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0228.png
Bilag 2: Arbejdsulykker opgjort på hændelsessteder (Ulykker total)
I alt
Hændelsessteder (alle)
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde i udlandet
Arbejde i udlandet - Arbejde under operativ indsættelse
Arbejde i udlandet - Cafeteriaområde
Arbejde i udlandet - Depot/forsyningsområde
Arbejde i udlandet - Fysisk træning
Arbejde i udlandet - Færdselsuheld
Arbejde i udlandet - Garage-/værkstedsområde
Arbejde i udlandet - Kontor/administration
Arbejde i udlandet - Patrulje
Arbejde i udlandet - På fly
Arbejde i udlandet - På køretøj
Arbejde i udlandet - På skibe
Arbejde i udlandet - På teltområde
Arbejde i udlandet - Øvrige
Arbejde med hunde
Arbejde med hunde - Hundebid
Arbejde med hunde - Øvrige
Arbejde på depot
Arbejde på fly - Arbejde på fly udendørs
Arbejde på fly - Arbejde under flyvning
Arbejde på fly - Værkstedsarbejde på fly
Arbejde på fly - Øvrige
Arbejde på helikopter - Arbejde på helikopter udendørs
Arbejde på helikopter - Arbejde under flyvning
Arbejde på helikopter - Værkstedsarbejde på helikopter
Arbejde på helikopter - Øvrige
Arbejde på infirmeri
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
Arbejde på køretøjer - Bruger/ansat på bæltekøretøjer
Arbejde på køretøjer - Bruger/ansat på hjulkøretøjer
Arbejde på køretøjer - Værkstedsarbejde på bæltekøretøjer
Arbejde på køretøjer - Værkstedsarbejde på hjulkøretøjer
Arbejde på køretøjer - Øvrige
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skibe - Arbejde til søs
Arbejde på skibe - Brugerarbejde på skibe ved kaj
Arbejde på skibe - Værkstedsarbejde på skibe
Arbejde på skibe - Øvrige
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
31
2
18
3
1
12
3
7
5
1
2
5
2
3
25
1
4
6
20
11
4
16
3
1
2
3
1
2
31
5
33
38
11
19
15
6
6
69
14
12
12
53
5
6
0
12
3
1
9
0
7
3
0
0
5
0
3
12
0
1
0
7
0
0
0
0
0
0
0
0
1
4
1
29
24
7
7
8
0
0
0
0
0
0
43
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
1
0
0
1
1
4
58
12
8
10
1
1
0
1
4
0
0
1
1
0
0
0
2
0
0
0
1
1
2
5
2
11
4
14
3
1
2
2
1
0
7
2
0
7
0
2
2
5
0
1
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
2
0
0
0
1
0
0
0
1
2
0
4
1
0
0
1
0
2
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
0
1
1
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
4
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
1
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
1
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
1
0
0
0
1
0
0
2
0
0
1
0
0
HRN
SVN
FLV
FH
HHV
MHV
FHV
SOF
FAK
AEH
FMI
Side 30 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0229.png
I alt
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark
Arbejde under øvelse
Arbejde under øvelse - Skydning
Arbejde under øvelse - Transport
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning
Fysisk træning - Forhindringsbane
Fysisk træning - Fysisk test
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i terræn
Fysisk træning - Motionsrum
Fysisk træning - Øvrige
Færdselsuheld
Færdselsuheld - Øvelsesterræn
Færdselsuheld - Øvrige
Uddannelse
Uddannelse - Uddannelse i garnison
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Uddannelse - Uddannelse til søs
Uddannelse - Øvrige
Øvrige
Øvrige - Øvrigt værkstedsarbejde
Ikke angivet
17
95
29
30
244
15
46
28
141
88
31
54
4
11
7
30
92
156
6
23
123
41
2
HRN
9
29
27
22
203
8
35
13
105
64
9
33
0
11
2
5
64
116
0
10
55
6
1
SVN
0
3
0
0
4
1
0
3
2
1
2
6
0
0
0
4
5
1
0
0
5
4
0
FLV
0
2
0
2
12
2
5
11
10
5
4
12
0
0
1
2
1
8
1
5
11
6
0
FH
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
5
20
0
HHV
0
6
2
3
16
0
1
0
0
0
0
1
2
0
3
2
0
6
0
3
13
0
0
MHV
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
1
0
1
0
0
FHV
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
SOF
0
0
0
1
3
0
0
1
0
2
3
0
0
0
0
8
0
5
0
0
1
1
0
FAK
0
2
0
0
3
0
1
0
4
0
1
0
0
0
0
0
3
3
0
2
1
0
0
AEH
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
FMI
0
0
0
0
0
0
0
0
1
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1
3
1
1
FPS*
Hændelsessteder (alle)
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde i udlandet
Arbejde i udlandet - Arbejde under operativ indsættelse
Arbejde i udlandet - Cafeteriaområde
Arbejde i udlandet - Depot/forsyningsområde
Arbejde i udlandet - Fysisk træning
Arbejde i udlandet - Færdselsuheld
Arbejde i udlandet - Garage-/værkstedsområde
Arbejde i udlandet - Kontor/administration
Arbejde i udlandet - Patrulje
Arbejde i udlandet - På fly
Arbejde i udlandet - På køretøj
Arbejde i udlandet - På skibe
Arbejde i udlandet - På teltområde
Arbejde i udlandet - Øvrige
Arbejde med hunde
Arbejde med hunde - Hundebid
Arbejde med hunde - Øvrige
Arbejde på depot
Arbejde på fly - Arbejde på fly udendørs
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
FES
8
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
BRS
14
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
HVS
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
HJS
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
FSU
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
BSR
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
VFK
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
FMN
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
FE
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
udlandet
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
Side 31 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0230.png
FPS*
Arbejde på fly - Arbejde under flyvning
Arbejde på fly - Værkstedsarbejde på fly
Arbejde på fly - Øvrige
Arbejde på helikopter - Arbejde på helikopter udendørs
Arbejde på helikopter - Arbejde under flyvning
Arbejde på helikopter - Værkstedsarbejde på helikopter
Arbejde på helikopter - Øvrige
Arbejde på infirmeri
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
Arbejde på køretøjer - Bruger/ansat på bæltekøretøjer
Arbejde på køretøjer - Bruger/ansat på hjulkøretøjer
Arbejde på køretøjer - Værkstedsarbejde på bæltekøretøjer
Arbejde på køretøjer - Værkstedsarbejde på hjulkøretøjer
Arbejde på køretøjer - Øvrige
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skibe - Arbejde til søs
Arbejde på skibe - Brugerarbejde på skibe ved kaj
Arbejde på skibe - Værkstedsarbejde på skibe
Arbejde på skibe - Øvrige
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark
Arbejde under øvelse
Arbejde under øvelse - Skydning
Arbejde under øvelse - Transport
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning
Fysisk træning - Forhindringsbane
Fysisk træning - Fysisk test
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i terræn
Fysisk træning - Motionsrum
Fysisk træning - Øvrige
Færdselsuheld
Færdselsuheld - Øvelsesterræn
Færdselsuheld - Øvrige
Uddannelse
Uddannelse - Uddannelse i garnison
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Uddannelse - Uddannelse til søs
Uddannelse - Øvrige
Øvrige
Øvrige - Øvrigt værkstedsarbejde
Ikke angivet
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
1
6
0
0
FES
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
8
BRS
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
6
1
0
0
1
0
0
0
0
1
8
53
0
2
0
4
4
0
17
13
10
0
2
0
0
9
18
2
0
0
11
6
0
14
HVS
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
11
4
2
0
2
0
0
HJS
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
FSU
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
BSR
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
VFK
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
2
0
0
FMN
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
FE
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
udlandet
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
*Bemærk, at FPS indeholder 8 ulykker for ikke FPS medarbejdere under EUD, CU o.l.
Side 32 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0231.png
Bilag 3: Ulykker opgjort på alle hændelser (ulykker total)
Andel i
%
1%
0%
2%
1%
3%
Hændelser
I alt
HRN
SVN
FLV
FH
HHV
MHV
FHV
SOF
FAK
AEH
FMI
FPS
Akut overbelastning pga. lyde og tryk
Akut overbelastning ved gribning af (fx patient)
Akut overbelastning ved løft af
Akut overbelastning ved skub/træk af
Akut overbelastning ved snublen/vrikken
om/træden forkert
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut/kortvarig direkte kontakt med elektricitet,
modtagelse af elektrisk ladning i kroppen
Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer
(kemiske eller biologiske) ved indånding
Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer
gennem fordøjelsessystemet, sluge eller spise
Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer
på/gennem hud og øjne
Akut/kortvarig kontakt med åbne flammer,
med varme eller med brændende genstande
eller omgivelser
Anden fysisk eller psykisk overbelastning
Anden form for drukning/begravelse/omslut-
ning
Anden kontakt med elektrisk strøm,
varme/kulde, farlige stoffer
Anden kontakt med skarp/spids/grov genstand
Anden kontakt/skademåde
Anden skademåde, hvor tilskadekomne klem-
mes/mases
Anden skademåde, hvor tilskadekomne ram-
mes af/kolliderer med genstand eller person
Anden type bid, stik, spark mv. fra dyr eller
personer
Andre typer akut eller kortvarig kontakt med
elspænding, temperaturer, farlige stoffer
Andre typer akut overbelastning af legemet
eller dele heraf, psykisk overbelastning
Andre typer fald, stød imod en stationær
genstand - tilskadekomne er i bevægelse
Andre typer fald, støden imod en stationær
genstand
Andre typer kontakt med skarp, spids, grov
eller ru genstand
Andre typer skademåder hvor tilskadekomne
klemmes, mases etc.
Andre typer skademåder, hvor tilskadekomne
rammes af genstand og-eller person i bevæ-
gelse, kolliderer med
17
2
37
15
53
13
0
20
11
28
1
2
0
1
7
0
0
8
1
4
0
0
2
1
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
1
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
3%
59
32
3
7
3
1
2
0
0
0
0
1
0
0%
3
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
1
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
7
0
4
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
5
2
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
22
12
0
3
1
0
0
0
0
0
0
1
0
0%
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
1%
7%
1%
1
14
129
24
1
4
85
11
0
3
12
3
0
0
12
0
0
0
2
1
0
1
3
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
5
1
0
1
0
0
0
1
4
1
0
0
1
0
2%
44
22
2
8
1
1
0
1
2
0
0
1
0
1%
12
7
1
2
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0%
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
20
15
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5%
83
48
7
10
0
2
1
0
2
0
0
4
3
5%
94
48
11
6
5
9
1
0
1
1
1
2
2
1%
21
8
5
2
1
1
0
0
1
0
0
0
0
0%
3
0
0
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
2%
36
26
1
4
0
1
0
0
1
1
0
1
0
Side 33 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0232.png
Hændelser
Andel i
%
0%
0%
0%
0%
0%
17%
I alt
HRN
SVN
FLV
FH
HHV
MHV
FHV
SOF
FAK
AEH
FMI
FPS
Bidt af
Bidt af (fx: dyr, person)
Elektricitet (stød)
Farlige stoffer - på/gennem hud/øjne
Farlige stoffer - ved indånding
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler,
knogler og led)
Fysisk overbelastning pga. stråling, lyd, lys
eller tryk
Klemt, mast i
Klemt, mast mellem
Klemt, mast under
Klemt/mast under (fx betonplade, bil, contai-
ner)
Klemt/mast i (fx maskine, maskindele)
Klemt/mast mellem (fx containere, værktøj,
anden genstand)
Kollidere med en genstand, inklusive køretøjer
eller med en person i bevægelse (tilskade-
komne er i bevægelse)
Kollideret med genstand eller person i bevæ-
gelse (inklusive køretøjer)
Kontakt med ru genstand
Kontakt med skærende genstand (kniv eller
klinge)
Kontakt med spids genstand (søm eller spids
genstand)
Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod
Omsluttet af gasser eller luftbårne partikler
Ramt af faldende genstand
Ramt af faldende genstand (tilskadekomne er
ikke i bevægelse)
Ramt af roterende, bevægende, rullende
genstand (herunder også køretøjer)
Ramt af roterende, bevægende, rullende
genstand (herunder også køretøjer) (tilskade-
komne er ikke i bevægelse)
Ramt af svingende genstand
Ramt af svingende genstand (tilskadekomne er
ikke i bevægelse)
Ramt af udslynget genstand (fx fra maskine)
Ramt af udslynget genstand (tilskadekomne er
ikke i bevægelse)
Revet eller skrabet sig på
Skåret sig på
Slag, spark, kvælertag, knivstik m.v.
Slag, spark, skaller, kvælertag
4
4
5
5
2
316
3
3
1
1
1
167
0
0
2
3
0
20
0
1
0
0
0
39
0
0
1
0
0
9
1
0
0
1
0
8
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
2
1%
27
16
0
5
1
2
1
0
0
0
0
0
2
0%
1%
0%
3
18
9
1
11
2
1
2
0
0
1
1
0
0
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
5
3
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
3
1
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
13
4
3
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2%
28
13
4
2
1
4
0
0
0
0
1
0
0
3%
47
25
2
2
0
4
1
0
1
1
0
1
0
0%
5
1
0
2
1
0
0
0
1
0
0
0
0
1%
15
3
2
2
1
1
1
0
0
0
0
1
0
0%
5
4
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
4%
0%
1%
81
1
19
50
0
8
3
0
3
9
0
0
1
0
2
5
0
0
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
0
1
0
0
1%
15
4
2
3
2
0
0
0
1
0
0
0
0
1%
10
4
0
2
0
0
0
1
0
0
0
1
0
0%
7
5
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
17
10
1
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
1%
19
13
1
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
0%
0%
1%
0%
0%
2
9
6
19
7
7
1
4
2
7
1
6
0
1
0
2
0
0
0
0
1
2
4
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Side 34 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0233.png
Hændelser
Andel i
%
0%
0%
0%
7%
I alt
HRN
SVN
FLV
FH
HHV
MHV
FHV
SOF
FAK
AEH
FMI
FPS
Stik af (fx: insekter, fisk o.l.)
Stukket af (fx insekter, fisk m.v.)
Stukket sig på
Uoplyst skademåde
Vandret bevægelse, stødt på/mod (tilskade-
komne er i bevægelse, genstand er ikke i
bevægelse)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Åbne flammer, varme eller brændende gen-
stande/omgivelser
Intet angivet
1
1
3
121
0
1
2
100
0
0
0
4
1
0
0
5
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
0
1
0
0
0
0
2%
44
19
4
7
2
4
0
0
4
0
0
1
0
9%
2%
170
45
104
24
12
4
8
6
2
1
9
2
1
2
0
0
3
0
3
0
0
0
1
0
2
2
0%
7
2
0
2
0
0
0
0
2
0
1
0
0
0%
6
1
1
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Hændelser
An-
del i
%
I alt
FES
BRS
HVS
HJS
FSU
BSR
VFK
FMN
FE
HJV
UD-
LAN-
DET
Akut overbelastning pga. lyde og tryk
Akut overbelastning ved gribning af (fx patient)
Akut overbelastning ved løft af
Akut overbelastning ved skub/træk af
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden
forkert
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut/kortvarig direkte kontakt med elektricitet, modta-
gelse af elektrisk ladning i kroppen
Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer (kemiske eller
biologiske) ved indånding gennem næse eller mund
Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer gennem
fordøjelsessystemet, sluge eller spise
Akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer på/gennem
hud og øjne
Akut/kortvarig kontakt med åbne flammer, med varme
eller med brændende genstande eller omgivelser
Anden fysisk eller psykisk overbelastning
Anden form for drukning/begravelse/omslutning
Anden kontakt med elektrisk strøm, varme/kulde, farlige
stoffer
Anden kontakt med skarp/spids/grov genstand
Anden kontakt/skademåde
Anden skademåde, hvor tilskadekomne klemmes/mases
Anden skademåde, hvor tilskadekomne rammes af/kolli-
derer med genstand eller person
Anden type bid, stik, spark mv. fra dyr eller personer
Andre typer akut eller kortvarig kontakt med elspæn-
ding, temperaturer, farlige stoffer
1%
0%
2%
1%
3%
17
2
37
15
53
0
0
1
0
0
1
0
4
1
5
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
2
3%
0%
59
3
0
0
9
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
3
0
0
0
0%
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
7
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
5
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
0%
0%
22
1
1
1
0
0
3
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
1%
7%
1%
2%
14
129
24
44
0
0
0
0
4
3
4
5
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
1
3
2
2
0
0
0
0
1%
0%
12
1
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
Side 35 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0234.png
Hændelser
An-
del i
%
I alt
FES
BRS
HVS
HJS
FSU
BSR
VFK
FMN
FE
HJV
UD-
LAN-
DET
Andre typer akut overbelastning af legemet eller dele
heraf, psykisk overbelastning
Andre typer fald, stød imod en stationær genstand -
tilskadekomne er i bevægelse
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Andre typer kontakt med skarp, spids, grov eller ru
genstand
Andre typer skademåder hvor tilskadekomne klemmes,
mases etc.
Andre typer skademåder, hvor tilskadekomne rammes af
genstand og-eller person i bevægelse, kolliderer med
Bidt af
Bidt af (fx: dyr, person)
Elektricitet (stød)
Farlige stoffer - på/gennem hud/øjne
Farlige stoffer - ved indånding gennem næse/mund
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og
led)
Fysisk overbelastning pga. stråling, lyd, lys eller tryk
Klemt, mast i
Klemt, mast mellem
Klemt, mast under
Klemt/ mast under (fx betonplade, bil, container)
Klemt/mast i (fx maskine, maskindele)
Klemt/mast mellem (fx containere, værktøj, anden
genstand)
Kollidere med en genstand, inklusive køretøjer eller med
en person i bevægelse (tilskadekomne er i bevægelse)
Kollideret med genstand eller person i bevægelse (inklu-
sive køretøjer)
Kontakt med ru genstand
Kontakt med skærende genstand (kniv eller klinge)
Kontakt med spids genstand (søm eller spids genstand)
Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod
Omsluttet af gasser eller luftbårne partikler
Ramt af faldende genstand
Ramt af faldende genstand (tilskadekomne er ikke i
bevægelse)
Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand
(herunder også køretøjer)
Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand
(herunder også køretøjer) (tilskadekomne er ikke i
bevægelse)
Ramt af svingende genstand
Ramt af svingende genstand (tilskadekomne er ikke i
bevægelse)
1%
20
1
1
1
0
0
0
2
0
0
1
0
5%
83
0
1
1
0
2
0
2
0
0
4
0
5%
1%
94
21
0
0
2
3
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
15
1
0
0
0%
3
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2%
36
0
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0%
0%
0%
0%
0%
17%
4
4
5
5
2
316
0
0
0
0
0
2
0
0
1
0
1
46
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
0
1
0
13
0
0
0
0
0
1
1%
0%
1%
0%
0%
0%
1%
27
3
18
9
5
3
13
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
5
1
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2%
28
1
2
0
0
0
0
0
0
0
4
0
3%
47
1
9
0
0
0
0
0
0
0
5
0
0%
1%
0%
4%
0%
1%
1%
5
15
5
81
1
19
15
0
0
0
2
0
1
0
0
4
0
6
1
4
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
10
0
1
0
1
0
0
0
0
0
2
0
0%
7
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1%
1%
17
19
0
0
3
2
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
1
0
0
2
0
0
0
Side 36 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0235.png
Hændelser
An-
del i
%
I alt
FES
BRS
HVS
HJS
FSU
BSR
VFK
FMN
FE
HJV
UD-
LAN-
DET
Ramt af udslynget genstand (fx fra maskine)
Ramt af udslynget genstand (tilskadekomne er ikke i
bevægelse)
Revet eller skrabet sig på
Skåret sig på
Slag, spark, kvælertag, knivstik m.v.
Slag, spark, skaller, kvælertag
Stik af (fx: insekter, fisk o.l.)
Stukket af (fx insekter, fisk m.v.)
Stukket sig på
Uoplyst skademåde
Vandret bevægelse, stødt på/mod (tilskadekomne er i
bevægelse, genstand er ikke i bevægelse)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Åbne flammer, varme eller brændende genstande/omgi-
velser
Intet angivet
0%
0%
2
9
0
0
1
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
7%
2%
6
19
7
7
1
1
3
121
44
0
0
0
0
0
0
0
1
0
1
4
0
0
0
0
0
3
3
0
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
0
0
0
0
5
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
9%
2%
0%
170
45
7
1
1
0
21
2
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
13
4
0
0
0
0
0%
6
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Side 37 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0236.png
Bilag 4: Ulykker med fravær opgjort på værnepligtige og tjenestested
Tjenestested
1HOLD/1HBUDEL/6NSE/4NSBTN/TRR
1HOLD/1HBUDEL/6NSE/4NSBTN/TRR
1HOLD/1HBUDEL/6NSE/4NSBTN/TRR
1HOLD/1HBUDEL/6NSE/4NSBTN/TRR
1HOLD/2HBUDEL/4HBUKMP/1LOGBTN/TRR
Hændelse
Akut overbelastning pga. lyde og tryk
Andre typer akut overbelastning af legemet, psykisk overbelastning
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Uoplyst skademåde
Vandret bevægelse, stødt på/mod (tilskadekomne er i bevægelse, genstand er
ikke i bevægelse)
Hændelsessteder
Uddannelse i terræn
Uddannelse i garnison
Uddannelse i garnison
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i garnison
1HOLD/1HBUDEL/5HBUKMP/1LOGBTN/TRR
2HOLD/1HBUDEL/6NSE/4NSBTN/TRR
KDODEL/4HBUKMP/1LOGBTN/TRR
2HOLD/1HBUDEL/5HBUKMP/1LOGBTN/TRR
Åbne flammer, varme eller brændende genstande/omgivelser
Akut overbelastning pga. lyde og tryk
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Andre typer skademåder, hvor tilskadekomne rammes af genstand og-eller person
i bevægelse, kolliderer med
Øvrige
Arbejde under øvelse - Skydning
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Øvrige
2HOLD/3HBUDEL/5HBUKMP/1LOGBTN/TRR
2HBUGRP/3HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
1HBUGRP/1HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/1HBUDEL/7HBUKMP/2EODBTN/IGR
1HBUGRP/1HBUDEL/7HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/2HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/3HBUDEL/7HBUKMP/2EODBTN/IGR
3HBUGRP/2HBUDEL/7HBUKMP/2EODBTN/IGR
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Andre typer skademåder, hvor tilskadekomne rammes af genstand og-eller person
i bevægelse, kolliderer med
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse – Øvrige
Fysisk træning - Fysisk test
Arbejde under øvelse
Arbejde under øvelse
Fysisk træning - Idræt i terræn
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i garnison
1HBUGRP/2HBUDEL/7HBUKMP/2EODBTN/IGR
3HBUGRP/2HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
3HBUGRP/2HBUDEL/7HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/1HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/2HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/3HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
3HBUGRP/1HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
1HBUGRP/2HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
2HBUGRP/3HBUDEL/6HBUKMP/2EODBTN/IGR
2VHDEL/VTKMP/LG
KDOSEK/KDODEL/1HBUKMP/III/LG
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/3HBUDEL/1HBUKMP/III/LG
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD3/4HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
1VHDEL/VTKMP/LG
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
KDOSEK/KDODEL/1HBUKMP/III/LG
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/2HBUDEL/1HBUKMP/III/LG
HOLD3/3HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
3VHDEL/VTKMP/LG
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/3HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/4HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD2/3HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv)
Akut overbelastning ved løft af
Akut overbelastning ved løft af
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Andre typer akut overbelastning af legemet psykisk overbelastning
Andre typer fald, stød imod en stationær genstand - tilskadekomne er i bevægelse
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Arbejde under øvelse – Transport
Arbejde under øvelse – Øvrige
Fysisk træning - Fysisk test
Uddannelse – Øvrige
Forhindringsbane
x2
Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse – Øvrige
Uddannelse i garnison
Uddannelse i terræn
Øvrige
Arbejde under øvelse – Øvrige
Arbejde under øvelse – Øvrige
Uddannelse - Uddannelse i garnison
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse – Transport
Øvrige
Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse – Øvrige
Arbejde under øvelse – Øvrige
Arbejde under øvelse – Transport
Arbejde under øvelse – Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i terræn
x2
Arbejde under øvelse – Øvrige
Arbejde under øvelse – Transport
x2
Arbejde under øvelse – Øvrige
Fysisk træning - Idræt i terræn
Side 38 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0237.png
HOLD2/4HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD3/2HBUDEL/1HBUKMP//III/LG
HOLD2/3HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD3/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD3/2HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
KDOSEK/KDODEL/1HBUKMP/III/LG
HOLD3/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/1HBUDEL/1HBUKMP/III/LG
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD2/2HBUDEL/1HBUKMP/III/LG
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD2/3HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD3/3HBUDEL/1HBUKMP/III/LG
HOLD3/4HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
1VHDEL/VTKMP/LG
2VHDEL/VTKMP/LG
HOLD3/1HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD3/4HBUDEL/2HBUKMP/III/LG
HOLD2/1HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/2HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/3HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/3HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/3HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/1HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/3HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/1HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/1HBUDEL/1HBUKMP/V/GHR/2BDE
Klemt, mast under
Kollideret med genstand eller person i bevægelse (inkl. køretøjer)
Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod
Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod
Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod
Lodret bevægelse, fald, stødt på/mod
Ramt af svingende genstand (tilskadekomne ikke i bevægelse)
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Akut overbelastning ved vridning/drejning
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden skademåde, hvor tilskadekomne klemmes/mases
Andre typer fald, stød imod en stationær genstand - tilskadekomne er i bevægelse
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse
Øvrige - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse – Øvrige
x2
Arbejde under øvelse – Transport
x2
Arbejde på skydebaner
Øvrige
Arbejde under operativ indsæt. i DK
Fysisk træning - Forhindringsbane
Arbejde under øvelse - Transport
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse - Øvrige
Uddannelse i garnison
Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Uddannelse i terræn
Uddannelse - Øvrige
Arbejde under øvelse - Øvrige
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Forhindringsbane
Arbejde på skydebaner
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse – Øvrige
x3
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning
Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse – Øvrige
x2
Fysisk træning - Idræt i terræn
Arbejde under øvelse – Øvrige
x2
Fysisk træning - Idræt i terræn
Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Øvrige
Uddannelse i garnison
Arbejde under øvelse - Øvrige
Side 39 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0238.png
HOLD1/3HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Vandret bevægelse, stødt på/mod (tilskadekomne er i bevægelse, genstand er
ikke i bevægelse)
Arbejde under øvelse – Øvrige
x2
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse – Øvrige
x2
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse - Øvrige
Uddannelse i terræn
Uddannelse i terræn
KDOSEK/KDODEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD1/4HBUDEL/2HBUKMP/V/GHR/2BDE
HOLD3/2HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD3/2HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD3/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/2HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/1HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/1HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD3/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD3/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/1HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/1HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/3HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/2HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD1/1HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/1HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
KDOSEK/KDODEL/HESK/GHR
KDOSEK/KDODEL/HESK/GHR
KDOSEK/KDODEL/HESK/GHR
KDOSEK/KDODEL/HESK/GHR
KDOSEK/KDODEL/HESK/GHR
HOLD3/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
KDOSEK/KDODEL/4MEKINFKMP/V/JDR/1BDE
HOLD2/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
KDOSEK/KDODEL/4MEKINFKMP/V/JDR/1BDE
KDOSEK/KDODEL/4MEKINFKMP/V/JDR/1BDE
KDOSEK/KDODEL/4MEKINFKMP/V/JDR/1BDE
HOLD1/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD2/3HBUDEL/1HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD1/2HBUDEL/HBUESK/III/GHR/1BDE
HOLD2/2HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD1/3HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD3/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Anden kontakt/skademåde
Akut overbelastning pga. lyde og tryk
Akut overbelastning ved løft af
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Andre typer akut overbelastning af legemet psykisk overbelastning
Andre typer akut overbelastning af legemet psykisk overbelastning
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Uoplyst skademåde
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Akut overbelastning ved skub/træk af
Anden kontakt/skademåde
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Ramt af udslynget genstand (tilskadekomne er ikke i bevægelse)
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Akut overbelastning ved snublen/vrikken om/træden forkert
Anden kontakt/skademåde
Anden kontakt/skademåde
Andre typer akut overbelastning af legemet psykisk overbelastning
Andre typer akut overbelastning af legemet psykisk overbelastning
Andre typer akut overbelastning af legemet psykisk overbelastning
Andre typer fald, stød imod en stationær genstand - tilskadekomne er i bevægelse
Andre typer fald, stød imod en stationær genstand - tilskadekomne er i bevægelse
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Andre typer fald, støden imod en stationær genstand
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk træning - Idræt i garnison
Uddannelse i terræn
Fysisk træning - Idræt i terræn
Uddannelse i garnison
Arbejde på skydebaner
x2
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Uddannelse i garnison
Arbejde under øvelse - Skydning
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i garnison
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning - Øvrige
Fysisk træning - Fysisk test
Uddannelse i terræn
Fysisk træning - Idræt i terræn
Arbejde under øvelse - Øvrige
Arbejde under øvelse - Øvrige
Uddannelse i terræn
Uddannelse i terræn
Uddannelse i terræn
Fysisk træning - Forhindringsbane
Uddannelse i garnison
Uddannelse i garnison
Uddannelse i garnison
Uddannelse i garnison
Uddannelse i garnison
Uddannelse i terræn
Fysisk træning - Idræt i garnison
x2
Fysisk træning - Idræt i terræn
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Fysisk træning - Idræt i terræn
Uddannelse i terræn
Øvrige - Øvrige
Fysisk træning - Idræt i terræn
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Fysisk træning - Forhindringsbane
Fysisk træning - Forhindringsbane
Fysisk træning - Forhindringsbane
Side 40 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0239.png
HOLD2/2HBUDEL/1HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD1/3HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD1/2HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
3MEKINFGRP/1MEK/4MEKINFKMP/V/JDR/1BDE
DELTROP/2MEK/4MEKINFKMP/V/JDR/1BDE
HOLD3/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD2/2HBUDEL/1HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD3/1HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
HOLD1/2HBUDEL/2HBUESK/V/JDR/1BDE
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led)
Ramt af faldende genstand
Revet eller skrabet sig på
Uoplyst skademåde
Ved lodret bevægelse (fx faldt ned)
Fysisk træning - Fysisk test
Fysisk træning - Øvrige
Arbejde under øvelse
Fysisk træning - Idræt i terræn
Fysisk træning - Forhindringsbane
Arbejde på skydebaner
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Arbejde under øvelse
Side 41 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0240.png
Bilag 5: Resultat fysisk APV. Hele koncernen, fordelt på styrelser
Angivet i hele procent af besvarelser, der oplever problemer inden for området.
Styrelser
Alle
2014
Alle
2017
Ændring
2014 til
2017
Antal besvarelser:
Antal udsendte spørgeske-
maer
Besvarelsesprocent
Fysisk
1.1: Indretning
1.2: Faciliteter
1.3: Støj
1.4: Vibrationer
1.5: Lys
1.6: Termisk indeklima
1.7: Luftkvalitet
1.8: Stråling
1.9: Andet fysisk
Ergonomisk
2.1: Tungt arbejde
2.2 Tekniske hjælpemidler
2.3: Ensidigt belastende
arbejde
2.4: Arbejdsstillinger
2.5: IT-arbejdspladsen
2.6: Andet ergonomi
Kemisk/biologisk
3.1: Stoffer og materialer
3.2: Mikroorganis-
mer/skimmelsvampe
3.3: Hygiejne
3.4: Ventilation
3.5:Andet kemisk/biolo-
gisk
Ulykkesrisiko
4.1: Instruktion
4.2: Maskiner
4.3: Håndværktøjer
4.4: Hjælpemidler
4.5: Værnemidler
4.6: Færdsel
4.7: Manuel håndtering
4.8: Brand- og flugtveje
4.9: ATEX
4.10: Andet ulykkesrisiko
Sygefravær
5.1: AM påvirker sygefra-
vær?
14,8
14,2
-4%
12
17
15
19
16
10
0
9
26
9
7,6
0,6
0,3
5,8
8,7
7,0
3,8
2,4
0,9
1,0
6,7
0,7
0,3
6,0
9,4
8,9
3,5
3,1
0,8
1,3
-12%
17%
-7%
3%
8%
28%
-7%
30%
-11%
26%
7
1
0
7
9
9
3
2
1
1
8
1
0
6
11
8
6
2
1
2
6
1
0
8
11
11
4
4
1
2
13
0
0
0
0
23
0
8
0
0
0
0
0
4
9
11
8
2
0
2
2
0
0
2
8
4
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
0
0
6
7
6
8
0
1
8
0
0
0
3
8
0
12
1
1
0
0
0
0
0
11
0
5
0
0
7,4
12,5
0,7
8,2
13,2
0,6
11%
6%
-13%
9
10
1
7
21
1
11
13
1
4
30
0
6
9
1
2
5
0
0
13
0
0
6
0
20
22
0
8
0
0
2,7
3,9
3,1
5,3
14%
35%
3
6
4
8
5
5
0
2
3
0
12
4
0
2
0
3
3
7
0
0
6,8
9,6
2,8
7,4
10,5
2,9
9%
10%
2%
7
9
2
4
19
4
10
9
3
6
14
4
7
1
4
4
8
0
0
0
4
3
8
2
5
26
5
5
11
2
14,4
8,3
4,1
14,8
8,2
4,3
3%
-1%
5%
17
11
4
17
7
6
16
10
5
4
9
6
20
6
3
10
5
0
0
0
4
11
6
1
1
0
6
0
0
0
20,2
18,9
23,3
3,5
14,0
30,5
19,1
1,1
4,8
19,6
21,2
23,5
4,1
13,9
29,1
20,6
1,1
5,8
-3%
12%
1%
18%
-1%
-5%
8%
-2%
21%
17
24
14
3
14
23
14
0
5
21
21
34
10
13
32
34
2
6
23
27
24
4
17
27
19
2
7
25
25
30
0
21
40
32
0
8
41
31
11
0
14
11
6
0
7
31
10
10
2
6
8
8
0
4
26
9
21
0
11
15
17
0
4
19
27
16
0
10
21
16
0
8
44
41
37
0
24
51
26
3
10
24
44
29
0
15
33
9
0
4
57%
64%
11%
48%
58%
69%
75%
77%
42%
94%
83
69%
80%
10.850
19.059
11.307
17.815
4%
-7%
2.563
5.349
1.384
2.407
2.263
3.279
53
71
96
124
51
121
47
50
89
107
210
304
55
69
HRN
SVN
FLV
AKO og
AEH
JGK
FKP
SOKOM
VFK
LESEK
VFK OP
VFK UK
Side 42 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0241.png
Styrelser
Alle
2014
Alle
2017
Ændring
2014 til
2017
FAK
FH
FSU
FAUK
FES
FMI
FPS
FRS
BRS
HJV
Antal besvarelser:
Antal udsendte spørgeske-
maer
Besvarelsesprocent
Fysisk
1.1: Indretning
1.2: Faciliteter
1.3: Støj
1.4: Vibrationer
1.5: Lys
1.6: Termisk indeklima
1.7: Luftkvalitet
1.8: Stråling
1.9: Andet fysisk
Ergonomisk
2.1: Tungt arbejde
2.2 Tekniske hjælpemidler
2.3: Ensidigt belastende
arbejde
2.4: Arbejdsstillinger
2.5: IT-arbejdspladsen
2.6: Andet ergonomi
Kemisk/biologisk
3.1: Stoffer og materialer
3.2: Mikroorganis-
mer/skimmelsvampe
3.3: Hygiejne
3.4: Ventilation
3.5:Andet kemisk/biolo-
gisk
Ulykkesrisiko
4.1: Instruktion
4.2: Maskiner
4.3: Håndværktøjer
4.4: Hjælpemidler
4.5: Værnemidler
4.6: Færdsel
4.7: Manuel håndtering
4.8: Brand- og flugtveje
4.9: ATEX
4.10: Andet ulykkesrisiko
Sygefravær
5.1: AM påvirker sygefra-
vær?
