FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

Forsvarsudvalget 2022-23 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

BILAG 1: ANNEKS D, SØVÆRNSKOMMANDOEN

1. SØVÆRNSKOMMANDOENS OVERLIGGERNOTAT

1.1 FORMÅL

Præsentation af Søværnskommandoens egen analyse og perspektiv på de indhentede data i

f. m. midtvejsevalueringen af værnepligten.

1.2 RESUMÉ

Analysen er gennemført ud fra de indhentede data og informationer samt erfaringer indhen-

tet fra Søværnets aktører, der beskæftiger sig med værnepligten og rekruttering. Selve kva-

liteten af data og måden den er opgjort på, har vanskeliggjort analysearbejdet i f.t. de stille-

de spørgsmål og opsatte parametre, men det vurderes at de afledte konklusioner og anbefa-

linger er af et tilstrækkeligt validt grundlag.

Notatet redegør endvidere for en række faktorer som Søværnskommandoen ser vigtige at

adressere i konteksten af evalueringen af værnepligten. Dette begrundet i antagelsen af at

værnepligten er den primære rekrutteringsbase.

På baggrund af analysen konkluderes følgende;



Det vurderes at det nuværende antal værnepligtige udgør et mangfoldigt og vigtig

grundlag for rekruttering til Søværnet, men dette potentiale kan ikke stå alene og søg-

ning til Søværnet blandt værnepligtige fra de andre værn og fra det civile vil forsat være

vigtig.



Der skal forsat være fokus på årsagerne til fysiske skader, men der ses ikke for nuvæ-

rende grundlag for yderligere tiltag.



Samlet set vurderes fraværet blandt de værnepligtige ikke at have en størrelse, der nød-

vendiggør ekstraordinære tiltag i f.t. hvad der i forvejen er praksis. Værnepligtige der ik-

ke opfylder kravene til blåt bevis, kan ikke aftjene deres værnepligt i Søværnet.



Ud fra delanalyserne af parametrene ser Søværnet ikke behov for at ændre på værne-

pligtens indhold, længde og tilrettelæggelse. Der ses dog behov for at gennemføre min-

dre ændringer i Totalforsvarsmodulet for at tilgodese Hjemmeværnskommandoens be-

hov, hvilket er muligt inden for de nuværende rammer.

Analysen har afledt følgende anbefalinger;



Søværnet bør overveje muligheden for at øge indtaget af kvinder med værneret.



Søværnet bør igangsætte en undersøgelse af behovet og forventet effekt ved oprettelse

af marineelevuddannelser for personer til tjeneste i både faglærte og ikke faglærte stil-

linger.



Muligheden for udvælgelse af faglærte, skibsassistenter og unge der står uden for ung-

domsuddannelserne til værnepligtstjeneste i Søværnet bør undersøges nærmere.



FPS bør fravælge personer, som helbredsmæssigt ikke opfylder kravene til blåt bevis, til

værnepligtstjeneste i Søværnet.

1.3 BAGGRUND

Dette notat udgør resultaterne af Søværnskommandoen analyse og delkonklusioner på bag-

grund af de data og informationer, der er indsamlet og fundet væsentlige i f.t. midtvejseva-

lueringen af værnepligten i Søværnet. Kortlægningen og analysen tager udgangspunkt i føl-

gende spørgsmål, som er rejst i kommissoriet for arbejdsgruppen;

Side 1 af 14

FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren



Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets,

Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrutteringsbehov?



Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte opbygning af Total-

forsvarsstyrken?



Hvordan kan værnepligtens målsætninger (også fremover) fremmes ved eksempel-

vis at justere på følgende parametre i værnepligten;



Værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse, herunder:

Geografi

Mangfoldighed og inklusion

Teknisk faglærte værnepligtige

Fysiske skader blandt værnepligtige

1.4 ANALYSEFASEN

De af Styregruppens definerede spørgsmål samt afledte arbejdsspørgsmål, har udgjort

grundlaget for kortlægningen til brug for analysen. Datakvaliteten har i f.t. de opstillede pa-

rametre været vanskelig at indsamle i r.t. værn, køn og geografi. Ligeledes har tilgængelig-

heden af data været begrænset til korte perioder. Validiteten skal derfor ses med et vist for-

behold. For at sikre legaliteten af analysen, er der indhentet yderligere informationer og data

fra relevante aktører.

