FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

Forsvarsudvalget 2022-23 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

UNCLASSIFIED

Forsvarsudvalget 2021-22

FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331

Offentligt

STABSNOTAT

Emne:

F21 - HKO bidrag til midtvejsevalueringen af værnepligten

1. FORMÅL

Hærkommandoen (HKO) skal som led i Forsvarskommandoens (FKO)

samlede midtvejsevaluering af værnepligten jf. Aftale på Forsvarsom-

rådet 2018-2023 af 28. januar 2018, udarbejde egen delanalyse med

udgangspunkt i de tilgængelige data.

HKO skal fremsende sin delanalyse af værnepligten til FKO planlæg-

ningssektion (PLA3) mhp. en sammenskrivning og fælles sammenfat-

ning af værnenes individuelle delanalyser.

Dato:

Enhed:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

14. juni 2021

FKO-H-G1

FKO-H-G11C

2021/032085

1087235

Hærkommandoen

Herningvej 30

7470 Karup J

Tlf.: +45 7284 0000

Fax: +45 7282 1591

E-mail: [email protected]

www.forsvaret.dk

EAN: 5798000201415

CVR: 16 28 71 80

Sagsbehandleren direkte:

Tlf.: +45 7281 1841

E-mail: [email protected]

2. RESUMÉ

Midtvejsevalueringen skal undersøge og vurdere, om antallet af vær-

nepligtige er tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets og Beredskabs-

styrelsens opgaveløsning samt rekrutteringsbehov.

HKO har gennemført analyse jf. det udgivne kommissorium, samt de

fremsendte arbejdsspørgsmål

. Analysen er dels gennemført ud fra

leverede data, dels fra eksterne data indhentet ved Hærens myndighe-

der samt fra civile kilder.

Datakvaliteten har generelt ikke levet op til de krav, der er præsenteret

i forhold til de generelle analyseparametre.

På baggrund af den samlede analyse konkluderes følgende:



aktuelt er den samlede mængde af værnepligtige (ca. 4.200) over-

ordnet og kvantitativt passende til Hærens behov. Dette er under

forudsætning af, at der ikke pålægges flere opgaver, opbygges nye

kapaciteter eller indtræder markant større afgang end forventet.



Det nuværende antal værnepligtige er tilstrækkeligt til at understøt-

te opbygning af Totalforsvarsstyrken (TFS).



Der ses en sammenhæng mellem kvinder på værnepligtslignende

vilkår og skadesfrekvens blandt de værnepligtige, samt mellem an-

delen af kvinder og andelen af faglærte. Der er tale om vedvarende

sammenhænge, der også blev identificeret i Værnepligtsrapport fra

2012 og af Forsvarets Center for Arbejdsmiljø (FCA) i deres rapport

fra 2019

Data peger derfor på, at et større indtag af kvinder forventeligt medfø-

rer et reduceret hvervningspotentiale fra værnepligten, grundet større

Arbejdsspørgsmål-ark - F21

Side 1 af 27

UNCLASSIFIED

FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren

UNCLASSIFIED

afgang fra uddannelserne og en mindre tilgang af faglærte værnepligti-

ge.

Forsvaret har en overordnet målsætning om at være en mangfoldig

arbejdsplads, med lige muligheder og vilkår for begge køn. Såfremt

andelen af kvinder i Hæren øges, kan dette derfor på sigt udfordre

hvervningspotentialet inden for de faglige specialer og indebærer en

risiko for et reduceret hvervningspotentiale for værnepligten samlet.

Der er identificeret to umiddelbare løsninger mhp. at håndtere udfor-

dringer med høj afgang og lavere andel af faglærte:

M I:

antallet af værnepligtige øges for at kompensere for øget af-

gang og færre faglærte.

M II:

basisuddannelsen justeres så belastningen og afgangen for-

venteligt nedbringes. Flytter ikke på andelen af faglærte, men

hvervningspotentialet øges forventeligt med lavere afgang.

Herved vil Hærens myndigheder kunne fastholde en tilstrækkelig hver-

vemasse og understøtte opgaveløsningen og rekrutteringsbehovet.

Derudover arbejdes der allerede målrettet med mentorordninger for at

sikre den bedst mulige rekruttering samt fastholdelse af kvinder i Hæ-

ren.

Der er i analysen fremkommet følgende konklusioner og anbefalinger:



Det anbefales,

at værnepligten i Hæren fastholdes til de fire må-

neder, idet sammenhængen mellem uddannelsen og den efterføl-

gende opgave i regi af TFS ses at være tilfredsstillende og i balan-

ce.



Det anbefales

at undersøge muligheder og begrænsninger for at

justere indhold af den almindelige fire måneders værnepligt mhp. at

reducere antallet af arbejdsskader.



Det anbefales,

at værnepligten ved den kongelige Livgarde æn-

dres til 12 måneder for bedre at understøtte den udvidede opgave-

portefølje til de fire vagthold, skabe en bedre balance mellem ud-

dannelsesmål og tiden til rådighed, hvilket samtidigt vil reducere

den daglige fysiske belastning på de værnepligtige og dermed styr-

ke skadesforebyggelsen



Det anbefales

at undersøge nærmere, hvad der kan motivere fag-

lærte til at søge Forsvarets uddannelser mhp. at justere den kom-

munikative strategi til faglærte.

3. BAGGRUND

Jf. aftale på Forsvarsområdet 2018-2023 af 28. januar 2018 skal der

gennemføres en midtvejsevaluering af værnepligten i forligsperioden

med fokus på, om antallet af værnepligtige skal fastholdes eller for-

øges.

SAGSOPLÆG _ Beslutning om 12 mdr. værnepligt ved Den Kongelige L...

(D519118)

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 2 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Midtvejsevalueringen skal undersøge og vurdere, om antallet af vær-

nepligtige er tilstrækkeligt til at understøtte Forsvarets og Beredskabs-

styrelsens opgaveløsning og rekrutteringsbehov.

Desuden ønskes en vurdering af, om antallet af værnepligtige samlet

understøtter Forsvarets opbygningstakt jf. forligsaftale 2018-2023,

herunder opstilling til Totalforsvarsstyrken under Hjemmeværnskom-

mandoen.

Hertil skal det undersøges, om der er en sammenhæng mellem rekrut-

teringspotentialet og de værnepligtiges geografiske valg af tjenested i

forhold til bopæl, samt hvorvidt rekrutteringen af teknisk faglærte i

forbindelse med værnepligten i højere grad kan understøttes.

Sammenfattet skal evalueringen søge at besvare følgende spørgsmål:

1) Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkeligt til at understøtte

Forsvarets, Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens opgaveløs-

ning og rekrutteringsbehov?

2) Vurderes antallet af værnepligtige tilstrækkelig til at understøtte

opbygning af Totalforsvarsstyrken?

3) Hvordan kan værnepligtens målsætninger (også fremover) fremmes

ved eksempelvis at justere på følgende parametre i værnepligten;

- Værnepligtens længde, indhold og tilrettelæggelse, herunder:

Geografi

Mangfoldighed og inklusion

Teknisk faglærte værnepligtige

Fysiske skader blandt værnepligtige

4. DATAGRUNDLAG

Arbejdsgruppen har forestået indsamling af data forud for analysefasen

pba. af de fremsendte arbejdsspørgsmål fra Styregruppen.

Dataindsamling om værnepligten har omhandlet:



Verificering af antallet af værnepligtige i forhold til rekrutteringsbe-

hovet.



Afdækning af behovet for antallet af værnepligtige i forhold til den

operative opgaveløsning.



Opbygningstakten af Totalforsvarsstyrken.