10.850
19.059
11.307
17.815
4%
-7%
223
328
643
808
118
174
20
23
460
759
1.616
1.922
483
573
181
212
316
535
432
598
57%
64%
11%
68%
80%
68%
87%
61%
84%
84%
85%
59%
72%
20,2
18,9
23,3
3,5
14,0
30,5
19,1
1,1
4,8
19,6
21,2
23,5
4,1
13,9
29,1
20,6
1,1
5,8
-3%
12%
1%
18%
-1%
-5%
8%
-2%
21%
13
20
16
3
16
23
9
0
3
30
18
29
4
17
37
23
2
6
5
14
21
0
13
26
16
0
3
0
0
5
0
5
20
5
#
5
8
8
15
3
7
16
14
0
4
22
20
37
3
13
38
26
1
8
8
9
16
0
8
42
29
0
4
9
8
24
50
4
25
14
0
3
17
22
23
0
17
24
18
0
6
6
11
9
1
12
25
13
0
4
14,4
8,3
4,1
14,8
8,2
4,3
3%
-1%
5%
0
2
3
19
8
6
3
0
2
0
0
0
6
5
5
12
7
4
0
0
3
0
0
7
11
7
5
3
0
1
6,8
9,6
2,8
7,4
10,5
2,9
9%
10%
2%
2
6
2
16
13
3
3
10
2
0
10
15
3
9
3
3
10
2
2
6
2
1
4
6
5
17
3
1
6
3
2,7
3,9
3,1
5,3
14%
35%
0
3
2
2
0
4
0
0
2
5
1
6
0
6
0
1
2
7
0
2
7,4
12,5
0,7
8,2
13,2
0,6
11%
6%
-13%
3
6
0
5
18
0
5
9
0
0
0
0
8
5
1
7
13
1
2
11
0
0
0
0
10
18
1
3
6
0
7,6
0,6
0,3
5,8
8,7
7,0
3,8
2,4
0,9
1,0
6,7
0,7
0,3
6,0
9,4
8,9
3,5
3,1
0,8
1,3
-12%
17%
-7%
3%
8%
28%
-7%
30%
-11%
26%
2
0
0
0
1
4
0
2
0
1
10
0
0
5
15
13
4
4
1
1
4
0
3
0
1
5
1
2
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
0
5
8
3
4
3
0
0
4
0
0
5
5
9
4
4
1
2
2
0
0
0
0
4
0
1
0
1
0
0
0
0
0
18
0
2
0
1
12
3
1
4
13
12
3
4
0
1
2
0
0
1
1
6
1
2
0
0
14,8
14,2
-4%
6
18
4
0
8
22
9
12
9
6
Side 43 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0242.png
Bilag 6: Resultaterne af den psykiske APV opgjort på styrelser/myndigheder
Styrelser:
Alle
2017
11478
64%
2,97
3,55
3,87
3,64
3,23
3,65
3,08
3,94
4,2
3,73
3,89
3,53
3,74
3,6
3,73
3,62
4,09
4,95
4,98
4,65
HRN
SVN
FLV
AKO
AEH
53
75%
2,63
3,58
4,04
3,45
3,13
3,67
3,03
4,15
4,08
3,66
3,81
3,51
3,7
3,48
3,74
3,47
4,17
4,91
5
4,81
JGK
FKP
SO-
KOM
44
88%
2,67
3,81
3,88
3,39
3,41
3,61
3,22
3,74
4,28
3,96
3,93
3,64
3,78
3,56
3,69
3,57
4,06
5
5
4,77
VFK
LE-
SEK
91
85%
2,92
3,46
3,72
3,67
3,24
3,55
2,93
3,91
3,95
3,74
4,01
3,53
3,6
3,54
3,66
3,34
4,01
5
5
4,62
VFK
OP
214
70%
2,9
3,53
3,87
3,63
3,31
3,6
2,92
4,1
4,3
3,84
4,25
3,54
3,71
3,56
3,82
3,46
4,13
4,95
5
4,81
VFK
UK
58
84%
2,92
3,61
3,84
3,68
3,67
3,67
3,32
3,83
4,32
4
4,37
3,74
3,72
3,6
3,64
3,68
3,99
5
5
4,83
Antal besvarelser
Besvarelsesprocent
Arbejdspres
Indflydelse
Udviklingsmuligheder
Rolleklarhed
Forudsigelighed
Social støtte
Anerkendelse
Mening i arbejdet
Socialt fællesskab og samarbejde
Social kapital (tillid)
Social kapital (skjule informationer)
Social kapital (retfærdighed)
Trivsel (vitalitet)
Trivsel (stress)
Trivsel (arbejdsmotivation)
Trivsel (prioritering)
Trivsel (tilfredshed)
Krænkende adfærd (sexchikane)
Krænkende adfærd (fysisk vold)
Krænkende adfærd (mobning)
2613
49%
2,93
3,54
3,88
3,57
3,14
3,67
3,08
3,83
4,23
3,7
3,82
3,55
3,73
3,56
3,68
3,64
4,05
4,92
4,96
4,63
1365
57%
3,13
3,6
3,9
3,72
3,25
3,7
3,16
3,95
4,24
3,78
3,87
3,59
3,78
3,69
3,71
3,65
4,1
4,94
4,98
4,61
2257
69%
3,08
3,53
3,93
3,66
3,21
3,67
3,1
3,98
4,16
3,7
3,85
3,51
3,76
3,67
3,78
3,64
4,12
4,95
4,99
4,55
87
70%
2,47
3,45
3,91
3,37
3,13
3,48
3,01
4,09
4,14
3,66
3,45
3,5
3,86
3,52
4,03
3,51
4,35
5
4,94
4,66
55
46%
2,41
3,61
3,95
3,36
2,58
3,75
2,91
4,02
4,21
3,55
3,4
3,33
3,63
3,38
3,81
3,49
4
5
4,91
4,73
Styrelser
Antal besvarelser
Besvarelsesprocent
Arbejdspres
Indflydelse
Udviklingsmuligheder
Rolleklarhed
Forudsigelighed
Social støtte
Anerkendelse
Mening i arbejdet
Socialt fællesskab og samarbejde
Social kapital (tillid)
Social kapital (skjule informationer)
Social kapital (retfærdighed)
Trivsel (vitalitet)
Trivsel (stress)
Trivsel (arbejdsmotivation)
Trivsel (prioritering)
Alle
2017
11478
64%
2,97
3,55
3,87
3,64
3,23
3,65
3,08
3,94
4,2
3,73
3,89
3,53
3,74
3,6
3,73
3,62
FAK
FH
FSU
FAUK
FES
FMI
FPS
FRS
BRS
HJV
225
69%
3,12
3,72
3,96
3,62
3,28
3,65
3,1
4,03
4,22
3,74
3,92
3,55
3,71
3,66
3,75
3,66
684
85%
3,3
3,38
3,78
3,68
3,21
3,57
2,93
3,94
4,3
3,72
3,91
3,5
3,78
3,75
3,67
3,54
121
70%
2,93
3,59
3,77
3,53
3,3
3,62
3,09
3,96
4,04
3,6
3,94
3,44
3,67
3,6
3,72
3,6
21
91%
3,6
3,96
3,88
4,06
3,67
3,86
3,26
4,07
4,41
4,03
4,12
3,87
4
4,29
3,81
4,07
477
63%
2,76
3,37
3,58
3,47
3,03
3,39
2,83
3,85
4,02
3,53
3,78
3,3
3,54
3,45
3,63
3,34
1638
85%
2,85
3,62
3,85
3,67
3,33
3,68
3,13
4
4,2
3,76
4
3,55
3,74
3,58
3,74
3,68
497
87%
2,85
3,6
3,87
3,72
3,43
3,69
3,16
4,05
4,28
3,83
4,04
3,55
3,77
3,59
3,8
3,7
176
83%
3,05
3,34
3,78
3,6
3,14
3,51
2,71
3,9
4,12
3,63
3,78
3,39
3,62
3,62
3,61
3,41
339
63%
2,58
3,64
3,93
3,6
3,28
3,71
3,15
4,07
4,1
3,85
3,83
3,56
3,68
3,34
3,81
3,67
459
77%
2,93
3,66
3,82
3,63
3,31
3,67
3,12
3,97
4,17
3,74
3,96
3,55
3,78
3,6
3,72
3,65
Side 44 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0243.png
Styrelser
Trivsel (tilfredshed)
Krænkende adfærd (sexchikane)
Krænkende adfærd (fysisk vold)
Krænkende adfærd (mobning)
Alle
2017
4,09
4,95
4,98
4,65
FAK
FH
FSU
FAUK
FES
FMI
FPS
FRS
BRS
HJV
4,07
4,84
5
4,8
4,14
4,97
4,99
4,7
4,08
5
4,96
4,59
4,35
5
5
5
3,94
4,99
4,97
4,64
4,12
4,94
4,99
4,72
4,1
4,98
5
4,81
4,08
5
5
4,55
4,08
4,93
5
4,68
4,16
4,99
4,99
4,75
Bilag 7: MTM resultaterne opgjort på styrelser og myndigheder
Styrelser:
MTM
2017
HR-
måling
2015
HRN
SVN
FLV
AKO
og
AEH
JGK
SO-
KOM
VFK
LE-
SEK
VFK
OP
VFK
UK
FAK
Besvarelsesprocent
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragt-
ning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for FMn område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsop-
gaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige
udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling,
du har modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i
din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmulighe-
der i dit job og inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er
tilfredsstillende i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på
din arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompeten-
cer til at løse opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information
om din myndighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til
at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under
FMN har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmæng-
den i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid
og/eller energi, at det går ud over privatlivet?*
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den måde din
arbejdsplads håndterer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overord-
nede ledelse i din myndighed?
55%
4,03
38%
3,66
39%
3,98
41%
4,06
60%
4,05
64%
4,17
62%
4,2
51,%
4,32
80%
4,06
63%
4,04
71%
3,98
61%
4,08
3,68
3,95
4,2
3,94
3,35
3,68
3,71
3,78
3,62
3,81
4,13
3,83
3,68
3,98
4,21
3,95
3,7
3,96
4,21
3,94
3,87
4,17
4,53
4,02
3,94
4,38
4,59
4,14
3,96
3,92
4,13
4,16
3,63
3,91
4,1
3,95
3,68
3,95
4,1
3,98
3,63
4,06
4,13
3,88
3,73
3,89
3,99
4,01
4,23
3,6
4,05
3,41
4,09
3,51
4,23
3,58
4,25
3,65
4,4
3,67
4,26
3,76
4,24
4,13
4,35
3,43
4,35
3,51
4,43
3,82
4,32
3,71
3,24
3,14
3,24
3,15
3,29
3,09
3,58
3,58
3,3
3,17
3,49
3,37
3,39
3,22
3,43
3,31
3,5
3,63
3,85
3,33
3,36
3,34
3,54
3,23
2,47
2,47
2,28
2,5
2,4
2,67
2,5
3,04
2,77
2,75
2,9
2,7
2,39
2,05
2,37
2,51
2,3
2,68
2,86
3,05
2,65
2,63
2,8
2,48
3,86
3,76
3,77
3,87
3,9
3,34
4,04
3,88
3,97
3,91
3,88
4,04
3,56
3,27
3,46
3,56
3,54
3,54
3,57
4,08
3,76
3,55
3,82
3,48
3,43
3,21
3,44
3,45
3,38
3,43
3,12
3,79
3,62
3,44
3,57
3,26
3,15
3,10
3,07
3,09
3,06
3,41
3,15
3,26
3,53
3,28
3,2
3,28
3,49
3,32
3,45
3,5
3,53
3,27
3,66
3,6
3,55
3,53
3,47
3,5
2,82
3,07
2,92
2,93
2,82
2,96
3,42
3,04
2,73
2,89
2,86
2,81
3,25
3,04
3,33
3,37
3,2
3,36
2,74
3,33
3,18
3,32
3,46
3,33
3,45
3,14
3,44
3,55
3,44
3,3
3,19
4,17
3,54
3,26
3,65
3,25
Side 45 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0244.png
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din
nærmeste leder og den overordnede ledelse i din myndighed gør?
3,32
3,10
3,1
3,37
3,26
2,88
3,27
3,79
3,41
3,21
3,69
3,21
*Det
er godt at ligge over benchmark, dvs. tæt på scoren 5, på nær spg. 17.
Styrelser
MTM
2017
HR-
måling
2015
FH
FSU
FA-
UK
FES
FMI
FPS
FRS
BRS
HJV
Besvarelsesprocent
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for FMN område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har
modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre
karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit
job og inden for FMN område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfreds-
stillende i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din
arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at
løse opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din
myndighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at
forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under FMN
har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit
job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller
energi, at det går ud over privatlivet?*
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den måde din arbejds-
plads håndterer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede
ledelse i din myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste
leder og den overordnede ledelse i din myndighed gør?
55%
4,03
3,68
3,95
4,2
3,94
4,23
3,6
3,24
38%
3,66
3,35
3,68
3,71
3,78
4,05
3,41
3,14
78%
4,06
3,65
4,12
4,5
3,94
4,15
3,62
3,13
47%
4,05
3,81
4,16
4,15
3,97
4,32
3,5
3,16
91%
4,29
3,8
4,37
4,69
4,24
4,25
3,89
3,5
54%
3,91
3,55
3,8
3,94
3,91
4,18
3,48
3,07
74%
4,03
3,7
3,97
4,31
3,98
4,3
3,64
3,28
79%
4,07
3,75
3,97
4,18
4,03
4,36
3,65
3,29
73%
3,97
3,56
3,85
4
4
4,19
3,61
3,07
59%
4,04
3,72
3,95
4,03
3,96
4,27
3,57
3,22
64%
4,11
3,72
4,04
3,96
4
4,24
3,7
3,29
3,39
3,22
3,46
3,32
3,53
3,11
3,43
3,32
3,3
3,35
3,11
2,47
2,47
2,5
2,48
3,3
2,51
2,54
2,63
2,45
2,69
2,58
2,39
2,05
2,1
2,35
2,22
2,23
2,36
2,51
2,29
2,86
2,53
3,86
3,76
3,83
3,83
4,1
3,81
3,89
4
3,89
3,72
3,9
3,56
3,27
3,48
3,55
4
3,4
3,61
3,82
3,48
3,68
3,79
3,43
3,21
3,32
3,35
3,67
3,3
3,45
3,72
3,28
3,45
3,55
3,15
3,10
3,1
3,24
3,53
3,07
3,18
3,37
3,25
3,51
3,3
3,49
3,32
3,66
3,43
3,95
3,43
3,44
3,47
3,6
3,22
3,52
2,82
3,07
2,41
3,01
2
2,75
2,78
2,78
2,53
3,09
2,79
3,25
3,04
3,2
3,2
3,24
2,96
3,21
3,35
3,15
3,19
3,35
3,45
3,14
3,47
3,41
3,06
3,13
3,44
3,61
3,35
3,38
3,65
3,32
3,10
3,22
3,28
3,31
3,08
3,4
3,54
3,44
3,52
3,45
*Det
er godt at ligge over benchmark, dvs. tæt på scoren 5, på nær spg. 17
Side 46 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0245.png
Bilag 8: MTM resultater opgjort på personalegrupper
Personalekategorier oversigt
HR
må-
ling
2015
Antal besvarelser
1. Hvor tilfreds er du med dit job som hel-
hed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit
arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for Forsvarsmini-
steriets område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for
Forsvarsministeriets område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt
med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med
de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt
med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og
kompetenceudvikling, du har modtaget som
en del af dit arbejde, dig gode muligheder i
din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har
gode fremtidsmuligheder i dit job og inden
for FMN område?
10. I hvor høj grad mener du, at din sam-
lede løn inkl. pension er tilfredsstillende i
forhold til dine kvalifikationer og præstatio-
ner?
11. I hvor høj grad er processen for lønfor-
handling retfærdig på din arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer
de rette kompetencer til at løse opgaverne i
jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt
med den information om din MYN, som du
har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne
kommunikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at
myndighederne under Forsvarsministeriet
har et godt omdømme blandt befolkningen?
16.Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt
med arbejdsmængden i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde
tager så meget tid og/eller energi, at det går
ud over privatlivet?*
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt
3,04
3,25
7%
3,12
3,07
3,15
3,76
3,14
3,18
3,28
3,47
3,90
3,31
3,07
2,82
-8%
2,38
2,61
2,81
3,03
2,63
2,71
2,98
3,11
3,12
2,91
3,32
3,49
5%
3,67
3,50
3,41
3,64
3,52
3,58
3,43
3,37
3,81
3,49
3,10
3,15
2%
3,18
3,20
3,22
3,52
3,21
3,04
3,10
3,17
3,60
3,11
3,21
3,43
7%
3,33
3,38
3,47
4,00
3,41
3,34
3,41
3,55
3,94
3,43
3,27
3,56
9%
3,49
3,63
3,62
4,23
3,59
3,39
3,53
3,68
4,23
3,54
3,76
3,86
3%
3,88
3,88
3,90
4,10
3,89
3,85
3,83
3,86
4,06
3,85
2,05
2,39
17%
2,19
2,30
2,39
3,17
2,32
2,24
2,36
2,63
3,31
2,42
2,47
2,47
0%
2,50
2,44
2,59
2,85
2,53
2,25
2,31
2,77
3,06
2,44
3,22
3,39
5%
3,31
3,37
3,33
3,63
3,34
3,39
3,48
3,39
3,73
3,43
3,14
3,24
3%
3,10
3,18
3,23
3,72
3,18
3,12
3,30
3,35
3,95
3,27
3,41
3,60
6%
3,63
3,64
3,56
4,02
3,61
3,52
3,62
3,63
4,05
3,60
4,05
4,23
4%
4,22
4,26
4,26
4,60
4,25
4,12
4,25
4,26
4,61
4,21
3,78
3,94
4%
3,96
4,01
3,96
4,37
3,98
3,84
3,94
3,94
4,43
3,92
3,71
4,20
13%
4,41
4,22
4,19
4,61
4,28
4,22
4,25
3,94
4,44
4,16
3,68
3,95
7%
4,18
4,03
3,81
4,07
3,99
3,89
4,01
3,81
4,31
3,92
3,35
3,68
10%
3,65
3,60
3,67
4,32
3,66
3,60
3,71
3,71
4,26
3,69
7077
3,66
9195
4,03
10%
MTM
2017
Æn-
dring
2015
2017
C100
C200
C300
C400
CXX
X
M1X
X
M2X
X
M3X
X
M4X
X
MXX
X
1.100
4,08
630
4,02
1.409
3,99
62
4,42
3.201
4,04
2.205
3,97
1821
4,03
1534
4,05
189
4,48
5.749
4,03
Side 47 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0246.png
med den måde din arbejdsplads håndterer
konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt
med den overordnede ledelse i din myndig-
hed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil
mellem det, din nærmeste leder og den
overordnede ledelse i din myndighed gør?
3,10
3,32
7%
3,17
3,32
3,42
4,03
3,33
3,16
3,29
3,48
4,02
3,31
3,14
3,45
10%
3,41
3,43
3,44
4,08
3,44
3,36
3,44
3,53
4,15
3,46
Bilag 9: MTM resultater opgjort på alder
HR
måling
2015
Antal besvarelser
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for Forsvarsministeriets område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har
modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre
karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit
job og inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfreds-
stillende i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din ar-
bejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at
løse opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din
myndighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at
forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under For-
svarsministeriet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16.Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit
job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi,
at det går ud over privatlivet?*
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den måde din arbejds-
plads håndterer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede ledelse
i din myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste
leder og den overordnede ledelse i din myndighed gør?
3,10
3,32
7%
3,45
3,27
3,25
3,33
3,31
3,30
3,14
3,45
10%
3,65
3,37
3,37
3,45
3,47
3,39
3,04
3,25
7%
3,43
3,13
3,20
3,23
3,29
3,26
3,07
2,82
-8%
2,71
2,93
2,94
2,88
2,74
2,44
3,32
3,49
5%
3,57
3,41
3,39
3,45
3,58
3,66
3,10
3,15
2%
3,28
3,07
2,99
3,16
3,19
3,24
3,21
3,43
7%
3,56
3,39
3,37
3,44
3,44
3,42
3,27
3,56
9%
3,52
3,44
3,50
3,59
3,59
3,59
3,76
3,86
3%
3,85
3,82
3,84
3,87
3,88
3,90
2,05
2,39
17%
2,50
2,30
2,29
2,40
2,41
2,29
2,47
2,47
0%
2,31
2,16
2,31
2,49
2,63
2,61
3,22
3,39
5%
3,58
3,45
3,45
3,44
3,30
3,10
7077
3,66
3,35
3,68
3,71
3,78
4,05
3,41
3,14
9195
4,03
3,68
3,95
4,20
3,94
4,23
3,60
3,24
10%
10%
7%
13%
4%
4%
6%
3%
MTM
2017
Ændring
2015-
2017
18-
25
år
526
4,03
3,72
3,80
4,25
3,75
3,97
3,60
3,38
26-
30
år
740
3,89
3,51
3,56
3,82
3,75
4,03
3,47
3,24
1.769
3,93
3,58
3,80
3,99
3,83
4,14
3,49
3,25
2.521
4,04
3,67
3,98
4,07
3,96
4,27
3,57
3,24
2.954
4,09
3,75
4,13
4,42
4,05
4,32
3,69
3,20
385
4,20
3,81
3,88
4,74
4,10
4,32
3,83
3,16
31-
40 år
41-
50 år
51-
60 år
61-
år
*Spørgsmål 17 er vendt om. Her er det bedst, hvis scoren er lav
Side 48 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0247.png
Bilag 10: MTM resultater opgjort på køn
HR-måling
2015
Antal besvarelser
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for Forsvarsministeriets område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for Forsvarsministeriets område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har modta-
get som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job og
inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfredsstillende
i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din arbejds-
plads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at løse
opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din myn-
dighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under Forsvarsmini-
steriet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16.Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi, at det
går ud over privatlivet?*
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den måde din arbejdsplads
håndterer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede ledelse i din
myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste leder og
den overordnede ledelse i din myndighed gør?
3,10
3,32
7%
3,31
3,36
3,14
3,45
10%
3,44
3,49
3,04
3,25
7%
3,29
3,09
3,32
3,07
3,49
2,82
5%
-8%
3,48
2,85
3,52
2,69
3,21
3,10
3,43
3,15
7%
2%
3,43
3,13
3,43
3,26
3,27
3,56
9%
3,54
3,64
3,76
3,86
3%
3,85
3,91
2,05
2,39
17%
2,38
2,44
2,47
2,47
0%
2,45
2,57
3,22
3,39
5%
3,40
3,39
7077
3,66
3,35
3,68
3,71
3,78
4,05
3,41
3,14
9195
4,03
3,68
3,95
4,20
3,94
4,23
3,60
3,24
10%
10%
7%
13%
4%
4%
6%
3%
MTM 2017
Ændring
2015-2017
7.399
4,03
3,68
3,93
4,18
3,93
4,22
3,59
3,22
1.789
4,05
3,67
4,00
4,25
3,99
4,27
3,65
3,31
Mand
Kvinde
Side 49 af 49
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0248.png
ARBEJDSMILJØREGNSKAB 2018
FORSVARSMINISTERIETS KONCERN
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
INDHOLD
1. INDLEDNING ........................................................................................................3
2. RESUME ...............................................................................................................4
3. ARBEJDSMILJØSTRATEGI .......................................................................................5
4. ARBEJDSULYKKER .................................................................................................6
5. FYSISK OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ ......................................................................13
6. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET ..............................................................................18
7. SYGEFRAVÆR .....................................................................................................19
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1:
2:
3:
4:
5:
6:
Arbejdsulykker fordelt på hændelsessteder for Forsvarsministeriets område………..24
Arbejdsulykker fordelt på hændelsessteder for Hærens område…………………………….28
Arbejdsulykker fordelt på hændelsessteder for Søværnets område……………………….29
Arbejdsulykker fordelt på hændelsessteder for Flyvevåbnets område……………………29
Arbejdsulykker fordelt på hændelsessteder for Beredskabsstyrelsens område……..30
Forkortelser i arbejdsmiljøregnskabet………………………………………………………………………32
Side 2 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
1. INDLEDNING
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab beskriver udviklingen i arbejdsmiljøet ved myn-
dighederne i 2018. Det er hovedsageligt ulykkes- og sygefraværsområdet, der er belyst, da
der i 2018 ikke har været gennemført arbejdspladsvurdering og medarbejdertilfredsheds-
måling.
Der kan konstateres en positiv udvikling siden 2017. Antallet af arbejdsulykker er faldet en
smule. Det samme er det gennemsnitlige antal sygefraværsdage, hvilket placerer Forsvars-
ministeriets koncern under det statslige gennemsnit.
Arbejdsmiljøregnskabet danner grundlag, dels for drøftelse og iværksættelse af initiativer på
koncernniveau, dels for at styrelserne og deres arbejdsmiljøorganisationer kan nedbryde
regnskabets data til brug for lokale analyser og initiativer.
Regnskabet tager afsæt i koncernmålsætningerne og de prioriterede områder i Forsvarsmi-
nisteriets arbejdsmiljøstrategi 2014 – 2020.
Side 3 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0251.png
2. RESUME
Antallet af arbejdsulykker falder
For andet år i træk blev der på Forsvarsministeriets område i 2018 registeret et mindre fald
i arbejdsulykker. I 2016 blev der således registreret 1.960 ulykker, i 2017 faldt tallet til
1.836 ulykker, og i 2018 faldt tallet yderligere til 1.786 ulykker.
For arbejdsulykker, der har medført fravær, er der tale om et fald på 24 % siden 2014, som
udgør grundlinjen i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi for måling af udviklingen på de
prioriterede områder. Målsætningen for 2020 er et fald på 25 %.
De områder, hvor der sker flest ulykker, er fortsat i forbindelse med arbejde under øvelse
og uddannelse samt fysisk træning generelt, ligesom antallet af ulykker også er højt om
bord på skibene.
Der er i 2018 registreret 485 ulykker hos værnepligtige, hvilket svarer til 27 % af det sam-
lede antal ulykker. Der har været et fald på 5 % i ulykkerne hos de værnepligtige i perioden
2017 til 2018. Værnepligtige har mere end en dobbelt så høj ulykkesincidens for ulykker
med fravær sammenlignet med resten af Forsvarsministeriet.
Det gennemsnitlige sygefravær falder igen i 2018
Der blev i 2018 registreret 195.165 sygefraværsdage på Forsvarsministeriets område med
et gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder på 7,7 dage. Der er tale om et
fald på 4 % fra 2017 til 2018, hvor det samlede antal dage var 203.582 dage, og det gen-
nemsnitlige antal sygefraværsdage var 8,2. Dermed ligger koncernen lige under de statslige
gennemsnit på 8,1 dag.
Lønomkostningerne til sygefravær er uændret
Lønomkostningerne til Forsvarsministeriets samlede sygefravær løb i 2018 op i ca. 290 mio.
kr. Heraf vurderes ca. 1/3 som udgangspunkt at kunne relateres til arbejdsmiljøet jævnfør
beregningsmodel fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Lønomkostningerne er
på niveau med omkostningerne i 2017.
Side 4 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0252.png
3. ARBEJDSMILJØSTRATEGI
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi sætter pejlemærkerne for arbejdsmiljøindsatsen
på ministerområdet frem til 2020. Arbejdsmiljøstrategien afspejler de nationale målsætnin-
ger for udviklingen i arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøregnskabet har særligt fokus på arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger
og strategiens fire prioriterede områder: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, termisk inde-
klima samt muskel- og skeletbesvær.
2014 udgør grundlinjen for opgørelse af udviklingen på koncernmålsætningerne i strategien.
Udviklingen opgøres bl.a. på baggrund af resultaterne af arbejdspladsvurderingen (APV),
som gennemføres hvert andet år. APV’en blev senest gennemført i 2017 og næste gang i
2019. Det betyder, at dette regnskab ikke indeholder koncernfælles data fra 2018, for så
vidt angår det psykiske arbejdsmiljø, termisk indeklima samt muskel- og skeletbesvær.
Derimod er tallene for arbejdsulykkerne i 2018 medtaget, idet disse tal opgøres årligt.
Tabel 1 viser status for de fire prioriterede områder. 2017 udgør midtvejsmålingen i ar-
bejdsmiljøstrategien for udviklingen på de prioriterede områder.
Tabel 1: Arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger og indsatsområder
Indsatsområder
2014
Reduktion af antallet af arbejdsu-
lykker med fravær
Udvikling i scoren vedr. oplevel-
sen af negative faktorer i det
psykiske arbejdsmiljø
Udvikling i scoren vedr. oplevel-
sen af positive faktorer i det
psykiske arbejdsmiljø
Reduktion af andelen der oplever
problemer med muskel-/ skelet-
besvær
- tungt arbejde
1
- ensidigt belastende arbejde
- arbejdsstillinger generelt
- andre ergonomiske forhold
Reduktion af andelen der oplever
problemer med termisk indeklima
14,4
4,1
6,8
2,8
30,5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
14,8
4,3
7,4
2,9
29,1
-3 %
-5 %
-8 %
-4 %
5%
8%
8%
8%
8%
7%
20 %
20 %
20 %
20 %
15 %
-
-
8%
20 %
42,9
-
-
44,4
4%
7%
15 %
31,6
-
-
32,2
813
Resultater
2015
999
2016
927
2017
705
2018
619
Udvik-
ling
2014 -
2017
13 %
(24 %)*
2%
8%
20 %
10 %
25 %
Koncern-mål-
sætninger
2017
2020
*
Antallet af arbejdsulykker med fravær er samlet set faldet med 24 % i perioden 2014 - 2018.
Koncernmålsætningen for 2020 er en reduktion på 25 %. Se endvidere tabel 3, hvor udviklingen i
antallet af ulykker samt koncernmålsætningerne er illustreret.
1
Spørgsmål om tungt arbejde stilles kun til medarbejdere, der forventes at have denne type arbejdsmiljøproblemer
Side 5 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0253.png
4. ARBEJDSULYKKER
Arbejdsulykker behandles særskilt i arbejdsmiljøregnskabet grundet områdets størrelse og
kompleksitet.
4.1 Arbejdsulykker total
Der er i 2018 registreret i alt 1.786 arbejdsulykker på Forsvarsministeriets område
2
. Det
omfatter alle typer af arbejdsulykker inkl. ulykker sket i udlandet, ved egentlig militærtjene-
ste, værnepligtige og frivillige
3
. Faldet i arbejdsulykker skyldes, at antallet af ulykker med
fravær er faldet, hvorimod antallet af ulykker der er registreret uden fravær er steget. At
sidstnævnte er steget kan hænge sammen med en forbedret registrering af ulykker.
Tabel 2: Oversigt over udviklingen i antallet af ulykker med fravær fra 2014 – 2018
2014
Ulykker uden fravær
Ulykker med fravær
I alt
993
813
1.806
2015
896
999
1.895
2016
1.033
927
1.960
2017
1.131
705
1.836
2018
1.167
619
1.786
Ud af de 1.786 arbejdsulykker blev der registreret 485 ulykker hos værnepligtige samt
72 ulykker hos frivillige.
Tabel 3: Udviklingen i arbejdsulykker med fravær fra 2014 – 2018 sammenlignet med koncernmålsætningerne
4.2 Arbejdsulykker i styrelser og myndigheder
I tabel 4 er ulykkerne opgjort på alle styrelser og myndigheder. Tallene omfatter også ulyk-
ker for værnepligtige og frivillige.
Af tabellen fremgår det, at 54 % af det samlede antal ulykker sker i Hæren, mens 9 % sker
i både Søværnet og Flyvevåbnet, samt 11 % sker i Beredskabsstyrelsen.
Kilde: Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2018 er opgjort pr. 21-03-2019.
Der kan være mindre forskydninger i tallene for de enkelte år som følge af efterregistreringer, som ikke indgår i
regnskabet.
2
3
Side 6 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0254.png
Tabel 4: Arbejdsulykker fordelt på styrelser og myndigheder med og uden fravær i 2017 og 2018
Ulykker 2017
Med fravær
FMN
FKO/VFK
HRN
SVN
FLV
BRS
FH
HJV
SOKOM
FAK
AKO/AEH
FMI
FPS
FES
FRS
FSK
FE
Udlandet
I alt
1
5
427
63
57
31
19
51
9
7
3
14
6
5
0
2
2
3
705
Uden fra-
vær
1
4
594
80
129
159
27
57
23
17
6
14
9
8
0
3
0
0
1.131
I alt
2
9
1.021
143
186
190
46
108
32
24
9
28
15
13
0
5
2
3
1.836
Ulykker 2018
Med fravær
1
1
388
52
43
27
20
33
10
15
7
11
5
4
0
0
2
0
619
Uden fra-
vær
3
2
568
106
123
171
27
53
30
34
7
12
6
9
2
3
8
2
1.167
I alt
4
3
956
158
166
198
47
86
40
49
14
23
11
13
2
3
10
2
1.786
I procent
2018
0,22
0,17
53,5
8,85
9,29
11,1
2,63
4,82
2,24
2,74
0,78
1,29
0,62
0,73
0,11
0,17
0,56
0,11
100 %
I tabel 5, 6 og 7 er ulykkestallene for 2018 i henholdsvis Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet
brudt ned på tjenestesteder.
I Hæren er det Gardehusarregimentet og Trænregimentet, som har registeret flest arbejds-
ulykker, hvilket også delvist skal ses i relation til antallet af værnepligtige i regimenterne.
