FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

Forsvarsudvalget 2022-23 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

BILAG 1: ANNEKS E, FLYVERKOMMANDOEN (FLK)

1. FLYVERKOMMANDOENS OVERLIGGERNOTAT

FORMÅL

Formålet med dette notat er at præsentere Flyverkommandoens samlede analyse og resulta-

ter (hovedpointer) af indhentede data i forbindelse med midtvejsevaluering af værnepligten.

Analysen skal anvendes som en del af den endelige evalueringsrapport der præsenteres for

styregruppen.

BAGGRUND

Med baggrund i forligsinitiativ F21, skal der gennemføres en midtvejsevaluering af værne-

pligten med fokus på om antallet af værnepligtige skal forøges eller fastholdes.

Der er i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der har indhentet relevant data og infor-

mationer, til brug for udarbejdelse af den indledningsvise analyse, der jf. kommissoriet skal

besvare følgende spørgsmål:

•

Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets, Hjemme-

værnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrutteringsbehov?

Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte opbygning af Totalfor-

svarsstyrken?

Hvordan kan værnepligtens målsætninger (også fremover) fremmes ved eksempelvis at

justere på følgende parametre i værnepligten;



Værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse, herunder:

Geografi

Mangfoldighed og inklusion

Teknisk faglærte værnepligtige

Fysiske skader blandt værnepligtige

•

METODE

Analysen er gennemført som to delanalyser hvor der i første delanalyse er analyseret på

mulige tendenser i sammenhængen mellem ovenstående 4 parametre. I anden delanalyse

sammenholdes de mulige tendenser med værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse.

De to delanalyser sammenfattes i hovedpointer i nedenstående afsnit.

Kortlægning af de relevante indhentede data og mulige tendenser for Flyvevåbnet fremgår

af pkt. 2.

Side 1 af 11

FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

SAMMENFATNING AF DELANALYSERNE

Geografi og Mangfoldighed & Inklusion

Der ses en tendens til at hovedparten af værnepligtige til Flyvevåbnet kommer fra et bredt

udsnit af landet, dog med hovedparten fra Sjælland og øer. Værnepligtsundersøgelserne fra

2019 og 2020 viser, at hovedparten vælger tjeneste af interessemæssige årsager og at fær-

rest vælger grundet at det er langt væk fra hjemmet.

Der har de seneste år været en stabil fordeling af mænd og kvinder, med 75% mænd og

25% kvinder. Dette tal er ændret fra 2021 til 50% af hvert køn.

I forhold til rekruttering til Flyvevåbnet fra værnepligtsuddannelsen ses det, at når Flyve-

våbnet kan tilbyde ufaglærte stillinger i strukturen, er der også interesse for disse. Dette

gælder for både mænd og kvinder. Hertil skal bemærkes, at det opleves, at kvinderne som

regel allerede har en karriereplan, hvor værnepligtsuddannelsen indgår i denne plan, inden

de f.eks. skal studere videre på universitetet eller andre uddannelsesinstitutioner. Værne-

pligtsuddannelsen er således blot en mellemstation på vej mod det ønskede studie eller job.

Længden på uddannelsen vurderes ikke at påvirke interessen for uddannelsen, men mere

indholdet, opgaverne og det der tilbydes under uddannelsen (kulturen, faciliteter, øvrige

forhold). Dette til trods for, at uddannelsen kun gennemføres i Karup.

Antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet reguleres ud fra et ønske om, at have en så stor

rekrutteringsbase som muligt ift. evt. kapacitetsopbygning og fremtidige operative opgaver.

Selvom data viser, at Flyvevåbnet aktuelt ikke rekrutterer nævneværdigt fra værnepligtsud-

dannelsen grundet blandt andet manglende lønsum, er antallet af værnepligtige der gen-

nemfører uddannelsen fortsat vigtig.

Anbefaling

Det anbefales at værnepligtige til Flyvevåbnet forsat kommer fra et bredt udsnit af landet.

Det anbefales at kvinder fortsat udgør op til 50% af de værnepligtige.