Der er gennemført to delanalyser, hvor første delanalyse har taget udgangspunkt i de opstil-

lede parametre, hvor disse er undersøgt for sammenhænge og tendenser.

Tendenser er der redegjort for under pkt. 2. Disse er efterfølgende drøftet og valideret med

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Udledte sammenhænge og tendenser er i ana-

lysen under pkt. 3 blevet sammenholdt med værnepligtens længde, indhold og varighed.

I pkt. 4 er der redegjort for antallet af værnepligtige til Søværnet og dette er analyseret i f.t.

behovet.

Side 2 af 14

2. KORTLÆGNING

2.1 GEOGRAFI OG MANGFOLDIGHED & INKLUSION

Værnepligtige som vælger Søværnet

som tjenestested, har bopæl bredt

fordelt i Danmark.

Arbejdsspørgsmål nr. 5 viser en tendens til at

geografi ikke har betydning i f. t. bopæl vs tje-

nestested. Ud fra perioden 2014 til 2022 er

fordelingen statistisk 46 % fra Sjælland og øer-

ne, 24 % fra Syddanmark, 19 % fra Midtjylland

og 11 % fra Nordjylland. Denne fordeling er i

store træk identisk med fordeling af befolknin-

gen imellem landsdelene, hvor eksempelvis 11

% er bosiddende i Nordjylland.

Dette med baggrund i at deres bopæl er for-

holdsmæssigt jævnt fordelt mellem landsdelene

og i f. t. befolkningstætheden.

Denne tendens er gældende både for 4 mdr.

VPL ved CMS i Frederikshavn og for 9 mdr. VPL

til Kongeskibet Dannebrog.

(Ref. Bilag 2 til anneks DELTA)

Idet arbejdsspørgsmål nr. 5 ikke viser en ten-

dens til at de VPL vælger Søværnet med bag-

grund i tjenestestedets placering, kunne det

tyde på at de vælger Søværnet til.

Arbejdsspørgsmål nr. 7 adresserer dette, men

data til arbejdsspørgsmål nr. 5 viser ikke nogen

tendens i f. t. at dette skulle have betydning.

Arbejdsspørgsmål nr. 13 fordelingen i f. t. køn

viser for perioden omfattende de sidste 11 år,

ca. 20 % kvinder og 80 % mænd. Tendensen

for de sidste 3 år viser en stigende andel af

kvinder, som for 2020 udgjorte ca. 27 %.

(Ref. Bilag 1 til anneks DELTA)

Arbejdsspørgsmål nr. 14. Fordelingen i f.t. tje-

nestested blandt kvinder viser data for perio-

den omfattende de sidste 11 år, at den ved

CMS er ca. 75 % og 25 % på Kongeskibet. Ses

der specifikt på den procentuelle fordeling mel-

lem kønnene på de enkelte tjenestesteder er

fordelingen den samme som angivet under pkt.

(Ref. Bilag 1 til anneks DELTA)

Arbejdsspørgsmål 15 og 16. For kvinder fore-

lægger der data for 2019/2020. Det kan kon-

stateres at der ikke har været nogen afgang af

Værnepligtig vælger muligvis Søvær-

net til.

Afstand mellem bopæl og tjenestested

har ikke afgørende betydning for de

VPL valg.

Fordeling af køn på SBU hold

Fordeling af kvinder i f.t. tjenesteste-

derne CMS og Kongeskibet.

Afgang fra uddannelsen.

Side 3 af 14

kvinder udpeget til kongeskibet, men en afgang

ved CMS svarende til et procentuelt gennem-

snit på ca. 12 %. Der forefindes ikke specifik

evidens på årsager.

For mænd er afgangen for perioden 2016 til

2020 opgjort til 15. 11 fra CMS svarende til en

procentuel afgang på ca. 0,8 % og 4 fra DNBR

svarende til en procentuel afgang på ca. 2 %.

For perioden er den samlede procentuelle af-

gang af mænd ca. 2,6 %. Ved 20 % af disse er

årsagerne angivet som værende psykisk relate-

rede.

Der ses en tendens til at afgangen blandt kvin-

der er væsentlig højere i f. t. mænd.

Ud fra en procentuel sammenligning ses der en

tendens til at afgangen blandt kvinder er kon-

centreret ved CMS.

(Ref. Bilag 1 til anneks DELTA)

2.2 GEOGRAF OG TEKNISKE FAGLÆRTE

Kortlægning af tekniske faglærte.