Tabel 5: Ulykker i Hæren fordelt med og uden fravær på tjenestesteder i Hæren i 2018
Side 7 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0255.png
Tabel 6: Ulykker i Søværnet fordelt med og uden fravær på tjenestesteder i 2018
Tabel 7: Ulykker i Flyvevåbnet fordelt med og uden fravær på tjenestesteder i 2018
4.4 Hændelsessteder
Som det fremgår af tabel 8 er faldet i arbejdsulykker fra 2017 til 2018 primært sket på to
typer af hændelsessteder; ulykker ved øvelser, hvor faldet er på 17 %, og ulykker ved fy-
sisk træning hvor faldet er på 20 %. Derimod er der sket en stigning i ulykker sket i udlan-
det/INTOPS. Her er der en stigning fra 89 ulykker i 2017 til 135 i 2018, hvilket svarer til en
stigning på 34 %. Dette kan hænge sammen med de øgede udsendte bidrag i 2018 herun-
der det danske bidrag til NATO’s Enhanced Forward Precence i Baltikum.
Tabel 8: Alle ulykker fordelt på grupperede hændelsessteder
Hændelsessteder
2014
Arbejde i etablissement
Arbejde i udlandet/Internationale operationer
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde med hunde
Arbejde på depot
Arbejde på fly
Arbejde på helikopter
Arbejde på kontor
19
148
22
9
39
32
18
40
2015
21
103
17
11
33
30
13
35
2016
20
115
18
15
14
39
12
38
2017
31
89
17
11
20
34
7
31
Side 8 af 31
2018
15
135
24
14
26
50
16
36
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0256.png
Arbejde på køretøjer
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under øvelse
Fysisk træning
Færdselsuheld
Uddannelse
Øvrige værksted
Øvrige
I alt
108
2
132
47
6
314
372
25
309
31
129
1.802
116
3
116
60
4
369
402
51
347
40
124
1.895
122
3
113
63
10
353
367
42
407
45
164
1.960
121
6
113
53
5
398
403
22
307
41
127
1.836
113
5
120
53
7
330
323
25
328
41
124
1.786
Arbejdsulykkerne fordelt på alle hændelsessteder fremgår af bilag 1.
I tabel 9 er ulykkerne i de tre værn og Beredskabsstyrelsen fordel på overordnede hændel-
seskategorier.
Hæren
har i alt registreret 956 arbejdsulykker i 2018 fordelt på 388 ulykker med fravær og
568 ulykker uden fravær. De største enkeltparametre for ulykkesregistrering i Hæren er
’Arbejde under øvelse øvrige’ med 167 ulykker, ’Uddannelse i terræn’ med 114 ulykker, ’Fy-
sisk træning – idræt i garnison’ med 85 ulykker, ’Arbejde på skydebaner’ med 39 ulykker
samt ’Forhindringsbane’ med 36 ulykker. En oversigt over ulykker fordelt på alle hændelses-
steder i Hæren kan ses i bilag 2.
Søværnet
har i alt registreret 158 arbejdsulykker i 2018 fordel på 52 ulykker med fravær
og 106 ulykker uden. De største enkeltparametre er ’Arbejde til søs’ med 54 ulykker samt
’Brugerarbejde på skibe ved kaj’ med 19 ulykker. En oversigt over ulykker i Søværnet for-
delt på alle hændelsessteder kan ses i bilag 3.
Flyvevåbnet
har i alt registreret 166 arbejdsulykker i 2018 fordel på 43 ulykker med fra-
vær og 123 uden. De største enkeltparametre er ’Arbejde på fly udendørs’ med 14 ulykker,
’Værkstedsarbejde fly’ med 11 ulykker samt ’Idræt i garnison’ med 13 ulykker. En oversigt
over ulykker i Flyvevåbnet fordelt på hændelsessteder kan ses i bilag 4.
Beredskabsstyrelsen
har registreret 198 arbejdsulykker i 2018 fordelt på 27 ulykker med
fravær og 171 uden. De største enkeltparametre er ’Arbejde under øvelse’ med 20 ulykker,
’Øvrige, uddannelse i garnison’ med 12 ulykker samt ’Uddannelse i terræn’ med 12 ulykker.
En oversigt over ulykker i Beredskabsstyrelsen fordelt på hændelsessteder kan ses i bilag 5.
Tabel 9: Arbejdsulykker fordelt på hændelsessteder på de tre værn og Beredskabsstyrelsen i 2018
Hændelsessted
Hæren
Søværnet
Flyvevåbnet
Arbejde i etablissement
Arbejde i udlandet/INTOPS
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde med hunde
Arbejde på depot
Arbejde på fly
Arbejde på helikopter
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
3
96
5
-
6
2
2
6
70
-
1
1
-
-
2
1
6
2
9
2
33
11
4
5
Side 9 af 31
Beredskabs-
styrelsen
2
2
11
-
3
-
-
-
11
-
12
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0257.png
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under øvelse
Fysisk træning
Færdselsuheld
Uddannelse
Øvrige værksted
Øvrige
I alt
-
-
39
-
232
215
18
202
13
46
956
2
100
4
1
7
16
2
5
4
4
158
3
1
2
-
16
31
2
14
8
13
166
-
-
-
3
23
31
1
66
3
35
198
4.5 Ulykkesincidens
Tabel 10 og 11 viser udviklingen på ulykkesincidensen for ansatte i Hæren, Søværnet, Fly-
vevåbnet og Beredskabsstyrelsen. Incidensen, som opgøres som antal ulykker pr. 100 med-
arbejdere, er faldet i de tre værn, mens den er steget i Beredskabsstyrelsen.
Tabel 10: Ulykkesincidens for ulykker med fravær fratrukket ulykkerne ved værnepligtige 2017-2018*
Værn
Årsværk
2017
HRN
SVN
FLV
BRS
6.615
2.060
2.790
500
Ulykker m.
fravær
261
59
54
11
3,9
2,9
1,9
2,2
Incidens
Årsværk
2018
6.633
2.122
2.762
444
Ulykker m.
fravær
240
48
41
11
3,6
2,3
1,5
2,5
Incidens
Ændring
2017 –
2018
- 0,3
-0,6
-0,4
0,3
* Tallene omfatter ikke værnepligtige, personel af reserven, timelærere, vikarer, ansatte på særlige vilkår under
det sociale kapitel og frivillige m.fl.
Tabel 11: Ulykkesincidens 2017 - 2018 for ulykker med fravær for de tre værn og Beredskabsstyrelsen
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
HRN
SVN
FLV
BRS
Ulykker m. fravær 2017
Ulykker m. fravær 2018
Af Arbejdstilsynets årsrapport fremgår det, at den nationale ulykkesincidens var 1,5 ar-
bejdsulykker pr. 100 årsværk i 2017.
4.6 Værnepligtige 2018
Der var i 2018 4.628 værnepligtige og ansatte på værnepligtslignende vilkår (herefter vær-
nepligtige). Der blev i 2018 registreret i alt 485 arbejdsulykker hos værnepligtige mod 512 i
2017 - dvs. et fald på knapt 5 %. Fordelingen af værnepligtige på tjenestestederne fremgår
af tabel 12.
Omregnes antallet af værnepligtige til årsværk svarer det til i alt 2.091 årsværk. Årsværk
fordelt på uddannelsessteder for værnepligtige i 2018 fordelt på kvinder og mænd fremgår
Side 10 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0258.png
af tabel 13. Årsværkene fordeler sig med 681 årsværk i Hæren, Søværnet 63 årsværk, Fly-
vevåbnet 32 årsværk og Beredskabsstyrelsen 315 årsværk.
Tabel 12: Værnepligtige årsværk i 2018 fordelt på tjenestesteder og køn
Der blev i 2018 registreret 170 arbejdsulykker med fravær blandt værnepligtige. Fordelin-
gen af ulykker fordelt på værn og køn fremgår af tabel 13. Der er tale om et fald i antallet
af ulykker fra 2017 for begge køn.
Tabel 13: Arbejdsulykker med fravær hos værnepligtige 2017 og 2018
HRN
2017
Kvinder
Mænd
I alt
52
114
166
2018
45
103
148
2017
1
3
4
SVN
2018
2
2
4
2017
1
2
3
FLV
2018
0
2
2
BRS
2017
7
11
18
2018
8
8
16
I alt 2017
2017
61
130
191
I alt 2018
2018
55
115
170
På Forsvarsministeriets område er det målet, at registrere alle ulykker for herigennem at
kunne drage læring af og forebygge ulykker. Af tabel 14 fremgår det samlede antal registre-
rede arbejdsulykker blandt værnepligtige i 2018 fordelt på tjenestested samt kvinder og
mænd.
Tabel 14: Antal arbejdsulykker blandt værnepligtige fordelt på tjenestesteder og køn i 2018
Side 11 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0259.png
I tabel 15 er antallet af arbejdsulykker blandt værnepligtige i Hæren opgjort på tjenesteste-
der og hændelsessteder. Som det fremgår, er det ved fysisk træning og uddannelse, at de
fleste ulykker sker.
Tabel 15: Arbejdsulykker blandt værnepligtige i Hæren med fravær opgjort på tjenestesteder og hændelsessteder
Tjenestested
Trænregimentet
Hændelsessted
Uddannelse i terræn, garnison
Arbejde under øvelse – skydning
Fysisk træning / idræt, øvrige
Øvrige
I alt
Ingeniørregimentet
Fysisk træning - Fysisk test, forhindringsbane
Fysisk træning – idræt i terræn, garnison
Uddannelse i garnison
Arbejde under øvelse, øvrige
Øvrige
I alt
Livgarden
Uddannelse i garnison
Uddannelse i terræn
Uddannelse
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn
Fysisk træning – forhindringsbane
Fysisk træning – øvrige
Fysisk træning
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde på skydebaner
Arbejde under øvelse / transport, øvrige
Øvrige
I alt
Gardehusarregimentet
Uddannelse i terræn, garnison, øvrige
Arbejde under øvelse, skydning
Arbejde under øvelse, øvrige
Arbejde i etablissementsservice
Fysisk træning – forhindringsbane
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn, øvrige
Øvrige
I alt
Jydske Dragonregiment
Arbejde på skydebaner
Uddannelse i terræn
Uddannelse, øvrige
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn, fysisk test
Fysisk træning – forhindringsbane
Arbejde under øvelse
Arbejde på skydebane
Øvrige
I alt
2017
3
1
5
1
10
4
3
4
6
0
17
1
0
0
10
1
0
0
1
1
20
8
42
24
2
28
0
2
16
1
74
2
5
0
8
4
2
1
1
23
2018
8
2
2
5
17
3
1
1
3
2
10
1
2
5
2
0
1
4
0
0
8
2
25
20
1
20
1
6
8
4
60
0
3
1
2
4
4
0
0
14
Side 12 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0260.png
Tjenestested
Hærens Efterretningscen-
ter
Telegrafregimentet
Hændelsessted
Arbejde under øvelse, øvrige
I alt
Fysisk træning – forhindringsbane
Fysisk træning – idræt i garnison, terræn, øvrige
Uddannelse i terræn, garnison
I alt
2017
0
0
0
0
0
0
0
0
2018
2
2
3
3
3
9
8
1
9
Hærens Kamp og Ildstøtte
Center
Arbejde under øvelse, øvrige
Fysisk træning
I alt
Tabellen tager ikke højde for, at antallet af værnepligtige samt værnepligtslængden på de
enkelte tjenestesteder varierer.
En mere præcis opgørelse af risikoen for at komme ud for en arbejdsulykke er ulykkesinci-
densen, som i regnskabet opgøres ud fra antallet af ulykker pr. 100 fuldtidsårsværk. Her
kompenseres for de forskellige længder af værnepligten og for fordelingen af mænd og
kvinder. Ulykkesincidensen for arbejdsulykker med fravær fordelt på værnepligtige kvinder
og mænd i 2017 og 2018 er vist i henholdsvis tabel 16 og 17. Endvidere er middelværdierne
for henholdsvis mænd og kvinder vist.
Tabel 16: Ulykkesincidens for værnepligtige med fravær 2017
Tabel 17: Ulykkesincidens for værnepligtige med fravær 2018.
Side 13 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0261.png
Ulykkesincidensen for værnepligtige var 7 for mænd og 15 for kvinder i 2018. Sammenlig-
net med 2017 er der sket en mindre stigning i incidensen for mænd og kvinder i 2018. En
forklaring er et øget antal ulykker ved enheder, der har få årsværk. Ulykkesincidensen er
væsentlig højere sammenlignet med de tre værn og Beredskabsstyrelsen, jævnfør tabel 10.
5. FYSISK OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Da der ikke er gennemført arbejdspladsvurdering i 2018 beskrives udviklingen i det fysiske
og psykiske arbejdsmiljø 2018 med udgangspunkt i de sager, Forsvarsministeriets Center
for Arbejdsmiljø (FCA) er blevet rekvireret til at løse.
5.1 Rådgivningsopgaver i FCA indenfor det fysiske arbejdsmiljø
FCA er i 2018 blevet rekvireret til 235 opgaver indenfor det fysiske område. Hertil kommer
yderligere 64 opgaver, hvor den indledende opgave har affødt rådgivning om yderligere
arbejdsmiljøopgaver.
Som det fremgår af tabel 18 udgør Forsvarskommandoens område over halvdelen af opga-
verne indenfor fysisk arbejdsmiljø. Tabel 19 viser, at indenfor Forsvarskommandoens om-
råde er det Hæren efterfulgt af Flyvevåbnet, der udgør de største brugere.
Tabel 18: Antal opgaver fordelt på styrelser 2018
Tabel 19: Antal opgaver fordelt på FKOs myndigheder 2018
Som det fremgår af tabel 20, dækker opgaverne en bred vifte af kemiske, tekniske og ergo-
nomiske opgaver. Som eksempler kan nævnes indretning af arbejdspladser, brug af tekni-
ske hjælpemidler, tunge løft, vurdering af arbejdsstillinger, støj, ventilation, maskinsikker-
hed, indeklima, kemikalievurderinger (kræftfremkaldende stoffer), ATEX, velfærdsforan-
staltninger, risikovurderinger, skimmelsvamp, værnemidler, belysning, m.fl.
Herudover har der i 2018 været fokus på opgaver indenfor arbejdspladsindretning (pladsfor-
hold, belysning, akustik, støj, indeklima) i forbindelse med bedre udnyttelse af eksisterende
bygninger pga. omstruktureringer og flytninger.
Som forebyggende initiativer er FCA inddraget i en række indkøbs- og udviklingsopgaver
samt ved nybyggeri.
Tabel 20 giver ikke et dækkende billede af tid- og ressourceforbrug indenfor det fysiske om-
råde samt af arbejdsmiljøproblemernes alvorlighed. Som eksempel kan nævnes, at opgaver
i forbindelse med ’kontorarbejdspladser’ udgør en stor del af opgaveporteføljen, da For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses stoleprocedure fordrer, at FCA ofte bliver
Side 14 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0262.png
inddraget ved vurdering af behovet for indkøb af specialstole. Disse opgaver er imidlertid
ofte af kortere varighed.
Tabel 20: Antal opgaver indenfor fysisk arbejdsmiljø fordelt på emner 2018
5.2 Rådgivningsopgaver indenfor psykisk arbejdsmiljø
FCA er indenfor området psykisk arbejdsmiljø blevet rekvireret til 49 opgaver i 2018.
I tabel 21 og 22 er sagerne fordelt på myndigheder. Heraf fremgår det, at størstedelen af
opgaverne ligger indenfor Forsvarskommandoens område, med Hæren som den største re-
kvirent.
Tabel 21: Antal opgaver fordelt på myndigheder 2018
Tabel 22: Antal opgaver fordelt på FKO’s myndigheder 2018
Af de 49 opgaver har langt de fleste indeholdt flere opgaver som eksempelvis kortlægning,
oplæg, seminardage, interviewrunder, arbejdsmiljøgennemgange mm. På samme vis har
der typisk været et ønske om at arbejde med flere tematikker.
Tabel 23 viser de hyppigst efterspurgte emner. Emnerne fordeler sig nogenlunde jævnt.
Dog tegner krænkende adfærd og konflikter sig for det største enkeltområde. Derudover har
Side 15 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0263.png
der været efterspørgsel på rådgivning indenfor generel trivsel, stress/arbejdspres og organi-
sationsforandringer.
Tabel 23: Antal opgaver indenfor psykisk arbejdsmiljø fordelt på emner
5.3. Arbejdsmiljøuddannelser
I 2018 har FCA har gennemført 11 obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser med i alt 131 del-
tagere og 30 supplerende arbejdsmiljøkurser, hvor der har deltaget i alt 430 medarbejdere.
Hertil kommer Organisation for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK), hvor der er
gennemført uddannelsesforløb for i alt 50 OPRK’ere fordelt på basiskurser, kollegastøtte
RITS kursus og konfliktmæglerkursus.
5.4 Rådgivningsopgaver ved OPRK
OPRK rådgiver og støtter primært på individ- og gruppeniveau vedrørende konflikter,
kønskrænkende adfærd, mobning, stress, kollegastøtte og krisehåndtering. OPRK foretager
ikke terapeutisk behandling eller egentlig visitation, men gennemfører 1 til 1 samtaler.
OPRK hjælper den enkelte medarbejder, gruppe eller ledere/chefer i situationer, hvor den
enkelte eller gruppen oplever mistrivsel og har brug for støtte.
Opgørelsen over sager i OPRK, jf. tabel 24 og 25, er baseret på indberetninger fra
OPRK’erne. Tabellerne giver et billede af OPRK’s aktiviteter og opgavefordeling i perioden
2015 - 2018. At svarprocenterne varierer fra år til år vurderes delvist at skyldes, at ikke alle
OPRK’er er aktive på samme tid. Eksempelvis kan udsendelser have betydning for antallet
af aktive OPRK’ere.
Der blev i slutningen af 2017 gennemført en evaluering af OPRK, som har sat yderligere
fokus på organisationen, og samtidig er OPRK’erne blevet opfordret til at registrere de op-
gaver, som de løser. Det kan have indflydelse på den stigning, der fremgår af tabel 24 og
25.
Af opgørelsen i tabel 24 er der stigning i antal henvendelser vedrørende stress og konflikter
fra 2017 til 2018. Ud over den generelle fokus på OPRK kan stigningen også skyldes koncer-
nens omorganiseringer.
Antallet af sager om kønskrænkende adfærd er steget fra 2017 til 2018. Det vurderes, at
denne stigning bl.a. kan hænge sammen med den opmærksomhed, der har været på områ-
Side 16 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0264.png
det i forbindelse med Me-too bevægelsen. Herudover har der på sociale medier i efteråret
2018 været et øget fokus på krænkelseskultur og en generel opfordring til at hente hjælp,
hvis medarbejdere oplever krænkelser.
Eftersom alle henvendelser til OPRK foregår anonymt, findes der ikke registreringer i OPRK
regi af enkeltsager. Der henvises til Forsvarsministeriets Auditørkorps årsrapport, hvoraf de
sager, der er anmeldt til Auditørkorpset, fremgår.
Tabel 24: Indrapporterede sager fra OPRK fordelt på emner
År
Svarprocent
Stress
Konflikter
Mobning
kønskrænkende adfærd
Kollegastøtte 4)
Krisesamtaler
2015
86 %
207
73
50
12
152
2016
76 %
218
106
38
10
137
52
2017
75 %
172
58
26
9
131
50
2018
53 %
259
114
53
21
177
84
Tabel 25 lister antallet af øvrige sager og opgaver, som OPRK har været involveret i.
Tabel 25: Øvrige indrapporteringer af sager og opgaver løst af OPRK
År
PREP 5)
Rådgivning af chef/ledere 6)
Forebyggende sager 7)
0rgaisationsforandringer
2015
2016
32
2017
12
136
174
2018
13
192
240
194
107
204
159
166
Endvidere har der været en del ’her og nu’ samtaler, hvor emnerne ikke registreres. Disse
samtaler kan betragtes som en uformel samtale med kollegaer om trivsel.
Kollegastøtte tilbydes veteraner og andre, der mistrives i hverdagen uden at have fået stillet en diagnose eller
være i behandling i Veterancentret.
5
Støtte til Veterancentrets parforholdskurser (PREP) til soldater, veteraner og deres partnere.
6
Typisk konkret rådgivning i forhold til chef/lederes håndtering af sager fx vedr. stressramt medarbejder eller i en
konfliktsituation.
7
Videndeling, foredrag, workshops, undervisning mv. inden for OPRK’s opgaveportefølje.
4
Side 17 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0265.png
6. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET
Forsvarsministeriets koncern har i 2018 modtaget 20 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Antal
påbud kan dog ikke sammenlignes 1:1 årene imellem, idet bl.a. antal af tilsyn og Arbejdstil-
synets valg af tjenestesteder og kampagner har betydning.
Tabel 26: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på arbejdsmiljøproblemer og år
8
Arbejdsmiljøproblem
Støj
Vibrationer
Ikke-ioniserende stråling
Muskel- og skeletbesvær
Psykisk arbejdsmiljø
Kemi, støv og biologi
Indeklima
Ulykkesrisici
Unges arbejde
Egenindsats
Hudbelastninger
Bygherrer mv.
Andre emner
I alt
2014
4
0
0
15
3
16
14
16
1
3
0
1
1
74
2015
0
0
0
3
6
5
10
5
0
0
0
0
29
29
2016
3
0
0
14
2
1
5
7
0
5
0
0
0
37
2017
1
0
0
6
0
2
6
11
0
0
0
3
2
31
2018
1
0
0
4
1
3
3
6
0
0
0
0
0
20
Fordelingen af reaktioner viser en lille stigning i påbud fra 7 i 2017 til 11 i 2018. Derimod er
antallet af strakspåbud faldet fra 16 til 3 i samme periode.
Det bemærkes, at reaktionerne i 2018 primært omhandler, ulykker, indeklima samt muskel
og skeletbesvær. Dette er alle områder, der også er fokus på i arbejdsmiljøstrategien.
Tabel 27: Fordeling af reaktioner (påbud) fra Arbejdstilsynet
Reaktion
Påbud
Strakspåbud
Afgørelse uden handlepligt
§ 21 undersøgelsespåbud
Vejledning
I alt
2016
14
11
0
2
10
37
2017
7
16
4
2
2
31
2018
11
3
1
0
5
20
Arbejdstilsynet har afgivet 1,7 reaktion pr. besøgt tjenestested i 2018, hvilket er på niveau
med 2016 og 2017, hvor der blev afgivet hhv. 1,7 og 1,4 reaktion pr. besøg.
På HR-portalen under Arbejdsmiljø ligger alle påbud fra Arbejdstilsynet. Her kan man bl.a.
følge med i, om påbuddet er løst, samt hvilken smiley der er givet til det pågældende tjene-
stested.
8
Kilde: Arbejdstilsynet. Trukket 21-03-2019. Omfatter myndigheder omfattet af branchekoden 842200-Forsvar.
Side 18 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0266.png
7. SYGEFRAVÆR
Sygefraværet på Forsvarsministeriets område opgøres i arbejdsmiljøregnskabet, idet det
vurderes, at styrelsernes indsatser på arbejdsmiljøområdet, herunder på de prioriterede
områder, har betydning for udviklingen i det samlede sygefravær.
7.1 Forsvarsministeriets koncerns samlede sygefravær
Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder i Forsvarsministeriets koncern
var 7,7 dage i 2018 mod 8,2 i 2017 opgjort på arbejdsdage. Hvis sygefravær over weeken-
der mv. tælles med, henset til bl.a. Forsvarets, Beredskabsstyrelsens og Hjemmeværnets
vagter og øvelser mv., var sygefraværet 9,7 dage i 2018 mod 10,3 dage i 2017.
For sygefraværstallene i dette kapitel gælder det, at sygefravær hos veteranerne ikke ind-
går, ligesom sygefravær hos bl.a. EUD-elever, CU-stillinger og medarbejdere på rådigheds-
løn ikke indgår.
Tabel 28: Samlet sygefravær fordelt på myndigheder opgjort på arbejdsdage samt arbejdsdage inkl. fridage
9
År
2016
ÅV
FKO (i alt)
FKO
HRN
SVN
FLV
SOKOM
FAK
FSK
FH
AKO
FPS
FPS funk.virk*
FPS cent.sty**
VETC***
FMI
FES
FRS
HJK
BRS
I alt
19.719
8,4
10,5
491
1.294
293
98
1.850
735
197
684
10
5
3,1
9,6
10
11,8
10,5
8,1
12,3
6,4
3,9
12,1
12,7
15
13
10,1
444
1.277
76
101
1.817
704
210
705
529
19.853
11,7
4,9
3,4
4,9
9,4
11,6
9,9
8,8
2,3
8,2
14,7
6,5
4,4
6
12,1
14,9
12,1
11,1
2,9
10,3
14.050
797
6.316
2.238
2.835
324
558
207
776
2016
Arb.dage
8,3
5,3
8,3
7,2
9,9
6
6,3
6,6
12,1
2016
Arb.+fri
10,3
6,6
10,2
9,2
12,2
7,5
8,1
8,9
15,2
2017
ÅV
14.317
998
6.308
2.226
2.843
333
640
178
791
2017
Arb.dage
8,1
5,1
8,2
7
9,5
5,9
4,5
7,9
12,4
2017
Arb.+fri
10
6,4
10,1
9,1
11,7
7,6
5,4
10
15,4
2018
ÅV
14.347
939
6.244
2.258
2.787
341
769
187
804
77
440
1.270
60
133
1.872
568
209
670
484
20.055
2018
Arb.dage
7,6
5,2
7,8
7,5
8,3
5,7
5,1
7,7
9,9
0,6
9,4
4,3
3,4
5,7
8,9
11,9
11,1
9,8
7
7,7
2018
Arb.+fri
9,5
6,6
9,7
9,7
10,3
7,3
6,2
10,2
12,1
0,7
11,8
5,5
4,2
6,8
11,6
15,2
13,7
12,8
8,8
9,7
* FPS Funktionel virksomhed er CU-stillinger, rådighedsløn, EUD-elever mv.
**FPS Central styrede elementer er DANATO, FORAT, DANMIS, CMS, VPL råd, FAUK, HMD ADST og HMD JKN.
*** Veterancentres sygefravær ved de 3 årsværk ved SC og N11 indgår ikke i tabellen.
7.2 Sygefravær fordelt på køn samt kort- og langtidssygefravær
Tabel 29 viser det samlede sygefravær opgjort på hhv. korttids- og langtidssygefravær
samt på køn. Heraf fremgår det bl.a., at det generelt er Forsvarskommandoens sygefravær-
stal, som påvirker koncernens tal i en positiv retning, både hvad angår korttids- og langtids-
sygefraværet.
9
BI-rapport. Sygefravær pr. sygefraværsårsværk (SÅV). Trukket 5. feb. 2019. Tallene omfatter ikke veteranpuljen.
Side 19 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0267.png
Totalt set er kvindernes sygefravær (14,3) højere end mændenes (8,9 dage). Målt i forhold
til korttidssygefraværet har mændene et lavere gennemsnitligt sygefravær i alle styrel-
serne. Derimod er langtidssygefraværet lavest hos kvinderne i Forsvarskommandoen, For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, Beredskabsstyrelsen samt i Hjemmeværnet.
Tabel 29: Sygefravær fordelt på køn samt kort- og langtidssygefravær
10
2016
Arb+fri
FKO
Kortidssyg
Langtidssyg
FMI
Korttidssyg
Langtidssyg
FPS
Korttidssyg
Langtidssyg
FES
Korttidssyg
Langtidssyg
FRS
Korttidssyg
Langtidssyg
BRS
11
Korttidssyg
Langtidssyg
HJK
Korttidssyg
Langtidssyg
I alt
10,1
8,8
84,7
10,5
9,5
8,4
95
9,6
11,9
9,7
59,8
15,2
10,3
9,0
91,6
12,7
9,9
88,7
12,3
8,8
106,5
15,0
10,2
95,0
13,0
8,0
109,9
2016
Mænd
10,0
8,9
93,6
11,4
9,3
94,2
5,2
6,9
112,0
11,5
8,8
105,7
4,8
6,4
34,0
2016
Kvinder
13,7
10,1
80,6
16,4
11,2
79,5
17,9
9,8
106,2
20,4
11,7
86,7
15,0
8,3
117,5
2017
Arb+fri
10,0
8,9
93,2
12,1
10,1
94,9
14,7
10,1
95,4
14,9
10,2
99,4
12,1
9,2
72,9
11,1
9,2
85,6
11,1
9,2
85,6
10,3
2017
Mænd
9,7
8,7
96,8
11,1
9,6
95,1
7,6
7,5
55,1
10,6
10,0
103,4
5,7
6,5
43,0
9,4
9,0
74,4
9,4
9,0
74,4
9,5
2017
Kvinder
12,7
10,5
71,1
14,8
11,4
94,4
20,2
11,8
107,6
21,3
10,5
97,3
14,3
10,1
72,2
16,6
9,5
107,4
16,6
9,5
107,4
14,7
2018
Arb+fri
9,5
8,7
92,0
11,6
10,7
81,5
11,8
9,2
104,4
15,2
10,4
110,5
13,7
10,8
77,5
12,8
9,9
106,8
12,8
9,9
106,8
9,7
2018
Mænd
9,1
8,5
93,4
9,8
10,2
66,5
7,4
7,3
93,8
13,2
9,4
127,2
6,1
6,7
43,0
10,9
8,7
114,5
10,9
8,7
114,5
8,9
2018
Kvinder
12,8
10,0
84,6
16,4
12,0
108,5
15,0
10,5
106,6
17,9
11,4
93,8
16,3
12,2
80,3
19,0
12,8
93,6
19,0
12,8
93,6
14,3
Som det fremgår af tabel 30, stiger længden af langtidssygefraværet i perioden 2016-2018
for dem er langtidssygemeldte. Det vil eksempelvis sige, at de medarbejdere, der var lang-
tidssyge i 2018, gennemsnitligt var sygemeldte i 98,4 dage mod 90,6 dage i 2016 og 92,7
dage i 2017.
Tabel 30: Sygefravær i Forsvarsministeriets koncern opgjort på korttids- og langtidssygefravær
12
År
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
2016
Arb. Dage
8,0
63,8
2016
Arb + fri
9,1
90,6
2017
Arb. Dage
7,9
65,4
2017
Arb + fri
9,1
92,7
2018
Arb. dage
7,8
69,6
2018
Arb + fri
9,1
98,4
7.3 Sygefravær fordelt på funktionsniveauer
Tabel 31 viser sygefraværet fordelt på de enkelte funktionsniveauer. Her skal det bl.a. be-
mærkes, at hos M112, som har det største samlede sygefravær, er sygefraværet faldet med
9 %, mens det for M231 er faldet med 17 %.
BI-rapport. Både korttids- og langtidsfravær. Sygefravær på SÅV (arb+fri).
Beredskabsstyrelsen er først med i opgørelsen fra 2017, hvor de blev en del af Forsvarsministeriets koncern.
12
BI-rapport. Trukket 6. februar 2019.
10
11
Side 20 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0268.png
Sygefraværet er derimod steget for bl.a. M113 med 20 %, M212 med 3 %. M221 med 2 %,
M401 med 29 % samt M311 med hele 70 %. For M311 skal det bemærkes, at antallet af år-
sværk i samme periode er gået fra 120 til 249 årsværk.
For C100 og C200 er det samlede sygefraværstal faldet med hhv. 4 % og 7 %, mens syge-
fraværet er steget med 8 % for C300. C400 er faldet 39 %, her skal det bemærkes, at C400
udgøres af 72 årsværk, hvorfor længere enkeltstående sygefraværsperioder vil påvirke det
samlede sygefraværstal betydeligt.
Tabel 31: Sygefravær fordelt på funktionsniveauer
År
Funk-
tions-ni-
veau
2017
Års-
værk
2017
Arb.
dage
2017
Arb.+
fri
2017
Sygedage
arb.dage
2017
Syge-
dage
samlet
2018
Års-
værk
2018
Arb.
dage
2018
Arb.+
fri
2018
Syge-
dage
arb.dage
C100
C200
C300
C400
M111
M112
M113
M211
M212
M221
M231
M232
M310
M311
M312
M321
M322
M331
M332
M401
M402
M403
M404
M405
M406
U112
U212
U221
U231
U232
U311
U312
U321
U322
U331
2.084
944
1.842
70
23
6.261
479
121
1.328
1.362
1.361
228
33
120
655
1.242
343
713
24
255
93
2
13
2
2
41
19
21
47
7
7
97
30
13
23
8,41
3,78
3,72
2,70
0,71
1,97
6,47
4,67
0,20
1,08
10,47
3,78
4,30
3,59
0,71
2,38
8,11
4,94
0,35
1,16
344
73
77
127
5
14
629
138
3
25
428
73
89
169
5
17
789
146
5
27
12,50
13,11
7,57
5,53
1,54
10,30
6,45
3,77
5,27
7,39
5,95
5,28
2,32
2,71
4,84
4,90
4,89
3,14
2,37
1,41
1,27
15,80
16,72
9,25
6,90
1,71
12,99
7,90
4,11
6,52
9,14
7,31
6,57
2,56
3,03
6,09
6,00
6,05
3,82
2,79
1,73
1,51
26.047
12.366
13.948
384
35
64.497
3.088
456
6.995
10.073
8.102
1.203
77
326
3.169
6.088
1.677
2.238
56
360
119
32.937
15.778
17.043
480
39
81.362
3.784
497
8.663
12.444
9.954
1.498
85
365
3.983
7.458
2.076
2.724
66
441
141
1.949
977
1.992
72
29
6.125
517
80
1.441
1.313
1.318
231
86
249
572
1.213
347
742
24
246
92
2
13
2
2
33
46
60
49
8
7
102
51
14
23
5,78
3,42
3,67
9,84
2,77
3,20
7,46
3,87
1,66
3,06
7,08
3,79
4,34
12,91
3,29
3,20
8,93
4,38
1,66
3,46
192
158
220
482
21
21
757
196
23
69
Side 21 af 31
2018
Syge-
dage
samlet
12,53
11,90
7,55
3,35
1,73
9,51
7,34
4,58
5,08
7,73
5,15
4,09
2,00
4,20
4,59
4,51
4,42
3,27
0,78
1,98
1,23
16,27
15,07
9,32
4,08
1,93
12,08
9,14
5,44
6,20
9,70
6,27
4,88
2,33
4,81
5,70
5,45
5,46
3,91
1,03
2,52
1,33
24.427
11.635
15.045
240
50
58.231
3.797
368
7.314
10.145
6.785
947
172
1.046
2.626
5.475
1.535
2.422
19
487
113
31.704
14.727
18.565
292
56
73.994
4.724
437
8.937
12.740
8.266
1.128
200
1.197
3.260
6.611
1.895
2.900
25
619
122
235
175
260
632
25
21
907
222
23
78
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0269.png
År
Funk-
tions-ni-
veau
2017
Års-
værk
2017
Arb.
dage
2017
Arb.+
fri
2017
Sygedage
arb.dage
2017
Syge-
dage
samlet
2018
Års-
værk
2018
Arb.
dage
2018
Arb.+
fri
2018
Syge-
dage
arb.dage
2018
Syge-
dage
samlet
U332
U401
U402
U403
U404
I alt
11
6
1
1
1
19.853
1,08
0,48
1,26
0,48
12
3
14
3
11
16
2
1
1
4,16
6,07
0,52
3,00
2,00
7,74
5,18
8,13
0,52
5,00
2,00
9,73
45
94
1
3
2
155.161
56
126
1
5
2
195.165
8,20
10,25
162.754
203.582
20.055
7.5 Sygefravær i staten
Det gennemsnitlige sygefravær fordelt på årsværk på statens område var 8,1 dag i 2018.