Geografi og Teknisk faglærte

Der foreligger ingen data for teknisk faglært personel i Flyvevåbnet, hvor der kan udledes

klare tendenser. Der kan således ikke påvises sammenhænge mellem geografi og teknisk

faglærte.

Flyvevåbnet søger ikke teknisk faglærte værnepligtige til værnepligtsuddannelsen, så viden

om teknisk faglært baggrund blandt værnepligtige til brug for rekruttering til flyvevåbnets

faste struktur er ikke en styret eller struktureret proces.

Geografi og Fysiske skader

Der er ikke tilvejebragt tilstrækkelig data i forhold til sammenhængen mellem geografi og

fysiske skader.

Der kan dog udledes af det tilvejebragte data, at antallet af arbejdsulykker for kvinder er

mellem 0 og 1 pr. år og mænd mellem 2 og 3 pr. år i perioden fra 2017 - 2020. Endvidere

kan arbejdsspørgsmålene udlede, at der er en tendens til at både kvinder og mænd primært

kommer til skade under uddannelsesaktiviteter og sekundært under fysisk træning og øvel-

Side 2 af 11

sesvirksomhed. I det tilvejebragte data er dette dog ikke dokumenteret værns vis. Der kan

derfor ikke udledes klare tendenser i forhold til Flyvevåbnet.

Anbefaling

Det anbefales at fastholde nuværende tilrettelæggelse af fysiske tiltag på værnepligtsuddan-

nelsen og fortsat have fokus på årsager.

Mangfoldighed & Inklusion og Fysiske Skader

Sammenfatning

Det tilvejebragte data viser en tendens til at der er flere kvinder der afgår med fysisk skade

under uddannelsen end mænd. Dette til trods for, at kvinder jf. værnepligtsrapporten forbe-

reder sig mere fysisk end mændene gør. Yderligere kan det aflæses af det tilvejebragte da-

ta, at kvinderne afgår primært på februar holdet og årsagerne er hovedsagligt af helbreds og

mental karakter.

Generelt ses skader at opstå løbende gennem hele uddannelsen. Særligt i opstarten af ud-

dannelsen er der flere skader, der resulterer i afgang, dette er dog typisk ikke akutte ska-

der, men skader der enten ikke er opdaget, eller opstået siden screeningen på Forsvarets

Dag.

For de der ikke er vant til fysisk aktivitet opleves det, at de primært i starten af uddannelsen

får overbelastningsskader, som dog aftager i takt med at kroppen tilvendes aktivitetsniveau-

et.

Skader af akut karakter, ses at ske på alle tider under uddannelsen. Dog fortrinsvis ved fy-

sisk aktivitet.

Anbefaling

Værnepligtsuddannelsen er en praksisnær uddannelse med et fokus på at soldaterne tillærer

sig den fornødne teori forud for at kunne omsætte dette til reelle kompetencer og færdighe-

der, som grundlag for deres videre tjeneste. Fordelingen er således tilrettelagt så teorien

danner grundlaget for de praktiske færdigheder, hvilket også afspejles i uddannelsens op-

bygning. Den fysiske belastning tilskriver, at der skal være tid til restitution og der er her

stort fokus på belastningsstyring.

Det anbefales at fastholde mængden og tilrettelæggelsen af den fysiske belastning på ud-

dannelsen.

VÆRNEPLIGTSUDDANNELSEN

Flyvevåbnets værnepligtsuddannelse gennemføres kun i Karup. Uddannelsens længde er på

4 måneder og indholdet svarer på de fleste områder til de øvrige værnepligtsuddannelser,

dog med Flyvevåben fokus.

Uddannelsen er opdelt i en 7 ugers grundlæggende militær basisuddannelse og en 9 ugers

Totalforsvars- og Gruppeuddannelse.

Den samlede uddannelse giver en værnepligtskvalifikation og er kriterierne for efterfølgende

at kunne indgå i Totalforsvarsstyrken eller ansættelse i Flyvevåbnet.

Flyvevåbnet har et årligt indtag på 200 værnepligtige fordelt med 100 på hvert hold.