Data i relation til de værnepligtiges bopæl samt afstanden til tjene-

stestedet.



Data om værnepligtige der rekrutteres videre, herunder kønsforde-

ling og rekruttering af kvinder



Data i relationen til tilbud til og muligheder for at rekruttere teknisk

faglærte.

Arbejdsspørgsmål-ark - F21

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 3 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED



Data om hvorvidt de tilbudte værnepligtsforløb og tilrettelæggelsen

af uddannelsesindholdet er relevante ift. nutidens operative opga-

veløsning.

Data ift. om længden og tilrettelæggelsen af indholdet i uddannel-

serne er tilpas afstemt, herunder den fysiologiske og kønsmæssige

udvikling af værnepligtsmassen.

4.1. Datakvalitet

Data opgjort på værn, køn og/eller geografi har i stort omfang ikke

været tilgængelig. Data har i andre sammenhænge kun været tilgæn-

gelig for en kort periode på to - tre år, hvormed validiteten af den præ-

senterede statistik ses at være reduceret markant.

Processen har ikke taget udgangspunkt i erkendte problemstillinger

eller et ønsket fremtidsscenarie (End State), som der kunne opstilles

hypoteser ud fra, og som analysen kunne be- eller afkræfte. Derfor er

data heller ikke valgt målrettet mhp. at belyse ovenstående.

Der har efter dataindsamlingsfasen været behov for at indhente ydere-

ligere data fra andre kilder for at opnå det nødvendige grundlag, hvil-

ket kun er lykkes delvist, idet visse data ikke kunne fremskaffes til be-

svarelse af de fremsendte arbejdsspørgsmål.

5. ANALYSE DESIGN

Det indsamlede data er grupperet efter de fire emner/parametre i

kommissoriet. Der er til analysen anvendt den skabelon, som SG har

godkendt.

(Kilde:

figur 1, KOMMISSORIUM FOR MIDTVEJSEVALUERING AF VÆRNEPLIGTEN – F21.

Dok.nr.: 1087235)

Evalueringen af data gennemføres både via en kvantitativ (antal vær-

nepligtige) samt en kvalitativ (analyse af rekrutteringen) tilgang for at

afdække de tre spørgsmål, som evaluering besvarer.

Evalueringen er designet til først at belyse antal værnepligtige, der-

næst opbygningen af totalforsvarsstyrken og slutteligt justeringer af

værnepligtens længde indhold samt tilrettelæggelse

Efter analyse af hvert enkelt emne summeres delkonklusionerne mhp.

at sammenskrive en samlet konklusion for hver delanalyse.

Evalueringen afsluttes med en samlet konklusion på, hvorvidt værne-

pligtens målsætninger fremmes ved eksempelvis at justere på en eller

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 4 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

flere af de tre parametre fra anden delanalyse. Der perspektiveres til

emner, som evalueringen har identificeret som mulige områder til op-

timering af værnepligtsområdet.

De opstillede kombinationer af parameter understøttes ikke af hypote-

ser eller en konkret problemformulering, hvormed koblingen mellem

analysedesign og evalueringens tre overordnede spørgsmål ikke frem-

står tydelig.

6. DELANALYSE AF ANTAL VÆRNEPLIGTIGE TIL HÆRENS OP-

GAVELØSNING OG REKRUTTERINGSBEHOV

Antallet af værnepligtige til Hærens opgaveløsning og rekrutteringsbe-

hov

Planlægningsafdelingen (PLA3) under Udviklings- og planlægningssta-

ben (UP) meddelte april 2020, at Hærens behov vurderes at være

4.240 årligt

. Hærens årlige behov for friskning er



Ca. 250 elever til Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU).



Ca. 500-550 til Hæren Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) inkl. de-

crement mod uforudset afgang



Gennemføre vagttjeneste ved de kongelige slotte og palæer (Blå

tjeneste ved den Kgl. Livgarde).



Gennemføre ceremoniel tjeneste i fa. Eskorte (ceremonielle tjeneste

ved Hesteeskadronen).



Uddanne Cyber-værnepligtige til at understøtte kendskab til og sik-

kerhed omhandlende informationsteknologi.



Opstille og uddanne mobiliseringskompagni til at understøtte Hæ-

rens bidrag til NATO beredskab.



Uddanne ca. 3.200 soldater til Totalforsvaret (TSF).

Samlet produktionsmål (PROM) er 750-800 egnede kandidater, hvoraf

ca. 75 % hverves fra værnepligten.

For at finde det nødvendige antal egnede, afprøves 50 % flere, end der

er pladser til, og for at få de bedste kandidater, skal mængden af an-

søgere gerne være dobbelt så stort som det faktiske PROM

Det svarer til det samlede nuværende hvervningspotentiale til HRU og

GSU ud af et værnepligtshold på ca. 25 % svarende til 1000-1100 an-

søgere.

Det svarer til det optimale antal kandidater til for at friske den naturli-

ge afgang.

Arbejdsspørgsmål 1: ”Sammenfatning og aktionsliste pga. møde vedr. forde-

ling af værnepligtige” mail fra PLA3 af 16. april 2020

Arbejdsspørgsmål 1: Hærens plan for opbygning af bemanding 2020-2024 V6

Arbejdsspørgsmål 1: ”Screening og selektion af KSE” mail fra VR/FPS

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 5 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Det vurderes, at Hærens myndigheder med det nuværende antal og

fordeling af værnepligtige kan opretholde den nødvendige hvervning af

egnede kandidater til at friske Hærens enheder.

Opbygning af kapaciteter

Hæren skal opbygge en række kapaciteter

, som kræver hvervning af

tilsvarende flere, hvis ikke Hærens øvrige enheder skal nedbygges. Til

sammenligning kræver opbygning af én underafdeling i gennemsnit

100-120 ansøgere til HRU svarende til ca. 20 % af det samlede årlige

HRU PROM.

Det samlede antal egnede ansøgere til HRU og GSU kendes ikke, men

Selektionssektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS)

havde i foråret 2021 ikke kapacitet til at afprøve alle ansøgere. I tillæg

er der fortsat ventetid på at aftjene værnepligt hos en stor del af Hæ-

rens tjenestesteder.

HKO vurderer, at opbygning af kapaciteter ikke er en udfordring med

den nuværende afgang fra strukturen med det forbehold, at opbygning

af enheder sker jævnt og dermed ikke kraftigt overstiger behovet for

friskning.

Når Hæren er fuldt udbygget i 2024, vil friskning af den nye struktur

kræve et samlet årligt PROM på 900-950 kandidater svarende til 30 %

af det nuværende antal værnepligtige, hvis afgangen atter stiger til

niveauet fra før COVID-19.

Stiger afgangen fra Hæren markant, og/eller der skal opbygges nye

kapaciteter i kommende forlig, vil antallet forventeligt udfordre den

krævede friskning af Hærens enheder. Konsekvensen heraf bør under-

øges nærmere med udgangspunkt i konkrete afgangstal og kapaciteter.

Antallet af værnepligtige og opbygning af Totalforsvarsstyrken

Af den samlede mængde værnepligtige afslutter 3.700, hvoraf ca. 500

fortsætter på HRU og GSU. Samlet leverer Hæren ca. 3.200 soldater

årligt til TSF.

Hjemmeværnskommandoen (HJK) tilkendegiver, at den nuværende

opbygningstakt til TFS er tilfredsstillende.

7. KORTLÆGNING AF DATA UD FRA PARAMETRENE

7.1. Geografi og Mangfoldighed & Inklusion

Geografi er ens for køn.