Der foreligger ikke anvendeligt data i det kort-

lagte datagrundlag i f.t. tekniske faglærte i

Søværnet. SVK har forhørt sig ved uddannel-

sesinstitutionen CMS og FPS-VR samt Søvær-

nets Center for Administration (SCA) og kan ud

fra dette redegøre for følgende:



Ifølge FPS-VR registreres personer med

tekniske kompetencer på Forsvarets dag

såfremt de tilkendegiver interesse for tje-

neste i Søværnet. Opmærksomheden skal

her henledes på at udover tekniske faglær-

te, har Søværnet specifik interesse i perso-

ner med ”sort” svendebreve samt kokke og

bagere samt det Blå Danmark.



Ifølge CMS og SCA ses der ganske få VPL

med en faglært uddannelse i f.t. de af Sø-

værnet efterspurgte kompetencer. Disse

personer opfordres som regel til at søge

faglærte stillinger direkte i Søværnet og så-

fremt de ansøger, ansættes de direkte som

konstabler i stillingerne. Dette betyder at

de ikke indgår i et evt. datagrundlag i f. m.

kortlægning af VPL.

Side 4 af 14

2.3 GEOGRAFI OG FYSISKE SKADER

Fysiske skader, kvinder med værneret.

Arbejdsspørgsmål 22 muliggør ikke differentie-

ring mellem tjenestesteder i Søværnet (Geo-

grafi) for kvinder. Endvidere kan der kun udle-

des data på fysiske skader der har forårsaget

fravær. I perioden fra 2017 til 2020 har 6 kvin-

der været fraværende med baggrund i fysiske

skader. Dette svare til et gennemsnitlig procen-

tuelt antal kvinder med fravær på ca. 4 %.

For perioden 2016 til 2020 angiver datagrund-

laget i relation til arbejdsspørgsmål 22 en gen-

nemsnitlig procentuelt kassation på ca. 2,5 %.

For perioden 2017 til 2020 angiver datagrund-

laget i relation til arbejdsspørgsmål 22 et gen-

nemsnitlig procentuel fravær på ca. 2,2 %.

Datagrundlaget muliggør ikke differentiering i

f.t. geografi.

Fysiske skader som forårsager kassa-

tion, VPL.

Fysiske skader som forårsager fravær,

VPL.

Geografi

2.4 MANGFOLDIGHED, INKLUSION OG TEKNISKE FAGLÆRTE

Manglende datagrundlag

Der foreligger ikke noget relevant datagrundlag

som kan anvendes i f.t. parametrene.

2.5 MANGFOLDIGHED & INKLUSION OG FYSISKE SKADER

Forskel mellem kønnene.

Arbejdsspørgsmål 1 har synliggjort at SVN

modtager det ønskede antal VPL. Ses der på en

periode strækkende sig 5 år tilbage, viser CMS

egen statistik en gennemsnitlig procentuel

kønsfordeling på ca. 80 % mænd og 20 %

kvinder.

Ses der på fravær forårsaget af fysiske skader,

kan det ud fra arbejdsspørgsmål 22 opgøres til

ca. 4 % for kvinder og ca. 2.2 % for mænd.

Ses der på afgang begrundet i fysiske skader,

kan det ud fra arbejdsspørgsmål 15 og 16 op-

gøres til ca. 2.5 % for mænd.

For kvinder viser data i f.t. RFI 15 at afgangen

af kvinder er koncentreret ved tjenestestedet

CMS, hvor der for perioden 2019/2020 er regi-

streret en procentuel gennemsnitlig afgang på

ca. 12 %. I f.t. kongeskibet er der ikke regi-

Side 5 af 14

streret nogen afgang. Årsagerne til afgangen

blandt kvinder er dog ikke nærmere defineret

(Ref. Bilag 1 til anneks DELTA)

2.6 TEKNISK FAGLÆRTE OG FYSISKE SKADER

Manglende datagrundlag

Der foreligger ikke noget relevant datagrundlag

som kan anvendes i f.t. parametrene.

3. DELANALYSE LÆNGDE INDHOLD, TILRETTELÆGGELSE.

Delanalysen skal ud fra værnepligtens indhold, længde og tilrettelæggelse sammenholdes

med tendenser udledt for de enkelte parametre i kortlægningen.