Side 3 af 11

Jævnfør Hjemmeværnskommandoens analyse, er antallet af værnepligtige der tilvejebringes

fra Flyvevåbnet til Totalforsvarsstyrken tilstrækkeligt.

DRØFTELSE MED FPS

Det kan konstateres, at Flyvevåbnets primære udfordring er lønsum, hvilket påvirker mulig-

heden for at rekruttere til Flyvevåbnets struktur. Øvrige forhold har ikke den store betydning

for Flyvevåbnets evne til at rekruttere.

I forhold til implementeringen af F-35 og den dertilhørende struktur, har Flyvevåbnet et be-

hov for at få besat en lang række stillinger. Hovedparten af disse stillinger er faglærte stil-

linger (FLYMEK, elektronikmekaniker), med et færre antal ufaglærte stillinger.

Der er indledningsvis ikke kommet yderligere ud af drøftelser med FPS.

2. KORTLÆGNING

Geografi og Mangfoldighed & Inklusion

Hovedparten af værneplig-

tige kommer fra Sjælland

og øer.

Arbejdsspørgsmål nr. 5 viser at værnepligtige i Flyvervåbnet

kommer fra et bredt udsnit af hele landet.

Hovedparten af de værnepligtige kommer dog fra Sjælland og

øer, hvor værnepligtige fra Nordjylland generelt er væsentlig

mindre repræsenteret.

Fra 2014 frem mod 2018 havde FLV årligt 100 værnepligtige.

Andelen af værnepligtige med bopæl på Sjælland og øer udgjor-

de i den periode ca. 30 – 40%.

Det samme gør sig gældende i perioden 2018 – 2021, hvor det

samlede antal værnepligtige er øget fra 160 i 2018 til 200 i

2021.

Andelen af værnepligtige med bopæl i Nordjylland er i hele peri-

oden opgjort til mellem 4 og 8%.

Det bør undersøges nærmere om det er interessen for Flyve-

våbnet der er styrende for valg af tjenestested/værn, eller om

der er andre årsager. Dog viser værnepligtsundersøgelserne, at

hovedparten vælger tjeneste af interessemæssige årsager og at

færrest vælger grundet at det er langt væk fra hjemmet.

Der er ikke leveret data over geografi fordelt på køn for Flyve-

våbnets værnepligtige

Arbejdsspørgsmål nr. 13 viser en lille stigning i antallet af kvin-

der fra 2005 og frem til 2008. Fra 2015 og frem til 2020 er der

en tendens til at fordelingen af kvinder udgører ca. 25 % af det

samlede antal værnepligtige.

Andelen af kvinder på hold februar 2021 udgjorde 50%. Der

forventes det samme på hold august 2021 og fremad.

Arbejdsspørgsmål nr. 8 viser at der fra 2014 – 2020 var 27

værnepligtige der blev ved den enhed de har forrettet værne-

pligtstjeneste ved. 13 af de 27 værnepligtige blev kun ved en-

heden grundet efterfølgende uddannelse til flymekanikker.

I samme periode viser data at 21 værnepligtige overgik til enten

Geografisk fordeling af køn

Fordeling af køn på FBU

hold

Fastholdelse af værneplig-

tige ved Flyvevåbnet

Side 4 af 11

Hærens reaktionsstyrkeuddannelse eller Hærens sergentuddan-

nelse. 2 overgik til videre uddannelse i Søværnet.

I perioden fra 2015 – 2018 har Flyvevåbnet udbudt en række

projektstillinger til anvendelse til værnepligtige der ønskede

ansættelse som ufaglært i Flyvevåbnet efter endt værnepligts-

uddannelse. I perioden viser data et tydeligt mønster i antallet

af værnepligtige der er rekrutteret til disse stillinger. Ca. 25% af

de værnepligtige der gennemførte uddannelsen hvert år i den

nævnte periode blev rekrutteret til projektstillingerne. Her-

iblandt også værnepligtige der under værnepligten har fået inte-

resse for anden uddannelse i Flyvevåbnet, som f.eks. Identifica-

tion Operator og F-16 våbenassistent mv. I 2014 hvor der ingen

projektstillinger var, blev der rekrutteret 4 værnepligtige til Fly-

vevåbnet og i 2019 hvor der ligeledes ingen projektstillinger

var, blev der rekrutteret 9 (6%) værnepligtige. I 2020 blev der

rekrutteret 6 til stillinger/anden uddannelse i Flyvevåbnet og 13

til indsættelse med Operation Gefion. Disse blev ansat i stillin-

ger ved Fighter Wing Skrydstrup.