Overordnet er der ingen variationer i de to køns begrundelser for valg

af tjenestested målt over de hold, som udgør det eksisterende data-

grundlag. Baseret på tilgængelige data kan der ikke udledes variationer

mellem kønnene på de enkelte tjenestesteder (pkt. 1.1, bilag 1).

Synkroniseringsmatrix for forligsimplementering 2018-2023

Arbejdsspørgsmål 2: TFA estimat fra HJK.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 6 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

En opgørelse over andelen af kvinder, som hverves til at søge HRU eller

GSU fordelt på tjenestested kunne danne grundlag for at se nærmere

på lokale forhold, men overordnet kan der ikke erkendes forskellige

tendenser kønnene imellem.

Regionale forskelle.

Antallet af kvinder på værnepligtslignende vilkår er steget siden 2012,

hvor fremgangen opleves bredt hos alle tjenestesteder med undtagelse

af Hesteeskadronen (HESK) ved Gardehusarregimentet (GHR). Tenden-

sen er, at geografi fortsat ikke har indvirkning på valg af tjenestested i

højere eller lavere grad ved en øget andel af kvinder, når der tages

højde for regionale forskelle og størrelse på værnepligtsholdene.

Mænd og kvinder tilkendegiver de samme motiver for valg af tjeneste-

sted og i samme udstrækning (pkt. 1.2, bilag 1).

Geografi påvirker ikke hvervning

Data fra 2019-2020 viser, at kvinder i gennemsnit udgør ca. 16 % af

alle K1 ansatte og mellem 20-34 % af K4 ansatte (pkt. 1.3, bilag 1).

Der findes ikke data for antal ansøgere til GSU og HRU fordelt på køn,

men tendensen er, at de tjenestesteder, der uddanner hovedparten af

HRU, alle oplever en tilsvarende fremgang i andelen af kvinder på vær-

nepligtslignende vilkår. Med forbehold for usikkerheden i datagrundla-

get vurderes det, at der ikke er tegn på geografisk skævhed i ft. fast-

ansættelse på K1 eller K4 (pkt. 1.3, bilag 1).

Der er ikke leveret data over ansættelse på K1 og K4 kontrakter - for-

delt på køn og tjenestested over en tidsperiode, ligesom der ikke kan

skaffes præcise data over antal ansøgere fordelt på køn, idet ikke alle

ansøgninger bliver behandlet grundet det store antal ansøgninger.

HKO vurderer pba. den samlede andel af kvinder, der starter på HRU,

at der procentvis ikke er en sammenhæng mellem antallet af kvinder i

værnepligtsenhederne og kvinder, der søger HRU.

7.1.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Hærens evne til at løse opgaverne er ikke udfordret af geografi, mang-

foldighed eller inklusion. Værnepligtige søger forsat om at blive værne-

pligtige drevet af lyst, tradition og ikke mindst den ”story telling”, der

er fra de enkelte tjenestesteder. Der er således ikke tendenser, der

påviser, at geografi udfordrer selve opgaveløsningen.

Rekrutteringsmæssigt er der markant forskel fra antallet af kvinder,

der er værnepligtige (22 %) – til antallet af kvinder, der efterfølgende

starter en HRU uddannelse (16 %). Den procentvise sammenhæng

mellem antallet af værnepligtige kvinder, set i forhold til ansøgningerne

om HRU, kendes ikke – men myndigheder i Hæren vil fremadrettet

monitere det forhold som en indikation på graden af succes med at

hverve og fastholde kvinder.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 7 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Geografisk stabilitet på Forsvarets Dag

Der findes ikke data, som knytter geografi til afgang blandt fastansatte,

men det er en udbredt opfattelse, at geografisk afstand er en domine-

rende faktor for fastholdelse.

HKO er derfor interesseret i størst mulig geografisk stabilitet gennem

værnepligt og efterfølgende uddannelse og tjeneste. HKO ønsker der-

for, at kommende værnepligtige tidligt orienteres om fordele ved valg

af tjenestested tæt på det sted, hvor man er interesseret i at gøre kar-

riere.

7.2. Geografi og Teknisk faglærte

Faglærte kommer fra hele landet

Ud fra de data, der er leveret på faglærte, kan geografi ikke tilskrives

værdi i ft. andelen af faglærte dominerer i en landsdel mere end andre;

alle tjenestesteder har min. 40 % lokal hvervning

Tendensen er, at kamptropper tiltrækker faglærte i lige så høj grad

som kampstøtteenheder (bilag 2, pkt. 2.1). De sjællandske regimenter

modtager eks. 35 % af alle værnepligtige og har de seneste tre år i

gennemsnit modtaget ca. 37 % af den samlede mængde faglærte på

holdet.

Dette peger på, at teknisk tunge tjenestesteder som Ingeniørregimen-

tet (IGR) og Føringsstøtteregimentet (FSR) ikke tiltrækker faglærte

værnepligtige i større grad end de øvrige tjenestesteder.

Sammenholdt med kommentarer fra Følgegruppen (FG); ”enkelte

fag-

lærte på Forsvarets Dag får at vide, at de ikke har prioritet ift. at vælge

tjenestested eller komme til hurtigere, medmindre de søger en fast

stilling, og nogle faglærte ønsker ikke at have med sit fag at gøre i

værnepligten”

– peger på, at der kan justeres på kommunikationen

omkring værnepligt med en faglært baggrund mhp. at styrke interes-

sen for at søge en af Forsvarets uddannelser.

7.2.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Hærens myndigheder har et vist behov for at tiltrække faglært ar-

bejdskraft til militære stillinger og er derfor interesseret i at hverve

flere værnepligtige med faglært baggrund og gerne lokalt aht. fasthol-

delse. I Forsvarets Business Case ” Model for ansættelse af militære

lærlinge” er opgjort et årligt behov for ca. 50 lærlinge til at friske Hæ-

rens myndigheder

Særlige hold til Forsvarets Dag forbeholdt faglærte kan bedre målrette

information til kommende værnepligtige omkring karriemuligheder for

faglærte og styrke rekrutteringsindsatsen af disse.

Arbejdsspørgsmål 18-20: Kort over tjenesteder og faglærte værnepligtige.

Referat fra 1. møde i FLGGRP F21.

D-912421, FBC - Militære Lærlinge

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 8 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Det vil samtidig skabe bedre rammer for at kommunikere det særlige

ved militært ansatte i faglærte funktioner i modsætning til civile ar-

bejdspladser.

Der kan med fordel udarbejdes en særlig hverveplan målrettet faglærte

værnepligtige, så der skabes bedre overblik over muligheder og vilkår

for at fortsætte en faglært karriere i Forsvaret.

HKO vurderer, at faglige kompetencer – bragt i spil i rammen af den

militære tjeneste - vil tilføre yderligere motivation og skabe en større

faglighed ved de af Hærens myndigheder, hvor det er nødvendigt. Det

vil alt andet lige være nemmere at hverve, igennem en HRU-

uddannelse, til de erhvervsfaglige tunge stillinger – når der allerede fra

værnepligttiden er fokuseret på relevante kompetencer til relevante

tjenestesteder.

7.3. Geografi og Fysiske skader

Arbejdsspørgsmålene har ikke tilvejebragt nødvendige data til at sam-

menholde udviklingen i arbejdsskader over tid fordelt på geografi.

Data for efterkassation er kun tilgængelige for værnepligtige. Heraf

fremgår, at ca. 10 % af de værnepligtige efterkasseres, hvoraf ca. 60

% skyldes fysiske skader. De dominerende fysiske årsager er belast-

ningsskader, knælidelser og rygsmerter

Der kan ikke påvises klare tendenser, idet der ikke er tilvejebragt præ-

cise data over værnepligtiges arbejdsskader fordelt på geografi over tid

(bilag 3).