3.1 VÆRNEPLIGTENS INDHOLD, LÆNGDE OG TILRETTELÆGGELSE

Værnepligten er en praksisnær uddannelse, som er inddelt i følgende tre moduler; grund-,

totalforsvars- og sejladsmodul. Alle modulerne er en veksling mellem teori og praktik i f. m.

læring inden for viden og færdigheder. Det sidste modul har fokus på sømandskab og træ-

ning til søs i funktioner på manualet niveau i Søværnets enheder. Under hele uddannelsen

indgår der lektioner med træning i f. t. kredsløb, styrketræning, micro-træning, ergonomi og

LBTS samt Forsvarets fysiske test. Søværnet har i dag følgende to forskellige retninger for

VPL;



4 mdr. Værnepligtige, som består af;



Grundmodul (4 uger), totalforsvarsmodul (6 uger) og sejladsmodul (6 uger)



9 mdr. Værnepligtige, som består af;



Grundmodul (4 uger), efterfulgt af uddannelse/rutinering/sejlads med Kongeskibet.

Delkonklusion

Ud fra kortlægning af parametrene ser Søværnet ikke behov for at ændre på værneplig-

tens indhold, længde og tilrettelæggelse. Der ses dog behov for at gennemføre mindre

ændringer i Totalforsvarsmodulet for at tilgodese Hjemmeværnskommandoens behov,

hvilket vurderes muligt inden for de nuværende rammer.

3.2 GEOGRAFI OG MANGFOLDIGHED & INKLUSION

Et øget indtag af kvinder ses ikke at nødvendiggøre ændring af værnepligtsuddannelserne.

De to uddannelser er sammensat således eleverne efterfølgende har de nødvendige grund-

læggende forudsætninger som soldat og sømandskabsmæssige samt sikkerhedsmæssige

færdigheder for at kunne indgå i tjenesten ombord på Søværnets enheder. Specielt for ufag-

lært personel udestår der en række funktionsrelaterede uddannelser af op til 8 ugers varig-

hed, før de kan indtræde i specifikke funktioner ombord.

I f.t. mangfoldighed ses der en klar tendens for at der rekrutteres værnepligtige til Søværnet

fra hele Danmark. Det tyder på at bopæl i f. t. tjenestested ikke har en afgørende indflydel-

se på de enkeltes valg og der er en optimal mangfoldighed i hvor de værnepligtige kommer

Pkt. 2.1

Side 6 af 14

fra. Der ses endvidere en stabil kønsfordeling på ca. 80 % mænd og 20 % kvinder stræk-

kende sig flere år tilbage. I r.t. inklusion viser afgangsstatistikerne at der er en forholdsvis

større afgang blandt kvinder i f.t. mænd.

FPS Validering af delanalysen

FPS ser ikke den begrænsede konstaterede afgang som værende et problem i f.t. hvad

der måtte være forventeligt. Værnepligt i Søværnet er eftertragtet blandt de unge. FPS

ser gode muligheder for at øge indtaget af kvinder med værneret, såfremt det måtte væ-

re ønskeligt.

Fastholdelse af rekrutterede værnepligtige i ikke faglærte stillinger blev drøftet. FPS hen-

ledte opmærksomheden på muligheden for oprettelse af en Marineelevuddannelse for at

sikre rekrutteringen til ikke faglærte stillinger i Søværnet.

Delkonklusion

Det vurderes at det nuværende antal værnepligtige udgør et mangfoldigt og vigtig

grundlag for rekruttering til Søværnet, men dette potentiale kan ikke stå alene og

søgning til Søværnet blandt værnepligtige fra de andre værn vil forsat være vigtig.

Anbefalinger

Søværnet bør overveje muligheden for at øge indtaget af kvinder med værneret.

Søværnet bør igangsætte en undersøgelse af behovet og forventet effekt ved opret-

telse af en marineelevuddannelse til tjeneste i både faglærte og ikke faglærte stillin-

ger.

3.3 GEOGRAFI OG TEKNISKE FAGLÆRTE

En faglært som har gennemført en af Søværnets værnepligtsuddannelser kan som udgangs-

punkt indtræde direkte i en af de faglærte stillinger ombord. Der vil være en række kurser,

som skal gennemføres ved siden af havende tjeneste for at den enkelte til fulde opfylder

kravene til funktionen. Der ses derfor ikke anledning til at ændre på værnepligtens indhold,

men et behov for at undersøge muligheden for at øge udvælgelsen af faglærte til værneplig-

ten i Søværnet.