Forsvarsministeriet ligger lige under det statslige gennemsnit. Det skal hertil bemærkes, at
ud af de 19 ministerområder i staten er der kun 6 ministerområder, herunder Forsvarsmini-
steriets område, som har set et kontinuerligt fald i sygefraværet siden 2015.
Tabel 32: Sygefraværsdage pr. årsværk fordel på ministerområder i staten 2018
7.6 Sygefravær opgjort i forhold til lønomkostninger
I tabel 33 er det samlede sygefravær i perioden 2017 til 2018 opgjort og sat i forhold til
omkostningerne til løn. Omkostningerne er opgjort ud fra antal sygedage på arbejdsdage.
Omkostningerne i både 2017 og 2018 løb op i ca. 290 mio. kr. på trods af et fald i sygefra-
været i samme periode.
En del af omkostningerne til sygefravær kan relateres til forhold i arbejdsmiljøet. Det Natio-
nale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) beregningsmodel peger på, at mindst 1/3 af
sygefraværet kan relateres til forhold i arbejdsmiljøet
13
. Såfremt det antages, at NFA’s be-
regningsmodel gælder for Forsvarsministeriets område kan knapt 100 mio. kr. af de 290
13
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2003. Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv.
Side 22 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0270.png
mio. kr. relateres til arbejdsmiljøet. Afledte omkostninger, fx erstatninger, tabt arbejds-
fortjeneste mv. er ikke medregnet.
Tabel 33: Udgifter opgjort på løn ved sygefravær fordelt på funktionsniveauer (afrundet til nærmeste tusind)
14
2017
Kalenderår
2017
2017
2018
2018
2018
Funktionsni-
veau
C100
C200
C300
C400
M111
M112
M113
M211
M212
M221
M231
M232
M310
M311
M312
M321
M322
M331
M332
M401
M402
M403
M404
M405
M406
U112
U212
U221
U231
U232
U311
U312
U321
U322
U331
U332
U401
U402
U403
U404
I alt
14
Årsværk
2.083
944
1.842
70
23
6.263
479
120
1.326
1.362
1.361
228
34
120
655
1.243
343
713
24
255
93
2
13
2
2
41
20
21
51
3
7
97
30
13
23
11
6
1
1
1
19.854
Antal syge-
dage
32.937
15.778
17.043
480
39
81.362
3.784
497
8.663
12.444
9.954
1.498
85
365
3.983
7.458
2.076
2.724
66
441
141
Omkost-
ninger
40.231.000
21.605.000
33.190.000
1.433.000
25.000
99.749.000
5.359.000
564.000
10.740.000
18.265.000
16.528.000
2.707.000
101.000
412.000
6.432.000
15.269.000
4.595.500
6.863.000
187.000
1.256.000
490.000
0
0
0
0
Årsværk
1.949
977
1.992
72
29
6.125
517
80
1.441
1.313
1.318
231
86
249
572
1.213
347
742
24
246
92
2
13
2
2
33
46
60
49
8
7
102
51
14
23
11
16
2
1
1
20.055
Antal syge-
dage
31.704,45
14.727,22
18.565,32
291,82
55,75
73.993,50
4.724,06
437,19
8.937,43
12.739,87
8.265,50
1.127,62
200
1.196,70
3.260,21
6.610,83
1.895,39
2.900,13
25
618,66
121,75
Omkost-
ninger
39.288.000
21.170.000
37.220.000
925.000
28.000
94.611.000
6.880.000
699.000
12.203.000
19.239.000
14.409.000
2.212.000
230.000
1.433.000
5.646.000
14.379.000
4.443.000
7.756.000
66.000
1.777.000
487.000
-
-
-
-
428
73
89
169
5
17
789
146
5
27
14
3
693.000
111.000
128.000
244.000
0
25.000
1.393.000
349.000
6.000
67.000
34.000
10.000
0
0
0
235,28
174,59
259,71
631,56
25,25
20,78
906,84
221,87
23
77,89
55,67
126,06
1
5
2
195.164,90
402.000
335.000
506.000
50.000
1.786.000
583.000
182.000
353.000
5.000
15.000
11.000
289.329.000
203.582
289.065.000
Den opgjorte værdi (kapacitetsløn) for en arbejdsdag er udregnet som nettoværdi, dvs. gennemsnitlig årsløn
divideret med 1633 timer * 7,4.
Side 23 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0271.png
BILAG 1: ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ HÆNDELSESSTEDER FOR FOR-
SVARSMINISTERIETS OMRÅDE
Side 24 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0272.png
Side 25 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0273.png
BILAG 2: ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ HÆNDELSESSTEDER FOR HÆ-
RENS OMRÅDE
Side 26 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0274.png
Side 27 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0275.png
BILAG 3: ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ HÆNDELSESSTEDER FOR SØVÆR-
NETS OMRÅDE
Side 28 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0276.png
BILAG 4: ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ HÆNDELSESSTEDER FOR FLYVE-
VÅBNETS OMRÅDE
Side 29 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0277.png
BILAG 5: ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ HÆNDELSESSTEDER FOR BERED-
SKABSSTYRELSENS OMRÅDE
Side 30 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0278.png
BILAG 6: FORKORTELSER I ARBEJDSMILJØREGNSKABET
FMN
FKO
HRN
Forsvarsministeriet
Forsvarskommandoen
Hæren
GHR
HEC
HKIC
IGR
JDR
LG
TGR
TRR
HSGS
IV/HRN
Gardehusarregimentet
Hærens Efterretningscenter
Hærens Kamp- og Ildstøttecenter
Ingeniørregimentet
Jydske Dragonregiment
Den Kongelige Livgarde
Telegrafregimentet
Trænregimentet
Hærens Sergentskole
International virksomhed
1. Eskadre
2. Eskadre
OPLOG Frederikshavn
OPLOG Korsør
Søværnets Overvågningsenhed
Søværnets Skoler
Air Control Wing
Air Force Training Center
Air Transport Wing
Fighter Wing Skrydstrup
Helicopter Wing Karup
Joint Movement and Transportation Organization
SVN
Søværnet
1. ESK
2. ESK
OLSF
OLSK
SOE
SSK
FLV
Flyvevåbnet
ACW
AFTC
ATW
FW SKR
HW KAR
JMTO
SOKOM
AKO
FAK
FSK
FH
FE
BRS
Specialoperationskommandoen
Arktisk Kommando
Forsvarsakademiet
Forsvarets Sanitetskommando
Forsvarets Hovedværksteder
Forsvarets Efterretningstjeneste
Beredskabsstyrelsen
BRSB
BRSMJ
BRSNJ
BRSS
BRSSJ
BRS Bornholm
BRS Midtjylland
BRS Nordjylland
BRS Sjælland
BRS Sydjylland
FMI
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse
FPS
FES
FRS
HJV
HJK
VETC
INTOPS
INTVIRK
Forsvarsministeriets Personalestyrelsen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Hjemmeværnet
Hjemmeværnskommandoen
Veterancentret
Internationale Operationer
International Virksomhed
Side 31 af 31
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0279.png
ARBEJDSMILJØREGNSKAB 2019
FORSVARSMINISTERIETS KONCERN
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
INDHOLD
1. INDLEDNING........................................................................................................................ 3
2. STATUS FOR ARBEJDSMILJØVIRKSOMHEDEN 2019................................................................... 4
2.1 Arbejdsmiljøvirksomheden på Forsvarsministeriets område ............................................. 4
2.2 Status på arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger ................................................. 4
2.3 Arbejdsmiljøet i 2020 ................................................................................................. 6
3. ARBEJDSULYKKER ................................................................................................................ 7
3.1 Arbejdsulykker total ................................................................................................... 7
3.2 Arbejdsulykker i styrelser og myndigheder .................................................................... 7
3.3 Ulykkerne fordelt på hændelsessteder .......................................................................... 8
3.4 Ulykkesincidens ....................................................................................................... 10
3.5 Værnepligtige 2019 .................................................................................................. 11
3.6 Opsamling arbejdsulykker ......................................................................................... 13
4. FYSISK ARBEJDSMILJØ ....................................................................................................... 14
4.1 Fysisk arbejdspladsvurdering ..................................................................................... 14
4.2 Rådgivningsopgaver indenfor det fysiske arbejdsmiljø .................................................. 17
4.3 Arbejdsmiljøuddannelser ........................................................................................... 18
4.4 Opsamling fysisk arbejdsmiljø.................................................................................... 18
5. PSYKISK ARBEJDSMILJØ ..................................................................................................... 19
5.1 Psykisk APV ............................................................................................................. 19
5.2 Undersøgelse af krænkende adfærd ........................................................................... 21
5.3 Medarbejdertilfredshedsmålingen ............................................................................... 24
5.4 Rådgivningsopgaver indenfor psykisk arbejdsmiljø ....................................................... 28
5.5 Opsamling – psykisk arbejdsmiljø .............................................................................. 29
6. SYGEFRAVÆR .................................................................................................................... 30
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
7. PÅBUD
Forsvarsministeriets koncerns samlede sygefravær ...................................................... 30
Sygefravær fordelt på køn samt kort- og langtidssygefravær ......................................... 31
Sygefravær fordelt på funktionsniveauer ..................................................................... 31
Sygefravær opgjort i forhold til lønomkostninger .......................................................... 33
Sygefravær i staten .................................................................................................. 33
Opsamling sygefravær .............................................................................................. 33
FRA ARBEJDSTILSYNET ............................................................................................ 34
7.1. Opsamling påbud .................................................................................................... 34
8. BILAG ............................................................................................................................... 35
1. Ulykkestal for myndighederne i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen ..... 35
2. Arbejdsulykker på hændelsessteder i de tre værn og Beredskabsstyrelsen ........................ 36
3. Ulykkesincidens for ulykker m. fravær ved de tre værn og Beredskabsstyrelsen ................ 37
4. Ulykker for værnepligtige opgjort på hændelsessteder .................................................... 37
5. Ulykkesincidensen for værnepligtige med fravær i 2019 på uddannelsessteder og køn ........ 38
6. Hyppigste årsager til ulykker i 2018 blandt værnepligtige i Forsvaret ............................... 38
7. Anbefalinger fra værnepligtsundersøgelserne i Forvaret .................................................. 39
8.a Oversigt over koncernens resultater i den fysiske APV .................................................. 39
8.b Oversigt over koncernens resultater i den fysiske APV .................................................. 40
9. Arbejdsmiljøuddannelser............................................................................................. 41
10. Resultater af de uddybende spørgsmål om kønskrænkende adfærd for fastansatte ........... 42
11. Resultater af de uddybende spørgsmål om kønskrænkende adfærd for værnepligtige ....... 42
12. a Koncern, styrelser og udvalgte myndigheder - resultater MTM 2019 ............................ 42
12. b Koncern, styrelser og udvalgte myndigheder - resultater MTM 2019 ............................ 43
13. Koncernens resultater i MTM 2019 opgjort på alder og køn ............................................ 44
14. Koncernens resultater i MTM 2019 opgjort på personelgrupper ...................................... 45
15. Sygefravær fordelt på funktionsniveauer samt omkostninger ved sygefravær .................. 46
Side 2 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
1. INDLEDNING
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab beskriver udviklingen i arbejdsmiljøet på For-
svarsministeriets område i 2019. Arbejdsmiljøregnskabet tager afsæt i koncernmålsætnin-
gerne og de prioriterede arbejdsmiljøområder i Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi
2014 – 2020. De prioriterede områder omfatter arbejdsulykker, muskel- og skeletbesvær,
termisk indeklima samt psykisk arbejdsmiljø.
Målgruppen for arbejdsmiljøregnskabet er Forsvarsministeriets øverste ledelse, Forsvarsmi-
nisteriets Hovedsamarbejdsudvalg samt Forsvarsministeriets Koncernfælles Arbejdsmiljøud-
valg, som fastlægger de strategiske hovedlinjer og koncernfælles tiltag på arbejdsmiljøom-
rådet.
Endvidere har arbejdsmiljøregnskabet styrelses- og myndighedschefer som målgruppe, idet
arbejdsmiljøregnskabets data forventes nedbrudt til analyser og initiativer på styrelses- og
myndighedsniveau.
Arbejdsmiljøregnskabet skal medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø på ministerområdet
og til at understøtte Forsvarsministeriets Personalestyrelses og myndighedernes arbejde
med blandt andet fastholdelse og rekruttering af ministerområdets medarbejdere.
Side 3 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2. STATUS FOR ARBEJDSMILJØVIRKSOMHEDEN 2019
2.1 Arbejdsmiljøvirksomheden på Forsvarsministeriets område
Arbejdsmiljøvirksomheden udgøres af en række aktører, som alle arbejder for et sikkert og
sundt arbejdsmiljø på Forsvarsministeriets område. Herved bidrages der til at styrke kon-
cernens evne til at rekruttere og fastholde medarbejdere, ligesom arbejdsmiljøvirksomhe-
den medvirker til, at der bedrives god ledelse.
Arbejdsmiljøregnskabet udarbejdes af Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvor ansvaret
for bl.a. direktivgivning, arbejdsmiljørådgivning og uddannelse på arbejdsmiljøområdet er
placeret, ligesom Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi også er forankret i Personalesty-
relsen.
I Personalestyrelsen er det Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA), og herunder
Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK), som varetager og følger
udviklingen af de ovennævnte områder og opgaver. Det indebærer bl.a., at FCA understøt-
ter styrelsernes og myndigheders arbejdsmiljøarbejde med professionel rådgivning i forhold
til konkrete arbejdsmiljøproblematikker. FCA yder også støtte til forebyggende initiativer og
uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen samt til chefer og ledere. OPRK støtter gennem
de mere end 130 lokale rådgivere de medarbejdere, som eksempelvis oplever forskellige
former for mistrivsel.
Sygefraværs- og barselssektionen (SYBA) i Personalestyrelsen yder bl.a. støtte til chefers og
lederes sygefraværssamtaler samt til at understøtte fastholdelsen af medarbejdere, så de
kommer godt tilbage på arbejde efter sygeperioder.
Veterancentrets Militærpsykologiske afdeling yder primært støtte til veteraner, mens social-
rådgiverne ved Veterancentret yder støtte til alle Forsvarsministeriets medarbejder fx i for-
bindelse med sygdom.
Forsvarsakademiet uddanner ledere, hvilket bl.a. omfatter undervisning i ledelse i forhold til
social kapital, ligesom arbejdsmiljø indgår i de strukturbestemte uddannelser.
Det daglige arbejdsmiljøarbejde er forankret i styrelserne og myndighederne, som dermed
også skal sikre, at der gennemføres analyser mv. af egne arbejdsmiljødata fx resultaterne i
arbejdspladsvurderingen og ulykkesstatistikken. Det er også styrelsernes og myndigheder-
nes ansvar, at der iværksættes de relevante forebyggende initiativer. Til brug herfor skal
alle styrelser sikre, at der er oprettet en arbejdsmiljøorganisation med tilhørende arbejds-
miljøkoordinatorer eller arbejdsmiljørådgivere. De fleste styrelser og de tre værn har desu-
den udpeget en arbejdsmiljøinspektør, som understøtter ledelsens arbejdsmiljøarbejde.
Styrelsernes arbejdsmiljøorganisationer er repræsenteret i Forsvarsministeriets Koncernfæl-
les Arbejdsmiljøudvalg (FKA), som varetages af Personalestyrelsen. Arbejdsmiljøregnskabet
drøftes bl.a. i dette udvalg, ligesom regnskabet forelægges for koncernledelsen og i samar-
bejdsstrukturen.
2.2 Status på arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger
Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi 2014-2020 sætter rammen for arbejdsmiljøarbej-
det på ministerområdet. Arbejdsmiljøstrategiens koncernmålsætninger afspejler bl.a. de
nationale målsætninger for arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøregnskabet beskriver udviklingen for koncernmålsætningerne på de fire priori-
terede indsatsområder i arbejdsmiljøstrategien: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, ter-
misk indeklima samt muskel- og skeletbesvær (ergonomi).
Side 4 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0283.png
2014 udgør grundlinjen for opgørelse af udviklingen på koncernmålsætningerne. Tallene for
arbejdsulykkerne opgøres hvert år, mens tallene for det psykiske arbejdsmiljø, termisk in-
deklima samt muskel- og skeletbesvær primært opgøres i forbindelse med den koncernfæl-
les arbejdspladsvurdering (APV), som gennemføres hver andet år - senest i 2019. Tabel 1
viser udviklingen for de fire prioriterede indsatsområder. I tabellen er udviklingen i scoren
positiv med mindre, der er minustegn foran tallet (termisk indeklima).
Tabel 1: Arbejdsmiljøstrategiens indsatsområder og koncernmålsætninger for udvikling
Indsatsområder
2014
2015
Resultater
2016
2017
2018
2019
Udvikling i scoren
2014 -
2019
Antallet af arbejdsulykker med
fravær
Oplevelse af negative faktorer i det
psykiske arbejdsmiljø
Oplevelse af positive faktorer i det
psykiske arbejdsmiljø
Andelen der oplever problemer med
muskel-/ skeletbesvær:
- tungt arbejde
1
- ensidigt belastende arbejde
- arbejdsstillinger generelt
- andre ergonomiske forhold
Andelen der oplever problemer med
termisk indeklima
14,4
4,1
6,8
2,8
30,5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
14,8
4,3
7,4
2,9
29,1
13,2
3,8
6,7
2,7
32,1
8,5 %
7,1 %
2,2 %
3,9 %
- 5,0 %
20 %
20 %
20 %
20 %
15 %
20 %
42,9
-
-
44,4
-
45,0
4,7 %
15 %
31,6
-
-
32,2
-
32,4
2,5 %
20 %
813
999
927
705
619
711
12,5 %
Målsæt-
ning 2020
25 %
Der er en positiv udvikling fra 2014 til 2019 på tre af fire prioriterede områder. På det ter-
miske indeklima er der sket en negativ udvikling. Der er dog for både arbejdsulykker, det
psykiske arbejdsmiljø samt for muskel- og skeletbesvær et stykke op til de ambitiøse kon-
cernmålsætninger, som tager afsæt i Arbejdstilsynets nationale strategi 2012 – 2020. Kon-
cernmålsætningerne er fastlagt af Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg.
2.2.1 Arbejdsulykker
Antallet af ulykker er faldet med 12,5 % i perioden 2014 til 2019 blandt andet som følge af
et fald de seneste tre år (målet er en forbedring på 25 % i 2020). Derimod er antallet af
ulykker med fravær steget fra 2018 til 2019.
2.2.2 Psykisk arbejdsmiljø og trivsel
Arbejdspladsvurderingen (APV) og Medarbejdertilfredshedsmålingen (MTM) viser en positiv
udvikling i det psykiske arbejdsmiljø og i trivslen i perioden 2014-2019. APV måling 2019
viser fremgang på 5,0 % for de positive faktorer (målet er 15 %) sammenlignet med 2014
og en fremgang på 2,6 % på de negative faktorer på 2,6 % (målet er 20 %). En forbedring
på 20 % vil kræve en gennemsnitligtig score på 4,75 i APV’en på skalaen 1-5.
MTM målingen viser en positiv udvikling i fra MTM 2017 til MTM 2019 på 18 ud af 20
spørgsmål. I MTM 2019 er scorerne fortsat højest, dvs. mest positive, på spørgsmålene om
den generelle tilfredshed med jobbet, om man aktuelt søger jobs uden for Forsvarsministe-
riets område, samt i hvor høj grad man forstår formålet med opgaverne. De laveste scorer
1
I 2014 og 2017 er medarbejdere indenfor kontorområdet ikke blevet spurgt, om de har tungt arbejde. I APV 2019
har alle medarbejdere fået spørgsmålet. For at sikre sammenlignelighed med 2014 og 2017 er medarbejdere, der
arbejder indenfor Kontor og Administration, ikke medtaget i tabellen for så vidt angår tungt arbejde.
Side 5 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
er fortsat på spørgsmålene om tilfredshed med den samlede løn i forhold til kvalifikationer
og præsentationer, samt om der er retfærdig proces for lønforhandlinger på arbejdspladsen.
Dog er der en positiv udvikling på begge spørgsmål.
I 2019 blev der gennemført undersøgelse af krænkende adfærd på Forsvarsministeriets om-
råde. Undersøgelsen viser bl.a., at 1,5 % af de fastansatte og 1,9 % af de værnepligtige har
oplevet kønskrænkende adfærd. Undersøgelsen viser også, at kvinderne på stort set alle
spørgsmål i højere grad end mændene svarer, at de har været udsat for forskellige grader
af kønskrænkende adfærd. For de værnepligtige er der også flere kvinder, der har oplevet
kønskrænkende adfærd. Derimod har flere værnepligtige mænd end kvinder svaret, at de
har været udsat for vold og mobning.
2.2.3 Muskel- og skeletbesvær (ergonomi)
APV’en viser en positiv udvikling indenfor det ergonomiske arbejdsmiljø. Udviklingen i det
ergonomiske arbejdsmiljø omfatter spørgsmålene om tungt arbejde, ensidigt belastende
arbejde, arbejdsstillinger generelt og andre ergonomiske forhold. Her viser målingen en
positiv udvikling på mellem 2,2 % for arbejdsstillinger generelt og 8,8 % for tungt arbejde
sammenlignet med 2014. Dette er positivt, især hvis man sammenligner med 2017, hvor
der var tale om et fald på alle de ergonomiske målepunkter. Det samlede mål for muskel-
og skeletbesvær er 20 % i 2020.
2.2.4 Termisk indeklima
For så vidt angår det termiske indeklima er der et fald i andelen, der ikke har problemer
med det termiske indeklima, på 5 % i APV 2019 sammenlignet med APV 2014 (målet er 15
%). At der fortsat er udfordringer på området genfindes i reaktionerne fra arbejdstilsynet i
2019, hvor mange påbud er relateret til temperatur og ventilation. Ud af i alt 25 reaktioner i
2019 omhandler 10 indeklima, som omfatter temperatur og ventilation.
2.2.5 Sygefravær
Det samlede sygefravær er faldet med knapt en dag i perioden 2016 til 2019 herunder et
fald fra 10,8 gennemsnitlige sygefraværsdage i 2016 til 9,9 sygefraværsdage i 2019. Det
samlede sygefravær hos mænd er faldet fra 9,3 dage i 2018 til 9,0 dage i 2019. I samme
periode er sygefraværet steget en smule hos kvinder fra 14,2 til 14,3. Der er stor variation
på det gennemsnitlige sygefravær blandt personalegrupperne. Dog falder sygefraværet ge-
nerelt hos både de civile og militære personalegrupper fra C100 til C400 hhv. M1XX til
M4XX.
2.3 Arbejdsmiljøet i 2020
I 2020 har Forsvarsministeriets Koncernfælles Arbejdsmiljøudvalg valgt at prioritere det
ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø, herunder krænkende adfærd. Særligt for kræn-
kende adfærd vil der være fokus på at følge op på målingerne og den kampagne, som blev
iværksat ved udgangen af 2019. Kampagnen og undersøgelserne følges op med bl.a. tilbud
om undervisning og vejledninger for håndtering og forebyggelse indenfor området.
I forhold til den koncernfælles indsats sættes der på FCA’s næste arbejdsmiljøseminar fokus
på det ergonomiske arbejdsmiljø og på krænkende adfærd.
For så vidt angår arbejdsulykker for værnepligtige, er værnepligtsenhederne i Forsvaret i
gang med at implementere tiltag som opfølgning på undersøgelserne af værnepligtiges ar-
bejdsulykker, som blev gennemført i 2019 i samarbejde mellem Forsvarsministeriets Center
for Arbejdsmiljø og flere af værnepligtsenhederne.
Forsvarsministeriets koncernledelse, Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg samt
Forsvarsministeriets Koncernfælles Arbejdsmiljøudvalg skal i efteråret 2020 godkende en ny
arbejdsmiljøstrategi for 2021-2025. Strategien vil danne grundlag for de strategiske ar-
bejdsmiljømål perioden 2021-2025.
Side 6 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0285.png
3. ARBEJDSULYKKER
For at understøtte arbejdsmiljøstrategiens målsætning om at reducere antallet af arbejds-
ulykker med 25 pct., har Forsvarsministeriets Personalestyrelse haft fokus på ulykkesfore-
byggelse i forbindelse med bl.a. rådgivningsbesøg og arbejdsmiljøuddannelser.
Der blev i 2019 blandt andet igangsat et projekt med det formål at reducere antallet af ar-
bejdsulykker hos de værnepligtige.
3.1 Arbejdsulykker total
Der er i 2019 registreret i alt 1.775 arbejdsulykker på Forsvarsministeriets område
2
. Det
omfatter alle typer af arbejdsulykker inkl. ulykker sket i udlandet, ved egentlig militærtjene-
ste, blandt værnepligtige, frivillige mv. Der blev i 2019 registreret 65 ulykker hos frivillige.
Tabel 2: Oversigt over udviklingen i antallet af ulykker med og uden fravær i perioden 2014 til 2019
2014
Ulykker uden fravær
Ulykker med fravær
I alt
993
813
1.806
2015
896
999
1.895
2016
1.033
927
1.960
2017
1.131
705
1.836
2018
1.167
619
1.786
2019
1.064
711
1.775
Der er i 2019 registreret et fald i antallet af arbejdsulykker uden fravær, hvorimod antallet
af ulykker med fravær er steget. Ud af de 1.775 arbejdsulykker blev der registreret 583
ulykker hos værnepligtige samt 68 ulykker hos frivillige.
Figur 1 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker med fravær i perioden 2014 – 2020
sammenlignet med nulpunktsmålingen i 2014 og 2020 målsætningen.
Figur 1:Udviklingen i antallet af ulykker med fravær fra 2014 – 2019 sammenholdt med nulpunktsmåling og 2020
målsætningen
3.2 Arbejdsulykker i styrelser og myndigheder
I tabel 3 er ulykkerne opgjort på styrelser og myndigheder. Tallene omfatter også ulykker
for værnepligtige og frivillige.
Tabel 3: Arbejdsulykker fordelt på styrelser og myndigheder med og uden fravær i perioden 2017 - 2019
2
Kilde: Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase. Tallene for 2018 er opgjort pr. 03-02-2020. Der kan være min-
Side 7 af 46
dre forskydninger i tallene for de enkelte år som følge af efterregistreringer, som ikke indgår i regnskabet.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0286.png
Ulykker 2017
Enhed
FMN
FKO/VFK
HRN
SVN
FLV
BRS
FH
HJV
SOKOM
FAK,
AKO/AEH
FMI
FPS
FES
FRS
FSK
FE
Udlandet
I alt
Med
Fravær
1
5
427
63
57
31
19
51
9
7
3
14
6
5
0
2
2
3
705
Uden
fravær
1
4
594
80
129
159
27
57
23
17
6
14
9
8
0
3
0
0
1.131
I alt
2
9
1.021
143
186
190
46
108
32
24
9
28
15
13
0
5
2
3
1.836
Med
Ulykker 2018
Uden
fravær
3
2
568
106
123
171
27
53
30
34
7
12
6
9
2
3
8
2
1.167
1
1
388
52
43
27
20
33
10
15
7
11
5
4
0
0
2
0
619
fravær
I alt
4
3
956
158
166
198
47
86
40
49
14
23
11
13
2
3
10
2
1.786
Med
Ulykker 2019
Uden
fravær
2
2
526
86
105
132
41
42
32
45
1
32
5
2
0
7
2
2
1.064
0
1
463
40
42
33
20
34
15
31
1
18
3
3
1
3
2
1
711
fravær
I alt
2
3
989
126
147
165
61
76
47
76
2
50
8
5
1
10
4
3
1.775
I Hæren (HRN) er der sket i stigning i antallet af ulykker på 3,4 % fra 2018 til 2019. Det
gælder primært for ulykker med fravær. Ved Forsvarsakademiet (FAK) er antallet af ulykker
steget til det tredobbelte siden 2017. Ulykkerne sker primært under øvelse, fysisk træning
og uddannelse, hvilket skal ses i relation til, at sergent- og officersskolerne organisatorisk er
flyttet til FAK.
Hos Forsvarets Hovedværksteder (FH nu Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste) er antallet af
ulykker uden fravær steget med 23 % det sidste år. Det er især antallet af ryg- og finger-
skader, der er steget. Hos Forsvarsministeriet Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) er antallet
af ulykker uden fravær fordoblet sammenlignet med de to tidligere år. Her er det primært
arbejde på depoter, hvor stigningen er sket.
Ulykkestallene opgjort for myndighederne i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabs-
styrelsen kan ses i bilag 1.
3.3 Ulykkerne fordelt på hændelsessteder
Tabel 4 viser ulykkerne grupperet på udvalgte hændelsessteder. Tallene viser, at hovedpar-
ten af ulykkerne fortsat sker i forbindelse med arbejde under fysisk træning (355 ulykker),
uddannelse (327) samt øvelse (307).
Antallet af registreringer i ’Øvrige’ (180) er fortsat højt. Der arbejdes derfor løbende med at
forbedre datakvaliteten i forhold til hændelsesstederne. Dernæst følger ulykker på skibe
(115), arbejde i udlandet/internationale operationer (108) og arbejde på kørertøjer (94).
Der er fra 2018 til 2019 registreret et fald i arbejdsulykkerne på tre typer af hændelsesste-
der; arbejde på fly og arbejde på helikopter, der begge er tæt på halveret, samt arbejde
under operativ indsættelse i DK, hvor faldet er 46 %. Derimod er der sket en stigning af
ulykker ved arbejde på depot, samt arbejde i etablissement på hhv. 73 % og 60 %. Den
største stigning er dog antallet af ulykker ved færdselsuheld. Her tæller 39 ulykker i et en-
kelt harmonikasammenstød i Hæren betydeligt i statistikken for 2019.
Side 8 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0287.png
Tabel 4: Koncernens samlede antal ulykker opgjort på grupperede hændelsessteder
Hændelsessteder
Arbejde i etablissement
Arbejde i udlandet/Internationale operationer
Arbejde under operativ indsættelse i DK
Arbejde med hunde
Arbejde på depot
Arbejde på fly
Arbejde på helikopter
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under øvelse
Fysisk træning
Færdselsuheld
Uddannelse
Øvrige værksted
Øvrige
I alt
2014
19
148
22
9
39
32
18
40
108
2
132
47
6
314
372
25
309
31
129
1.802
2015
21
103
17
11
33
30
13
35
116
3
116
60
4
369
402
51
347
40
124
1.895
2016
20
115
18
15
14
39
12
38
122
3
113
63
10
353
367
42
407
45
164
1.960
2017
31
89
17
11
20
34
7
31
121
6
113
53
5
398
403
22
307
41
127
1.836
2018
15
135
24
14
26
50
16
36
113
5
120
53
7
330
323
25
328
41
124
1.786
2019
24
108
13
12
45
26
7
39
94
1
115
51
5
307
355
66
327
0
180
1.775
3.3.1 Ulykker på hændelsessteder hos de tre værn og Beredskabsstyrelse
Figur 2: Ulykker i alt i Hæren fordelt på hændelsessted 2019
Hæren
har i alt registreret 989 ar-
bejdsulykker i 2019 fordelt på 463
ulykker med fravær og 526 ulykker
uden fravær. De største enkeltpara-
metre er ’Fysisk træning’ (227), ’Ar-
bejde under øvelse’ (207), ’Uddan-
nelse’ (200), ’Øvrige’ (106) samt ’Ar-
bejde i udlandet’ (66).
Sammenlignet med 2018 er der sket
en stigning i det samlede antal ulyk-
ker fra 856 til 989. Største ændringer
fra 2018 til 2019 er fald i antallet af ulykker i forbindelse med ulykker i ’Udlandet’, mens der
har været en fordobling af ulykker registreret med hændelsesstedet ”Øvrige”.
Figur 3: Ulykker i alt i Søværnet fordelt på hændelsessted 2019
Søværnet
har i alt registreret 126
arbejdsulykker i 2019 fordelt på 40
ulykker med fravær og 86 ulykker
uden. Det største hændelsessted er
’Arbejde på skibe’ (89), ’Fysisk træ-
ning’ (11) og ’Uddannelse (9).
Sammenlignet med 2018, er der sket
et fald i det samlede antal ulykker fra
158 til 126. Antallet af ulykker på
skibe er faldet fra 100 til 89 og ulykker ved fysisk træning er faldet fra 16 til 11.
Figur 4: Ulykker i alt i Flyvevåbnet fordelt på hændelsessted 2019
Side 9 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0288.png
Flyvevåbnet
har i alt regi-
streret i alt 147 arbejdsulyk-
ker i 2019 fordelt på 42 ulyk-
ker med fravær og 105 uden.
De største hændelsessteder
er ’Fysisk træning’ (34), ’Ar-
bejde på fly’ (18) samt ’Ud-
dannelse’ (17).
Der er et fald på 19 ulykker
sammenlignet med 2018. Det
største fald er ulykker ved
arbejde på fly. De øvrige sto-
re hændelsessteder er på niveau med eller steget i forhold til 2018.
Figur 5: Ulykker i alt i Beredskabsstyrelsen fordelt på hændelsessted 2019
Beredskabsstyrelsen
har regi-
streret 165 arbejdsulykker i 2019
heraf 33 ulykker med fravær og
132 uden. De største hændelses-
steder er ’Uddannelse’ (61), ’Ar-
bejde under øvelse’ (35) samt
’Fysisk træning’ (33).
Sammenlignet med 2018 er der
sket et fald i antallet af ulykker
fra 198 til 165 ulykker. Det er
især i ’Øvrige’, hvor der er sket et
fald fra 35 til 11, og ’Arbejde på
kørertøjer, hvor der er sket et fald fra 11 til 5. Til gengæld er der sket en stigning i antallet
af ulykker på ’Arbejde under øvelse’ fra 23 til 35, hvilket kan skyldes en mere præcis forde-
ling af ulykkerne under kategorien ’Øvrige’.