7.3.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Hærens myndigheder har behov for et bestemt antal værnepligtige for

at kunne fastholde en tilfredsstillende hvervemasse. FCA har gentagne

gange dokumenteret, at værnepligtige pådrager sig antalsmæssigt fle-

re arbejdsskader end fastansatte. Myndighederne har derfor en naturlig

interesse i at få mere information mhp. at forbedre vilkårene og der-

igennem reducere arbejdsskader.

Der gennemføres fem typer af værnepligt med forskellig længde og

indhold. HKO vil i samarbejde med Hærens Arbejdsmiljøinspektør un-

dersøge muligheden for afrapportering af nøgletal for arbejdsskader fra

alle underlagte myndigheder med værnepligtige, så resultatet af de

forskellige vilkår kan vurderes baseret på sammenlignelige data, og de

bedste løsninger kan udbredes.

7.4. Mangfoldighed & Inklusion og Teknisk Faglærte

Flere piger, men færre faglærte

Arbejdsspørgsmål 16, 22-23 og 25: Efterkassation 2016-2020 med Grafik

uden CPR (Mænd).

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 9 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Arbejdsspørgsmålene har ikke tilvejebragt nødvendige data til at sam-

menholde udviklingen i andelen af kvinder over tid fordelt på uddannel-

se.

Tilgængelige data viser, at ca. dobbelt så mange mænd (4-8 %), som

kvinder (1-3 %) har en faglært uddannelse bag sig, når de starter ba-

sisuddannelsen. Tendensen er, at andelen med gymnasial uddannelse

er højere hos kvinder end hos mænd, og at kvinder generelt er 1-1,5

år ældre, når de gennemfører værnepligten (bilag 4).

En undersøgelse fra tænketanken DEA i 2019 viste, at fra 2009-2019

har dobbelt så mange mænd som kvinder gennemført en faglig uddan-

nelse, hvilket bestyrkes af tal fra Beskæftigelsesministeriet over be-

skæftigelse opgjort på køn. Her udgør kvinder ca. 10 % i Bygge og

Anlægsbranchen

Det peger på, at den stigende andel af kvinder på værnepligtslignende

vilkår dels hæver det generelle uddannelsesmæssige niveau, men sam-

tidig reducerer hvervningspotentialet af faglærte. Og at andelen af fag-

lærte blandt kvinder på værnepligtslignende vilkår er langt lavere end

landsgennemsnittet for kvinder.

7.4.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Hæren ønsker fortsat både større inklusion og mangfoldighed- men

ikke på bekostning af faglighed.

Tiltag målrettet kommende værnepligtige med faglært baggrund (pkt.

6.2.1.) vurderes også at kunne øge andelen af kvinder med faglært

baggrund.

7.5. Mangfoldighed & Inklusion og Fysiske Skader

Piger skades og afgår dobbelt så hyppigt

Arbejdsspørgsmålene har ikke tilvejebragt data over arbejdsskader

eller efterkassation fordelt på køn; kvinder på værnepligtslignende vil-

kår efterkasseres ikke. Det er et gennemgående problem, at kvinders

afgang ikke opgøres efter årsag og medregnes i den øvrige statistik

f.eks. for efterkassation.

Der er i stedet anvendt data over arbejdsskader indhentet fra Forsva-

rets Arbejdsmiljøregnskab 2017-2020 og FCAs projekt ”Forebyggelse af

arbejdsskader blandt værnepligtige” (bilag 5).

”mænd og kvinder på arbejdsmarkedet 2020” artikel fra Beskæftigelsesmini-

steriet.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 10 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Tendensen er, at kvinder har dobbelt så stor risiko for at blive skadet,

til trods for, at værnepligtsundersøgelsen viser, at kvinderne forbereder

sig fysisk i højere grad end mænd

Samtidig har kvinder også generelt dobbelt så stort frafald under ba-

sisuddannelsen og GSU i forhold til deres mandlige kollegaer

Dette peger på, at trods et generelt højere uddannelsesniveau og en

høj grad af forberedelse, medfører basisuddannelsens fysiske belast-

ning fortsat kvinder den største udfordring. Samme konklusion fremgår

af værnepligtsrapporten 2012

Det kan konkluderes, at værnepligtige skades oftere end fastansatte,

og at kvinder skades dobbelt så meget som mænd. Eftersom at de

fleste værnepligtige forbereder sig fysisk til værnepligtstjeneste, men

fortsat pådrager sig overbelastningsskader, vurderes det, at sekvenser-

ingen af uddannelsen fortsat medfører en meget høj belastning ofte

med skader til følge. Det skal dog anføres, at skadesfrekvensen er

markant højere for den ca. 1/3 af de værnepligtige, som har den lave-

ste forberedelsesgrad samt er i dårlig fysisk form ved start af værne-

pligten. Det anbefales derfor at indskærpe vigtigheden af forberedelsen

til tjenesten for de nye og kommende værnepligtige på Forsvarets dag

samt forud for mødedagen.

Følger Hæren tendenserne fra Flyvevåbnet, og fastholdes det nuvæ-

rende antal af værnepligtige, men øger andelen af kvinder på basisud-

dannelsen til 30-40 %, peger data på, at Hæren vil opleve en større

samlet afgang fra basisuddannelsen før tid, hvormed hvervningspoten-

tialet reduceres.

Afgang fra uddannelse kan ikke entydigt sammenkædes med skades-

frekvensen, da årsag til afgang ikke registreres systematisk. Tenden-

sen bør verificeres i fa. statistik for køn, arbejdsskader og afgang fra

HRU og GSU, og det bør undersøges, om FCAs anbefalinger kan im-

plementeres mhp. at reducere arbejdsskader.

En anden hypotese vedr. kvinders afgang fra basisuddannelsen er, at

størstedelen skyldes manglende motivation. Data er begrænset, men

FPS bekræfter pba. afgangsinterview fra kvinder, at netop manglende

motivation er årsag til mange opsigelser.

Såfremt kvinder gennemførte basisuddannelsen på tjenestepligt uden

mulighed for opsigelse, vil data for afgang og skadesstatik være sam-

menligneligt på tværs af køn. For nuværende kan der ikke entydigt

konkluderes på årsag bag kvinders afgang.

Arbejdsspørgsmål 10+19: VPLundersøgelse, START HOLD AUG19, FEB 20 og

AUG20.

Arbejdsspørgsmål 17: ”Fordeling GSU ALM 2019-2020” mail fra HR-P/HKO af

8. juni 2021

Arbejdsspørgsmål 22-24: Værnepligtsrapport maj 2012, s.65.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 11 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Basisuddannelsens længde og sammensætning bør undersøges nær-

mere mhp. reducering af arbejdsskader. Ændring af kvinders kontrakt-

vilkår under basisuddannelsen bør også undersøges mhp. at gøre data

sammenlignelige.

7.5.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Den - relativt set - højere afgang fra uddannelserne blandt kvinder pe-

ger på, at den stigende andel af kvinder blandt de værnepligtige risike-

rer at nedbringe det samlede hvervningspotentiale, hvilket understre-

ger pointerne om behovet for incitamenter rettet mod en bedre rekrut-

tering og fastholdelse af særligt kvinderne på Forsvarets uddannelser.

Andelen af værnepligtige som har en faglært uddannelse, en målgrup-

pe som Forsvaret har stor interesse i at kunne rekruttere fra, falder

også markant hos kvinder i værnepligten

. Såfremt andel af kvinder i

Forsvaret øges, kan dette derfor på sigt udfordre hvervningspotentialet

indenfor de faglige specialer.

