FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

Forsvarsudvalget 2022-23 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

Bilag 2: Følgegruppens bemærkninger

Følgegruppen, bestående af de faglige organisationer CS og HKKF, samt Værnepligtsrådet og

Beredskabsstyrelsens talspersonel, har haft lejlighed til at gennemlæse nærværnede

rapport.

CS:

CS er langt hen ad vejen enig i de konklusioner og anbefalinger, der fremsættes i

evalueringen. Der er et par punkter i anbefalingerne, som vi ser nogle forskellige

perspektiver i, som vi uddyber herunder:

De to første hovedkonklusioner, der omhandler hvorvidt antallet af værnepligtige er

tilstrækkeligt ift. opgaveløsning såvel som opbygning af Totalforsvarsstyrken, har CS

umiddelbart ingen supplerende kommentarer til. Vi er helt enige i, at der kan være behov for

at genbesøge konklusionen i spørgsmål 1, hvis Forsvaret skal opbygge nye kapaciteter, løse

flere opgaver eller hvis afgangen fra Forsvaret stiger prognoserne.

Når det kommer til mangfoldighed, ønsker CS en fuld ligestilling af værnepligten. I første

omgang er det derfor positivt, at evalueringen anbefaler at ensrette kvinder og mænds

pligter og rettigheder ved indgåelse af aftale om værnepligt. CS anerkender, at en fuld

ligestilling kan kræve et større politisk såvel som logistisk arbejde, og at der kan være

behov for at lave yderligere undersøgelser på området, men tiden synes at være moden til

at sætte dette arbejde i gang.

I arbejdet med forebyggelse af arbejdsskader, er CS særligt opmærksom på anbefalingen

om at evaluere fastlæggelsen af de fysiske krav til Hærens konstabel- og sergentuddannelse

mhp. at lette den fysiske belastning i værnepligten. Her er CS bekymret for, om man

risikerer at flytte skadesbyrden over på Hærens konstabel- og sergentuddannelser, fordi der

vil være et stort ”trænings-efterslæb” fra værnepligten. Det er derfor vigtigt at få nogle

eksperter med på råd i forhold til at planlægge træningen mest hensigtsmæssigt. CS er

også opmærksomme på problematikken vedrørende manglende erfaring blandt

nyuddannede sergenter i Hærens uddannelsesbataljoner som medvirkende årsag til

omfanget af arbejdsskader.

I forhold til at rekruttere teknisk faglærte kan CS se fordelen i at registrere den

uddannelsesmæssige baggrund på værnepligtige mhp. at målrette rekrutteringsindsatsen.

CS kan dog have en lille bekymring for, hvordan denne registrering vil blive brugt i praksis.

Vejledning af den enkelte værnepligtige er positivt, men en faglært skal ikke føle sig tvunget

eller presset til bestemte steder, fordi vedkommende har svendebrev.

Længden af værnepligten vurderes som passende i evalueringen. CS ønsker dog helt

grundlæggende en længere værnepligt. Det er der flere årsager til. Rent praktisk vil man

kunne komme en del skader til livs, hvis man har længere tid til at træne sig op, hvilket

også nævnes i rapporten. Derudover er det CS’ opfattelse, at en længere værnepligt – og

dermed også et længere uddannelsesforløb med noget kompetencegivende indhold, vil

gavne både de værnepligtige, forsvaret og samfundet som helhed. Værnepligten er i CS

optik med til at danne nyttige samfundsborgere og til at skabe sammenhæng og forståelse

mellem Forsvaret og resten af samfundet. Derudover vil en længere værnepligt give de

værnepligtige et mere oplyst grundlag for at beslutte sig for, om Forsvaret er noget for dem

og omvendt.

Som afsluttende bemærkning synes CS, det er ærgerligt, at der ikke eksisterer den ønskede

datakvalitet og -mængde i forhold til præferencer, valg, personelvandringer og -

fluktueringer hos værnepligtige såvel som fastansatte. Vi bruger alle meget tid på at

FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

diskutere fastholdelse og rekruttering af særligt de fastansatte, og det arbejde vil måske få

mere kvalitet i sig, hvis der fandtes tilstrækkeligt datamateriale på området.

HKKF:

HKKF savner en samlet og fyldestgørende omkostnings- og effektivitetsanalyse af den

nuværende værnepligtsordning med fokus på rekruttering, opstilling af totalforsvarsstyrken

og forsvarets opgaveløsning. Nedenstående bemærkninger uddyber sigtet med en sådan

analyse.

Sammenfattende skal HKKF anbefale at der iværksættes en gennemgribende revision af

værnepligten med henblik på at tilvejebringe en omkostningseffektiv ordning, som

understøtter forsvarets fremadrettede udvikling.