Ud fra de indhentede informationer foreligger der ikke nogen eksakt evidens, men der er et

begrænset antal faglærte blandt Søværnets værnepligtige. Det vurderes at personer, med

en efterspurgt faglært kompetence, frem for aftjening af værnepligt søger ledige faste fag-

lærte stillinger. Der foreligger ligeledes ikke nogen brugbar evidens i f. t. geografiens indfly-

delse på personernes valg.

FPS Validering af delanalysen

FPS henledte opmærksomheden på at der kan stilles specifikke krav i f. m. de parametre

der ligger til grund for udvælgelse af de værnepligtige. Såfremt Søværnet ønsker det kan

der fokuseres mere på udvælgelse af faglærte til værnepligt i Søværnet, dette for at til-

vejebringe et bedre rekrutteringspotentiale til Søværnets faglærte stillinger.

Anbefaling

Pkt. 2.2

Side 7 af 14

Muligheden for udvælgelse af faglærte og skibsassistenter til værnepligtstjeneste i

Søværnet bør undersøges nærmere.

3.4 GEOGRAFI OG FYSISKE SKADER

Der skal forsat være fokus på årsagerne til fysiske skader, men der ses ikke på nuværende

grundlag behov for yderligere tiltag i f.t. værnepligtsuddannelsen i Søværnet.

I perioden fra 2017 til 2020 har 4 % af de kvindelige med værneret haft fravær grundet fy-

siske skader. Blandt værnepligtige mænd har der været et fravær i perioden fra 2016 til

2020 på ca. 2,2 %. Der har endvidere i perioden fra 2017 til 2020 været en afgang forårsa-

get af fysiske skader af værnepligtige mænd fra uddannelsen på 2,5 %. Geografiens indfly-

delse på fraværet og afgangen kan ikke nærmere defineres.

FPS Validering af delanalysen

FPS ser ikke det begrænsede antal konstaterede fysiske skader værende et problem i f.t.

hvad der måtte være forventeligt.

Delkonklusion

Der skal forsat være fokus på årsagerne til fysiske skader, men der ses ikke på nu-

værende grundlag behov for yderligere tiltag.

3.5 MANGFOLDIGHED & INKLUSION OG FYSISKE SKADER

”Gender mainstreaming” bør tænkes ind i f.t. uniformer og udstyr og løbende tilpasning til

den enkelte værnepligtige for at undgå skader. Fysiske skader hos kvinder og den deraf af-

ledte afgang kan skyldes udstyr.

Kravet til blåt bevis, har sit udgangspunkt i den sejlende tjeneste på uddannelsens sejlads-

modul og sejladsen på kongeskibet. Søværnet ser ikke nogen mening i at ændre på dette,

fordi de værnepligtige udgør et væsentligt rekrutteringspotentiale til stillinger i Søværnets

sejlende enheder. Såfremt Søværnet ikke kan trække på dette rekrutteringspotentiale, ses

konsekvensen at blive manglende mulighed for at opstille tilstrækkelige styrker i f.t. Søvær-

nets opgaveløsning.

Der ses et større fravær forårsaget af fysiske skader blandt kvinder i f.t. mænd. Værneplig-

tige som ikke opfylder kravene til blåt bevis, kan ikke aftjene deres værnepligt i Søværnet.

Kravet til blåt bevis, har sit udgangspunkt i den sejlende tjeneste på uddannelsens sejlads-

modul og sejladsen på kongeskibet. Søværnet ser ikke nogen mening i at ændre på dette,

fordi de værnepligtige udgør et væsentligt rekrutteringspotentiale til stillinger i Søværnets

sejlende enheder. Såfremt Søværnet ikke kan trække på dette rekrutteringspotentiale, ses

konsekvensen at blive manglende mulighed for at opstille tilstrækkelige styrker i f.t. Søvær-

nets opgaveløsning.

FPS Validering af delanalysen

FPS henledte opmærksomheden på at Søværnets Center for Maritim Uddannelse og

Skibssikkerhed have rejst en problematik vedrørende betinget helbredsmæssig godken-

delse af værnepligtige, som i visse tilfælde resulterer i at enkelte udvalgte værnepligtige

Pkt. 2.3

Pkt. 2.5

Side 8 af 14

ikke opfylder kravene til blåt bevis. Dette betyder at de ikke kan gennemføre værnepligt-

tjenesten i Søværnet og må afgå fra uddannelsen.