Ulykkerne opgjort på legemsdele viser, at ulykker, som medfører skader på ben inkl. Knæ,
udgør den hyppigste skade med 18 %. Det er mere end dobbelt så mange som skader på fx
ryg, skuldre/led, fingre, ankel og fødder. I bilag 2 findes oversigt over ulykker i de tre værn
og Beredskabsstyrelsen fordelt på overordnede hændelseskategorier.
3.4 Ulykkesincidens
Ulykkesincidensen (antal ulykker pr. 100 medarbejdere) er faldet i Søværnet, Flyvevåbnet
og Beredskabsstyrelsen, mens den er steget i Hæren, jf. figur 6 og bilag 3.
Figur 6: Ulykkesincidens 2017-2019 for ulykker med fravær for de tre værn og Beredskabsstyrelsen
Ulykkesincidensen for Hæren lig-
ger dobbelt så højt som de øvrige
operative enheder. For Hæren er
der efter et fald i 2018 sket en
stigning i ulykkesincidensen, så
Hærens ulykkesincidens i 2019
ligger på 3,8, hvilket kun er 0,1
lavere end 2017.
Beredskabsstyrelsen har få ulyk-
ker med fravær. Som følge af
Beredskabsstyrelsens størrelse vil
Side 10 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0289.png
selv små ændringer i antallet af ulykker fra år til år slå kraftigt igennem i incidensen.
3.5 Værnepligtige 2019
Der blev i 2019 registreret i alt 583 arbejdsulykker blandt værnepligtige og ansatte på vær-
nepligtslignende vilkår (herefter værnepligtige), som det fremgår af tabel 5. Det er en stig-
ning i forhold til både 2017 og 2018. Ulykkerne blandt værnepligtige udgør 33 % af det
samlede antal ulykker i 2019.
En del af stigningen kan tilskrives, at antallet af værnepligtige i 2019 steg med ca. 9 %.
Stigningen kan også være en følge af det fokus, der i 2019 har været på ulykker blandt
værnepligtige herunder vigtigheden af indberetning af ulykkerne. Som det fremgår af tabel
5, er det især ulykker med fravær, der er steget.
Tabel 5: Udviklingen i antallet af ulykker blandt værnepligtige
2017
Ulykker med fravær
Ulykker uden fravær
Ulykker i alt
191
321
512
2018
170
315
485
2019
3
254
329
583
Figur 7: Udviklingen i ulykker med fravær blandt værnepligtige fordelt på de tre værn og Beredskabsstyrelsen
Der blev i 2019 registreret 254 ulykker
med fravær blandt værnepligtige.
Udviklingen i antallet af ulykker opgjort
på værn og køn fra 2017 til 2019
fremgår af tabel 6. Der er sket en stig-
ning fra 2018 til 2019 i alle værn og i
Beredskabsstyrelsen. Stigningen om-
fatter både mænd og kvinder – dog
kun for mænd i Beredskabsstyrelsen.
Tabel 6: Arbejdsulykker med fravær hos værnepligtige 2017 – 2019 fordelt på værn/Beredskabsstyrelsen og køn
Kvinder
2017
HRN
SVN
FLV
BRS
I alt
52
1
1
7
61
2018
45
2
0
8
55
2019
76
2
1
5
84
2017
114
3
2
11
130
Mænd
2018
103
2
2
8
115
2019
140
4
3
23
170
Af figur 8 fremgår det samlede antal registrerede arbejdsulykker blandt værnepligtige i
2019 fordelt på tjenestested og køn. Dog er Beredskabsstyrelsens værnepligtige opgjort
samlet.
3
Tallene for 2019 indeholder 35 ulykker uden fravær og 4 ulykker med fravær, som hidrører fra én trafikulykke
Side 11 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0290.png
Figur 8: Antal arbejdsulykker blandt værnepligtige fordelt på tjenestesteder og køn i 2019
3.5.1 Hændelsessteder
I både 2018 og 2019 er top tre hyppigste hændelsessteder for arbejdsulykker blandt vær-
nepligtige ’Uddannelse i terræn’, ’Uddannelse i garnison’ samt ’Arbejde under øvelse’. Der er
sket en væsentlig stigning i antallet af ulykker på disse hændelsessteder fra 2018 til 2019.
Samtidig ser det ud til, at ulykkesregistreringen er blevet mere præcis i 2019. I bilag 4 er
antallet og udviklingen i arbejdsulykker blandt værnepligtige opgjort på hændelsessteder.
3.5.2 Værnepligtiges ulykkesincidens
Ulykkesincidensen for værnepligtige beregnes som antal ulykker pr. 100 årsværk. I 2019
udgjorde de værnepligtige i alt 2.294 årsværk. Ulykkesincidensen i 2019 for værnepligtige
er i gennemsnit 14, fordelt med 9 for mænd og 18 for kvinder, hvilket er en stigning sam-
menlignet med både 2017 og 2018.
Tabel 7: Ulykkesincidens for perioden 2017 – 2019 blandt værnepligtige
2017
Kvinder
Mænd
Gennemsnit
13
7
10
2018
15
7
11
2019
18
9
14
Ulykkesincidensen brudt ned på tjenestesteder kan ses i bilag 5.
3.5.3 Forebyggelse af ulykker hos værnepligtige
På baggrund af den høje ulykkesincidens for værnepligtige blev der i 2019 iværksat et fore-
byggelsesprojekt i samarbejde imellem Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministe-
riets Center for Arbejdsmiljø (FCA). Formålet var indledningsvis at analysere ulykkesdata,
og dernæst, gennem feltstudier på tilfældigt udvalgte tjenestesteder, at undersøge årsager-
ne. Endelig var formålet at udarbejde anbefalinger til forebyggende initiativer.
Forebyggelsesprojektet har i 2019 omfattet Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. I 2020 fort-
sætter projektet i Beredskabsstyrelsen.
I Hæren kommer flest til skade med ben inkl. knæ, ankler og fødder (i alt 112 ulykker).
Ulykkerne forekommer ved fald, snublen og vrid i forbindelse med fysisk træning og under
øvelser.
Der sker mange ulykker på forhindringsbanen, i mørke, eller når de værnepligtige bærer
tung udrustning. Hæren har også en række høreskader. Endelig er mange ulykker beskrevet
som overbelastning og ’fortsat tjeneste’, dvs. at den værnepligtige fortsætter oplæringen
uden at få aflastet i tilstrækkelig omfang. Feltstudierne i Hæren er gennemført ved Trænre-
gimentet, Garderhusarregimentet og Jyske Dragonregiment.
Side 12 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
I Flyvevåbnet tegner der sig samme mønster som i Hæren, hvilket kan skyldes, at de to
værnepligtsuddannelser ligner hinanden. I Flyvevåbnet er feltstudierne gennemført i Karup.
I Søværnet sker de fleste ulykker på skydebanen med høreskader og ulykker til søs. I Sø-
værnet er feltstudierne gennemført på Søværnets skole i Frederikshavn.
Undersøgelserne er afgrænset til de elementer af værnepligtsforløbet, hvor der er konstate-
ret flest ulykker, og hvor enhederne erfaringsmæssigt oplever de største udfordringer.
Oversigt over de hyppigste årsager til ulykker fremgår af bilag 6.
Feltstudierne har også forsøgt at afdække, hvorfor kvinder kommer oftere til skade end
mænd i værnepligten. Resultaterne viser, at det eneste område, hvor kvinderne skiller sig
ud i statistikken er, at de har væsentlig flere skader som følge af overbelastning og fortsat
tjeneste sammenlignet med de mandlige værnepligtige. Der er gennemført en række inter-
view med både mænd og kvinder med henblik på at afdække dette forhold nærmere, men
svarene er ikke entydige på dette område.
De væsentligste anbefalinger fra projektet fremgår af bilag 7. Resultater og anbefalinger fra
forebyggelsesprojektet kan findes på Forsvarsministeriets intranet.
3.6 Opsamling arbejdsulykker
Der er fra 2014-2019 sket et fald i antallet af arbejdsulykker på 12,5 %. Der er fra 2018 til
2019 også sket et fald i antallet af arbejdsulykker. Dog er antallet af ulykker, der har med-
ført fravær, steget fra 2018 til 2019.
Der er behov for, at både ledelsen og de enkelte enheder fortsat har fokus på forebyggelse
af ulykker, især i de styrelser og enheder, der har mange ulykker, og hvor incidensen er
høj. For Forsvaret gælder det især ved øvelse, uddannelse og fysisk træning, hvor der bl.a.
kan hentes erfaringer og forslag til initiativer fra ulykkesprojekt blandt værnepligtige.
For de værnepligtige gælder det, at der fortsat bør være fokus på at forebygge arbejdsulyk-
kerne ikke mindst for kvinderne, som har en dobbelt så høj ulykkesincidens som mændene.
Det forventes ikke muligt at nå koncernmålsætningen med en reduktion på 25 % i 2020.
Side 13 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0292.png
4. FYSISK ARBEJDSMILJØ
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i 2019 haft særlig fokus på termisk indeklima
samt muskel- og skeletbesvær som to af de fire prioriterede områder i arbejdsmiljøstrategi-
en. Udviklingen i det fysiske arbejdsmiljø følges primært via arbejdspladsvurderingen (APV).
4.1 Fysisk arbejdspladsvurdering
4.1.1 Svarprocent for den fysiske APV
Svarprocenten for den fysiske APV var knap 72 % i 2019 mod 64 % i 2017 og 57 % i 2014.
I alt har 13.846 medarbejder svaret ud af 19.332 inviterede. En medvirkende årsag til stig-
ningen er, at det i 2019 blev muligt for operative enheder at svare på APV via en internet-
adgang.
4.1.2 Koncernresultater fysisk APV
Tabel 8 viser udviklingen i APV besvarelserne i perioden 2014-2019. Respondenterne svarer
på, om de oplever problemer i det fysiske arbejdsmiljø for hvert af de udvalgte områder.
Resultaterne er opgjort som andelen, der svarer ja til de enkelte arbejdsmiljøproblemer.
Eksempelvis svarede 32,05 % af de adspurgte i 2019, at de oplever problemer med termisk
indeklima.
Udviklingen på to af de prioriterede områder i arbejdsmiljøstrategien (termisk indeklima og
muskel- og skeletbesvær) opgøres via den fysiske APV. Resultaterne brudt ned på de enkel-
te styrelserne og udvalgte myndigheder kan ses i bilag 8 a-b.
Tabel 8: Koncernresultater for fysisk APV 2014, 2017 og 2019
4
2014
5
Antal besvarelser:
Antal udsendte spørgeskemaer
Besvarelsesprocent
Fysisk
1.1: Indretning
1.2: Faciliteter
1.3: Støj
1.4: Vibrationer
1.5: Lys
1.6: Termisk indeklima
1.7: Luftkvalitet
1.8: Stråling
1.9: Andet fysisk
Ergonomisk
2.1: Tungt arbejde
2.2 Tekniske hjælpemidler
2.3: Ensidigt belastende arbejde
2.4: Arbejdsstillinger
14,40
8,30
4,10
6,80
14,80
8,23
4,32
7,38
13,18
7,68
3,81
6,67
-8 %
-7 %
-7 %
-2 %
20,20
18,90
23,30
3,50
14,00
30,50
19,10
1,10
4,80
19,55
21,21
23,50
4,14
13,87
29,06
20,61
1,08
5,80
21,26
26,00
22,24
3,55
15,88
32,05
20,62
0,86
5,93
5%
38 %
-5 %
1%
13 %
5%
8%
-22 %
24 %
10.850
19.059
56,93 %
2017
11.307
17.815
63,47 %
2019
13.846
19.332
71,62 %
Ændring 2014
- 2019
28 %
1%
4
I 2019 fik alle medarbejdere mulighed for at svare på samtlige spørgsmål i APV uanset deres arbejdsfunktion.
Dette var ikke tilfældet i fysisk APV 2014 og 2017, da de tilgængelige spørgsmål var afhængige af arbejdsfunktion.
Det betød, at medarbejdere der svarede, at deres arbejdsfunktion var fx ”Kontor og administration”, ikke fik alle
spørgsmålene om biologisk/kemisk arbejdsmiljøproblemer, tunge løft og ulykkesrisiko. For at kunne sammenligne
de tre APV, har det været nødvendigt at renset APV 2019 resultaterne for besvarelser fra arbejdsfunktioner, der
ikke kunne svare på alle spørgsmål i APV 2014 og 2017
.
5
Beredskabsstyrelsen indgår ikke i 2014 undersøgelsen
Side 14 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0293.png
2014
5
2.5: IT-arbejdspladsen
2.6: Andet ergonomi
Kemisk/biologisk
3.1: Stoffer og materialer
3.2: Mikroorganismer/skimmelsvampe
3.3: Hygiejne
3.4: Ventilation
3.5:Andet kemisk/biologisk
Ulykkesrisiko
4.1: Instruktion
4.2: Maskiner
4.3: Håndværktøjer
4.4: Hjælpemidler
4.5: Værnemidler
4.6: Færdsel
4.7: Manuel håndtering
4.8: Brand- og flugtveje
4.9: ATEX
4.10: Andet ulykkesrisiko
Sygefravær
5.1: Arbejdsmiljøet påvirker sygefravær?
14,80
7,60
0,60
0,30
5,80
8,70
7,00
3,80
2,40
0,90
1,00
2,70
3,90
7,40
12,50
0,70
9,60
2,80
2017
10,54
2,85
3,09
5,27
8,21
13,23
0,61
6,68
0,70
0,28
6,00
9,39
8,94
3,53
3,13
0,80
1,26
14,16
2019
10,12
2,69
3,14
5,84
10,52
13,92
0,39
7,07
0,55
0,35
5,63
10,13
7,74
2,79
3,19
0,61
1,04
15,94
Ændring 2014
- 2019
5%
-4 %
16 %
50 %
42 %
11 %
-44 %
-7 %
-8 %
17 %
-3 %
16 %
11 %
-27 %
33 %
-32 %
4%
8%
4.1.3 Termisk indeklima
I 2014 oplevede 31 % problemer med det termiske indeklima, mens tallet for 2019 er 32
%. Målsætningen for 2020 er et fald på 15 % i forhold til 2014 niveauet. Udviklingen i
spørgsmålet om termisk indeklima fremgår af figur 9.
Figur 9: Udvikling i Termisk indeklima for hele koncernen fra 2014 til 2019
Termisk indeklima
35,00
30,00
25,00
APV 2014 APV 2017 APV 2019
1.6: Termisk
indeklima
Beredskabsstyrelsen har flest
medarbejdere, som i APV 2019
angiver, at de oplever problemer
med det termiske indeklima (44
%). Herefter følger Materiel- og
Indkøbsstyrelsen (41 %).
4.1.4 Muskel- og skeletbesvær (ergonomi)
Udviklingen indenfor ergonomiområdet opgøres ved fire spørgsmål i APV’en: ’tungt arbejde’,
’ensidigt belastende arbejde’, ’arbejdsstillinger’ og ’andre ergonomiske forhold’.
Som det fremgår af figur 10, kan der indenfor disse fire områder konstateres en positiv ud-
vikling fra 2014 til 2019 på mellem 2 % og 8 % på de enkelte områder. Fra 2014 - 2017 var
der en negativ udvikling i alle fire spørgsmål. Målsætningen for 2020 er et fald på 20 %.
Fordelingen på styrelser og udvalgte myndigheder fremgår af bilag 8 a-b.
Side 15 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0294.png
Figur 10: Udvikling indenfor de fire MSB områder for hele koncernen fra 2014 til 2019
16,00
14,00
12,00
10,00
8,00
6,00
4,00
2,00
0,00
2.1: Tungt arbejde
2.3: Ensidigt
2.4:
belastende arbejde Arbejdsstillinger
2.6: Andet
ergonomi
2014
2017
2019
13 % af alle respondenter (medarbejdere på kontorarbejdspladser ikke medregnet) oplever
problemer med
tungt arbejde.
I Forsvarets Hovedværksteder (FH) og Specialoperations-
kommandoen er tallet 15 %, mens tallet er 14 % i Forsvarets Forsyning, Depot og Distribu-
tion (FDD). I Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet er tallet hhv. 14 %, 12 % og 10 %. Der kan
for hele koncernen konstateres en positiv udvikling på 8 % i 2019 målt i f.t. 2014.
4 % oplever problemer med
ensidigt belastende arbejde.
Regnskabsstyrelsen og FH lig-
ger højest med 7 %. I Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet, Ejendomsstyrelsen, FDD samt
Beredskabsstyrelsen oplever 4 % - 5 % ensidigt belastende arbejde. Der kan for hele kon-
cernen konstateres en positiv udvikling på 7 % i 2019 målt i f.t. 2014.
7 % oplever problemer med
arbejdsstillinger.
Det er primært FH (16 %) og Søværnet (14
%), som skiller sig negativt ud i forhold til koncerngennemsnittet. Det er udpræget de ope-
rative enheder, der angiver problemer inden for arbejdsstillinger. Styrelser med overvejen-
de administrative opgaver ligger relativt lavt (0 % - 3 %). Der kan for hele koncernen kon-
stateres en positiv udvikling på 2 % i 2019 målt i f.t. 2014.
Knapt 3 % oplever problemer med
andre ergonomiske forhold.
Hovedparten af styrel-
serne ligger mellem 2 % og 4 %. I Forsvarsministeriets Sanitetskommando er tallet 1 %.
Der kan for hele koncernen konstateres en positiv udvikling på 4 % i 2019 målt i f.t. 2014.
Gældende for udviklingen i alle resultaterne indenfor det ergonomiske område er, at tallene
kan variere meget i de enkelte styrelser og myndigheder, hvorfor det er nødvendigt at ned-
bryde tallene på enhedsniveau. Eksempelvis er FDD resultater i dette regnskab skilt ud fra
resten af Materiel- og Indkøbsstyrelsen, da FDD skiller sig negativt ud inden for det ergo-
nomiske område sammenlignet med resten af Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbssty-
relse.
4.1.5 Øvrige fysiske arbejdsmiljøområder
I forhold til udviklingen indenfor for det fysiske arbejdsmiljø på koncernniveau er der føl-
gende hovedtendenser:
For termisk indeklima er der sket en stigning i anden, der oplever problemer fra 30,5 % i
2014 til 32,05 % i 2019
Faciliteter er det enkeltområde, hvor der er sket den største stigning i andelen, der ople-
ver problemer. Der er i perioden sket en stigning fra 18,9 % til 26,0 %
Støj udgør det tredjestørste problem. Her er sket en forbedring. I 2014 oplevede 23,3 %
problemer med støj. I 2019 var det 22,24 %. Men andelen er stadig høj
Side 16 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0295.png
Figur 11: Fordelingen af Faciliteter på enkeltområder i 2019
Inventar/
hjælpemidler
12%
22%
46%
20%
Garderobe-/toilet
og omklædnings
faciliteter
Kantine- og pause
faciliteter
Øvrige faciliteter
Som det fremgår af figur 11 omfatter
’Faciliteter’ inventar/hjælpemidler,
garderobe/toilet og omklædningsfaci-
liteter, samt kantine og pausefacili-
te**ter.
I figuren er fordelingen på de enkelte
områder opgjort. Det er delområdet
garderobe/toilet og omklædningsfacili-
teter, der fylder mest.
Det fjerdestørste arbejdsmiljøproblem er som nævnt støj. Oplevelsen af støj varierer stort
imellem både de operative og administrative styrelser og myndigheder. Hos de operative
myndigheder er det Hæren, som trækker koncerngennemsnittet op, idet kun 12,8 % af
respondenterne i Hæren oplever støj som et arbejdsmiljøproblem. Derimod oplever 34,5
% af respondenterne i Søværnet, at der er udfordringer med støj. For de administrative
styrelser vurderes det, at forskellen i særligt arbejdsstedernes indretning har betydning for
oplevelsen af støj. I Materiel- og Indkøbsstyrelsen oplever 29,9 % procent problemer med
støj (mod 37 % i 2017), i Regnskabsstyrelsen er tallet 28,8 %, mens kun 14,9 % oplever
støj som et problem i Personalestyrelsen.
3,5 % af medarbejderne i Flyvevåbnet og Forsvarets Hovedværksteder (FH) har oplevet
problemer med stoffer og materialer. Koncerngennemsnittet er 2,5 %. Det største enkelt-
stående problem er, at 13,9 % af dem, der arbejder med stoffer og materialer, oplever
problemer med ventilation. Det omfatter utilstrækkelig ventilation til fjernelse af luftforu-
reninger eller manglende kontrolanordninger på udsugningsanlæg.
I Hæren og Forsvarets Sanitetskommando oplever hhv. 9,3 % og 11,1 % af respondenter-
ne problemer med skimmelsvamp. Her er koncerngennemsnittet 5,8 %. I Flyvevåbnet op-
lever 11,1 % problemer med værnemidler. I Beredskabsstyrelsen er tallet 13,6 %. Kon-
cerngennemsnittet er 6,9 %.
4.2 Rådgivningsopgaver indenfor det fysiske arbejdsmiljø
FCA blev i 2019 rekvireret til 258 opgaver indenfor fysisk arbejdsmiljø. En del opgaver, fx
arbejdsmiljøgennemgange, har udløst yderligere opgaver, der ikke er omfattet af opgørel-
sen. Som det fremgår af figur 12 udgør Forsvarskommandoens område over halvdelen af
opgaverne med Hæren efterfulgt af Flyvevåbnet som de største brugere.
Figur 12: Opgaver fordelt på styrelser
Figur 13:Opgaver fordelt på FKO’s myndigheder
FKO
FE
FES
FMI
FMN + FAUK
FPS
FRS
BRS
HJV
HRN
SVN
FLV
FH
FAK
FSK
FST
SOKOM
AKO
Side 17 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0296.png
Langt de fleste opgaver vedrører indretning af arbejdspladsen efterfulgt af opgaver vedrø-
rende indeklima. Tallene dækker også over en række indkøbs- og udviklingsopgaver samt
ved nybyggeri.
Figur 14: Opgaver indenfor fysisk arbejdsmiljø fordelt på emner
Arbejdspladsensindretning
Indeklima
Diverse
Skimmelsvamp
Arbejdsstillinger, tunge løft etc.
Farlige stoffer
Ventilation
Støj
Arbejdsmiljøgennemgang
ATEX
4.3 Arbejdsmiljøuddannelser
Oversigt over bl.a. gennemførte obligatoriske uddannelser kan ses i bilag 9.
4.4 Opsamling fysisk arbejdsmiljø
APV resultaterne viser, at flest oplever udfordringer med termisk indeklima, indretning og
faciliteter, og støj. Af disse emner indgår kun termisk indeklima i arbejdsmiljøstrategien.
Disse arbejdsmiljøproblemer er alle, bortset fra støj, steget fra målingen i 2014 til 2020.
For så vidt angår det ergonomiske arbejdsmiljø, er der sket en forbedring i perioden. Med
fire reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2019 på ergonomiområdet, er det stadig et område med
plads til forbedring. Også i 2020 er ergonomisk arbejdsmiljøer udpeget som særligt indsats-
område i alle myndigheder og styrelser.
For så vidt angår stoffer og materialer, er problemer med ventilation det største enkeltstå-
ende problem, som også er vokset i alle målingerne.
Det forventes ikke, at det vil være muligt at nå koncernmålsætningerne for 2020 for termisk
indeklima og ergonomi.
Side 18 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0297.png
5. PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Det psykiske arbejdsmiljø er et prioriteret område i arbejdsmiljøstrategien. Udviklingen i det
psykiske arbejdsmiljø opgøres hvert andet år via arbejdspladsvurderingen (APV) og medar-
bejdertilfredshedsmålingen (MTM). I 2019 er der desuden gennemført udvidede målinger af
omfanget af kønskrænkende adfærd hos de fastansatte og de værnepligtige. I den forbin-
delse er omfanget af krænkende adfærd, der omfatter både kønskrænkende adfærd, mob-
ning og vold også målt hos de værnepligtige.
5.1 Psykisk APV
5.1.1 Svarprocent
Svarprocenten for psykisk APV 2019 var på 72 % mod 64 % i 2017 og 55 % i 2014. Lave-
ste svarprocenter i 2019 er i Søværnet (59 %), Hæren (63 %) og Forsvarsakademiet (67
%). Hæren har dog hævet svarprocenten i forhold til 2017 med 14 %. De højeste svarpro-
center findes ved Arktisk Kommando (96 %) og Personalestyrelsen (91 %).
5.1.2 Koncernresultater
Tabel 9 viser udviklingen i APV besvarelserne i perioden 2014-2019 i forhold til oplevelsen
af henholdsvis ’negative’ og ’positive’ faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne er
opgjort på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Dvs. at det fx også er positivt med en stig-
ning i resultaterne for de ’negative faktorer’.
Tabel 9: Udviklingen på de koncernfælles psykisk APV resultater
APV 2014
6
Negative faktorer
Arbejdspres
Rolleklarhed
Forudsigelighed
Socialt fællesskab og samarbejde
Krænkende adfærd (sexchikane)
Krænkende adfærd (fysisk vold)
Krænkende adfærd (mobning)
Trivsel (stress)
I alt og ændring i procent
Positive faktorer
Indflydelse
Udviklingsmuligheder
Mening i arbejdet
Anerkendelse
Social støtte
Social kapital (tillid)
Social kapital (skjule informationer)
Social kapital (retfærdighed)
Trivsel (vitalitet)
Trivsel (arbejdsmotivation)
Trivsel (tilfredshed)
Trivsel (prioritering)
I alt & ændring i procent
3,45
3,76
3,85
2,96
3,51
3,58
3,64
3,40
3,65
3,63
3,98
3,46
42,87
3,55
3,87
3,94
3,08
3,65
3,73
3,89
3,53
3,74
3,73
4,09
3,62
44,42
3,54
3,94
3,96
3,11
3,69
3,81
3,98
3,60
3,79
3,77
4,15
3,68
45,02
2,6 %
4,8 %
2,9 %
5,1 %
5,1 %
6,4 %
9,3 %
5,9 %
3,8 %
3,9 %
4,3 %
6,4 %
5,0 %
2,94
3,48
3,07
4,11
4,95
4,98
4,58
3,50
31,60
2,97
3,64
3,23
4,20
4,95
4,98
4,65
3,60
32,20
2,98
3,66
3,27
4,25
4,93
4,99
4,73
3,63
32,44
1,4 %
5,2 %
6,5 %
3,4 %
-0,4 %
0,2 %
3,3 %
3,7 %
2,5 %
APV 2017
APV 2019
Ændring i procent
2014 til 2019
6
Beredskabsstyrelsen indgår ikke i 2014 undersøgelsen
Side 19 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0298.png
I forhold til udviklingen i scorerne fra 2014 til 2019 målingen inden for koncernen er der
følgende hovedtendenser:
Der er en forbedring på 2,5 % af oplevelsen af negative faktorer i det psykiske ar-
bejdsmiljø. 2020 målet er 20 %.
Der er en forbedring på 5 % i oplevelsen af positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø.
2020 målet er 15 %
Der er en positiv udvikling for alle faktorer i perioden 2014-2019 på nær for ’Krænkende
adfærd (sexchikane)’. Her har der været en marginal negativ udvikling på 0,4 %
Laveste scorer både i 2014 og i 2019 er områderne ’Arbejdspres’ 2,98, ’Anerkendelse’
3,11 og ’Forudsigelighed’ 3,27
5.1.3. Social kapital, trivsel, stress og krænkende adfærd
Områderne ’social kapital’, ’trivsel’ og senest ’krænkende adfærd’ har fyldt meget i arbejdet
med det psykiske arbejdsmiljø de senere år.
5.1.3.1 Social kapital
Figur 15: Udviklingen i Social kapital 2014-2019
5
4
3
2
1
3,81
3,98
3,6
2014
2017
2019
Tillid
Skjule
informationer
Retfærdighed
Et godt arbejdsmiljø forudsætter
en høj social kapital. Det afdæk-
kes i APV’en via spørgsmål om
’tillid’, ’retfærdighed’ og om der
’skjules informationer’. Der har
der været en positiv udvikling
indenfor alle disse tre områder i
perioden 2014 til 2019.
5.1.3.2 Trivsel
Et andet væsentligt område, der medvirker til at skabe en god og tryg arbejdsplads er triv-
sel, hvor udviklingen i målingerne fremgår af figur 16. Trivsel dækker spørgsmål indenfor
om ’stress’, ’arbejdsmotivation’ og ’vitalitet’ (dvs. om man bl.a. føler sig veloplagt og glad
på arbejdet), ’tilfredshed’ samt ’prioritering’ (dvs. om medarbejderen oplever, at chefen
prioriterer trivsel, og om man kan tale åbent om det, hvis man er stresset). Der har været
en positiv udvikling på alle fem områder i perioden 2014 – 2019.
Figur 16: Udviklingen i trivsel 2014-2019
4,4
4,2
4
3,8
3,6
3,4
3,2
3
4,15
3,63
3,79
3,77
3,68
2014
2017
2019
Forskning peger på, at særligt stress bl.a. kan føre til sygefravær. Derfor er det interessant
at se nærmere på, hvor mange der oplever stress. Som det fremgår af figur 17, falder an-
delen, der føler sig stresset det meste af tiden og en del af tiden. I 2014 svarer 30 %, at de
på intet tidspunkt har følt sig stresset, mens 37 % i 2019 svarer, at de på intet tidspunkt
har følt sig stresset. Som det fremgår af figur 16, går udviklingen i andelen, der opleveler at
være stresset, den rigtige vej i perioden.
Side 20 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0299.png
Figur 17: Udvikling i forhold til spørgsmål "Har du været stresset?" 2014 - 2019
40%
30%
20%
10%
0%
På intet
tidspunkt
Lidt af tiden
Noget af
tiden
En del af
tiden
Det meste af
tiden
Hele tiden
APV 2014
APV 2017
APV 2019
Figur 18: Hvad er den vigtigste kilde til stress 2019?
Arbejdsliv
42%
53%
Både Arbejds og
privatliv
5%
Privatliv
Der spørges i APV ind til den vigtigste
kilde til stress. I 2019 oplever 52,8 %,
af dem, der oplevede at være stresset,
at det er forhold i arbejdslivet, og 41,9
% at det er forhold i både arbejds- og
privatlivet. 5,2 % oplever, at stress
alene stammer fra forhold i privatlivet.
Der er ikke sket væsentlige forskydning
mellem de tre svarkategorier i målin-
gerne i 2014, 2017 og 2019.
5.2 Undersøgelse af krænkende adfærd
Forsvarsministeriet har i 2019 ud over APV gennemført to særlige undersøgelser af kræn-
kende adfærd blandt hhv. fastansatte og værnepligtige. Rapporter findes på HR-portalen og
på de enkelte styrelsers hjemmesider. Undersøgelserne gennemføres næste gang i forbin-
delse med næste APV måling.
5.2.1 Krænkende adfærd i arbejdspladsvurderingen (APV)
Krænkende adfærd opgøres i APV’en via spørgsmål om ’kønskrænkende adfærd’, ’fysisk
vold’ og ’mobning’. Af tabel 10 fremgår udviklingen i de tre målinger. Endvidere er Det Nati-
onale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) benchmark tilføjet. NFA’s benchmark er ba-
seret på en statistisk repræsentativ undersøgelse fra 2004 blandt ansatte i Danmark. Køns-
sammensætningen i NFA’s benchmark og i Forsvarsministeriets koncern er forskellige. Da
andelen af kvinder er lavere i Forsvarsministeriet sammenlignet med de nationale tal, bety-
der det, at andelen af medarbejdere, som følger sig krænket på Forsvarsministeriets områ-
de ville være højere, hvis kønsfordelingen var mere lige.
Tabel 10: Udviklingen i krænkende adfærd for fastansatte 2014-2019
7
2014 3)
Spørgsmål
Antal deltagere/besvarelsesprocent
Antal Mænd i undersøgelsen
Antal Kvinder i undersøgelsen
Antal ja i
alt
10.480
8.503
1.977
106
2017
2019
NFA bench-
mark
Procent
Procent ja
Procent ja
Antal ja i alt
Antal ja i alt
ja i alt
i alt
i alt
54,9%
-
-
1,0%
11.478
9.311
2.167
123
64,4%
-
-
1,1%
13.792
11.157
2.635
193
1,4%
71,8%
-
-
-
2,9%
Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for uønsket seksuel
opmærksomhed på din arbejdsplads?
2)
Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for fysisk vold på din
arbejdsplads?
3)
Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for mobning på din
arbejdsplads? 2)
1)
36
0,3%
43
0,4%
38
0,3%
3,9%
883
8,4%
799
7,0%
754
5,5%
8,3%
7
Opgørelserne er baseret på femtrins-skalaen. Men da alle er ja/nej spørgsmål, er områderne gengivet i forhold til
Side 21 af 46
den procentvise fordeling af ’ja’ og ’nej ’svar.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0300.png
I tabel 11 er andelen, der har svaret ’Ja’ på de tre spørgsmål i 2019, opdelt på køn. Opgø-
relsen viser, at der ikke er forskel på andelen af mænd og kvinder, der har været udsat for
fysisk vold, samt at 6,5 % af kvinderne har oplevet at blive mobbet, mod 5,5 % af mænde-
ne. Endelig har 4,9 % af kvinderne oplevet at være udsat for uønsket seksuel opmærksom-
hed. Til sammenligning svarer 0,6 % af mændene, at de har været udsat for uønsket sek-
suel opmærksomhed på arbejdspladsen.
Tabel 11: APV besvarelser for krænkende adfærd opgjort på antal og køn 2019 – hele koncernen
For yderligere detaljer om kønskrænkende adfærd henvises til rapportens resultater som
findes på HR-portalen og respektforhinanden.dk.
5.2.2 Spørgeskemaundersøgelse om kønskrænkende adfærd – fastansatte
5.2.2.1 svarprocent
I alt 11.854 har besvaret i undersøgelsen, heraf 2.304 kvinder og 9.550 mænd med en
samlet be
svarelsesprocent på 61,7 %.
5.2.2.2 Hovedresultater – fastansatte på Forsvarsministeriets område
De overordnede resultater for de fastansatte fremgår af tabel 12.
Tabel 12: Hovedspørgsmål og svarfordeling - fastansatte om kønskrænkende adfærd
Spørgsmål
Antal
Ja i alt
Procent
Ja i alt
Antal
Ja i alt
kvinder
Procent
Ja
kvinder
Antal
Ja
mænd
Procent
Ja
mænd
1) Oplever du, at der er en kønskrænkende om-
gangstone eller kultur på din arbejdsplads?
2) Har du indenfor de seneste 12 måneder været
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på
arbejdspladsen eller i forbindelse med dit arbejde?
3) Har du indenfor de seneste 12 måneder været
udsat for kønskrænkende berøringer på arbejds-
pladsen eller i forbindelse med dit arbejde?