Udfordres en stigende andel af kvinder i det samlede hvervningspoten-

tiale grundet mængden af skader og afgang ses der reelt to mulighe-

der:

M I:

Antallet af værnepligtige øges for at kompensere for øget af-

gang og færre faglærte.

M II:

Basisuddannelsen justeres så belastningen og afgangen for-

venteligt nedbringes. Flytter ikke på andelen af faglærte, men

hvervningspotentialet øges forventeligt med lavere afgang.

Skadesstatistikken for mænd og kvinder peger på, at der fortsat er

behov for at revurdere indholdet og sammensætningen af basisuddan-

nelsen. Den nuværende uddannelse er revideret i 2019 og på de tre

seneste hold værnepligtige kun gennemført i afkortede versioner grun-

det COVID-19. Der rådes således ikke over valid empiri for det nuvæ-

rende uddannelsesindholds effekt på skadesstatistik.

En justering af den nuværende basisuddannelses indhold bør ske i for-

længelse af en særskilt undersøgelse, når der kan skaffes bedre data.

7.6. Teknisk Faglærte og Fysiske Skader

Der kan ikke påvises klare tendenser, idet der ikke er tilvejebragt data

over værnepligtiges uddannelsesmæssige baggrund fordelt på tjene-

stesteder og registrerede arbejdsskader.

7.6.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Arbejdsspørgsmål 10+19: VPLundersøgelse, START HOLD AUG19, FEB 20 og

AUG20.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 12 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

HKO vurderer, at så længe der er en ensartet værnepligtsuddannelse,

vil der ikke være klare tendenser, der giver grundlag for at sikre en

bestemt gruppe af værnepligtige – fx faglærte særlige vilkår.

7.7. Konklusion pba. kortlægning af data ud fra parametrene

Datagrundlaget har ikke skabt grundlag for at afdække egentlige sam-

menhænge mellem flere af parametrene. Store mængder af de tilgæn-

gelige data har enten ikke været opgjort på køn, på værn eller tjene-

stested eller opgjort enslydende over en tilstrækkelig lang periode.

Der er efterfølgende indhentet data fra andre kilder til at søge at be-

svare arbejdsspørgsmålene og understøtte analysen.

Der er identificeret følgende tendenser i nedenstående kombinationer:

Ingen tydelige

tendenser

Ingen tydelige

tendenser

Ingen tydelige

tendenser

Ingen tydelige

tendenser

Færre faglærte

kvinder søger ind

Overbelastning

påvirker skævt

Ingen tydelige

tendenser

Ingen tydelige

tendenser

Færre kvinder er

faglærte

Ingen tydelige

tendenser

Kvinder får flere

arbejdsskader

Ingen tydelige

tendenser

Kortlægningen har fundet data som peger på, at den samlede mængde

af værnepligtige er tilstrækkelig til at understøtte Hærens behov for

friskning og opbygning. Der er dog identificeret en risiko for at en kraf-

tig stigning i afgang potentielt vil udfordre Hærens behov for friskning,

hvis der samtidig skal opbygges nye kapaciteter.

Ligeledes peger data fra HJK på, at den nuværende opbygningstakt for

TFS er tilfredsstillende.

Til trods for, at kvinder på værnepligtslignende vilkår i høj grad søger

både K1 og K4, har de statistisk markant højere risiko for at opleve en

arbejdsskade og forlade uddannelsen før tid. Hertil kommer, at de på-

virker Hærens hvervepotentiale af faglærte negativt. Samtidig oplever

Hæren en lavere andel af kvinder, der bliver ansat på K1 end deres

samlede andel af mængden af værnepligtige.

Data peger samlet på, at et større indtag af kvinder medfører et redu-

ceret hvervningspotentiale for værnepligten samlet grundet større af-

gang fra uddannelserne og lavere tilgang af faglærte værnepligtige.

Der er behov for flere kvinder i Hæren, men hvervepotentialet bør ikke

udfordres og hermed indvirke på Hærens mulighed for at opretholde

sin bemanding.

I tillæg dertil bør der ses nærmere på ændrede kontraktvilkår, så ba-

sisuddannelsen gennemføres med samme tjenestepligt som værneplig-

tige, hvilket forventeligt vil reducere kvinders afgang fra basisuddan-

nelsen.

Arbejdsspørgsmål 2: TFA estimat fra HJK.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 13 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

HKO bør fremadrettet føre statistik over antal ansøgere til HRU og GSU

fordelt på tjenesteder som indikator på graden af succes med hverv-

ning og fastholdelse af kvinder. Hvis kvinder gennemfører basisuddan-

nelsen med tjenestepligt, bliver data også statistisk sammenlignelige.

To umiddelbare løsninger er identificeret til at håndtere førnævnte ud-

fordringer:



M I:

Antallet af værnepligtige øges for at kompensere for øget

afgang og færre faglærte.



M II:

Basisuddannelsen justeres mhp. belastningen og trænin-

gen struktureres, så skadesmængden og afgangen forventeligt

nedbringes.

Herved vil Hæren kunne fastholde en tilstrækkelig hvervemasse.

Skadesstatistikken for mænd og kvinder peger på, at Hæren fortsat har

behov for at revurdere indholdet og sammensætningen af basisuddan-

nelsen. Den nuværende uddannelse er revideret i 2019 og på de tre

seneste hold værnepligtige kun gennemført i afkortede versioner grun-

det COVID-19. Hæren råder således ikke over valid empiri for det nu-

værende indholds effekt på skadesstatistik.

En justering af den nuværende basisuddannelses indhold bør ske i for-

længelse af en særskilt undersøgelse, når der kan skaffes bedre data.

Anden delanalyse skal forsøge at identificere muligheder og begræns-

ninger for at justere på basisuddannelsen og imødegå de pågældende

udfordringer.

8. DELANALYSE AF LÆNGDE, INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE

Basisuddannelsen (HBU) gennemføres over fire mdr. efter HBU 1000-

serien, der er tilrettelagt, så den både skaber grundlag for, at soldater-

ne kan indtræde i TSF, samt kvalificerer sig til at indtræde på HRU og

GSU.

Her strækker en typisk arbejdsdag sig fra kl. 07 til kl.17 eksklusiv ren-

gøring af stuer m.v. FCA har i deres rapport fra 2019 valgt at medtage

det tidsmæssige pres under basisuddannelsen som et opmærksom-

hedspunkt. Flere af rapportens respondenter tilkendegiver at der ofte

ikke er tid mellem aktiviteter til at restituere hvormed det fysiske pres

på de værnepligtige stiger og dermed også risikoen for ulyk-

ker/skader.

Indholdet er revideret tilbage i 2019 og implementeret for de efterføl-

gende værnepligtshold. Alle efterfølgende værnepligtshold har været

gennemført i forskellige reducerede udgaver grundet COVID-19. Der

eksisterer derfor ikke empiri, der kan understøtte en nærmere kvalita-

tiv analyse af basisuddannelsens indhold.

Arbejdsspørgsmål 22-24: FCA rapport I+II, Pkt.9.6

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 14 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Som anført under afsnit 6 har Hæren har i 2021 hvervet flere til at sø-

ge HRU end FPS har haft kapacitet til at afprøve, hvilket vurderes som

en succes i lyset af COVID-19 påvirkning af rammerne for basisuddan-

nelsen.

Det er Hærens vurdering af den nuværende basisuddannelse til fulde

understøtter Hærens operative opgaveløsning i rammen af værneplig-

ten (vagttjeneste på de kgl. Palæer og eskortetjeneste ved HESK) og

hverver det nødvendige antal egnede kandidater til Forsvarets uddan-

nelser.