Forsvarets rekrutteringsbehov og værnepligten.

Rekruttering til forsvaret er politisk fastsat som et væsentligt formål med værnepligten.

HKKF vurderer, at den nuværende værnepligtsordning er overdimensioneret i forhold til

forsvarets rekrutteringsbehov. Der indkaldes langt flere værnepligtige, som er motiveret for

uddannelse og ansættelse i forsvaret, end der er behov for (ca. 75%). Det medfører

unødvendige omkostninger til uddannelsesstrukturen, bygningsmasse, administration og

logistik samt lønomkostninger mv. Uddannelsesstrukturen binder ressourcer og personel,

som kunne anvendes i forsvarets operative opgaveløsning.

Den nuværende varighed af værnepligten – fire måneder for de fleste – er desuden for lang i

forhold til at introducere uddannelses- og jobmuligheder i forsvaret, ligesom

værnepligtsuddannelsen

forhindrer,

unge,

som

motiveret

for

uddannelse/ansættelse i forsvaret, kommer hurtigt i gang med et målrettet

uddannelsesforløb i forsvaret.

Det bør overvejes at tilrettelægge en værnepligtsuddannelse af kortere varighed, som alene

har til formål at introducere forsvarets uddannelser og motivere de unge til

uddannelse/ansættelse i forsvaret. Uddannelsen vil kunne gennemføres centraliseret på et

begrænset antal tjenestesteder.

HKKF anbefaler, at der gennemføres en analyse af muligheder for at etablere en

værnepligtsordning, som er målrettet forsvarets behov for rekruttering til forsvarets

uddannelser for fast personel. Analysen skal på grundlag af eksisterende data for

rekruttering og fastholdelse fastlægge rekrutteringsbehovet (antal) samt opstille modeller

for introduktionsforløb (varighed og indhold) til forsvaret. Analysen bør tage udgangspunkt i

en målsætning om effektiv fastholdelse af ansøgere, som er motiveret for en militær

uddannelse og karriere i forsvaret, og som kan fastholdes gennem attraktive og brugbare

kompetencer gennem et længere uddannelses- og tjenesteforløb i forsvaret.

Totalforsvarsstyrken og værnepligten.

Forsvarsaftalen 2018-23 fastsætter, at værnepligtige indgår i totalforsvarsstyrken i en

periode på fem år, når de hjemsendes. Midtvejsevalueringen konkluderer, at den samlede

produktion af værnepligtige er tilstrækkelig til at opfylde kravene. Der tilgår årligt ca. 3000

værnepligtige til totalforsvarsstyrken. HKKF vurderer, at den nuværende værnepligtsordning

er overdimensioneret i forhold til opstilling til totalforsvarsstyrken.

Det nuværende friskningsbehov for totalforsvarsstyrken forekommer unødvendigt højt sat.

Med en friskning på fem år i totalforsvarsstyrken gennemføres en hurtigere udskiftning af

personel end i den gamle mobiliseringsstyrke – selv i de højest prioriterede enheder. Med

bare et lidt lavere friskningskrav vil det årlige behov for at tilføre nyt personel til

totalforsvarsstyrken kunne reduceres.

Desuden må der sættes spørgsmål ved værnepligtsuddannelsens varighed på normalt fire

måneder i forhold til opgaverne i totalforsvaret. Hjemmeværnet uddanner frivillige inden for

discipliner og til et niveau, som er tilstrækkelig til at varetage opgaver i totalforsvaret – og

Hjemmeværnets uddannelse gennemføres på ca. 7 uger.

HKKF skal pege på, at det både

af økonomiske grunde og af hensyn til personellets

professionalisme og beredskab vil være hensigtsmæssigt først og fremmest at basere

totalforsvarsstyrken på hjemsendt militært personel, som ved aftale om rådighedstjeneste

kan støtte og styrke totalforsvaret.

HKKF anbefaler, at der gennemføres en analyse af muligheder for at tilvejebringe personel,

herunder hjemsendt militært personel, med udgangspunkt i totalforsvarsstyrkens opgaver

og funktioner. Det bør nærmere undersøges, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre

værnepligtsuddannelsen i regi af Hjemmeværnet, således at værnepligtsuddannelsen

planlægges og tilrettelægges målrettet mod indsættelse i totalforsvaret. Mulighederne for at

rekruttere til forsvarets uddannelser for fast personel på grundlag af en

værnepligtsuddannelse, som er målrettet totalforsvarsstyrken, bør indgå i overvejelserne.

Forsvarets opgaveløsning og værnepligten.