4) Har du indenfor de seneste 12 måneder været
udsat for tvang af seksuel karakter på arbejds-
pladsen eller i forbindelse med dit arbejde?
5) Har du indenfor de seneste 12 måneder været
udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg på ar-
bejdspladsen eller i forbindelse med dit arbejde?
6) Har du indenfor de seneste 12 måneder ople-
vet, at en kollega er blevet udsat for kønskræn-
kende adfærd på arbejdspladsen eller i forbindelse
med dit arbejde?
401
173
3,4 %
1,5 %
145
138
6,3 %
6,0 %
256
35
2,7 %
0,4 %
57
0,5 %
40
1,7 %
17
0,2 %
6
0,05 %
4
0,2 %
2
0,02 %
2
0,02 %
2
0,1 %
0
0%
337
2,8 %
110
4,8 %
227
2,4 %
Spørgsmålene i APV’en og NFA’s benchmark er de samme. Definitionen mobning er ikke uddybet i APV’en og kan
principielt dække over både mobning og konflikter. Beredskabsstyrelsen indgå ikke i 2014 resultaterne.
Side 22 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0301.png
Der er ligesom i APV resultaterne i stort set alle delresultater relativt flere kvinder end
mænd, der svarer, at de har været udsat for forskellige grader af kønskrænkende adfærd.
Oplevelsen af kønskrænkende adfærd er mest fremtrædende ved Forsvarsakademiet, Hæ-
ren og Beredskabsstyrelsen. Her findes samtidig de største forskelle mellem mænds og
kvinders oplevelse af krænkende adfærd. Resultaterne opdelt på køn findes på HR-portalen
og respektforhinanden.dk. Resultatet af de uddybende underspørgsmål fremgår af bilag 10.
5.2.2.3 Sammenligning af resultaterne med APV
I undersøgelsen af kønskrænkende adfærd for de fastansatte svarer 1,5 %, at de har været
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. I APV 2019 svarer 1,4 % ”ja” til samme
spørgsmål. Der er således god overensstemmelse mellem resultaterne i de to undersøgel-
ser.
5.2.3 Spørgeskemaundersøgelse – værnepligtige
De værnepligtige er stillet samme spørgsmål som de fastansatte, for så vidt angår køns-
krænkende adfærd. Herudover er de værnepligtige spurgt til omfanget af vold og mobning.
5.2.3.1 Svarprocent - værnepligtige
Svarprocenten blandt de værnepligtige er 77,5 % (1.907 besvarelser).
5.2.3.2 Hovedresultater – værnepligtige
De overordnede resultater for de værnepligtige på Forsvarsministeriets område fremgår af
tabel 13 nedenfor. Den fulde rapport kan på HR-portalen og respektforhinanden.dk.
Tabel 13: Hovedspørgsmål – værnepligtige om krænkende adfærd 2019
Spørgsmål
Antal
Ja i
alt
Procent
Ja i alt
Antal
Ja i alt
Kvin-
der
Procent
Ja kvin-
der
Antal
Ja i alt
mænd
Procent
Ja
mænd
1) Oplever du, at der er en kønskrænkende om-
gangstone eller kultur på dit tjenestested?
2) Har du i værnepligtstiden været udsat for uøn-
sket seksuel opmærksomhed på tjenestestedet
eller i forbindelse med din værnepligt?
3) Har du i værnepligtstiden været udsat for køns-
krænkende berøringer på tjenestestedet eller i
forbindelse med din værnepligt?
4) Har du i værnepligtstiden været udsat for sek-
suel tvang på tjenestestedet eller i forbindelse med
din værnepligt?
5) Har du i værnepligtstiden været udsat for vold-
tægt eller voldtægtsforsøg på tjenestestedet, eller
i forbindelse med din værnepligt?
6) Har du i værnepligtstiden oplevet, at andre er
blevet udsat for kønskrænkende adfærd på tjene-
stestedet eller i forbindelse med din værnepligt?
7) Har du i værnepligtstiden været udsat for fysisk
vold på dit tjenestested eller i forbindelse med din
værnepligt?
8) Har du i værnepligtstiden oplevet, at andre er
blevet udsat for fysisk vold på tjenestestedet eller i
forbindelse med din værnepligt?
9) Har du i værnepligtstiden været udsat for mob-
ning på dit tjenestested eller i forbindelse med din
værnepligt?
10) Har du i værnepligtstiden oplevet, at andre er
blevet udsat for mobning på tjenestestedet eller i
forbindelse med din værnepligt?
84
37
35
4
4
119
20
46
59
192
4,4 %
1,9 %
1,8 %
0,2 %
0,2 %
6,2 %
1,0 %
2,4 %
3,1 %
10,1 %
32
27
18
2
3
45
3
11
9
53
7,9 %
6,7 %
4,5 %
0,5 %
0,7 %
11,1 %
0,7 %
2,7 %
2,2 %
13,1 %
52
10
17
2
1
74
17
35
50
139
3,5 %
0,7 %
1,1 %
0,1 %
0,1 %
4,9 %
1,1 %
2,3 %
3,3 %
9,2 %
Samlet set er der er en større forekomst af kønskrænkende adfærd blandt de værnepligtige
sammenlignet med de fastansatte. Også blandt de værnepligtige er andelen af kvinder, der
Side 23 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0302.png
oplever kønskrænkende adfærd langt højere end blandt mænd. Dog er forekomsten af
kønskrænkende adfærd blandt værnepligtige i Forsvaret lavere end forekomsten blandt For-
svarets fastansatte. Det modsatte er tilfældet for Beredskabsstyrelsen, hvor forekomsten af
kønskrænkende adfærd blandt de værnepligtige er højere end blandt de fastansatte.
Andelen af værnepligtige, der har været udsat for fysisk vold, er 1,1 %, hvilket er væsentlig
højere end blandt fastansatte. Andelen, der oplever at blive mobbet, er derimod væsentligt
lavere blandt fastansatte. Færre kvinder (2,2 %) end mænd (3,3 %) oplever mobning. Re-
sultatet af de uddybende underspørgsmål fremgår af bilag 11.
5.3 Medarbejdertilfredshedsmålingen (MTM)
MTM blev første gang gennemført i 2017 og er en videreførelse af HR-målingen, som senest
blev gennemført i 2015
8
. MTM er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejds-
pladsen, arbejdet og trivslen. Endvidere er MTM en udmøntning af den del af samarbejdsaf-
talen, som omhandler gennemførelse af medarbejdertilfredsundersøgelse på statens ar-
bejdspladser
9
.
5.3.1 Svarprocent
Svarprocenten i 2019 var 63,6 %, hvilket er en stigning på 13,5 % sammenlignet med
2017. Antallet er respondenter er steget fra 9.195 i 2017 til 12.104 i 2019. De højeste
svarprocenter omfatter Personalestyrelsen (86,3 %) og Arktisk Kommando (85,7 %). Lave-
ste svarprocenter er Søværnet (51,9 %), Hæren (52,2 %) og Forsvarsakademiet (60,9 %).
5.3.2 Resultater på koncernniveau
Resultaterne er opgjort på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Resultaterne af besvarelse af
de 20 spørgsmål i MTM fremgår af tabel 14 nedenfor.
Tabel 14: Koncernresultat af HR-måling 2015, MTM 2017 og MTM 2019
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for Forsvarsministeriets område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har modtaget
som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job og
inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfredsstillende i
forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at løse opga-
verne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din myndig-
hed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under Forsvarsministe-
riet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit job?
8
HR-måling
2015
3,66
3,35
3,68
3,71
3,78
4,05
3,41
3,14
3,22
2,47
2,05
3,76
3,27
3,21
3,10
3,32
MTM
2017
4,03
3,68
3,95
4,20
3,94
4,23
3,60
3,24
3,39
2,47
2,39
3,86
3,56
3,43
3,15
3,49
MTM
2019
4,08
3,73
4,05
4,36
3,95
4.23
3,65
3,34
3,53
2,56
2,53
3,88
3,60
3,49
3,29
3,51
9
HR-måling 4. runde. Rapport, Forsvarsministeriet, august 2015 (Epinion).
Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.
Side 24 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0303.png
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi, at det
går ud over privatlivet?
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde din arbejdsplads håndterer
konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede ledelse i din
myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste leder og
den overordnede ledelse i din myndighed gør?
HR-måling
2015
3,14
3,04
3,14
3,10
MTM
2017
3,18
3,25
3,45
3,32
MTM
2019
3,14
3,34
3,51
3,39
Der er på koncernniveau sket en positiv udvikling i gennemsnittene fra 2017 til 2019 på 18
ud af de 20 spørgsmål. I MTM 2019 ses de højeste scorer på spørgsmål om forståelsen af
formålet med opgaverne, og om man aktuelt søger job uden for Forsvarsministeriets områ-
de
10
. De laveste scorer ses på spørgsmål om tilfredshed med den samlede løn i forhold til
kvalifikationer og præsentationer, samt om der er retfærdig proces for lønforhandlinger på
arbejdspladsen. Koncernens samlede resultater for MTM 2019 kan ses i bilag 12.
5.3.2.1 Jobtilfredshed, motivation og fastholdelse
Resultat af MTM 2019 viser en generel stigning i medarbejdernes ’jobtilfredshed’, ’motivati-
on’ og ’fastholdelse’. 82,2 % af respondenterne tilkendegiver, at de er ”tilfredse” eller ”me-
get tilfredse” med deres job som helhed, og 64,5 % af respondenterne tilkendegiver, at de i
”i høj grad” og ”i meget høj grad” er motiveret i deres arbejde.
Sammenlignes MTM 2019 med HR måling 2015 er jobtilfredshed og motivation i arbejdet
steget med hhv. 10,3 % og 10,2 %. Til sammenligning med MTM 2017 er der sket en posi-
tiv stigning på hhv. 1,2 % og 1,3 % i besvarelserne.
Samme tendens afspejles i tilfredsheden med arbejdsopgaver, hvor 78,6 % af responden-
terne tilkendegiver, at være ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’, hvilket er en stigning i tilfreds-
heden med arbejdsopgaver på 4,3 % i perioden fra 2015 til 2019.
Ligeledes ses en mindre stigning i tilfredsheden med den faglige udvikling og kompetence-
udvikling, hvor der sammenlignet med HR måling 2015 er sket en stigning i tilfredsheden
steget med hhv. 6,6 % og 6,0 %.
I forhold til fastholdelse ses tilfredsheden med ansættelsen inden for Forsvarsministeriets
område er tilfredsheden i perioden steget fra 2015 til 2019 med hhv. 9 % og 15 % på
spørgsmål om ønske om at blive inden for Forsvarsministeriets område de næste to år, og
om man søger andre job uden for Forsvarsministeriets område.
10
En høj score betyder, at få medarbejdere aktuelt søger jobs uden for Forsvarsministeriets område.
Side 25 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0304.png
Figur 19: Koncernresultater – tilfredshed, motivation og fastholdelse 2015 - 2019
11
5.3.2.2 Information, intern kommunikation og overordnet ledelse i egen myndighed
Tilfredsheden med myndighedens ’information’, ’interne kommunikation’ og den ’overordne-
de ledelse i egen myndighed’ er også steget i perioden fra HR måling 2015 til MTM 2019
med hhv. 9,2 %, 8 % og 10,5 %. Det skal dog bemærkes, at 40 % af respondenterne i
MTM 2019 svarer, at de er ”meget utilfreds”, ”utilfredse” eller ”hverken tilfreds eller util-
freds” med den overordnede ledelse i egen myndighed.
Figur 20: Koncernresultater – information, intern kommunikation og overordnede ledelse 2015-2019
12
5.3.2.3 Balance mellem arbejdsliv og privatliv
På spørgsmålet om oplevelse af ’balance mellem arbejdsliv og privatliv’ tilkendegiver færre i
2019 end i 2017, at de oplever, at arbejdet ’tager så meget tid og/eller energi, at det går ud
over privatlivet’. HR måling 2015 har samme score på spørgsmålet som i MTM 2019. Til-
fredsheden med arbejdsmængden i jobbet er steget fra 2015 til 2019 med 5,4 %.
De positive udviklingstendenser i MTM målingerne afspejles i de psykiske APV’er, som også har
set en stigning i spørgsmål om ’tilfredshed’, ’arbejdsmotivation’, ’arbejdsmotivation’, ’mening i
arbejdet’ og ’udviklingsmuligheder’.
11
Note: For tilfredshedsspørgsmål afrapporteres andelen
tilfredse
eller
meget tilfredse.
Ved gradsspørgsmål afrapporteres ande-
len, som svarer
i høj grad
eller
i meget høj grad.
For spørgsmålet: Søger du aktuelt andre jobs uden for Forsvarsministeriets områ-
de? afrapporteres andelen, som søger arbejde uden for Forsvarsministeriets område.
12
For tilfredshedsspørgsmål afrapporteres andelen tilfredse eller meget tilfredse. Ved gradsspørgsmål afrapporte-
res andelen, som svarer i høj grad eller i meget høj grad. For spørgsmålet: Søger du aktuelt andre jobs uden for
Forsvarsministeriets område? afrapporteres andelen, som søger arbejde uden for Forsvarsministeriets område.
Side 26 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
5.3.3 Styrelsesniveau
Resultaterne fra de enkelte styrelser og myndigheder ligger overvejende tæt på koncern-
gennemsnittet. Besvarelserne fra Hæren ligger under koncernens gennemsnit på 17 ud af
de 20 spørgsmål og er dermed med til at trække gennemsnittet ned. Hærens besvarelser er
dog alle højere sammenlignet med HR-målingen 2015. Kun på spørgsmålet, om ’Hvor ofte
oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi, at det går ud over privatlivet?’
scoren Hæren lavere i MTM 2019 end i HR-målingen fra 2015.
Søværnet og Flyvevåbnet scorer også højere på alle spørgsmålene sammenlignet med HR-
målingen 2015. Søværnet ligger over koncerngennemsnittet på 15 af spørgsmålene, mens
det samme kun gælder for 7 af spørgsmålene i Flyvevåbnet. Alle tre værn scorer lavere end
koncerngennemsnittet på spørgsmålene om, ’I hvor høj grad giver den uddannelse og kom-
petenceudvikling, du har modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din vi-
dere karriere?’ og ’I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under Forsvars-
ministeriet har et godt omdømme blandt befolkningen’. Resultaterne på styrelsesniveau og
for udvalgte myndigheder fremgår af bilag 12.
5.3.4 Aldersgrupper
Besvarelserne opgjort på alder viser, at for spørgsmålene 1-7, som bl.a. vedrører tilfreds-
hed med jobbet, ligger de fleste højeste scorer i den ældste aldersgruppe 61- år.
Den yngste gruppe, de 18-25 årige, svarer mest positivt på spørgsmålene om kompetence-
udvikling, fremtidsmuligheder og løn. Samme aldersgruppe svarer også mest positivt på
spørgsmålene om kommunikation, Forsvarets omdømme, konflikthåndtering, tilfredshed
med ledelsen i egen myndighed og samspillet mellem nærmeste ledelse og ledelsen i myn-
digheden.
De 26-30 årlig er den medarbejdergruppe, der mest overvejer at finde ansættelse uden for
Forsvarsministeriets område. Samme gruppe ses også at være mest udfordret i forhold til
balancen mellem arbejdsliv og privatliv, idet de ligger 5,7 % under totalscoren på spørgs-
målet. Oversigt over resultaterne opgjort på aldersgrupper kan ses af bilag 13.
5.3.5 Køn
Kvinder tilkendegiver generelt en lidt større tilfredshed med deres ansættelse i koncernen
end deres mandlige kollegaer. Besvarelserne opgjort på køn viser, at mændenes scorer er
lavere end kvinderne på 16 ud af de 20 spørgsmål. På 10 ud af de 20 spørgsmål er forskel-
len i scoren dog mindre end 2 pct.
Forskellene i kønnenes besvarelser ses tydeligst på spørgsmål om tilfredshed med kompe-
tenceudvikling, løn i forhold til kvalifikationer og præsentationer, information og balance
mellem arbejde og privatliv, hvor kvindernes besvarelser ligger 3 - 7 % over mændene.
Oversigt over resultaterne opgjort på køn kan ses af bilag 13.
5.3.6 Personalegrupper
Besvarelserne opgjort på personalegrupper viser, at der er spredning i besvarelse af
spørgsmålet om tilfredshed med jobbet som helhed. De mindst tilfredse medarbejdere er
blandt M312, M112, M221 og C300, og de mest tilfredse er på C400 og M400 niveau.
C400 ligger over koncerngennemsnittet på 18 ud af 20 spørgsmål. M4XX ligger over på alle
20 spørgsmål.
M1XX ligger under koncerngennemsnittet på 17 ud af de 20 spørgsmål. Denne gruppe ligger
kun over gennemsnittet på spørgsmål om søgning af job uden for Forsvarsministeriets om-
råde og spørgsmål om balance mellem arbejde og privatliv.
Side 27 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0306.png
Generelt ligger scorerne for samtlige personalegrupper relativt højt, når det handler om
besvarelse af spørgsmål i relation til fastholdelse. De totale scorer på spørgsmålene, om
man ønsker at blive indenfor Forsvarsministeriet, eller om man søger job uden for For-
svarsministeriet, indikerer, at langt størstedelen af medarbejderne ikke ønsker eller søger
job uden for Forsvarsministeriets område.
Oversigt over resultaterne opgjort på personalegrupper kan ses i bilag 14.
5.4 Rådgivningsopgaver indenfor psykisk arbejdsmiljø
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø er indenfor området psykisk arbejdsmiljø blevet
rekvireret til 34 opgaver i 2019. I figur 21 og 22 er sagerne fordelt på myndigheder. Heraf
fremgår det, at størstedelen af opgaverne ligger indenfor Forsvarskommandoens område,
med Hæren som den største rekvirent.
Figur 21: Opgaver fordelt på styrelser
Figur 22: Opgaver fordelt på FKO’s myndigheder
FKO
FE
FES
FMI
FMN + FAUK
FPS
FRS
BRS
HJV
Af de 34 opgaver har langt de fleste indeholdt flere opgaver som eksempelvis kortlægning,
oplæg, seminardage, interviewrunder, arbejdsmiljøgennemgange mm.
Figur 23 viser opgaverne fordelt på de hyppigst efterspurgte emner. Trivsel, krænkende
adfærd og konflikter udgør de største enkeltområde. Derudover har der også været efter-
spørgsel på rådgivning indenfor stress/arbejdspres og organisationsforandringer.
Figur 23: Opgaver indenfor psykisk arbejdsmiljø fordelt på emner
HRN
FLV
FST
SOKOM
Trivsel/Generel psykisk
arbejdsdmiljø
Krænkendde adfærd/konflikter
APV
Stress/Arbejdspres
Organisationsforandringer
Ledelse
5.4.1 Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK)
OPRK har til formål at hjælpe den enkelte medarbejder, grupper af medarbejdere og lede-
re/chefer i situationer, hvor den enkelte eller gruppen kan opleve forskellige former for mis-
trivsel og har brug for støtte. OPRK bistår med rådgivning og støtte til bl.a. stresshåndte-
ring, konfliktmægling, forebyggelse og håndtering af mobning, sager om kønskrænkende
adfærd, krisesamtaler (kollegastøtte RITS samtaler), samtaler efter INTOPS.
Side 28 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0307.png
Rådgivningen foregår primært som
uformel
rådgivning. Det vil sige, at rådgivningen som
oftest sker via en medarbejder eller chefs direkte kontakt til en rådgiver. Af figur 24 frem-
går fordelingen af OPRK’s opgaver.
Figur 24 Oversigt over fordelingen af OPRKs rådgivningsopgaver 2019
5.5 Opsamling – psykisk arbejdsmiljø
APV resultaterne viser, at der på stort set alle områder er sket en forbedring af det psykiske
arbejdsmiljø sammenlignet med 2017 og 2014 målingerne.
Der er en sket en forbedring på 2,6 % af oplevelsen af negative faktorer i det psykiske ar-
bejdsmiljø siden 2014. Der er samtidigt sket en forbedring på 5 % i oplevelsen af positive
faktorer. På trods af den positive udvikling forventes det ikke, at koncernmålsætningerne
for 2020 kan nås. Her er målet en forbedring på 20 % for de negative faktorer og 15 % for
de positive.
Der er på koncernniveau også sket en positiv udvikling fra MTM 2017 til MTM 2019 på 18 ud
af de 20 spørgsmål.
Kvinder tilkendegiver generelt en lidt større tilfredshed med deres ansættelse i koncernen
end deres mandlige kollegaer. Besvarelserne opgjort på køn viser, at mændenes scorer er
lavere end kvinderne på 16 ud af de 20 spørgsmål. Omvendt forholder det sig med besva-
relserne på kønskrænkende adfærd. Her er der er i alle delresultater relativt flere kvinder
end mænd, der svarer, at de har været udsat for forskellige grader af kønskrænkende ad-
færd.
Side 29 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0308.png
6
. SYGEFRAVÆR
Sygefraværet på Forsvarsministeriets område indgår i arbejdsmiljøregnskabet, idet sygefra-
været delvist ses som en konsekvens af arbejdsmiljøet. Som det fremgik af afsnittet om
fysisk APV, svarede 14,8 % i 2019, at de oplever, at der er forhold i det fysiske arbejdsmil-
jø, der kan have en indflydelse på sygefraværet.
Personalestyrelsen har i 2019 haft fokus på støtte til de administrative fællesskaber ved
Forsvarets operative myndigheder. Støtten har bestået af flere tiltag fra afholdelse af oplæg
til konkret og individuel rådgivning og vejledning ved håndtering af enkeltstående sager om
sygefravær. Støtten er søgt tilpasset de enkelte enheders behov i dialog med de administra-
tive fællesskaber.
6.1 Forsvarsministeriets koncerns samlede sygefravær
Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder i Forsvarsministeriets koncern
var 9,9 dage i 2019. Sygefraværet omfatter også sygefravær over weekender og på fridage,
henset til bl.a. Forsvarets, Beredskabsstyrelsens og Hjemmeværnets vagter og øvelser mv.
Tabel 15: Gennemsnitligt sygefravær pr. måned
13
2016202016
Forsvarskommandoen
- Forsvarsstaben
- Hæren
- Søværnet
- Flyvevåbnet
- Specialoperation
- Forsvarsakademiet
- Forsvarets Sanitetskommando
- Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
- Arktisk Kommando
Personalestyrelsen Alm. Virksomhed
- Veterancentret
- N11/Veterancentret
Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Ejendomsstyrelsen
Regnskabsstyrelsen
Hjemmeværnet
Redningsberedskab
Samlet resultat
10,8
12,0
11,1
15,9
12,4
14,1
13,1
9,9
14,2
5,9
18,9
11,9
14,3
12,2
10,7
2,6
10,5
10,9
14,8
13,5
12,4
8,6
10,0
11,1
12,9
10,8
11,0
8,4
9,9
10,3
6,5
9,8
9,7
12,1
7,6
8,6
8,2
14,9
2017
10,1
6,4
9,9
9,6
11,1
7,5
6,4
9,2
15,7
2018
9,6
6,5
9,6
9,9
9,9
7,2
8,9
10,6
11,9
0,8
11,5
6,9
2019
9,5
6,4
9,8
9,3
9,3
5,8
9,5
8,9
13,3
1,6
11,0
9,2
Det samlede sygefravær er faldet med knapt en dag fra 2016 til 2019. Sygefraværet er kun
steget ved Forsvarsakademiet, Forsvarets Sanitetskommando samt ved Hjemmeværnet.
Sygefraværet i Flyvevåbnet er faldet med 23 % i samme periode. I Veterancentret er syge-
fraværet 9,2, hvilket er lavere end koncerngennemsnittet, men det er en stigning med 25
% fra 2018 til 2019. Det er også værd at bemærke, at sygefraværet ved SOKOM kun er 5,8
dage og er faldet med knapt 20 % fra 2018 til 2019.
13
Omfatter ikke sygefravær hos veteranpuljen, EUD-elever, CU-stillinger og medarbejdere på rådighedsløn. Om-
fatter sygefravær over weekenden. Tallene for sygefraværet varierer en anelse sammenlignet med regnskabet for
2018, hvilket skyldes ændring af metoden, hvorpå sygefraværsstatistikken opgøres.
Side 30 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0309.png
6.2 Sygefravær fordelt på køn samt kort- og langtidssygefravær
Det samlede sygefravær hos mænd er faldet fra 9,3 dage i 2018 til 9,0 dage i 2019. I sam-
me periode er sygefraværet steget en smule hos kvinder fra 14,2 til 14,3.
Langtidssygefraværet er særligt højt ved Veterancentret med 138,9 dage, hvilket er en
stigning på 38,6 % siden 2018.
Ved Regnskabsstyrelsen har der været et fald i kortidssygefraværet og samtidigt en relativt
stor stigning i langtidssygefraværet fra 80,2 til 101,9 dage (21 %). Hos Personalestyrelsen,
Ejendomsstyrelsen og Redningsberedskabet er kortidssygefraværet næsten uændret, mens
der er sket betydelige fald i langtidssygefraværet.
Tabel 16: Gennemsnitligt sygefravær opgjort på korttids- og langtidssygefravær samt køn
Kalenderår
Samlet resultat
Forsvarskommandoen
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Personalestyrelsen
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Veterancentret
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Ejendomsstyrelsen
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Regnskabsstyrelsen
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Hjemmeværnet
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
Beredskabsstyrelsen
Resultat
Korttidssygefravær
Langtidssygefravær
2018
10,0
9,6
8,7
89,7
11,5
8,7
104,2
6,9
6,9
85,3
10,9
10,5
78,2
14,8
10,1
115,2
13,5
10,8
80,2
12,4
9,7
103,6
8,6
7,0
94,9
2018
9,3
9,2
8,5
92,4
7,4
7,3
93,8
4,0
5,8
41,0
9,3
10,1
62,4
12,9
9,2
134,8
6,1
6,6
43,0
10,3
8,5
113,6
7,9
6,2
111,8
2018
14,2
13,0
10,1
74,8
14,7
9,8
106,4
8,6
7,3
107,5
15,3
11,4
106,5
17,6
10,9
96,7
16,0
12,2
83,5
19,7
12,6
88,8
10,6
8,6
61,2
2019
9,9
9,5
8,8
79,7
11,0
8,5
83,8
9,2
6,9
138,9
11,1
9,8
80,3
12,9
10,6
82,1
10,8
7,8
101,9
11,0
8,4
87,4
8,4
7,9
55,1
2019
9,0
9,1
8,7
81,2
7,1
7,9
55,8
3,6
5,9
0,0
9,5
8,9
95,3
10,8
10,0
81,3
4,3
5,0
62,0
10,0
7,5
92,8
7,0
7,0
50,3
2019
14,3
14,1
10,0
73,2
13,9
8,8
91,2
12,4
7,4
138,9
15,4
11,7
62,3
15,8
11,1
83,0
12,7
8,4
106,3
15,0
11,4
74,1
12,7
10,1
64,8
Resultat
Mænd
Kvinder
Resultat
Mænd Kvinder
6.3 Sygefravær fordelt på funktionsniveauer
Sygefraværet på de to store funktionsniveauer – civile og militære – viser, at sygefraværet
er højest hos C100 og M112 med 15,8 dage. For begge funktionsniveauer er der dog tale
om et fald fra 2016 til 2019 på hhv. 6,6 % og 5,4 %. Sygefraværet hos alle funktionsni-
veauer fremgår af bilag 15. Det laveste sygefravær ses hos M402 gruppen med 1,7 dage.
Det er også værd at bemærke, at sygefraværet for C200 niveauet i perioden 2016 til 2019
er faldet med 21,5 % fra 17,7 til 13,9 dage.
Figur 25 viser udviklingen hos de civile personalegrupper. Her fremgår det bl.a., at det gen-
nemsnitlige sygefravær falder støt fra C100 til C400.
Side 31 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0310.png
Figur 25: Udvikling i sygefravær 2016 – 2019 hos de civile personalegrupper
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2016
2017
2018
2019
C100
C200
C300
C400
Figur 26 viser udviklingen i sygefravær fra 2016 til 2019 hos de militære personalegrupper.
Her fremgår det, at sygefraværet falder fra M1XX til M4XX. Dog er der variation i sygefra-
værets gennemsnitlige størrelse hos de enkelte personalegrupper. Det skal bemærkes, at
stigningen kan variere betydeligt hos særligt personalegrupper med få medarbejdere, hvor
det gennemsnitlige sygefravær er særligt påvirkeligt af fx enkelte medarbejdere med læn-
gere sygefravær.
Figur 26: Udvikling i sygefravær 2016 – 2019 hos de militære personalegrupper
14
M111
12
M112
M113
10
M211
M212
M221
8
M231
M232
6
M310
M311
M312
4
M321
M322
M331
2
M332
M401
0
2016
2017
2018
2019
Side 32 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0311.png
6.4 Sygefravær opgjort i forhold til lønomkostninger
Omkostningerne ved sygefraværet, opgjort ud fra personelgruppernes gennemsnitlige års-
løn, var 278.053.681 kr. i 2019. De gennemsnitlige omkostninger for hver personalegruppe
kan ses i bilag 15.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) vurderer, at mindst 1/3 af sygefra-
været kan relateres til forhold i arbejdsmiljøet. Såfremt det antages, at NFA’s beregnings-
model gælder for Forsvarsministeriets område, kan ca. 93 mio. kr. af de knapt 280 mio. kr.
relateres til arbejdsmiljøet. Afledte omkostninger, fx erstatninger, tabt arbejdsfortjeneste
mv. er ikke medregnet.
6.5 Sygefravær i staten
Det gennemsnitlige sygefravær på statens område var 8,2 dag i 2019. Forsvarsministeriet
ligger med 8,1 dag lige under det statslige gennemsnit. Statens sygefravær opgøres på
gennemsnitlige standard fraværsdage pr. ansat i ISOLA
14
. Her medtages sygefravær i for-
bindelse med bl.a. weekend ikke, hvorfor tallet på de 9,9 dage i tabel 15 adskiller sig fra de
8,1 dage, som er opgjort i figur 27 nedenfor.
Figur 27: Sygefraværsdage pr. årsværk fordel på ministerområder i staten 2019
12
10
8
6
4
2
Social -Indenrigsmin.
Statsministeriet
Forsvarsmin.
Øko.- og Indenrigsmin
Sund + Ældremin.
Erhvervsmin.
Udd.-og Forskningsmin
Kulturmin
Skattemin.
Justitsmin.
Kirkemin.
Udlændinge + Integrationsmin.
6.6 Opsamling
Det samlede sygefravær er faldet med knapt en dag i perioden 2016 til 2019, herunder et
fald fra 10,0 gennemsnitlige sygefraværsdage i 2018 til 9,9 sygefraværsdage i 2019. Syge-
fraværet er i perioden fra 2016 til 2019 kun steget ved Forsvarsakademiet, Forsvarets Sani-
tetskommando samt ved Hjemmeværnet.
Det samlede sygefravær hos mænd er faldet fra 9,3 dage i 2018 til 9,0 dage i 2019. I sam-
me periode er sygefraværet steget en smule hos kvinder fra 14,2 til 14,3.
Der er stor variation på det gennemsnitlige sygefravær hos de forskellige personalegrupper.
Dog falder sygefraværet hos både de civile og militære personalegrupper fra C100 til C400
hhv. M1XX til M4XX.
14
InformationsSystem Om Løn- og Ansættelsesvilkår
Side 33 af 46
Børne- og Undervisningsmin.
Kima - Energi - Forsygning
Udenrigsmin.
Transport- og Boligmin
Miljø- og Fødevarmin
Beskæftigelsesmin
0
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0312.png
7. PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET
Forsvarsministeriets koncern har i 2019 modtaget 25 reaktioner fra Arbejdstilsynet mod 20
reaktioner i 2018. Antallet af påbud kan ikke sammenlignes 1:1 årene imellem, idet bl.a.
antal af tilsyn og Arbejdstilsynets valg af tjenestesteder og kampagner mv. har betydning.
Tabel 17: Reaktioner (påbud) fra Arbejdstilsynet fordelt på arbejdsmiljøproblemer og år
15
Arbejdsmiljøproblem
Støj
Vibrationer
Ikke-ioniserende stråling
Muskel- og skeletbesvær
Psykisk arbejdsmiljø
Kemi, støv og biologi
Indeklima
Ulykkesrisici
Unges arbejde
Egenindsats
Hudbelastninger
Bygherrer mv.
Andre emner
I alt
2015
0
0
0
3
6
5
10
5
0
0
0
0
29
29
2016
3
0
0
14
2
1
5
7
0
5
0
0
0
37
2017
1
0
0
6
0
2
6
11
0
0
0
3
2
31
2018
1
0
0
5
0
3
3
6
0
0
0
0
2
20
2019
0
0
0
4
1
5
10
3
0
1
0
0
1
25
Fordelingen af reaktioner viser en lille stigning i påbud fra 11 i 2018 til 13 i 2019. Antallet af
strakspåbud viser også en lille stigning fra 3 til 5 i samme periode. Det bemærkes, at reak-
tionerne i 2019 primært omhandler indeklima (temperatur og ventilation), kemi, muskel og
skeletbesvær (ergonomi) samt ulykker. Disse områder er der, bortset fra kemi, fokus på i
arbejdsmiljøstrategien. Kemi forventes at blive et indsatsområde i den nye arbejdsmiljøstra-
tegi 2021-2025.
Tabel 18: Fordeling af reaktioner (påbud) fra Arbejdstilsynet
Reaktion
Påbud
Strakspåbud
Afgørelse uden handlepligt
§ 21 undersøgelsespåbud
Vejledning
I alt
2017
7
16
4
2
2
31
2018
11
3
1
0
5
20
2019
13
5
1
1
5
25
Arbejdstilsynet har afgivet 2,3 reaktion pr. besøgt tjenestested i 2019, hvilket er højere end
2017 og 2018, hvor der blev afgivet hhv. 1,4 og 1,7 reaktion pr. besøg.
På HR-portalen under Arbejdsmiljø ligger alle påbud fra Arbejdstilsynet..
7.1. Opsamling påbud
Påbuddene afspejler, at det stadig er et stykke vej for at komme i mål på de prioriterede
områder i arbejdsmiljøstrategien, idet der er givet påbud på indeklima (10), muskel- og
skeletbesvær (4), ulykkesrisici (3) samt psykisk arbejdsmiljø (1).
15
Kilde: Arbejdstilsynets ADVI adgang på Forsvaret og Forsvarsministeriets Styrelser, Beredskabsstyrelsen og
Side 34 af 46
Forsvarsministeriets Departement (CVR nr. 16287180, 52990319, 25775635).