8.1. Geografi og Mangfoldighed & Inklusion

Data over bopæl er ikke opgjort på køn, så der er lavet krydsreference

til kønsfordelingen på de enkelte tjenestesteder.

To typer af værnepligt adskiller sig i indhold og længde; LG og HESK

(Cyber er først påbegyndt i 2020, og tælles med de øvrige værnepligti-

ge på tjenestestedet).

HESK har ca. 80 % (70) kvinder trods den længste uddannelse på 12

måneder, mens LG kun har otte måneder men modtager ca. 6 % (70)

kvinder ud af suverænt største andel af Hærens samlede basisuddan-

nelser.

Fælles for begge uddannelser er, at de er højt specialiserede med om-

fattende gavntjeneste efter basisuddannelsen.

Til sammenligning er andelen af kvinder på alm. fire måneders værne-

pligt på de øvrige tjenestesteder i gennemsnit ca. 26 %.

TRR, FSR og GHR, SLA har de højeste andele af kvinder, hvilket peger

på at kvinder generelt ikke udviser signifikant præference for geografi

eller for længden på værnepligten.

Det peger på, at for både mænd og kvinder er det ikke længden der

afgør valg af tjenestested men i stedet indholdet, opgaven, oplevelsen

og muligheden for et efterfølgende arbejdsliv i Forsvaret.

På samme vis spiller geografi en mindre betydningsfuld rolle, i det både

LG og HESK er placeret på Sjælland, men begge tjenestesteder har

samme grad af geografisk fordeling af værnepligtige som øvrige tjene-

stesteder.

LG har generelt et væsentlig lavere andel af kvinder på

værnepligtshold, hvilket jf. FPS tilskrives færre egnede grundet højde-

kravet og ikke mangel på kvindelige ansøgere.

Dette understøttes af værnepligtsundersøgelsen, hvor svar fra begge

køn angiver samspil med egne interesser (samspil med interesser tol-

kes som det enkelte tjenesteds faglige profil) og venner/families anbe-

falinger, som de stærkeste faktorer for valg af tjenestested (ca. 50 %

af respondenterne).

Tjenestestedets profil og operative kerneopgave er den afgørende fak-

tor for tjenestestedets evne til at tiltrække mænd og kvinder, mens

geografi kun er 3. prioritet.

Arbejdsspørgsmål 5: Kort over tjenesteder og værnepligtiges bopæle

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 15 af 27

UNCLASSIFIED

Da tjenestestedernes operative opgaver eller specifikke våbenart ikke

anses for en justerbar parameter i rammen af midtvejsevalueringens

anbefalinger, konkluderes det at den fire måneders basisuddannelse

gennerelle indhold ikke er en signifikant faktor for værnepligtiges valg

af tjenestested, for hverken mænd eller kvinder.

Data peger også på at længden på basisuddannelsen heller ikke vurde-

res afgørende for mænd eller kvinders valg af tjenestestede.

8.2. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og op-

bygning.

Hærens kerneopgave – eksempelvis ved LG betyder meget for valget af

tjenestested – ikke mindst sammenkædet med fortællingen om tjene-

sten fra familie og tidligere værnepligtige. Det samme gør sig gælden-

de for de øvrige regimenter – men valget af tjenestested er drevet af

lyst til andre oplevelser, herunder det at gøre tjeneste i Hæren og ikke

mindst den ære der ligger i at have været værnepligtig. Derfor er det

enkelte regiments fortælling og ikke mindst historie afgørende for val-

get.

Hæren er interesseret i størst mulig geografisk stabilitet blandt ansøge-

re til HRU og GSU aht. fastholdelse på sigt (pkt. 6.1.1.).

Hæren vil derfor gennem dialog med FPS undersøge hvordan kommen-

de værnepligtige kan vejledes i valg af tjenestested, så de, der tidligt

tilkendegiver interesse i HRU/GSU, også inddrager geografi i deres

overvejelser.

Eftersom tjenestelængde ikke vurderes afgørende for valg af tjeneste-

sted, kan ændring af basisuddannelsens længde være en mulig juste-

ring til at reducere arbejdsbelastning mhp. færre arbejdsskader som

følge af overbelastning.

Den anden mulighed for at opnå en generelt kortere arbejdsdag er en

justering af indholdet og sekvenseringen. Det vil både understøtte Hæ-

rens målsætning om belastningsstyring og samtidig forventeligt ned-

bringe skadesmængden forårsaget af overbelastning.

8.3. Geografi og Teknisk faglærte

Data har ikke påvist sammenhæng mellem valg af tjenestested og ud-

dannelse (bilag 7).

Dette peger på, at enten tiltrækker Hærens faglige funktioner ikke

værnepligtige eller også kommunikeres jobmuligheder for faglærte ikke

effektivt.

HKO er interesseret at hverve flere værnepligtige med faglært bag-

grund til fastansættelse og gerne lokalt. Som anført i første delanalyse

er det opfattelsen at en hverveplan målrettet faglærte værnepligtige,

kan optimere hvervningen af faglærte værnepligtige til en karriere i

Forsvaret.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 16 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

8.3.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

HKO vurderer, at en øget promovering af de enkelte tjenestesteder

inklusiv de tjenestemæssige muligheder efter værnepligt bør italesæt-

tes med større intensitet ved Forsvarets Dag.

HKO vurderer, at kunne øge opmærksomheden mellem en faglig ud-

dannelse og tjeneste ved udpegede regimenter. I den sammenhæng

bør det undersøges, om den information der for nuværende er til rå-

dighed ved Forsvarets dag er tilstrækkelig i forhold til en erhvervsfaglig

hvervning.

En mulig løsning kan være som skitseret tidligere: specifikke hverve-

dage til specifikke grupper, hvor der er bedre lejlighed til at komme i

bund med emner som faglærte karrieremuligheder.

8.4. Geografi og Fysiske skader

Data er ikke akkurate nok, til at kunne påvise sammenhænge mellem

geografi og fysiske skader (bilag 7). Samlet står dog, at kvinder for-

holdsvis oplever langt højere andel af de samlede arbejdsskader end

deres antalsmæssige andel. Den tendens har været gældende siden

2010.

Belastningsskader, som følge af uddannelsens indhold og tilrettelæg-

gelse, er ikke dokumenteret tilstrækkeligt i tilgængelige data, og der

kan ikke identificeres tendenser mellem tjenestestederne og skadesfre-

kvens.

HKO vil fremadrettet styrke sin registrering af arbejdsskader ved vær-

nepligtsenhederne og opgøre data efter uddannelsesuger, uddannelse

og køn, så det kan verificeres om der er en sammenhæng mellem ska-

desfrekvensen og enkelte tjenestesteder.

8.4.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

De tilgængelige data understøtter ikke en antagelse om, at skadesfre-

kvensen ved enkelte regimenter er større end ved de øvrige. HKO vil

fremadrettet styrke sin registrering af arbejdsskader og verificerer om

der er en sammenhæng mellem skadesfrekvensen og enkelte tjeneste-

steder mv.

HKO vurderer, i tråd med konklusionerne fra FCAs rapport

, at en dag-

lig tjenesteperiode fra 06-17 påvirker mængden af skader. Ved at for-

længe værnepligtsperioden men fastholde nuværende indhold, reduce-

res det gennemsnitlige daglige timetal. Det vil forventeligt reducere

den samlede belastning (se pkt. 8.1).