Delkonklusion

Samlet set vurderes fraværet ikke at have en størrelse, som nødvendiggør ekstraor-

dinære tiltag i f.t. hvad der i forvejen er praksis. Værnepligtige som ikke opfylder

kravene til blåt bevis, kan ikke aftjene deres værnepligt i Søværnet.

Anbefaling

FPS bør undersøge muligheden for at fravælge personer, som helbredsmæssigt ikke

opfylder kravene til blåt bevis, til værnepligtstjeneste i Søværnet.

Side 9 af 14

4. DELANALYSE VÆRNEPLIGTIGE TIL SØVÆRNET OG TFS.

4.1 REKRUTTERING

Kortlægningen har ikke adresseret en række faktorer som Søværnskommandoen ser vigtige

at adressere i konteksten af evalueringen af værnepligten. Dette begrundet i antagelsen at

værnepligten er den primære rekrutteringsbase. Disse faktorer redegøres der for i det føl-

gende.

Værnepligtige er for nuværende eneste reelle rekrutteringskanal til Søværnet, hvor eleverne

gennemgår en maritim uddannelse der er fundamentet for en videregående tjeneste, herun-

der uddannelse til M200 niveau. Hvorvidt antallet af værnepligtige i Søværnet er tilstrække-

ligt i f. t. behovet for rekruttering til Søværnet, kan ikke udelukkende belyses ud fra den i

kommissoriet opstillede kontekst med parametre sammenholdt med værnepligtens længde,

indhold og tilrettelæggelse.

Søværnet rekrutterer til M100 niveauet gennem flere søjler.



Lærlinge til Elektronik-fagteknikker (EK)og Automatik-fagteknikker (AT) ansættes som

marinekonstabler og gennemgår indledningsvis et tilsvarende forløb som Søværnets

værnepligtige, uden sejladsmodulet.



Der ansættes civile som marinekonstabler, på baggrund af ansøgninger til opslåede ledi-

ge stillinger i strukturen. De gennemgår ligeledes et tilsvarende forløb som Søværnets

værnepligtige, uden sejladsmodulet.



Der ansættes civile som marinekonstabler til Søværnets funktionsrelaterede uddannelser

på baggrund af uddannelsesopslag via Forsvarets karrierer site. Disse gennemgår ligele-

des et tilsvarende forløb som Søværnets værnepligtige.



Der ansættes personel fra de andre værn, enten på baggrund af ansøgninger fra tjene-

stegørende personel der ønsker forsættelse til Søværnet, eller hjemsendt personel i form

af stampersonel og værnepligtige. Disse personer gennemgår et ca. 3 ugers BTS (Basis

omskoling Til Søværnet) forløb ved CMS.

Fordelingen af rekrutteringsbasen.

Samlet rekrutteres der omkring 200 til 250 personer årligt til M100 niveauet. Der rekrutteres

over 40 % af Søværnets egne værnepligtige til Søværnet. Erfaringsmæssigt rekrutteres 41

% af de mandlige værnepligtige og 46 % af de kvindelige med værneret. Fordelingen i f.t.

det samlede antal rekrutterede er som følger;



Ca. 40 % rekrutteres fra Søværnets egne værnepligtige, hvor der overvejende er tale om

ufaglærte stillinger som Våbengaster (VB), Forplejningsgaster (FP), Kampinformations-

gaster (KI) og Kommunikationsgaster (KU).



Ca. 30 % rekrutteres fra eller med en baggrund i de andre værn og beredskabsstyrelsen.

Den største andel har en baggrund fra Hæren. De ansættes inden for tjenestegrene fag-

lært eller ufaglært i f.t. deres kompetencer.



Ca. 30 % rekrutteres fra det civile, hvorfra der især rekrutteres til følgende faglærte stil-

linger;



Lærlinge inden for EK/AT.



Faglærte der enten er EK/AT eller kan omskoles til dette.



Maskingaster (MS) for dem der har et ”Sort” svendebrev.



Kokke og Bagere (FP).

Fastholdelse af ufaglærte rekrutterede værnepligtige.