Data er baseret på et samlet antal på 720 værnepligtige der har

gennemført uddannelsen og 129 (17,9%) af disse, er efterføl-

gende blevet ansat i Flyvevåbnet.

Tallene viser en tendens til, at i de år hvor Flyvevåbnet reelt har

tilbudt en ufaglært stilling, har der været stor interesse for at

søge stillingerne, og mindre interesse for at skifte værn. Dette

ses tydeligt i 2019 hvor antallet af ansatte i Hæren var markant

højere end i de år, hvor der var projektstillinger.

Arbejdsspørgsmål nr. 17 viser at der I perioden fra FEB-14 til

AUG-20 er der ud af 192 kvinder rekrutteret ca. 16% til anden

tjeneste i Forsvaret

I hvert år fra 2016 til 2020 er der rekrutteret mellem 4 og 7

kvinder fordelt på Flyvevåbnet og Hæren. I 2014 og 2015 er der

dog kun rekrutteret henholdsvis 0 og 2 kvinder.

Procentmæssigt ser tallene noget anderledes ud med en noget

større variation. Dette skyldes primært det samlede antal kvin-

der holdt op i mod det samlede antal værnepligtige.

I 2019 gik Flyvevåbnet fra 100 værnepligtige om året til 160 om

året. Selvom dette gav flere kvinder på værnepligtsholdene,

blev der ikke rekrutteret flere, hvilket afspejles i en mindre

rekrutteringsprocent.

Både I 2019 og 2020 var der 43 kvinder i alt på de to værne-

pligtshold, hvilket svarer til ca. 26% af det samlede antal vær-

nepligtige pr. år. Ud af disse 43 kvinder blev der i 2019 rekrut-

teret 16, 2 % og i 2020 blev der rekrutteret 9,3%. Den primære

aftager af disse kvinder var GSU/HRU.

I Perioden fra 2015 – 2018 har der med et årligt værnepligts-

indtag på 100, været en jævn fordeling af kvinder på 23 hvert

år. I 2016 dog 25 kvinder. Ligeledes her er antallet af rekrutte-

rede kvinder jævnt fordelt, men rekrutteringsprocenten er noget

Rekruttering af kvinder

Side 5 af 11

højere end 2019 og 2020. Den primære aftager af kvinderne i

denne periode er Flyvevåbnet, hvor kun én kvinde er rekrutteret

til GSU/HRU.

Det samlede datagrundlag giver ikke et klart billede af hvor i

landet kvinderne kommer fra.

Der ses dog en tendens til, at i de år, hvor Flyvevåbnet reelt

kunne tilbyde ufaglærte stillinger i strukturen, blev der også

rekrutteret flere kvinder til Flyvevåbnet, og færre til GSU/HRU.

Dette indikerer, at kvinderne har interesse for Flyvevåbnet og

gerne vil gøre tjeneste i Flyvevåbnet, men når mulighederne

ikke er der, søger de andre steder hen.

Ovenstående indikerer, at trods øget tilgang af kvinder på vær-

nepligtsholdene, rekrutteres det ikke nødvendigvis flere kvinder.

Kvinderne har som regel allerede en karriereplan, hvor værne-

pligtsuddannelsen indgår i denne plan, inden de f.eks. skal stu-

dere videre på universitetet eller andre uddannelsesinstitutio-

ner. Værnepligtsuddannelsen er således blot en mellemstation

på vej mod det ønskede studie eller job.

Geografi og Teknisk faglærte

Ingen data for teknisk fag-

lærte

Der er ikke tilvejebragt data for teknisk faglært personel i Flyve-

våbnet, til at kunne vise sammenhænge til en geografisk forde-

ling.