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0313.png
8. BILAG
1. Ulykkestal for myndighederne i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen
Ulykker i Hæren totalt og ulykker med fravær på tjenestesteder i Hæren i 2019
I Hæren er det Trænregimentet (TRR),
der i alt har registeret flest arbejds-
ulykker i alt, mens Gardehusarregi-
mentet (GHR) har registeret flest
ulykker med fravær.
Sammenlignet med 2018 er der i beg-
ge de to enheder sket en stor stigning
i antallet af anmeldte ulykker. Det
samme gør sig gældende i Livgarden
(LG). Til gengæld er der et fald i an-
tallet af ulykker registeret hos Jyske
Dragonregiment (JDR).
Ulykker i Søværnet totalt og ulykker med fravær på tjenestesteder i 2019
I Søværnet er der registreret flest
arbejdsulykker ved 1. og 2.
eskadre.
Sammenlignet med 2018 er der
sket en stor stigning i antallet af
ulykker uden fravær i 2. eskadre.
Konkret blev der registreret 8
ulykker i 2018 og 41 ulykker i
2019.
Ulykker i Flyvevåbnet totalt og ulykker med fravær på tjenestesteder i 2019
I Flyvevåbnet er der i 2019 regi-
steret flest arbejdsulykker ved
Operations Support Wing (OSW),
herefter følger Air Transport Wing
(ATW), Fighter Wing (FW) og
Helikopter Wing (HW).
Side 35 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0314.png
Ulykker i Beredskabsstyrelsen totalt og ulykker med fravær på tjenestesteder i 2019
I Beredskabsstyrelsen (BRS)
er det BRS Nordjylland
(BRSNJ), der har flest ulyk-
ker med 45. Herefter følger
BRS Midtjylland (BRSMJ)
med i alt 38. Færrest ulykker
har Beredskabsstyrelsens
Tekniske Skole i Tinglev med
i alt 6 ulykker.
2. Arbejdsulykker på hændelsessteder i de tre værn og Beredskabsstyrelsen
Hændelsessted 2019
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde i udlandet
Arbejde med hunde
Arbejde på både
Arbejde på depot
Arbejde på fly
Arbejde på helikopter
Arbejde på kontor
Arbejde på køretøjer
Arbejde på laboratorium
Arbejde på radarstation
Arbejde på skibe
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark
Arbejde under øvelse
Fysisk træning
Færdselsuheld
Uddannelse
Øvrige
I alt
HRN
16
66
-
-
6
1
-
11
53
-
-
-
36
1
1
207
227
58
200
106
989
3
11
2
9
5
126
SVN
-
1
-
8
1
-
-
2
1
-
-
81
-
2
FLK
-
15
10
-
4
18
3
3
6
1
1
-
3
-
1
15
34
2
17
14
147
BRS
1
-
-
3
2
-
-
1
5
-
-
-
-
1
11
35
33
1
61
11
165
Side 36 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0315.png
3. Ulykkesincidens for ulykker m. fravær ved de tre værn og Beredskabsstyrelsen
fratrukket ulykker ved værnepligtige
16
Års-
værk
2018
6.633
2.122
2.762
444
Ulykker
m.
fravær
240
48
41
11
Års-
værk
2019
6.474
2.253
2.770
440
Ulykker
m.
fravær
245
34
38
5
Æn-
Inci-
dens
3,8
1,5
1,4
1,1
dring
2018 –
2019
0,2
-0,8
-0,1
-1,4
Værn
Års-
værk
2017
6.615
2.060
2.790
500
Ulykker
med
fravær
261
59
54
11
Inci-
dens
3,9
2,9
1,9
2,2
Inci-
dens
3,6
2,3
1,5
2,5
HRN
SVN
FLV
BRS
4. Ulykker for værnepligtige opgjort på hændelsessteder
17
Hændelsessted
Arbejde i etablissementsservice
Arbejde med hunde - Hundebid
Arbejde på både
Arbejde på køretøjer
Arbejde på køretøjer - Bruger/ansat på hjulkøretøjer
Arbejde på køretøjer - Værkstedsarbejde på hjulkøretøjer
Arbejde på køretøjer – Øvrige
Arbejde på skibe
Arbejde på skibe - Arbejde til søs
Arbejde på skibe - Brugerarbejde på skibe ved kaj
Arbejde på skibe – Øvrige
Arbejde på skydebaner
Arbejde under dykning
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark - Arbejde i reb
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark - Brand
Arbejde under operativ indsættelse i Danmark - Redning/USAR
Arbejde under øvelse
Arbejde under øvelse - Arbejde i reb
Arbejde under øvelse - Arbejde i vand/overfladedyk
Arbejde under øvelse – Brand
Arbejde under øvelse - CBRNE
Arbejde under øvelse - Redning/USAR
Arbejde under øvelse - Skydning
Arbejde under øvelse - Sprængning
Arbejde under øvelse - Transport
Arbejde under øvelse - Øvrige
Fysisk træning
Fysisk træning - Forhindringsbane
Fysisk træning - Fysisk test
Fysisk træning - Idræt i garnison
Fysisk træning - Idræt i svømmehal
Fysisk træning - Idræt i terræn
Fysisk træning – Motionsrum
16
Antal 2017
8
1
0
0
4
1
1
0
7
0
2
15
2
11
0
0
0
51
0
0
0
0
0
7
0
10
84
5
23
8
59
0
39
11
Antal 2018
1
0
1
2
3
0
4
1
4
0
0
13
3
11
0
0
0
13
0
0
0
0
2
3
0
3
84
12
27
3
30
1
22
1
Antal 2019
11
0
2
0
0
1
2
0
2
1
3
25
1
5
1
4
1
29
2
3
3
2
9
5
1
3
63
9
30
8
48
3
33
5
Tallene omfatter ikke værnepligtige, personel af reserven, timelærere, vikarer, ansatte på særlige vilkår under det sociale
Tabellen tager ikke højde for, at antallet af værnepligtige og værnepligtslængden på tjenestestederne
Side 37 af 46
kapitel og frivillige m.fl.
17
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0316.png
Hændelsessted
Fysisk træning – Øvrige
Færdselsuheld - Øvelsesterræn
Færdselsuheld – Øvrige
Uddannelse
Uddannelse - Arbejde i reb
Uddannelse - Arbejde i vand/overfladedyk
Uddannelse – Brand
Uddannelse – CBRNE
Uddannelse - Redning/USAR
Uddannelse - Uddannelse i garnison
Uddannelse - Uddannelse i terræn
Uddannelse - Uddannelse til søs
Uddannelse – Øvrige
Øvrige
Øvrige - Øvrigt værkstedsarbejde
I alt
Antal 2017
10
0
1
10
0
0
0
0
0
43
57
0
6
35
1
512
Antal 2018
13
0
0
27
0
0
1
0
0
52
60
3
26
59
0
485
Antal 2019
9
6
45
7
7
6
8
1
5
66
66
0
7
33
2
583
5. Ulykkesincidensen for værnepligtige med fravær i 2019 opgjort på uddannelsessteder
og køn
Ulykkesincidensen for værnepligtige beregnes som antal ulykker pr. 100 årsværk. I 2019 udgjorde
de værnepligtige i alt 2.294 årsværk. Årsværkene fordeler sig med 1.855 årsværk i Hæren, 70
årsværk i Søværnet, 54 årsværk i Flyvevåbnet og 314 årsværk i Beredskabsstyrelsen.
6. Hyppigste årsager til ulykker i 2019 blandt værnepligtige i Forsvaret
Hyppigste årsagsbeskrivelser
Forhindringsbane og feltforhindringsbane
Øvrige fald, vrid og snublen (ikke Forhindringsbane)
Bærer hinanden
Tung udrustning (eks. rygsæk)
Faldt i hul
Skader som følge af at det er mørkt (nat)
Overbelastning -> fortsat øvelse/tjeneste
Høreskader
Ulykker til søs
Hæren
34
15
3
11
5
14
13
9
0
Flyvevåbnet
3
2
0
1
1
0
4
0
0
Søværnet
0
0
0
0
0
0
0
2
5
Side 38 af 46
I alt
37
17
3
12
6
14
17
11
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0317.png
7. Anbefalinger fra værnepligtsundersøgelserne i Forvaret
Generelle anbefa-
linger
Gennemførelse af
Hæren
Flyvevåbnet
Søværnet
Øvrige styreler og myndigheder
Anvendelse af At befalingsmænd forud for at de fun-
tværgående indsats i ring, instruktion og
lingsmænd, der skal
passende vær-
gerer som instruktører er uddannet i
hele Forsvaret for at korrektion på under- fungerer som instruktø- nemidler ved
MFT 1, og at de som nye instruktører
forebygge og ned-
afdelingsniveau
rer, bør få den nødven- skydning
får den nødvendige støtte og instrukti-
bringe antallet af
dige støtte fra erfarne
on
skader
Kvalitet i instruktion i instruktører under vær-
relevante teknikker fx nepligtstjeneste
Enheder med erfarne ved forhindringsbanen
instruktører har færre og øvelser i terræn
skader
ter, der øger belast-
ningen og som ikke
fremgår af Standard-
uddannelsesforløbet
(STUF)
Vejledning i tilpasning
og anvendelse af
uniform og udrustning
At det ved indkøb, leverancer og pak-
ning af udstyr sikres, at de værneplig-
tige får størrelsesmæssig korrekt ud-
rustning
At træningsanlæg vedligeholdes kor-
rekt, så de ikke udgør en sikkerhedsri-
siko – konkret er der oplevet store
problemer på bl.a. forhindringsbaner
Vejledning i tilpasning
og anvendelse af uni-
Reduktion af aktivite- form og udrustning
At der kommer større fokus på, at de
værnepligtiges fysiske træningstilstand,
samt på gamle og uoplyste skader i
forbindelse med bl.a. Forsvarets Dag
At overveje mulighed for at trænings-
vejledere kan understøtte fokus på
instruktion og belastningsstyring
Bedre belastningssty- Nyuddannede befa-
8.a Oversigt over koncernens resultater i den fysiske APV
Hændelsessted
Alle
2019
Fysisk
1.1: Indretning
1.2: Faciliteter
1.3: Støj
1.4: Vibrationer
1.5: Lys
1.6: Termisk indeklima
1.7: Luftkvalitet
1.8: Stråling
1.9: Andet fysisk
Ergonomisk
2.1: Tungt arbejde
2.2 Tekniske hjælpemidler
2.3: Ensidigt belastende arbejde
2.4: Arbejdsstillinger
2.5: IT-arbejdspladsen
2.6: Andet ergonomi
Kemisk/biologisk
Side 39 af 46
HRN
SVN
FLV
AKO
SO-
KOM
FKO
LESE
K
FKO
OP
FKO
UP
FAK
FH
21,3
26
22,2
2,5
15,9
32,1
20,6
0,6
5,9
8,9
5,3
3,8
6,7
10,1
2,7
22,4
30,9
12,8
1,5
16,3
24,5
16,4
0,3
5,7
12,4
9,0
4,3
7,0
8,9
2,3
24,1
19,6
34,5
7,3
16,2
32,8
33,9
1,4
7,1
14,4
5,3
5,2
13,7
19,4
4,3
20,9
31,9
25,9
4,7
18,8
34,2
20,7
1,4
7,2
10,5
7,1
3,8
8,5
9,6
2,6
19,7
18,4
23,7
0
9,2
28,9
17,1
0
0
2,6
1,3
0
0
3,9
2,6
45,2
31,5
14,7
2,9
16,1
16,5
18,6
1,1
12,9
15,1
7,5
2,2
6,1
12,5
3,2
28,9
25
31,7
0
8,7
30,8
19,2
0
3,9
4,8
0,9
0,9
2,9
6,7
1,9
30,3
30,9
30,3
0,6
24,7
60,1
25,8
1,1
6,2
0,6
0,6
1,7
2,3
14,6
2,3
17,5
30,6
26,5
0
10,2
15,3
5,1
0
5,1
0
0
2
2
7,1
2
18,1
31,4
19,6
2,6
13,8
27,1
12,5
0,3
5,6
2,6
1,4
2,6
3,6
12,5
3,9
29,5
20,8
29,8
2,7
19,3
35,7
26,4
0,6
6,2
15,7
6,3
6,9
15,7
7,8
2,3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0318.png
Hændelsessted
Alle
2019
HRN
SVN
FLV
AKO
SO-
KOM
FKO
LESE
K
FKO
OP
FKO
UP
FAK
FH
3.1: Stoffer og materialer
3.2: Mikroorganismer/skimmelsvam
pe
3.3: Hygiejne
3.4: Ventilation
3.5:Andet kemisk/biologisk
Ulykkesrisiko
4.1: Instruktion
4.2: Maskiner
4.3: Håndværktøjer
4.4: Hjælpemidler
4.5: Værnemidler
4.6: Færdsel
4.7: Manuel håndtering
4.8: Brand- og flugtveje
4.9: ATEX
4.10: Andet ulykkesrisiko
Sygefravær
5.1: AM påvirker sygefravær?
2,1
5,8
9
13,9
0,4
5,4
0,4
0,2
3,8
6,9
7,8
1,9
3,2
0,4
1
15,9
2,6
9,3
10,6
13,2
0,5
6,3
0,5
0,2
5,5
8,9
7,8
2,4
2,5
0,3
0,8
15,8
3,1
5,1
6,2
19,6
0,7
6,7
0,8
0,4
5,8
9,8
7,4
3,5
3,7
0,8
1,9
17,8
3,5
5,9
16,2
14,6
0,5
6,5
0,7
0,5
6,2
11,1
9,6
2,3
3,8
0,7
1,3
15,9
1,3
1,3
2,6
11,8
0
10,5
0
0
0
1,3
9,2
0
3,9
0
1
14,5
2,9
2,9
6,1
13,6
1,1
5,4
0
0,4
3,9
5,7
12,5
2,9
1,4
1,4
0,7
11,5
0
3,9
6,7
9,6
0
3,9
0
0
0
1,9
3,9
0
6,7
0
0,9
10,6
0,6
3,4
11,8
19,1
1,1
5,1
0
0,6
0
1,1
5,6
0
8,4
0
1,1
21,9
0
0
9,2
4,1
0
1
0
0
0
0
5,1
0
1
0
0
2
0,7
6,1
7
7,7
0
4,3
0
0
0,5
1,9
3,1
0,3
2,2
0
0,9
9,6
3,5
4,8
5,3
21,7
0,1
8,9
0,3
0,5
3,2
11,9
11,8
3,6
5,4
0,9
0,8
19,9
8.b Oversigt over koncernens resultater i den fysiske APV
Hændelsessted
Fysisk
1.1: Indretning
1.2: Faciliteter
1.3: Støj
1.4: Vibrationer
1.5: Lys
1.6: Termisk indeklima
1.7: Luftkvalitet
1.8: Stråling
1.9: Andet fysisk
Ergonomisk
2.1: Tungt arbejde
2.2 Tekniske hjælpemidler
2.3: Ensidigt belastende arbejde
2.4: Arbejdsstillinger
2.5: IT-arbejdspladsen
2.6: Andet ergonomi
Kemisk/biologisk
3.1: Stoffer og materialer
3.2: Mikroorganismer/skimmelsvamp
3.3: Hygiejne
3.4: Ventilation
3.5:Andet kemisk/biologisk
Ulykkesrisiko
4.1: Instruktion
4.2: Maskiner
5,4
0,4
1,5
0,7
0
0
5,6
0
3,1
0
2,5
0
1
0
2,3
0,3
8,3
0,8
Side 40 af 46
Alle
2019
FSK
FAUK
FES
FMI
FPS
FRS
DEP
CHRØ
BRS
HJV
21,3
26
22,2
2,5
15,9
32,1
20,6
0,6
5,9
8,9
5,3
3,8
6,7
10,1
2,7
2,1
5,8
9
13,9
0,4
11,9
11,9
14,8
0,7
20,7
28,2
10,4
0
5,2
2,9
1,5
2,9
2,9
9,6
1,5
0
11,1
0,7
8,2
0
0
0
0
0
0
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
22,5
14,7
25,4
0,7
9,8
29,6
26,2
0
2,7
0,2
0,2
3,7
1,5
7,8
1,7
0
4,7
3,4
13
0
20,4
25,9
29,9
1,3
15,9
41,3
24,5
0,23
5,9
4,7
2,8
2,3
2,8
8,3
2,5
0,7
3,5
7,8
15,7
0,3
7,2
15,5
14,9
0,4
10,7
38,3
16,3
0,2
3,9
0,4
0,2
2,9
3,1
7,8
1,9
0
1,6
3,8
8,7
0
9,9
16,2
28,8
0
6,3
35,1
19,4
0
3,1
0
0,5
7,3
2,6
6,3
2,6
0
1,6
4,7
4,2
0,5
16,7
15,5
20,6
0,3
13,5
42,5
17,7
0
2,9
1,3
1,3
3,1
2,3
8,6
3,7
0,3
0,8
4,4
7
0
25,3
25,3
26,8
1,3
18
43,9
22,9
0
7,1
8,1
2,3
4,3
4,8
13,4
4,3
2,8
5,3
9,6
19,2
0,3
3,9
12,7
10,5
0,7
10,9
27,5
9,5
0,5
3,9
3,9
1,2
2,4
2,4
4,4
1,7
0,7
4,4
4,4
4,9
0,2
1,9
0,2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0319.png
Hændelsessted
4.3: Håndværktøjer
4.4: Hjælpemidler
4.5: Værnemidler
4.6: Færdsel
4.7: Manuel håndtering
4.8: Brand- og flugtveje
4.9: ATEX
4.10: Andet ulykkesrisiko
Sygefravær
5.1: AM påvirker sygefravær?
Alle
2019
FSK
FAUK
FES
FMI
FPS
FRS
DEP
CHRØ
BRS
HJV
0,2
3,8
6,9
7,8
1,9
3,2
0,4
1
15,9
0
0
0,7
7,4
0,7
2,2
0
0,7
7,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3,7
3,7
0
4,2
0,2
1,2
20,5
0
1,7
2
8,4
0,8
3,4
0,3
1
21,3
0
0,4
0,2
1,8
0,2
1,8
0
0,7
11,4
0
0
0
15,2
0
2,6
0
1,6
14,7
0
0,3
0
3,9
0,3
3,7
0
0,3
11,9
0,5
3
13,6
11,6
1,8
2,5
0,8
1,8
15,2
0
1,5
0,5
4,6
0,2
1,9
0
0,5
5,6
9. Arbejdsmiljøuddannelser
Obligatoriske og supplerende arbejdsmiljøuddannelser
I 2019 har Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) gennemført 14 obligatoriske
arbejdsmiljøuddannelser med i alt 195 deltagere. samt 34 supplerende arbejdsmiljøkurser med 491
deltagere.
De supplerende arbejdsmiljøkurser er bl.a. udpeget på baggrund af de prioriterede områder i
arbejdsmiljøstrategien, ligesom kurserne afspejler myndighedernes ønsker.
FCA har i 2019 afholdt seminar for koncernens arbejdsmiljøkoordinatorer med 46 deltagere.
Myndigheds- og enhedstilpassede undervisningsforløb
I 2019 har FCA har gennemført 12 tilpassende undervisningsforløb. Det er undervisningsforløb, der
ikke har været en del af FCA’s kursuskatalog. Der har bl.a. været gennemført kursus i ulykkesindbe-
retning ved de administrative fællesskaber. Hovedparten af de tilpassede undervisningsforløb har
været afholdt på Forsvarskommandoens område.
Arbejdsmiljøgennemgange/klar-til-tilsyn og audit
FCA har i 2019 foretaget arbejdsmiljøgennemgange ved Beredskabsstyrelsens afdelinger (Thisted,
Herning, Haderslev, Tinglev, Allinge og Hedehusene) og ved Jydske Dragonregiment. Herudover er
der foretaget specialrettede gennemgange hos enheder herunder Air Control Wing, Fighter Wing
Skrydstrup, Forsvarets Efterretningstjeneste samt hos Trænregimentet (Almegaard Kaserne). Der har
været afholdt 2 kurser i arbejdsmiljøgennemgange i 2019, som tilbud om opgradering af
arbejdsmiljøorganisationen.
FCA har videreudviklet tilbud til myndighederne vedrørende audit af kræftfremkaldende stoffer rettet
mod alle enheder, der arbejder med kræftfremkaldende stoffer og kemikalier.
Kurser ved Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK)
OPRK har i 2019 gennemført uddannelsesforløb for i alt 50 OPRK-rådgivere fordelt på basiskurser,
kollegastøtte RITS kursus og konfliktmæglerkursus.
Side 41 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0320.png
10. Resultater af de uddybende spørgsmål om kønskrænkende adfærd for fastansatte
Underspørgsmål om kønskrækende adfærd
56 % svarer, at det er kolleger, der udøver den krænkende adfærd. Dernæst følger ledere (21,2 %) og andre (11,6 %).
39 % svarer, at krænkelsen sker under daglig tjeneste og sociale arrangementer (26 %).
55 % svarer, at krænkelsen sker sjældnere (end månedligt). 23,9 % svarer, at det sker månedligt, 17,2 % at det sker
ugentligt, og 3,8 % at det sker dagligt.
10 % svarer, at hændelsen er rapporteret eller håndteret med bidrag fra leder, kolleger, OPRK mv. 65 % svarer, at de enten
selv har håndteret hændelsen (39,8 %), eller at den ikke blev håndteret (25,5 %). Specifikt i forhold til tvang eller voldtægt
har ingen oplevet, at hændelserne er blevet håndteret.
60 % svarer, at de oplever at blive krænket af kommentarer og vittigheder. 12 % har oplevet at blive opfordret til seksuelt
samkvem, og omkring 12 % har oplevet, at krænkelserne er sket på de digitale medier.
11. Resultater af de uddybende spørgsmål om kønskrænkende adfærd for værnepligtige
Underspørgsmål om kønskrækende adfærd
78 % svarer, at det er værnepligtige og stuekammerater, der har været. Krænkelserne sker primært i form af uønsket
seksuel opmærksomhed. 14 % svarer, at det er andre ansatte på tjenestestedet, der krænker.
25 % af kvinderne og 40 % af mændene svarer, at krænkelserne sker i daglig tjeneste. 19,2 % svarer, at krænkelserne er
sket på byture eller ved sociale arrangementer på tjenestestedet.
40 % svarer, at krænkelserne sker ugentligt. 36,3 % svarer, at det sker sjældnere (end månedligt). 15 % svarer, at det
sker månedligt. 8,8 % svarer, at der sker dagligt.
15 % svarer, at de har fået hjælp af til at håndtere hændelsen med bidrag fra chefer, talsmænd eller andre værnepligtige.
Ved de groveste hændelser har cheferne været inddraget i over halvdelen af hændelserne. Hovedparten af kvinderne, der
har oplevet at blive krænket, svarer, at de selv har håndteret hændelsen. Mændene svarer i højere grad ”ved ikke” til
spørgsmålet.
56 % af dem, der har svaret ja til at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, har oplevet at få kommentarer og
vittigheder. 26 % af kvinderne svarer, at de har oplevet at få opfordringer til seksuelt samkvem - for mænd er tallet 0 %.
25 % af mændene og kun 3 % af kvinderne svarer, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på digitale medier,
eksempelvis Snapchat, Facebook, Twitter, mails mm.
12. a Koncern, styrelser og udvalgte myndigheder - resultater MTM 2019
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
MTM
2019
HRN
SVN
FLV
AKO
SO-
KOM
FKO
LES
EK
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragt-
ning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for FMN område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopga-
ver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du
har modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din
videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder
i dit job og inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er
tilfredsstillende i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din
2,53
2,56
3,53
4.23
3,65
3,34
3,73
4,05
4,36
3,95
4,08
FKO
OP
FKO
UP
FAK
FH
4,01
3,69
3,91
4,28
3,82
4,09
3,58
3,31
4,11
3,71
4,11
4,42
3,98
4,25
3,66
3,2
4,06
3,69
4,05
4,34
3,95
4,25
3,61
3,3
4,15
3,85
4,14
4,46
4,11
4,35
3,66
3,3
4,05
3,8
4,01
4,29
3,88
4,09
3,6
3,21
4,15
3,77
4,13
4,46
3,97
4,34
3,51
3,24
4,16
3,72
4,21
4,57
4,17
4,41
3,82
3,5
4,01
3,7
3,98
4,06
4,04
4,15
3,88
3,63
4,11
3,77
4,13
4,43
3,93
4,17
3,89
3,77
4,15
3,71
4,21
4,63
4
4,23
3,67
3,26
3,52
2,3
2,51
3,49
2,53
2,56
3,54
2,47
2,32
3,43
2,86
2,48
3,58
2,5
2,37
3,24
2,72
2,64
3,62
3,08
2,96
3,63
3,05
2,99
3,78
2,85
2,89
3,57
2,56
2,15
Side 42 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0321.png
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
MTM
2019
HRN
SVN
FLV
AKO
SO-
KOM
FKO
LES
EK
FKO
OP
FKO
UP
FAK
FH
arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til
at løse opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om
din myndighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at
forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under
Forsvarsministeriet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i
dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller
energi, at det går ud over privatlivet?
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde din arbejdsplads
håndterer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede
ledelse i din myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nær-
meste leder og den overordnede ledelse i din myndighed gør?
3,39
3,51
3,34
3,14
3,51
3,29
3,49
3,60
3,88
3,8
3,5
3,51
3,2
3,45
2,98
3,44
3,51
3,34
3,89
3,6
3,57
3,26
3,59
3,16
3,41
3,56
3,45
3,91
3,47
3,34
3,14
3,53
3,2
3,2
3,32
3,21
3,65
3,85
3,61
3,58
3,4
3,2
3,48
3,8
3,44
3,83
3,63
3,17
3,36
3,44
2,7
2,91
3,07
3,14
3,92
3,72
3,48
3,52
3,65
3,32
3,18
3,52
3,39
3,89
3,85
3,66
3,51
3,68
3,1
3,61
3,81
3,64
3,86
3,82
3,65
3,39
3,44
2,95
3,65
3,79
3,76
3,88
3,54
3,33
3,4
3,38
3,79
3,26
3,45
3,38
3,93
3,55
3,4
3,28
3,73
3,58
3,3
3,51
3,1
12 b Koncern, styrelser og udvalgte myndigheder - resultater MTM 2019
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
MTM
2019
FSK
FAU
K
FES
FMI
FPS
FRS
DEP
CHR
Ø
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for FMN område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har
modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre karrie-
re?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job
og inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfredsstil-
lende i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din ar-
bejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at løse
opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din
myndighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under Forsvars-
ministeriet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi,
3,53
3,41
3,88
3,3
3,61
3,44
3,44
3,58
3,46
3,4
3,34
3,26
3,84
3,23
3,36
3,48
3,22
3,48
3,42
3,36
4,08
3,73
4,05
4,36
3,95
4.23
3,65
4,22
3,85
4,11
4,17
4,1
4,31
3,55
4,38
3,9
4,38
4,74
4,24
4,33
4,14
3,92
3,57
3,87
4,22
3,88
4,18
3,56
4,16
3,82
4,17
4,47
4,04
4,35
3,73
4,15
3,78
4,03
4,22
4,05
4,4
3,69
4,02
3,59
4,11
4,37
4,02
4,19
3,66
4,03
3,73
3,97
4,2
3,95
4,28
3,73
4,11
3,77
4,04
4,1
3,95
4,29
3,68
4,2
3,8
4,14
4,44
4,04
4,25
3,65
BRS
HJV
2,56
2,48
3,5
2,51
2,73
2,68
2,76
2,86
2,88
2,82
2,53
2,56
3,1
2,27
2,6
2,72
2,47
3,04
2,73
2,72
3,88
4
4,1
3,85
3,91
4,02
3,75
3,93
3,74
3,94
3,60
3,49
3,29
3,51
3,14
3,56
3,47
3,15
3,58
3,23
4,1
4
3,39
4,38
4,14
3,43
3,25
2,97
3,34
3,14
3,71
3,55
3,42
3,55
3,36
3,91
3,75
3,48
3,5
3,23
3,6
3,37
3,37
3,62
3,29
3,85
3,7
3,55
3,54
3,1
3,75
3,57
3,76
3,27
2,98
3,87
3,62
3,29
3,39
3,14
Side 43 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0322.png
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
MTM
2019
FSK
FAU
K
FES
FMI
FPS
FRS
DEP
CHR
Ø
BRS
HJV
at det går ud over privatlivet?
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde din arbejdsplads hånd-
terer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede ledelse i
din myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste
leder og den overordnede ledelse i din myndighed gør?
3,34
3,19
3,53
3
3,35
3,39
3,17
3,48
3,23
3,46
3,51
3,31
3,55
3,12
3,62
3,7
3,36
3,79
3,48
3,76
3,39
3,3
3,72
3,1
3,5
3,65
3,49
3,75
3,5
3,6
13. Koncernens resultater i MTM 2019 opgjort på alder og køn
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst.
Mand
Kvin-
de
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for FMN område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opgaver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompetenceudvikling, du har
modtaget som en del af dit arbejde, dig gode muligheder i din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job
og inden for Forsvarsministeriets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl. pension er tilfredsstil-
lende i forhold til dine kvalifikationer og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling retfærdig på din arbejds-
plads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette kompetencer til at løse
opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den information om din
myndighed, som du har til rådighed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommunikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighederne under Forsvarsmi-
nisteriet har et godt omdømme blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med arbejdsmængden i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget tid og/eller energi, at
det går ud over privatlivet?
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde din arbejdsplads håndte-
rer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den overordnede ledelse i din
myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem det, din nærmeste leder
og den overordnede ledelse i din myndighed gør?
4,07
3,73
4,04
4,35
3,94
4,22
3,64
3,32
4,12
3,73
4,08
4,36
3,99
4,26
3,70
3,43
4.08
3.73
4.05
4.36
3.95
4.23
3.65
3.34
2019
18-
25 år
4,07
3,78
3,81
4,33
3,78
3,99
3,69
3,43
26-
30 år
3,93
3,59
3,77
4,10
3,74
4,02
3,55
3,34
31-
40 år
3,98
3,62
3,91
4,12
3,86
4,15
3,52
3,31
41-
50 år
4,11
3,75
4,11
4,29
3,98
4,30
3,64
3,37
51-
60 år
4,15
3,79
4,27
4,58
4,08
4,34
3,73
3,30
61-
år
4,27
3,93
4,05
4,82
4,16
4,40
3,90
3,33
3,53
3,53
3.53
3,62
3,60
3,55
3,56
3,46
3,35
2,52
2,72
2.56
2,47
2,30
2,42
2,59
2,72
2,79
2,51
2,60
2.53
2,69
2,46
2,46
2,54
2,55
2,49
3,86
3,93
3.88
3,89
3,81
3,81
3,89
3,91
3,97
3,58
3,48
3,28
3,51
3,12
3,70
3,53
3,36
3,50
3,25
3.60
3.49
3.29
3.51
3.14
3,57
3,65
3,41
3,57
3,09
3,49
3,42
3,22
3,37
2,96
3,52
3,38
3,21
3,40
3,01
3,65
3,50
3,27
3,47
3,10
3,66
3,51
3,32
3,60
3,28
3,68
3,55
3,38
3,73
3,58
3,38
3,17
3.34
3,52
3,27
3,24
3,33
3,36
3,45
3,49
3,57
3.51
3,62
3,44
3,40
3,51
3,54
3,59
3,37
3,47
3.39
3,45
3,29
3,32
3,43
3,41
3,46
Side 44 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0323.png
14. Koncernens resultater i MTM 2019 opgjort på personelgrupper
Spørgsmål - Vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er
bedst.
1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed - alt
taget i betragtning?
2. I hvor høj grad føler du dig motiveret i dit arbejde?
3. Ønsker du at blive inden for FMN område de næste
to år?
4. Søger du aktuelt andre jobs uden for FMN område?
5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dine
arbejdsopgaver?
6. I hvor høj grad forstår du formålet med de opga-
ver, du løser?
7. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med din
faglige udvikling?
8. I hvor høj grad giver den uddannelse og kompeten-
ceudvikling, du har modtaget som en del af dit arbej-
de, dig gode muligheder i din videre karriere?
9. I hvor høj grad kan man sige, at du har gode frem-
tidsmuligheder i dit job og inden for Forsvarsministe-
riets område?
10. I hvor høj grad mener du, at din samlede løn inkl.
pension er tilfredsstillende i forhold til dine kvalifikati-
oner og præstationer?
11. I hvor høj grad er processen for lønforhandling
retfærdig på din arbejdsplads?
12. I hvor høj grad har du og dine kollegaer de rette
kompetencer til at løse opgaverne i jeres enhed?
13. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den
information om din myndighed, som du har til rådig-
hed?
14. I hvor høj grad synes du, at den interne kommu-
nikation er til at forstå?
15. I hvor høj grad er det din oplevelse, at myndighe-
derne under Forsvarsministeriet har et godt omdøm-
me blandt befolkningen?
16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med
arbejdsmængden i dit job?
17. Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så
meget tid og/eller energi, at det går ud over privatli-
vet?
18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde
din arbejdsplads håndterer konflikter på?
19. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med den
overordnede ledelse i din myndighed?
20. I hvor høj grad synes du, der er samspil mellem
det, din nærmeste leder og den overordnede ledelse i
din myndighed gør?
2019
C100
C200
C300
C400
CXX
X
M1X
X
3,98
3,61
3,94
4,37
3,81
4,09
3,52
M2X
X
4,08
3,74
4,09
4,31
3,95
4,23
3,64
M3X
X
4,09
3,74
4,03
4,27
3,98
4,25
3,72
M4X
X
4,56
4,32
4,55
4,65
4,46
4,61
4,16
MXX
X
4,06
3,71
4,03
4,33
3,92
4,19
3,63
4,08
3,73
4,05
4.36
3,95
4,23
3,65
4,22
3,78
4,27
4,65
4,03
4,29
3,73
4,15
3,76
4,21
4,50
4,03
4,32
3,74
4,04
3,72
3,89
4,24
3,96
4,28
3,62
4,41
4,16
4,14
4,26
4,34
4,56
4,04
4,12
3,76
4,07
4,42
4,00
4,30
3,69
3,34
3,24
3,36
3,33
3,83
3,32
3,11
3,41
3,49
4,04
3,33
3,53
3,53
3,53
3,43
3,59
3,48
3,45
3,60
3,59
3,84
3,54
2,56
2,69
2,61
2,72
3,05
2,70
2,25
2,36
2,88
3,18
2,47
2,53
3,88
2,37
3,95
2,48
3,96
2,57
3,91
3,55
4,00
2,51
3,93
2,35
3,87
2,44
3,80
2,81
3,86
3,36
4,02
2,53
3,85
3,6
3,62
3,67
3,68
4,30
3,67
3,41
3,55
3,71
4,24
3,56
3,49
3,45
3,48
3,53
4,08
3,51
3,42
3,44
3,54
3,96
3,47
3,29
3,37
3,36
3,35
3,56
3,36
3,14
3,21
3,34
3,63
3,23
3,51
3,78
3,58
3,42
3,65
3,57
3,55
3,40
3,42
3,77
3,48
3,14
3,66
3,39
3,17
2,99
3,36
3,23
2,96
2,87
2,86
3,04
3,34
3,51
3,31
3,58
3,24
3,54
3,25
3,53
3,86
4,17
3,28
3,56
3,25
3,37
3,36
3,44
3,51
3,60
3,94
4,22
3,37
3,48
3,39
3,36
3,41
3,52
4,10
3,46
3,19
3,32
3,53
4,03
3,34
Side 45 af 46
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0324.png
15. Sygefravær fordelt på funktionsniveauer samt omkostninger ved sygefravær
Kalenderår
2016
Sygefravær
gns pr. Antal syge-
2016
2017
Sygefravær
gns pr.