Personelomsætningen inden for især tjenestegrenene KI og KU er ved nogle af de sejlende

enheder, med et stort antal stillinger inden for disse funktioner, høj. Her opleves det at en-

Side 10 af 14

kelte nyansatte fra værnepligtsgruppen kun forbliver i Søværnet i en begrænset periode.

Dette betyder at enhederne er udfordret i f.t. at oparbejde et acceptabel sammentømret

trænings- og erfaringsniveeau. Dette er relevant fordi værnepligten er en væsentlig rekrut-

teringsbase til disse uddannelser og en stor del af de rekrutterede har en gymnasial ung-

domsuddannelse. De har glimrende forudsætninger i f.t. de krav der stilles til den funktions-

relaterede uddannelse, men en årsag til den store omsætning kan være manglende udfor-

dringer for den enkelte i stillingen sammenholdt med deres personlige ambitioner og for-

ventninger. Det vurderes at en del anvender muligheden for ansættelse i KI/KU stillinger

som et springbræt, før de efter en begrænset periode vælger at søge en civil videregående

uddannelse. Det bør derfor undersøges om der kan være et formål i at fokusere mere på

udvælgelse af unge, som står uden for ungdomsuddannelserne, til værnepligten i Søværnet

for at opnå en bedre fastholdelse. Det skal dog understreges at Søværnet forsat ønsker at

rekruttere unge med en ungdomsuddannelse, men samtidig ønsker Søværnet at bibeholde

disse over en længere periode, og på sigt motivere disse til en videre karriere i Søværnet og

Forsvaret.

Delkonklusion

Søværnets værnepligtige som rekrutteringsbase kan ikke stå alene, der ses derfor

forsat behov for søgning fra de andre værn og det civile.

Anbefaling

Muligheden for udvælgelse af unge der står uden for ungdomsuddannelserne til vær-

nepligtstjeneste i Søværnet bør undersøges nærmere.

4.2 TOTALFORSVARSMODULET

Søværnet har årligt et indtag på 170 værnepligtige og 5 CYBER værnepligtige samt 39 vær-

nepligtige til kongeskibet, som under værnepligten gennemgår totalforsvarsmodulet. Total-

forsvarsstyrken skal kunne opstille 193 personer, som under Marinehjemmeværnets ledelse

skal indgå i sikring på land af danske havne og host support af sømilitære enheder ved kaj.

Det årlige indtag vurderes at opfylde dette behov.

Modulet har en varighed af 6 uger og indeholder uddannelse i ”Maritime Force Protection”

(MFP), Taktisk sanitet, Håndvåben pistol og Maskingevær, kontroløvelse og rutineringsøvelse

i totalforsvar. Alle nævnte elementer vurderes at være relevante i f.t. de værnepligtiges de-

signeringsrolle i totalforsvarsstyrken. Udover de nævnte elementer gennemgås der også

uddannelse i Havaribekæmpelse, som er forudsætningsskabende for sejlende tjeneste. Læ-

ringen fra Havaribekæmpelseselementet giver de værnepligtige væsentlige færdigheder,

som kan bruges i katastrofesituationer både til vands og i land.

Hjemmeværnskommandoen er kritisk overfor indholdet i Søværnets totalforsvarsmodul i f.t.

Marinehjemmeværnets del af Totalforsvarsstyrkens opgaver. Der ses behov for at Marine-

hjemmeværnet specificerer deres krav til modulet, således Søværnets Center for Maritim

Uddannelse og Skibssikkerhed kan opdatere indholdet. På baggrund af drøftelser mellem

Søværnskommandoen, Marinehjemmeværnet og Hjemmeværnskommandoen vurderes det

umiddelbart at ændringerne kan indarbejdes i den nuværende længde af værnepligten.

Delkonklusion

Side 11 af 14

Der ses behov for at gennemføre mindre ændringer i Søværnets Totalforsvarsmodul for

at tilgodese Hjemmeværnskommandoens behov, hvilket er muligt inden for de nuværen-

de rammer.

Antallet af værnepligtige ses tilstrækkeligt i f.t. opbygning af Totalforsvarsstyrken.

5 KONKLUSION

Ud fra redegørelsen og delanalyserne er Søværnskommandoens samlede konklusion på de i

kommissoriet stillede spørgsmål følgende;



Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets,

Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløsning og rekrutteringsbehov?