Flyvevåbnet søger ikke nødvendigvis teknisk faglærte værne-

pligtige til værnepligtsuddannelsen, så viden om teknisk faglært

baggrund blandt værnepligtige til brug for rekruttering til flyve-

våbnets fastestruktur er ikke en styret eller struktureret proces.

Skulle der dog være værnepligtige med en faglært/teknisk fag-

lært baggrund, og muligheden for en relevant stilling eller ud-

dannelse er til stede, søges vedkommende rekrutteret her til.

Geografi og Fysiske skader

Der er få registrerede ar-

bejdsulykker blandt Flyve-

våbnets værnepligtige

Fysiske skader sker pri-

mært under uddannelses-

aktiviteter

Arbejdsspørgsmål nr. 22 – 24 viser at antallet af arbejdsulykker

(fysiske skader) med fravær i Flyvevåbnet fra 2017 til 2020 for

kvinder ligger på mellem 0 og 1 pr. år og for mænd mellem 2 og

3 pr. år.

Arbejdsspørgsmål viser yderligere at der ses en tendens til at

det både for kvinder og mænd primært er under uddannelsesak-

tiviteter at de fleste arbejdsulykker sker, sekundært under fy-

sisk træning og øvelsesvirksomhed.

Tallene er ikke opdelt i værn, hvorfor der ikke umiddelbart kan

udledes en tendens i forhold til Flyvevåbnets værnepligtige.

Arbejdsspørgsmål viser endvidere at det primært er i starten af

ugen at kvinderne kommer til skade, hvor mændenes skader er

mere jævnt fordelt hen over ugen, dog med onsdag som den

primære skadesdag.

Fysiske skader sker på

forskelligt tidspunkt for

mænd og kvinder

Side 6 af 11

Ingen datagrundlag i for-

hold til geografi

De mest forekommende skader for både mænd og kvinder er

forskellige form for overbelastning, forstuvninger og forstræk-

ninger.

Ligeledes er tallene heller ikke her opdelt i værn, og der kan

derfor ikke udledes en tendens i forhold til Flyvevåbnet.

Der er ses ikke at være data tilvejebragt der peger på forholdet

mellem de skadesramte/skaderne og deres geografiske tilhørs-

forhold.

Mangfoldighed & Inklusion og Teknisk Faglærte

Ingen data grundlag

Der foreligger ingen data hvor der kan udledes tendenser og

sammenhænge mellem parametrene.

Mangfoldighed & Inklusion og Fysiske Skader

Fordeling af skader blandt mænd

Arbejdsspørgsmål nr. 15 og 16 samt yderligere

indhentet data (Arbejdsspørgsmål nr. 22) viser,

at der i perioden fra 2018 – 2020 er hjemsendt

30 (9,7%) værnepligtige mænd ud af 309 mød-

te af enten fysiske eller psykiske årsager.

Årsagerne fordeler sig som følger:

5 kassation v. STV (fysisk skade før indkaldel-

sen)

2 kassation v. STV (fysisk årsag før indkaldel-

sen)

6 kassation v. STV (fysisk skade før/under ind-

kaldelsen)

1 kassation v. STV (fysiske skade under indkal-

delsen)

4 kassation v. STV (fysisk skade/ulykke i friti-

den)

1 kassation v. STV (anden sygdom under ind-

kald.)

7 kassation v. STV (mental årsag fra før indkal-

delsen)

1 kassation v. STV (mental årsag før/under

indkaldelsen)

1 kassation v. STV (mental årsag under indkal-

delsen)

1 dødsfald (trafikulykke)

Fordeling af skader blandt kvinder

1 afvist på mødedagen (fysisk årsag)

For kvinderne har 23 (21%) kvinder ud af 109

mødte i samme periode opsagt deres kontrakt

af følgende årsager:

7 har selv opsagt kontrakt (fysisk årsag under

indkaldelsen)

2 har selv opsagt kontrakt (fysisk – arbejds-

Side 7 af 11

Flest kvinder afgår grundet fysisk skade

under uddannelsen

Primær afgang af kvinder på februar

holdene

skade)

6 har selv opsagt kontrakt (fysisk skade fra før

mødedagen)

2 har selv opsagt kontrakt (mental årsag under

indkaldelsen)

2 har selv opsagt kontrakt (mental og fysisk

årsag under indkald.)