Antal syge-
måned dage samlet
2017
2018
Sygefra-
vær gns
pr. må- Antal syge-
Sygefra-
vær gns Antal sygeda-
ge samlet
2018
2019
2019
2019
Omkostninger
ved sygefra-
vær
18
Funktionsniv.
Samlet
resultat
C100
C200
C300
C400
M111
M112
M113
M211
M212
M221
M231
M232
M310
M311
M312
M321
M322
M331
M332
M401
M402
M404
M405
U112
U212
U221
U231
U232
U311
U312
U321
U322
U331
U332
U401
U402
Ikke allokeret
måned dage samlet
ned dage samlet pr. måned
10,8
16,8
17,8
10,0
2,3
1,3
13,1
8,6
0,4
7,2
10,9
8,1
5,0
9,0
0,8
5,0
6,2
6,0
4,2
7,9
1,5
3,7
0,2
5,0
14,8
2,3
18,0
185.395
24.893
16.315
17.531
145
21
73.364
3.660
11
8.093
12.651
10.629
1.124
9
1
3.303
7.162
1.785
2.403
152
299
262
2
10
693
7
36
10,5
16,9
17,0
9,5
7,2
1,2
13,1
8,2
4,1
7,2
9,9
7,5
6,8
2,3
0,9
6,8
6,4
5,2
3,9
2,9
1,9
1,6
185.703
24.965
15.060
16.857
479
19
75.316
3.769
112
8.172
11.628
9.889
1.498
29
6
3.963
7.449
1.709
2.550
66
441
136
10,0
16,4
15,7
9,5
4,4
1,9
12,4
9,6
7,6
6,8
10,8
6,4
5,1
2,3
0,9
6,3
5,7
5,7
4,2
1,1
2,7
1,4
178.306
22.894
14.189
18.324
303
44
69.815
4.729
188
8.429
12.091
8.243
1.128
69
13
3.161
6.559
1.895
2.865
25
619
120
9,9
15,9
13,8
10,4
4,7
5,5
12,2
9,9
5,5
6,3
10,4
6,5
3,9
1,9
2,3
7,2
5,2
6,3
4,1
4,1
4,0
1,8
0,2
174.728
278.053.681
21.570
12.626
21.313
330
108
67.062
5.223
79
7.633
11.138
8.406
975
25
65
3.518
5.749
2.162
2.821
106
902
153
2
28.393.700
19.648.383
44.161.669
1.086.266
52.066
89.947.963
7.837.702
90.964
10.899.815
17.748.256
15.465.720
1.965.026
30.403
87.814
6.153.549
12.784.069
5.278.369
7.745.819
288.974
2.691.646
589.757
11.001
0
10,2
4,6
5,1
3,8
0,6
2,4
398
72
88
170
5
17
764
23
5
27
14
3
6,4
3,9
5,3
13,6
2,7
2,8
11,3
3,5
1,7
3,9
5,2
8,6
206
175
273
629
26
16
880
116
23
73
61
125
6,5
7,1
7,7
9,1
7,3
1,6
10,7
4,3
1,2
4,0
10,2
4,9
1,0
193
342
442
405
98
6
835
149
16
72
138
67
1
335.808
471.722
719.444
605.196
206.367
11.734
1.686.083
337.227
41.093
180.857
312.786
181.583
4.851
0
12,5
1,2
808
2
10,9
1,8
0,3
1,3
1,2
0,4
5,2
23
1,3
5
0,5
1
18
Den opgjorte værdi (kapacitetsløn) for en arbejdsdag er udregnet som nettoværdi, dvs. gennemsnitlig årsløn
Side 46 af 46
divideret med 1633 timer * 7,4.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0325.png
Forebyggelse af ulykker blandt værnepligtige
Observationer og anbefalinger
ved Beredskabsstyrelsen
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø
Marts 2021
1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 2
1
2
3
Baggrund og afgrænsning ....................................................................................... 3
Anbefalinger ......................................................................................................... 3
Observationer, feltstudie ved BRSNJ ........................................................................ 4
3.1 Instruktioner ..................................................................................................... 5
3.2 Løft og bæring .................................................................................................. 5
3.3 Opvarmning og udstrækning ............................................................................... 6
3.4 Tekniske hjælpemidler ....................................................................................... 6
3.5 Adgangsforhold og underlag................................................................................ 6
3.6 Varmepåvirkning ............................................................................................... 7
3.7 Forebyggelse af ulykkeshændelser ....................................................................... 7
3.8 Værnemidler ..................................................................................................... 7
3.9 Andre opmærksomhedspunkter ........................................................................... 8
4
Tiltag og bemærkninger fra BRS .............................................................................. 8
5
Dataanalyse af skadesindberetninger BRS ................................................................ 8
5.1 SKADESSTATISTIKKER ....................................................................................... 8
5.2 Hændelsesbeskrivelser ....................................................................................... 9
6
Konklusion .......................................................................................................... 10
2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
1
BAGGRUND OG AFGRÆNSNING
I Arbejdsmiljøregnskabet for 2017 bliver ulykker for værnepligtige for første gang opgjort
særskilt. Arbejdsmiljøregnskaberne for 2017 og 2018 viser, at ulykkesincidensen blandt
værnepligtige er væsentligt højere end for alle øvrige personalegrupper.
Forsvaret har både et socialt ansvar og et almindeligt arbejdsgiveransvar, for at de VPL ikke
kommer til skade i tjenesten. De værnepligtige er desuden en af Forsvarsministeriets
væsentligste målgrupper for rekruttering. Den høje ulykkesincidens indikerer, at der kan være
risici og udfordringer i de værnepligtiges fysiske arbejdsmiljø, der ikke i tilstrækkelig grad er
forebygget.
På den baggrund har Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), efter foranledning af
koncernledelsen og Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg (FMN HSU), i samarbejde
med Forsvaret og Beredskabsstyrelsen (BRS) iværksat et projekt, der har til formål at støtte
de uddannende enheders arbejde med at forebygge arbejdsulykker blandt værnepligtige.
Der er i foråret 2019 gennemført desk-study af ulykkesdata, og feltstudier på tre
uddannelsesenheder i Hæren med fokus på de identificerede problemområder. Feltstudierne er
fortsat i efteråret i Søværnet, Flyvevåbnet og i endnu en Hærenhed.
Denne rapport beskriver den del af projektet der vedrører Beredskabsstyrelsen, som
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) har gennemført i 2020. Der er gennemført
desk-study af ulykkesdata for hele BRS og feltstudier på et af Beredskabsstyrelsens centre,
Beredskabscenter Nordjylland (BRSNJ), med fokus på de identificerede problemområder.
Feltstudiet afdækker således ikke hele BRS i dybden, men giver indtryk af aktiviteterne og de
arbejdsmiljømæssige udfordringer, som observationerne har afdækket. Formål
Formålet med projektet er, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) i samarbejde med
Forsvarskommandoen (FKO) og Beredskabsstyrelsen (BRS) understøtter enhedernes arbejde
med at reducere ulykkesincidensen og forebygge ulykker blandt værnepligtige.
Slutmålet er, gennem forbedrede ulykkesregistreringer og en dyberegående viden om de
ulykkesrisici, der afdækkes, at projektet kan bidrage til at skabe et forbedret vidensgrundlag
og anbefalinger til, hvordan Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen kan
udvikle arbejdet med ulykkesforebyggelse, så Forsvaret og BRS reducerer antallet af ulykker
blandt værnepligtige.
Projektforløb ved BRS, efteråret 2020 har omfattet:
Dataindsamling vedr. BRS ulykkesanmeldelser i Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase
(FAD)
Feltstudier ved BRSNJ i Thisted
Mødeaktivitet med udvalgte myndigheder/styrelser
Feltstudiet danner grundlag for anbefalinger og inspiration til BRS tjenestesteders arbejde med
forebyggelse og forbedrende tiltag.
2
ANBEFALINGER
FCA har følgende anbefalinger til øget fokus på ulykkesforebyggelse under værnepligten.
-
Fokus på fysisk opvarmning forud for fysisk krævende aktiviteter. Særligt ved
rebarbejde, men kan også være relevant ved andre aktiviteter.
3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
-
-
-
-
-
-
-
-
Opmærksomhed på korrektion af manuel håndtering ved øvelses- og
uddannelsesaktiviteter. Særligt håndtering af tunge redskaber, redskaber med motor
(f.eks. fx luftmejsel, rundsave) og ved håndtering med stor kraftudfoldelse (f.eks.
mukkert).
Opmærksomhed på ulykkesrisici i form af tilsyn med uddannelsesaktiviteterne som
f.eks.
o
risiko for nedstyrtning ved arbejde i højden,
o
snublefare ved færdsel på ujævnt eller ustabilt underlag,
o
arbejde med redskaber m.v. med henblik på relevant tilpasning af instruktion,
og opmærksomhed på arbejdets udførelse og omgivelser.
Løbende risikovurdering forud for aktiviteter (f.eks. som mini-APV der anvendes ved
BRSNJ)
Forebyggende tiltag på baggrund af analyse af nærved-hændelser og risikosituationer.
Risikovurdering ved planlægning af uddannelsesaktiviteterne. Der skal være en
passende balance mellem tilegnelse af de rette kompetencer og rutiner, så de
værnepligtige kan udføre operativ tjeneste på hensigtsmæssig måde, samtidig med at
de risikofyldte aktiviteter under uddannelsen begrænses i videst muligt omfang.
Opmærksomhed på bemanding i forhold til antal deltagere og overblik
Opmærksomhed på idrætsaktiviteter i og udenfor tjenesten
Opmærksomhed på passende værnemidler f.eks. knæpuder
3
OBSERVATIONER, FELTSTUDIE VED BRSNJ
Feltstudiet er aftalt med arbejdsmiljøinspektør Christina Jersild Carstensen ved BRS og Lars
Enevoldsen ved BRSNJ. Besøg med observationer af praksis er gennemført over en periode
hen over sommeren og efteråret 2020.
FCA har samlet oplysninger fra observationer, samtaler med arbejdsmiljørepræsentanten og
nogle af instruktørerne samt nogle få af de værnepligtige.
Under
-
-
-
-
-
-
-
-
feltstudiet har FCA observeret følgende uddannelsesaktiviteter:
Frigørelse
Afstivning
Gennembrydning
Petrogenskæring
Røgdykning
Rebunderstøttet arbejde
Lektion i redskabshåndtering ved afstivning
Lektion i Løfte-Bære-Skubbe-Trække (LBTS)
Det generelle indtryk fra observationerne er, at BRSNJ er opmærksomme på at tage vare på
de værnepligtige for at forebygge arbejdsskader og overbelastning.
Ved besøgene blev der kun observeret få konkrete situationer med ulykkesrisici. Det drejer sig
om følgende:
- Mangelfuld sikring mod nedstyrtningsfare ved afstivning af bygninger
- Manglende knæbeskyttere ved gennembrydning
- Usikre adgangsforhold ved røgdykkerbanen i form af ujævnt underlag
- Ustabilt underlag ved skæring med elektrisk håndholdt rundsav
Ved samtaler med arbejdsmiljørepræsentanten og nogle instruktører er FCA endvidere blevet
orienteret om følgende udfordringer:
- Risiko for skoldningsskader ved øvelse i brandhus
4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
-
Idrætsskader ved fodbold o.lign. i fritiden
I forbindelse med gennemgang af beskrivelserne af hændelsesforløb ved de indberettede
ulykkeshændelser, er det endvidere konstateret, at en del ulykker sker i forbindelse med
håndtering af redskaber. Det fremgår, at det drejer sig om farligt værktøj, der håndteres i
situationer, hvor vilkårene for arbejdet i sig selv er en vanskelige, f.eks. trange pladsforhold,
forskellig underlag, tidspres, hensyn til andre personer, vejr og vind.
I det følgende beskrives nærmere de væsentligste forhold FCA har afdækket ved feltstudiet.
3.1
INSTRUKTIONER
Der er lektion i løfte- bære- trække - skubbeteknik (LBTS) i starten af værnepligten.
LBTS instruktion var mest teorisk gennemgang i klasseværelset. Ved den praktiske afprøvning
var der mindre tid end planlagt til rådighed. Samtidig var det en smule kaotisk pga. andre
aktiviteter i garagen, hvor afprøvningen foregik i.
FCA observerede at instruktørerne var udfordret af det store antal værnepligtige så det var
svært at have overblik over aktiviteterne, hjælpe og korrigere de værnepligtige ved
udførelsen.
- 1 instruktør til en hel deling i en idrætslektion (LBTS)
- 2 instruktører til en hel deling i afstivning og/eller gennembrydning, hvor der arbejdes
3-4 steder på øvelsesområdet på samme tid.
FCA er blevet oplyst om, at lektioner er bemandet med instruktører, så de kan nå det faglige
mål. Og ikke bemandet med instruktører så holdet kan blive overvåget og korrigeret.
Når et emne (gennembrydning, røgdykning o.a.) skal indlæres ved BRSNJ gennemgås emnet
efter et bestemt mønster:
- Først en teoretisk gennemgang af udførelse, sikkerhedsmæssige aspekter etc..
- Derefter relevant afprøvning af redskaber, aktiviteter og/eller situationer som optakt til
selve øvelsen.
- Ved øvelser kører de efter stop and go princip, hvor instruktøren stopper øvelsen og
giver feedback og yderligere instruktion undervejs
- Derefter gennemfører de evt. uden stop, med evaluering efterfølgende.
FCA har indtryk af, at der er fokus på sikkerheden ved instruktionerne, dog mest i forhold til
eventuelle personer der skal reddes.
FCA blev gjort opmærksom på, at ved røgdykning er én instruktør uddannet
røgdykkerinstruktør. De øvrige instruktører der går med ind i brandhuset, er uddannet til
røgdykkere. Røgdykkerinstruktøren gav udtryk for at det ville højne sikkerheden hvis alle
instruktørerne var røgdykkerinstruktører, ligesom det har foregået tidligere. FCA kan ikke
vurdere sikkerheden i forhold til instruktørenes uddannelsesniveau og sikkerheden ved
gennemførelsen.
3.2
LØFT OG BÆRING
Der er lektion i løfte- bæreteknik i starten af værnepligten. Se nærmere i 4.1 ”Instruktioner”
Ved LBTS lektionen blev vist små instruktionsfilm af forskellige håndteringer af materiel på
køretøjerne. Der findes et system hvor man kan scanne QR-koder i et hæfte. Der er dog
problemer med flere af QR-koderne, så systemet blev ikke anvendt.
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Der er ikke observeret særlig korrigering i forhold til løfte- og bæreteknik under
uddannelsesaktiviteterne.
Der blev observeret få uhensigtsmæssige løft, f.eks. værnepligtige der løftede lange træstolper
alene, observeret ved øvelse med afstivning.
Under frigøring fra personbil blev der observeret godt samarbejde blandt de værnepligtige til
personløft på spineboard. Dermed blev belastningen for den enkelte værnepligtige begrænset
ved en håndtering, der ellers er ergonomisk udfordrende.
3.3
OPVARMNING OG UDSTRÆKNING
Ved de fleste aktiviteter blev der ikke observeret opvarmning eller udstrækning.
Ved rebarbejde blev der henvist til opvarmningsøvelser, der var hængt op på væggen, og der
blev opfordret kraftigt til at bruge dem, eller tilsvarende aktiviteter, inden klatring. Nogle af de
VPL udførte øvelser, en del gjorde ikke.
Adspurgt gav nogle værnepligtige udtryk for, at de der gennemførte opvarmning var selv
motiverede, resten blev øjensynligt ikke motiveret til at gennemføre opvarmning.
3.4
TEKNISKE HJÆLPEMIDLER
Der er en del redskaber og tekniske hjælpemidler, der håndteres ved øvelse, uddannelse og
operativ indsats.
De tekniske hjælpemidler bruges under udfordrende forhold, som en del af oplæringen i at
komme til hjælp i vanskelige situationer.
Det er essentielt, at kunne håndtere redskaberne sikkert, samt at være opmærksom på
sikkerheden i forhold til en selv og andre.
Et eksempel: Ved brug af kap- og geringssav blev der observeret grundig gennemgang, men
der er lidt variationer i instruktionen, f.eks. om man må holde med en eller to hænder og
placering af den anden hånd. Højden på personen har betydning for, hvordan den enkelte kan
betjene saven, da det er afgørende for arbejdshøjden, og hvordan man kan nå knapper og
håndtag.
Risici der ikke kan forhindres skal altid evalueres i forbindelse med planlægning og udførelse af
opgaven, f.eks. i forhold til at opnå de nødvendige kompetencer uden unødige risici.
Eksempelvis kan man bestille kiler, stopklodser og samleplader (anvendes ved afstivning) hos
FMI ( i Næstved har de praktiseret at bestille et parti kiler o.lign.). Hvis de værnepligtige skal
have kompetencer i at save kiler etc. i en skarp situation, skal de lære de nødvendige
færdigheder for at udføre opgaven så sikkert som muligt. På den anden side skal de ikke
anvende kap- og geringssaven mere end højst nødvendigt, da det er et farligt værktøj.
3.5
ADGANGSFORHOLD OG UNDERLAG
Der blev observeret at nogle værnepligtige stod på en plade der vippede, da de savede
pladestykker ud til afstivning.
Ved øvelse i røgdykning blev der observeret ujævnt, skrånende underlag ved indgangen til
røgdykkerbanen, med risiko for fald og snublen.
6
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Underlaget skal være sikkert og stabilt for at nedsætte risikoen for uheld og skader. Hvis det
er en del af øvelsen at lære at færdes på ustabilt underlag eller i terræn, kan det måske være
relevant, men ellers skal det ikke forekomme.
3.6
VARMEPÅVIRKNING
BRS har en særlig udfordring i forhold til skadesrisici fra varme omgivelser. Det var ikke
indeholdt i FCA observationer, og FCA blev informeret om, at der løbende blev gjort tiltag til at
forbedre forholdene så varmeskader hindres. Bl.a. ved valg af beklædning, værnemidler,
tekniske foranstaltninger og materialer i øvelsesfaciliteter.
3.7
FOREBYGGELSE AF ULYKKESHÆNDELSER
Arbejdsmiljørepræsentanten og 3-4 andre foretager stikvise observationer af aktiviteterne for
bl.a. de værnepligtige og indberetter via Safety Observer til sig selv og
arbejdsmiljørepræsentanten. Observationerne bruges til drøftelser af mulige ændringer og
forebyggende tiltag.
FCA har fået oplyst at BRSNJ følger op på ulykkeshændelser. Når en skade er anmeldt
vurderes hændelsen af arbejdsmiljøkoordinatoren, som iværksætter en handlingsplan, hvis der
er der er fundet grundlag for forebyggende tiltag. Ved arbejdsmiljøudvalgsmøderne
gennemgås skadesindberetningerne mhp. forebyggende tiltag og overblik over om der er
gentagne hændelser el.lign. som peger på mønstre der kalder på handling.
FCA har observeret, at der blev gennemgået en tjekliste vedr. udførelsen og sikkerheden, ved
arbejde med reb og ved øvelse i gennembrydning.
FCA har fået oplyst at det er en procedure, som de værnepligtige selv udfylder, når de bliver
stillet en opgave, de selv skal finde løsningen på (det er dog ikke alle lektioner/fag denne
bliver brugt). Målet er at ”tvinge” de værnepligtige til at tænke hele opgaven igennem, inden
de starter, samt at give den pågældende instruktør en idé om hvilke ting, han/hun skal være
opmærksom på ved opgaveløsning. Denne skabelon bliver i større grad også brugt af
befalingsmændene i uddannelsesafdelingen som en del af forberedelsen af
undervisning/øvelser.
FCA fik oplyst at BRSNJ løbende har arbejdet med forbedringer af arbejdsmiljøet for de
værnepligtige, f.eks.
- nedbringelse af skoldningsskader,
- tekniske hjælpemidler, f.eks. ny batteridrevet klipper, der er langt mere håndterbare
end den foregående klipper,
- minimering af udsættelse for sod
- BRSNJ var blevet opmærksom på at brug af handsker ved stor kap- og geringssav er en
ulykkesrisiko, hvilket har medført at retningslinjerne for aktiviteten skal rettes til.
3.8
VÆRNEMIDLER
FCA blev bekendt med at knæpuder i dragterne blev slidt ved vask, og med tiden mister
effekt.
Det er op til de VPL selv at kontrollere deres udstyr.
Knæpuder er vigtige i forhold til at kunne indtage knæliggende arbejdsstillinger, hvilket i nogle
situationer giver den bedste udgangsstilling for at udføre opgaven i de bedst mulige stillinger
for ryg og skuldre/arme. Jf. observationer ved gennembrydning.
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0332.png
3.9
ANDRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Idrætsskader fylder en del i skadesstatistikken, især i forbindelse med holdsport.
FCA har fået oplyst at idræt i form af holdsport (fodbold, hockey o.lign.) ved BRSNJ forgår i de
værnepligtiges fritid, det er ikke en del af uddannelsesplanen.
Ved forholdsvis mange skader er det nævnt, at skaden skete mens den tilskadekomne løb. Det
er selvfølgeligt nødvendigt i visse situationer, men man skal være opmærksom på, at det
faktisk er en væsentlig risikofaktor.
4
TILTAG OG BEMÆRKNINGER FRA BRS
FCA har afrapporteret observationer og anbefalinger til
AMR:
Idé med at koderne sidder på bilen ved udstyret lyder faktisk som en ret god løsning
Forslag og ønsker til forbedringer fra mødedeltagerne
- …
Tiltag:
- …
5
DATAANALYSE AF SKADESINDBERETNINGER BRS
5.1
SKADESSTATISTIKKER
Skadesanmeldelserne ved BRS viser følgende mønstre / tendenser når vi trækker statistikker
fra arbejdsmiljødatabasen:
Med hensyn til hvor på kroppen, de værnepligtige kommer til skade, viser det sig, at skader på
underekstremiteterne er overrepræsenteret ved skader med fravær.
Ved skader med og uden fravær ses desuden en del skader på overekstremiteterne (skuldre,
arm, hånd og fingre). Der ses mindre forekomst af skader på de fleste af kroppens resterende
dele.
Med hensyn til hvilken type skader de værnepligtige pådrager sig er der størst forekomst af
forstuvninger, forstrækninger og ledskred, derefter følger overfladiske skader (skrammer, blå
mærker o.lign.).
Med hensyn til i hvilken forbindelse de værnepligtige kommer til skade ses at hovedparten af
skaderne sker under uddannelse, derefter følger arbejde under øvelse, fysisk træning og
arbejde under operativ indsættelse. Ved skader med fravær fylder uddannelse og fysisk
træning ca. lige meget i statistikken.
Med hensyn til hvordan de værnepligtige kommer til skade repræsenterer fysisk
overbelastning af kroppen langt den største forekomst.
8
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Andre måder der er velrepræsenterede er vandret bevægelse, lodret bevægelse, ramt, stødt
imod og klemt/mast under eller mellem emner.
Lignende mønster kendetegner skader med fravær.
Varme- og skoldningsskader fylder relativt lidt i skadesindberetningerne. Det er dog et særligt
opmærksomhedsområde ved BRS generelt.
5.2
HÆNDELSESBESKRIVELSER
FCA har ud over statistikker over skadesanmeldelser i arbejdsmiljødatabasen kigget ind i
hændelsesbeskrivelserne i BRS skadesindberetninger, for at undersøge nærmere om det kunne
vise nogle mønstre.
I det følgende beskriver FCA hvilke tendenser man kan se ud fra hændelsesbeskrivelserne.
Ved analyse af hændelsesbeskrivelserne ved skader med fravær i 2018 og 2019 sammenlagt,
har FCA undersøgt hvilke faktorer, der typisk fremgår af disse beskrivelser
- Holdsport (7)
- løb (ved anden idræt, øvelser, test etc.) (9)
- fald giver skader (6)
Fysisk overbelastning af kroppen repræsenterer langt den største forekomst. Derfor har FCA
analyseret disse ulykkers hændelsesbeskrivelser nærmere.
Her blev fundet flest beskrivelser med følgende faktorer (2018/2019):
- Rebarbejde (3/6)
- tung løft / håndtering / bæring (11/6)
- idræt holdsport (fodbold, hockey, frisbee) (5/7)
- løb (ej holdsport – anden idræt, alarm, test etc.)(8/7)
- vrikke om / vride om/ træde forkert (4/9)
FCA har udvalgt de typiske hændelsessteder (i hvilken forbindelse de værnepligtige kommer til
skade): Arbejde under operativ indsættelse, arbejde under øvelse, fysisk træning, uddannelse
og øvrige. Ved analyse af disse ulykkers hændelsesbeskrivelser har FCA fundet følgende
faktorer (2018/2019):
- Slag / ramt (25/20)
- Klemskade ekstremiteter (primært OE) (8/19)
- Løb (ej holdsport – anden idræt, alarm, test etc.) (18/17)
- Idræt holdsport (fodbold, hockey, frisbee) (10/13)
- Vrikke om, vride om, træde forkert (6/12)
- Terræn / ujævnt underlag (6/10)
- Redskabshåndtering (8/9)
- tunge løft/håndtering/bæring (14/8)
- reb (5/8)
- fald (18/8)
Det samlede billede giver et indtryk af at de værnepligtiges udfordringer er spredt bredt ud på
de aktiviteter uddannelsen indeholder, og de er mest udsatte for overbelastninger og andre
skader på lemmerne.
9
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
6
KONKLUSION
Arbejdsulykke statistikkerne viser, at skaderne primært sker på lemmerne ved idræt øvelser,
uddannelser og til dels operativ indsættelse. De værnepligtige er især udsat for fysisk
overbelastning.
Analyse af hændelsesforløbene viser at ulykkerne især sker i forbindelse med fald, afklemning,
aktiviteter i løb, tung håndtering, håndtering af redskaber og overbelastning af kroppen.
BRSNJ arbejder forebyggende med skader for de værnepligtige, og forskellige tiltag har ført til
forbedringer gennem årene.
Dette engagement er essentielt i forhold til at holde fokus på og forebygge ulykker,
skadeshændelser og risikosituationer.
På baggrund af skadesanmeldelser, observationer og øvrige oplysninger fra medarbejdere og
værnepligtige gives der her nogle bud på, hvor der kan være svagheder i
ulykkesforebyggelsen og tiltag, der kan styrke forebyggelsen.
Følgende områder kan med fordel styrkes, for at gøre forebyggelsen endnu mere effektiv:
-
-
Fokus på fysisk opvarmning forud for fysisk krævende aktiviteter. Særligt ved
rebarbejde, men kan også være relevant ved andre aktiviteter.
Opmærksomhed på korrektion af manuel håndtering ved øvelses- og
uddannelsesaktiviteter. Særligt håndtering af tunge redskaber, redskaber med motor
(f.eks. fx luftmejsel, rundsave) og ved håndtering med stor kraftudfoldelse (f.eks.
mukkert).
Opmærksomhed på ulykkesrisici i form af tilsyn med uddannelsesaktiviteterne som
f.eks.
o
risiko for nedstyrtning ved arbejde i højden,
o
snublefare ved færdsel på ujævnt eller ustabilt underlag,
o
arbejde med redskaber m.v. med henblik på relevant tilpasning af instruktion,
og opmærksomhed på arbejdets udførelse og omgivelser.
Løbende risikovurdering forud for aktiviteter (f.eks. som mini-APV der anvendes ved
BRSNJ)
Forebyggende tiltag på baggrund af analyse af nærved-hændelser og risikosituationer.
Risikovurdering ved planlægning af uddannelsesaktiviteterne. Der skal være en
passende balance mellem tilegnelse af de rette kompetencer og rutiner, så de
værnepligtige kan udføre operativ tjeneste på hensigtsmæssig måde, samtidig med at
de risikofyldte aktiviteter under uddannelsen begrænses i videst muligt omfang.
Opmærksomhed på bemanding i forhold til antal deltagere og overblik
Opmærksomhed på idrætsaktiviteter i og udenfor tjenesten
Opmærksomhed på passende værnemidler f.eks. knæpuder
-
-
-
-
-
-
-
Ved BRS lægges der vægt på at de værnepligtige oplever udfordringerne ved aktiviteterne og
lærer selvstændigt at korrigere egen og andres adfærd. Det kan være på bekostning af
opmærksomhed på at passe på sig selv og på egen adfærd. Det er en balance, men FCA
påpeger det vil øge sikkerheden når instruktørerne er konsekvent opmærksomme på fysiske
belastninger, sikkerhed ved færden og håndtering og får korrigeret aktivt. Instruktørens
engagement og opmærksomhed på VPL egen sikkerhed er afgørende for opbygningen af de
værnepligtiges egen opmærksomhed og styrkelse af sikkerhedskulturen på det enkelte hold.
10
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
Ved arbejde med de unge mennesker skal instruktørerne være opmærksomme på, at de er
rollemodeller. Derfor er instruktørernes aktive deltagelse i f.eks. opvarmning og
opmærksomhed på egen adfærd vigtig.
FCA vil opfordre til dialog på tværs af Beredskabsstyrelsens organisation, for vidensdeling til
effektiv imødegåelse af skader på de værnepligtige.
BILAG:
Skabelon til Mini-APV ved BRSNJ
Dataudtræk
11
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0336.png
År
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Egnede
15649
17465
15601
17891
20449
19778
18857
19511
20849
18523
17808
18613
16876
16984
5757
556
Begrænset egnede Egnede i alt Uegnede Uegnede uden møde
2516
2673
2609
2763
2963
2771
2290
2234
2302
2072
1971
2320
1824
1866
578
61
18165
20138
18210
20654
23412
22549
21147
21745
23151
20595
19779
20933
18700
18850
6335
617
6870
7345
6682
7026
7918
8510
8856
9112
9549
8542
9280
10132
8908
8649
2705
237
5240
5006
5850
5746
5979
6744
7670
8530
7516
8082
7953
7951
7963
8366
8798
2172
Ovenstående er baseret på udtræk fra Forsvarets Dag systemet (FDSYS) den 12. maj 2021
Data viser antal egnethedsafgørelser (sessioner) pr. kalenderår. Enkelte personer kan være sessionsbehandle
Det store fald i antal afgørelser i 2020 og 2021 skyldes corona situationen.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0337.png
Uegnede i alt
12110
12351
12532
12772
13897
15254
16526
17642
17065
16624
17233
18083
16871
17015
11503
2409
Uegnede i procent
40
38
40,7
38,2
37,2
40,4
43,9
44,8
42,4
44,7
46,6
46,3
47,4
47,4
Total
30275
32489
30742
33426
37309
37803
37673
39387
40216
37219
37012
39016
35571
35865
17838
3026
ner kan være sessionsbehandlet mere end en gang om året.
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635752_0338.png
RFI 26 Fysisk aktivitet og træning i værnepligtsuddannelsen
”Hvordan er værnepligtsindholdet tilrettelagt ift. fysisk aktivitet og teoretisk un-
dervisning?”
Besvarelse fra BRS/SUP
Redningsspecialistuddannelsen er i løbet af 2020/2021 overgået til træningsprincipperne for
Militær Fysisk Træning(MFT). Grundet en større proces med besigtigelse af idrætsfaciliteter,
anskaffe idrætsudstyr og materiel samt behovet for at efter- og videreuddanne idrætsbefa-
lingsmændene ved de operative afdelinger, har overgangen været glidende og løbende med
implementerende tiltag. Nogle afdelinger har fuldt implementeret MFT uddannelsen, andre
har primært MFT med enkelte elementer fra den forrige idrætsuddannelse.
Overordnet set så bygger MFT for Redningsspecialistuddannelsen på inspiration fra Forsva-
rets HBU og HRU uddannelse tilpasset BRS. Eksempelvis er militær forhindringsbane ikke en
del af MFT ved BRS.
Fakta om MFT i Redningsspecialistuddannelsen:
MFT startes op i indkaldelsesuge 1 og afsluttes i indkaldelses uge 39(den sidste uge).
Hele uddannelsen består af 93 timer
MFT består som udgangspunkt af 2 lektioner hhv. 50 og 100 minutter pr. uge gen-
nemgående i hele værnepligtsperioden(39 uger). Der er dog enkelte uger, hvor der
ikke er MFT grundet undervisning eller øvelse
Enkelte uger har flere MFT timer og her vil der typisk være indlagt test eller prøver og
ellers fokus på at variere muskelgrupperne og træningsformerne fx UU30
Principperne for træningen bygger på SUM-principperne: Styrke, Udholdenhed og
Mobilitet og OFA: Operativ Fysisk Parathed
MFT træningen er målrettet en operativ fysisk parathed niveau 3(OFA3), der er fysi-
ske niveau, der anbefales til røgdykkere, hvilket er et niveau, der understøtter Red-
ningsspecialistens arbejde med brand, redning og miljø
Uddannelsen er bygget op fra CAP-Basis(Charlie Atlet Træning) med tilhørende pro-
tokoller, der er let til moderat træning stigende til MAP(Militær Atlet Træning) med
tilhørende protokoller, der er moderat til hård træning suppleret undervejs med ud-
holdenheds- og bevægelighedstræning
Alle lektioner der indfører nye principper vil have læringsmål inden for viden, færdig-
heder og i nogle tilfælde også kompetence.
Enkelte lektioner er kun teoretiske fx kost og ernæring. Det er dog begrænset, da
MFT uddannelsen er en praktisk uddannelse suppleret med den nødvendige viden og
introduktion således at deltageren kan varetage øvelserne på en sikker og effektiv
måde.
MFT træningen forventes af begrænse idræts- og belastningsskader men der forelægger
endnu ingen empiri herom. Der arbejdes dog på at udbygge svarkategorierne inden for ar-
bejdsskadeanmeldelse i samarbejde med SID og BRSS, således at der kan skelnes mellem
idrætsskader i undervisningen og uden for undervisningen fx fodbold eller træning i fritiden.
Side 1 af 1