Det nuværende antal værnepligtige udgør et mangfoldigt og vigtig grundlag for

rekruttering til Søværnet, men dette potentiale kan ikke stå alene og søgning til

Søværnet blandt værnepligtige fra de andre værn vil forsat være vigtig, ligeledes

ses der forsat behov for søgning fra det civile.



Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte opbygning af Total-

forsvarsstyrken?





Hvordan kan værnepligtens målsætninger (også fremover) fremmes ved eksempel-

vis at justere på parametrene i værnepligten;



Ud fra delanalyserne af parametrene ser Søværnet ikke behov for at ændre på

værnepligtens indhold, længde og tilrettelæggelse. Der ses dog behov for at gen-

nemføre mindre ændringer i Totalforsvarsmodulet for at tilgodese HJK behov,

hvilket er muligt inden for de nuværende rammer.

BILAG

1. SVN egen redegørelse til arbejdsspørgsmål 1.

2. SVN egen redegørelse til arbejdsspørgsmål 7.

Side 12 af 14

BILAG 1 til ANNEKS D, SØVÆRNSKOMMANDOEN

SVN ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

Har Søværnet det ønskede antal værnepligtige set ud fra det

vurderede behov til opgaveløsningen?

Søværnets behov kan dækkes af det nuværende indtag af værnepligtige på 214. En forud-

sætning er dog at der forsat rekrutteres fra de andre værn og Beredskabsstyrelsen.

Samlet rekrutteres der omkring 200 til 250 personer årligt til M100 niveauet. Der rekrutteres

over 40 % af Søværnets egne værnepligtige, fordelingen i f.t. det samlede antal rekruttere-

de er som følger;



Ca. 40 % rekrutteres fra Søværnets værnepligtige, hvor der overvejende er tale om

ufaglærte stillinger som Våbengaster (VB), Forplejningsgaster (FP), Kampinformations-

gaster (KI) og Kommunikationsgaster (KU).



Ca. 30 % rekrutteres fra eller med en baggrund i de andre værn og Beredskabsstyrelsen.

Den største andel har en baggrund fra Hæren. De ansættes inden for tjenestegrene fag-

lært eller ufaglært i f.t. deres kompetencer.



Ca. 30 % rekrutteres fra det civile, hvorfra der især rekrutteres til følgende faglærte stil-

linger;



Lærlinge inden for Elektronik-fagteknikker (EK)og Automatik-fagteknikker (AT).



Faglærte der enten er EK/AT eller kan omskoles til dette.



Maskingaster (MS) for dem der har et ”Sort” svendebrev.



Kokke og Bagere (FP).

Nedenstående er Søværnets uddannelsesinstitution Center for Maritim Uddannelse og Skibs-

sikkerhed, som varetager uddannelsen af Søværnets værnepligtige, egen statistik over

hvervning fra Søværnets værnepligtige.

Side 13 af 14

BILAG 2 til ANNEKS D, SØVÆRNSKOMMANDOEN

SVN ARBEJDSSPØRGSMÅL 7

Hvad er afstanden mellem bopæl og tjenestested for de af

Søværnets værnepligtige som rekrutteres?

Det har ikke været muligt at tilvejebringe anvendeligt data således spørgsmålet kan besva-

res direkte. Men det kan konstateres at Søværnet primært har to geografiske tjenestesteder,

hvor de værnepligtige rekrutteres til, hvilket er henholdsvis Flådestation Korsør og Flådesta-

tion Frederikshavn. De værnepligtige rekrutteres primært til sejlende tjeneste på enheder,

der har basehavn ved de to nævnte geografiske tjenestesteder. Tjenesten på enhederne

foregår primært under sejlads, hvorfor geografien spiller en mindre rolle, dette betyder at

det geografiske tilhørsforhold i f.t. tjenesten ikke har den store betydning.

Fordelingen af Søværnets værnepligtiges bopæl kan for perioden 2014 til 2022 statistisk

opgøres til 46 % fra Sjælland og øerne, 24 % fra Syddanmark, 19 % fra Midtjylland og 11 %

fra Nordjylland. Denne fordeling er i store træk identisk med fordeling af befolkningen imel-

lem landsdelene, hvor eksempelvis 11 % er bosiddende i Nordjylland.

Søværnet har en høj rekruttering fra de værnepligtige. Dette sammenholdt med de værne-

pligtiges bopæl underbygger hypotesen om at bopæl ikke har nævneværdig indflydelse på

deres valg i konteksten af Søværnet.

Side 14 af 14