Det ligger til grund for lov om forsvarets personel, at værnepligtige indkaldes og uddannes

med henblik på en funktion i mobiliseringsstyrken. Det er således i god overensstemmelse

med formålet, at værnepligtige uddannes til totalforsvarsstyrken. Derimod er det efter

HKKF’s opfattelse mere tvivlsomt, at det er i overensstemmelse med værnepligtens formål,

at værnepligtige under normale forhold deltager i løsningen af forsvarets almindelige

opgaveløsning.

HKKF finder, at det er modstrid med det oprindelige formål med værnepligten, når det

anbefales at forlænge tjenestetiden ved Den Kongelige Livgarde til 12 måneder for at

understøtte den udvidede opgaveportefølje til fire vagthold, som skyldes værnepligtiges

permanente deltagelse i beredskab til støtte for politiet. HKKF vurderer at deltagelse i

beredskab og varetagelse af vagtopgaver som udgangspunkt er almindelige driftsopgaver

som principielt bør løses af fast personel.

HKKF skal pege på, at der også på andre områder sker et skred i anvendelse af

værnepligtige til almindelige driftsopgaver, for eksempel til staldtjeneste ved Hesteskorten

og til vagttjeneste ved garnisonerne. HKKF skal opfordre til at fastholde principperne for

anvendelse af værnepligtige, og at forsvarets behov for at uddanne værnepligtige er

begrundet i en mobiliseringsfunktion.

Værnepligtsrådet:

Geografi:

Værnepligtsrådet mener, at den individuelle ansøgeres personlige motivation om geografi

bør tages med i betragtning. Eksempelvis, at en ansøger der bor i Aalborg ønsker at flytte til

København for arbejde i Den Kongelige Livgarde, ikke frasorteres grundet sin nuværende

folkeregisteradresse i Aalborg.

Mangfoldighed og inklusion:

Værnepligtsrådet ønsker en fuld ligestilling af værnepligten, hvor alle indkaldes til Forsvarets

Dag og aftjener sin værnepligt på pligts-vilkår. Derudover ønsker Værnepligtsrådet, at FKO i

samarbejde med FAK iværksætter forskning på området ligestilling, som yderligere kan

understøtte et muligt initiativ om fuld ligestilling.

Til anbefaling vedr. nedbringelse af skadefrekvensen i værnepligten, støtter

Værnepligtsrådet initiativet. Dog bør skadesmængden ikke videreføres til de senere

uddannelser (HRU, GSU mm.), i tilfælde af en indskærpelse af de fysiske krav.

Af hensyn til materiel til rådighed for værnepligtige, ønsker Værnepligtsrådet at der

rekvireres

mere

end

nok

materiel,

grundet

den

uforudseelige

natur

værnepligtsunddannelsens personelsammensætning. Derved bør målet ikke være, at der

kun er den præcise mængde materiel til rådighed, men en højere mængde, der sikrer at alle

værnepligtige, i modsætning til i dag, får udleveret alt materiel i korrekt størrelse.

Teknisk faglærte:

Værnepligtsrådet støtter initiativet om registrering af uddannelsesmæssig baggrund. Dog,

mener Værnepligtsrådet, at der bør være plads til at den enkelte med evt. svendebrev,

stadig har mulighed for at søge en almindelig værnepligtsuddannelse og således ikke tvinges

i stilling. Man bør således ikke stilles ringere i valgmuligheder grundet tidligere uddannelse.

Yderligere mener Værnepligtsrådet at sessionsbehandlingerne også bør inddrage lægefaglige

journaler for at tilsikre sessionslægens bedømmelse til Forsvarets Dag bliver så retvisende

som mulig.

Fysiske skader:

Værnepligtsrådet ønsker en længere værnepligt på 8 måneder, for at sikre et bedre

uddannelsesgrundlag for videresøgende og totalforsvarsstyrken. Værnepligtsuddannelsens

længde skal tilstræbes at passe ind i et skoleår, så værnepligtige stadig har mulighed for

eksempelvis at starte på studie efter endt værnepligt. Af hensyn til en forlænget værnepligt

ved Den Kongelige Livgarde, mener Værnepligtsrådet at initiativet bør implementeres

hurtigst muligt, da uddannelseskravet allerede er for højt til en gennemførelse på 4

måneder. Der lægges vægt på, at det nuværende uddannelsesindhold ikke bør forøges, hvis

værnepligten ved Den Kongelige Livgarde forlænges til 12 måneder. Yderligere ønsker

Værnepligtsrådet en revurdering af Vidar-beredskabet, for at sikre, der ikke leveres et

højere beredskab, end Rigspolitiets behov.