4 har selv opsagt kontrakt (mental årsag fra før

mødedagen).

Data viser en tendens til at der er flere kvinder

der afgår med fysisk skade under uddannelsen

end mænd. Dette til trods for, at kvinder jf.

værnepligtsrapporten forbereder sig mere fy-

sisk end mændene gør.

Af det yderligere indhentede data viser der sig

en tendens til at kvinder der afgår fra uddan-

nelsen, primært afgår på februar holdet. Årsa-

gerne her til er hovedsagligt af heldbreds og

mental karakter.

Teknisk Faglærte og Fysiske Skader

Ingen datagrundlag

Der foreligger ingen data hvor der kan udle-

des tendenser og sammenhænge mellem pa-

rametrene.

3. DELANALYSE – LÆNGDE, INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE

Geografi og Mangfoldighed & Inklusion

Længden på uddannelsen vurderes ikke

at påvirke interessen for uddannelsen,

men mere indholdet, opgaverne og det

der tilbydes under uddannelsen (kulturen,

faciliteter, øvrige forhold). Dette til trods

for, at uddannelsen kun gennemføres i

Karup. Ligeledes kan anbefalinger fra

venner/tidligere værnepligtige eller fami-

lieinteresser/traditioner have betydning

for valget af uddannelsen.

Værnepligtsundersøgelserne i 2019 og

2020 viser, at hovedparten vælger tjene-

stedet af interessemæssige årsager og at

færrest vælger tjenestestedet fordi det er

langt væk fra hjemmet.

I forhold til mulighederne for rekruttering

til Flyvevåbnet vurderes det, at det kan

have negativ effekt, at hovedparten af de

Side 8 af 11

værnepligtige kommer fra Sjælland. Fly-

vevåbnets tjenestesteder er primært pla-

ceret i Jylland, og det opleves oftest, at

en stor del af de værnepligtige fravælger

Flyvevåbnet som arbejdsplads, fordi de

ikke er klar eller har lyst til at rejse langt

eller foretage en større geografisk flyt-

ning.

Antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet

reguleres ud fra et ønske om, at have en

så stor rekrutteringsbase som muligt ift.

evt. kapacitetsopbygning og fremtidige

operative opgaver. Selvom data viser, at

Flyvevåbnet aktuelt ikke rekrutterer

nævneværdigt fra værnepligtsuddannel-

sen grundet blandt andet manglende løn-

sum, er antallet af værnepligtige der

gennemfører uddannelsen, fortsat vigtig.

De værnepligtige hjemsendes med en

viden om Flyvevåbnet, kulturen, kapaci-

teterne og opgaverne, der gør, at de kan

have fået smag for senere at søge en

stilling eller uddannelse i Flyvevåbnet.

Flyvevåbnet søger ikke nødvendigvis tek-

nisk faglærte værnepligtige til hverken

værnepligtsuddannelsen eller den faste-

struktur, så viden om teknisk faglært

baggrund blandt værnepligtige til brug for

rekruttering til flyvevåbnets fastestruktur

er ikke en styret eller struktureret proces.

Skulle der dog være værnepligtige med

en faglært/teknisk faglært baggrund, og

muligheden for en relevant stilling eller

uddannelse er til stede, søges vedkom-

mende rekrutteret her til.

Der er ingen data der peger på at værne-

pligtige fra en bestemt del af landet på-

drager sig flere skader end værnepligtige

fra et andet sted i landet. Der kan derfor

ikke udledes sammenhænge mellem geo-

grafi og fysiske og uddannelsens tilrette-

læggelse eller længde.

Flyvevåbnet registrerer ikke teknisk fag-

lærte hvorfor der ikke findes data over

disse.