Arbejdsspørgsmål 22-24: Værnepligtsrapporten 2012

Arbejdsspørgsmål 22-24: FCA rapport I+II Forebyggelse af ulykke blandt

værnepligtige.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 17 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

HKO vurderer, at ændring af længden af basisuddannelsen vil have

store konsekvenser for enhedernes planlægning, lønsumsstyrring og

materielforvaltning, samt have implikationer for de øvrige uddannelser

(HRU og GSU). Ændring af værnepligtslængden bør behandles i en se-

parat analyse, der undersøger ovennævnte forhold understøttet af em-

piri for effekten af den reviderede basisuddannelse.

En anden mulighed er analyse af indhold, længde og sammensætning

af basisuddannelsen i samarbejde med Center for Militær Fysisk Træ-

ning (CMT) mhp. at identificere ”best practice” i ft. uddannelsens sam-

mensætning med de bedste forudsætninger for reducering af belast-

nings- og tilvænningsskader.

8.5. Mangfoldighed & Inklusion og Teknisk Faglærte

Værnepligtige har fortsat en højere andel af faglærte med folkeskolens

afgangseksamen end kvinder på værnepligtslignende vilkår, i overens-

stemmelse med den nationale tendens

En tendens der bekræftes af Beskæftigelsesministeriet, hvor tal fra

2020 viser, at kvinder kun varetager 10 % af stillingerne inden for

bygge- og anlægsbranchen.

I 2016 valgte ca. 30 % af mænd at afslutte en erhvervsfaglig uddan-

nelse, mens det kun var ca. 20 % af kvinderne. Den forskel er markant

højere blandt værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det kan således ikke konkluderes entydigt, at basisuddannelsens ind-

hold, længde og tilrettelæggelse afskrækker faglærte kvinder fra at

gøre brug af deres værneret, omend deres andel er markant lavere end

landsgennemsnittet.

8.5.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

Hæren vil gerne have dygtige medarbejdere og kan story telling sam-

menkædet med opdaterede informationsmateriale, tiltrække kvinder

med en erhvervsfaglige uddannelse – vil det styrke enhedernes opga-

veløsning.

HKO vil fortsat arbejde for at etablere mere målrettet kommunikation

til kommende værnepligtige med faglært baggrund mhp. at styrke in-

formation over for kvinder, der ønsker at bruge deres værneret.

8.6. Mangfoldighed & Inklusion og Fysiske Skader

Det er veldokumenteret, at uddannelsens høje fysiske belastning ofte

medfører belastningsskader hos værnepligtige og især kvinder på vær-

Artikel fra 3F: ”Pigerne gider ikke være håndværkere”

(www.fagbladet3f.dk/artikel/pigerne-gider-ikke-vaere-haandvaerkere)

Rapport fra Beskæftigelsesministeriet: ”mænd og kvinder på arbejdsmarke-

det 2020”

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 18 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

nepligtslignende vilkår, samt at der er en direkte sammenhæng mellem

overbelastningsskader og arbejdsulykker.

FCA har i rapporten opgjort kvindernes middel-ulykkesincidens til 15 og

mænds til 7, hvilket kædes sammen med uddannelsens indhold og til-

rettelæggelse.

Særligt ved Den Kongelige Livgarde (LG) er uddannelsestiden presset

efter etablering af yderligere et 4. Vagthold, der stilles i beredskab til

støtte for Politiet i en rotationsordning med de tre øvrige vagthold. Det-

te har gjort uddannelsen under de første fire måneders værnepligt me-

re kompleks.

LG vurderer, at der i løbet af den fire måneders basisuddannelse reelt

gennemføres aktiviteter svarende til ca. fem og en halv måneders ud-

dannelse.

LG har derfor anmodet om at ændre længden af værneplig-

ten til 12 måneder, herunder deres basisuddannelse fra fire til seks

måneder. Ved at øge tiden til rådighed vurderer LG at de kan sænke

arbejdstempoet målt i daglig tjenestetid til ca. 37 timer om ugen. For

nuværende er standardarbejdsugen for en HBU-enhed ofte ca. 50 timer

ikke medregnet tid i skydelejr og øvelse.

Det vil forventeligt påvirke kvinders skadesstatistik og afgang fra ba-

sisuddannelsen positivt, såfremt tempoet og belastningen i uddannel-

sen reduceres.

8.6.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

LG har særlige behov grundet deres operative opgaveløsning og derfor

vil det særegent være hensigtsmæssig at allokere mere uddannelsestid

i det samlede værnepligtsforløb.

For den almindelige fire måneders værnepligt vil en justering af indhold

og sekvensering være en mere hensigtsmæssig løsning aht. konse-

kvensen for Hærens samlede lønsum og materielbeholdning men opnå

samme effekt; mindsket tempoet og belastningen i uddannelsen.

På det eksisterende datagrundlag vurderes en ændret længe på det

samlede værnepligtsforløb kun hensigtsmæssig for LG.

For nuværende ønsker HKO, at LG anmodning om at forlænge værne-

pligtstiden imødekommes, således at uddannelsestiden til HBU og

vagtuddannelse øges fra fire til seks måneder – og den efterfølgende

periode i Vagtkompagniet øges til seks måneder, imødekommes.

Det vurderes at bedre understøtte den udvidede opgaveportefølje til de

fire vagthold, ligesom der vil kunne skabes en bedre balance mellem

uddannelsesmål og tiden til rådighed, hvilket samtidigt vil reducere den

Arbejdsspørgsmål 22-24: Værnepligtsrapporten 2012, FCA rapport del I+II

”Forebyggelse af arbejdsskader i værnepligten”

SAGSOPLÆG _ Beslutning om 12 mdr. værnepligt ved Den Kongelige L...

(D519118)

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 19 af 27

UNCLASSIFIED

daglige fysiske belastning på de værnepligtige og dermed styrke ska-

desforebyggelsen.

En sidegevinst her vil ligeledes være en øget synkronisering med Hæ-

rens øvrige reaktionsstyrkeuddannelse, samt mulighed for at omfordele

op til 380 værnepligtige på øvrige regimenter og hermed mindske af-

gangsprocenten og styrke hvervningspotentialet for Hæren samlet.

8.7. Teknisk Faglærte og Fysiske Skader

Der er ikke påvist klare sammenhænge mellem værnepligtiges uddan-

nelsesmæssige baggrund fordelt på tjenestesteder og registrerede ar-

bejdsskader.

Der kan ikke konkluderes entydigt på basisuddannelsens indhold,

længde og tilrettelæggelse i ft. påvirkning af hvervning af faglærte

og/eller deres skadesfrekvens.

8.7.1. Delkonklusion: Hærens opgaveløsning, rekruttering og

opbygning.

HKO bemærker, at der i Hæren gennemføres den samme standardise-

rede basisuddannelse efter de samme uddannelsesmæssige grundlag –

hvorfor udsving i mængde af skader og efterkassation alene for en

særlig gruppering ses som værende tilfældige.

8.8. Konklusion Anden delanalyse

Den eneste signifikante sammenhæng mellem basisuddannelsen og

parametrene er kvinders skadesfrekvens bl.a. grundet overbelastning,

og kvinders andel af faglærte.

Kvinder har fortsat markant større skadesfrekvens og afgang fra ud-

dannelser, som ikke er belyst nærmere grundet mangelfuld statistik.

Andelen af kvinder med en faglært uddannelse er også markant lavere

end andelen hos værnepligtige, og markant under det nationale gen-

nemsnit for kvinder. Årsagen hertil er ikke belyst nærmere grundet

mangelfuld statistik.