Generelt ses skader at opstå løbende

gennem hele uddannelsen. Særligt i op-

starten af uddannelsen er der flere ska-

der, der resulterer i afgang, dette er dog

typisk ikke akutte skader, men skader

der enten ikke er opdaget, eller opstået

Geografi og Teknisk faglærte

Geografi og Fysiske skader

Mangfoldighed & Inklusion og Teknisk

Faglærte

Mangfoldighed & Inklusion og Fysiske

Skader

Side 9 af 11

siden screeningen på forsvarets dag.

For de der ikke er vant til fysisk aktivitet

opleves det, at de primært i starten af

uddannelsen får overbelastningsskader,

som dog aftager i takt med at kroppen

tilvendes aktivitetsniveauet.

Skader af akut karakter, ses at ske på

alle tider under uddannelsen. Dog for-

trinsvis ved fysisk aktivitet.

Værnepligtsuddannelsen er en prak-

sisnær uddannelse med et fokus på at

soldaterne tillærer sig den fornødne teori

forud for at kunne omsætte dette til reel-

le kompetencer og færdigheder, som

grundlag for deres videre tjeneste. Forde-

lingen er således tilrettelagt så teorien

danner grundlaget for de praktiske fær-

digheder, hvilket også afspejles i uddan-

nelsens opbygning. Den fysiske belast-

ning tilskriver, at der skal være tid til

restitution og der er her stort fokus på

belastningsstyring.

I perioder med høj fysisk belastning an-

vendes stillesiddende teoretisk undervis-

ning også som led i belastningsstyringen.

Det vurderes umiddelbart ikke at være

nødvendigt at justere på uddannelsens

længde eller tilrettelæggelse af det fysi-

ske, med udgangspunkt i forskellen på

frafald af mænd og kvinder.

Den primære årsag til frafald af kvinder

er ikke alene den fysiske belastning un-

der selv uddannelsen, men skader opstå-

et før uddannelsen, som ikke er registre-

ret på Forsvarets Dag samt en generel

mangel på motivation for at gennemføre

uddannelsen. Flere kvinder konstaterer

under den første del af uddannelsen, at

værnepligtstilværelsen måske ikke er

som forventet, og ønsker derfor ikke at

fortsætte.

Flyvevåbnet søger ikke teknisk faglærte

hvorfor der ikke findes data over disse.

Teknisk Faglærte og Fysiske Skader

Side 10 af 11

4. DELANALYSE - ANTAL VÆRNEPLIGTIGE TIL HHV. REKRUTTERING OG TOTAL-

FORSVARSSTYRKEN

Antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet vurderes at være tilstrækkeligt til at understøtte Fly-

vevåbnets opgaveløsning og rekrutteringsbehov.

Endvidere vurderes det, at antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet er tilstrækkeligt til at un-

derstøtte opbygningen af Totalforsvarsstyrken. Ligeledes er indholdet i værnepligtsuddan-

nelsen tilstrækkeligt til at løse simple pålagte opgaver i Totalforsvaret.

5. KONKLUSION og ANBEFALING

Med baggrund i det indsamlede data og informationer samt de analyserede parametre, kan

der konkluderes følgende i forhold til de opstillede spørgsmål:

Overordnet set ser Flyverkommandoen det ikke nødvendigt at ændre på værnepligtsuddan-

nelsens indhold, tilrettelæggelse og varighed.

Antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet vurderes at være tilstrækkeligt til at understøtte Fly-

vevåbnets opgaveløsning og rekrutteringsbehov.

Endvidere vurderes det, at antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet er tilstrækkeligt til at un-

derstøtte opbygningen af Totalforsvarsstyrken. Ligeledes er indholdet i værnepligtsuddan-

nelsen tilstrækkeligt til at løse simple pålagte opgaver i Totalforsvaret.

I forhold til geografi, mangfoldighed og fysiske skader skal det anbefales, at værnepligtige

fortsat kommer fra et bredt udsnit af landet. Endvidere anbefales det, at antallet af kvinder

på værnepligtsuddannelsen fortsat udgør op til 50%. Det anbefales at den fysiske belastning

på værnepligtsuddannelsen fortsat tilrettelægges som nuværende.

Side 11 af 11