FCA har tidligere konkluderet at netop tid til rådighed, indholdet og

sammensætningen af basisuddannelsen har direkte betydning for

mængden af skader. HKO råder imidlertid ikke over data der påviser



hvornår i basisuddannelsen skaderne sker,



hvordan skader påvirker kvinders ansøgning til HRU/GSU,



hvordan skader påvirker kvinders afgang fra uddannelse.

Generelt har HKO behov for at bedre indsigt i en lang række statistik

vedr. arbejdsskader, ansøgning til og afgang fra uddannelse. Ud over

at systematisk føre statistik over nøgletal, så datas sammenlignelighed

skal også adresseres. Så længe kvinder på værnepligtslignende vilkår

ikke gennemføre basisuddannelsen på samme vilkår som de værneplig-

tige, kan Hæren ikke trække brugbare og valide data.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 20 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Basisuddannelsens indhold og sekvensering kan med fordel gentænkes

med støtte fra CMT, hvor uddannelsen sekvenseres efter belastningen i

blokke, der tilsikre en gradvis stigning, så den nødvendige tid til resti-

tution tilsikres.

Hvis længde/uddannelsestid øges til den nuværende basisuddannelse,

vil det forventeligt påvirke kvinders skadesstatistik og afgang fra basis-

uddannelsen positivt. Alligevel vurderer HKO at justering af indhold og

sekvensering for at mindske belastningen i uddannelsen er mere hen-

sigtsmæssigt for Hærens myndigheder aht. den samlede konsekvens

for lønsum mv..

På det eksisterende datagrundlag vurderes en ændret længe på det

samlede værnepligtsforløb kun hensigtsmæssig for LG, mens særskilt

undersøgelse bør afdække muligheder og afledte konsekvenser ved en

ændret værnepligtslængde bredt i Hæren.

Ændring af uddannelseslængden for den almindelige fire mdrs. værne-

pligt undersøges ikke nærmere for nuværende.

9. Samlet konklusion

Overordnet er basisuddannelsen tilfredsstillende i ft. Hærens opgave-

løsning idet den både understøtter den nødvendige hvervning til HRU

og GSU, samt opbygning af TSF.

Som svar på spørgsmål 1 er det HKOs vurdering, at den samlede

mængde af værnepligtige er tilstrækkelig til at understøtte Hærens

behov til friskning og opbygning med den nuværende afgang. Der er

dog identificeret en risiko for at en kraftig stigning i afgang potentielt

vil udfordre Hærens behov for friskning, hvis der samtidig skal opbyg-

ges nye kapaciteter.

Som svar på spørgsmål 2 er det HKOs vurdering pba. data fra HJK på

at den nuværende opbygningstakt for TFS er tilfredsstillende

Analyse af parametrene

Den eneste signifikante sammenhæng mellem basisuddannelsen og

parametrene er kvinders skadesfrekvens grundet overbelastning, og

andelen af kvinder med faglært baggrund er lavere end landsgennem-

snittet.

Kvinder har fortsat markant større skadesfrekvens og afgang fra ud-

dannelser, som ikke er belyst nærmere grundet mangelfuld statistik.

Data peger derfor på, at et større indtag af kvinder medfører et redu-

ceret hvervningspotentiale for værnepligten samlet grundet større af-

gang fra uddannelserne og lavere tilgang af faglærte værnepligtige.

Arbejdsspørgsmål 2 TFA estimat fra HJK.

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 21 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

HKO ønsker flere kvinder men ønsker ikke at udfordre hvervepotentia-

let og Hærens mulighed for at opretholde sin bemanding. Bedre data

kan validere årsagen bag den høje afgang, herunder hvorvidt ændrede

kontraktvilkår vil reducere kvinders afgang fra basisuddannelsen.

To umiddelbare løsninger er identificeret til at håndtere førnævnte ud-

fordringer:



M I:

antallet af værnepligtige øges for at kompensere for øget

afgang og færre faglærte.



M II:

basisuddannelsen justeres mhp. belastningen og trænin-

gen struktureres så skadesmængden og afgangen forventeligt

nedbringes.

Herved vil Hæren kunne fastholde en tilstrækkelig hvervemasse til at

understøtte Hærens opgaveløsning og rekrutteringsbehov.

Analysen har ikke kunnet anbefale konkrete tiltag til justering af læng-

den, indhold og tilrettelæggelse grundet mangelfulde data.

HKO ønsker derfor at LG anmodning om en udvidet værnepligt god-

kendes som pilotprojekt for at producere data vedr. længde.

Det vil i samme omgang give Hæren mulighed for at udnytte det eksi-

sterende potentiale mere hensigtsmæssigt ved at omfordele det over-

skydende værnepligtshold - omend det ikke løser den samlede udfor-

dring for kvinder med arbejdsskader og høj afgang fra uddannelsen.

10. Anbefalinger

Der er i analysen fremkommet følgende konklusioner og anbefalinger:

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 22 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED



Det anbefales,

at værnepligten i Hæren fastholdes til på fire må-

neder, idet sammenhængen mellem uddannelsen og den efterføl-

gende opgave i regi af TFS ses at være tilfredsstillende og i balan-

ce.

Det anbefales,

at undersøge muligheder og begrænsninger for at

justere indhold af den almindelige fire måneders værnepligt mhp. at

reducerer antallet af arbejdsskader.

Det anbefales,

at værnepligt ved den kongelige Livgarde ændres

til 12 måneder, idet der for nuværende ses en manglende sammen-

hæng mellem uddannelsestiden til rådighed og de operati-

ve/beredskabsmæssige opgaver der efterfølgende skal løses.

Det anbefales,

at undersøge nærmere hvad der kan motivere fag-

lærte til at søge Forsvarets uddannelser mhp. at justere den kom-

munikative strategi til faglærte.

11. Perspektivering

Hæren har behov for en mangfoldig medarbejdermasse både i bredden

(M100, M200 og M300) og dybden (faglærte, specialister m.m.). Initia-

tiver i rammen af værnepligten skal hele tiden have det sigte for øje, at

styrke hvervning til og fastholdelse af en mangfoldig arbejdsplads.

HKO er interesseret i at flest mulige søger tjenestested i egen region

for at styrke fastholdelse i fm. fastansættelse.

HKO anerkender at retten til selv at vælge tjenestested er afgørende

for den høje andel af frivillige, som gennemfører værnepligten, og har

ingen ambitioner om at ændre på det forhold.

HKO anbefaler at FPS i rammen af Forsvarets Dag italesætter geogra-

fisk stabilitet over for kommende værnepligtige.

11.1 Arbejdsskader.

Værnepligtige får antalsmæssigt langt flere arbejdsskader end øvrige

ansatte, og HKO bør fortsat iværksætte tiltag der reducerer arbejds-

skader, hvilket også vil komme kvinder på værnepligtslignende vilkår

til gode.

Fysisk screening af ”Særligt motiverede”, som ønsker at starte basis-

uddannelsen inden for 3 måneder, vil kunne hjælpe til at sikre at de

værnepligtige, som starter har de bedste forudsætninger for at gen-

nemføre.

HKO bør også genbesøge anbefalingerne fra FCAs 2019 rapport mhp.

at implementere disse f.eks. et styrket samarbejde med infirmeritjene-

sten og hærens værnepligtsenheder til at undgå fortsat tjeneste efter

skaders opståen.

11.2 Faglært arbejdskraft.

SAGSOPLÆG _ Beslutning om 12 mdr. værnepligt ved Den Kongelige L...

(D519118)

Arbejdsspørgsmål 22-24 FCA rapport II Forebyggelse af ulykke blandt vær-

nepligtige, Pkt 3.6

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 23 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

HKO har behov for, at kunne hverve faglært arbejdskraft til militære

stillinger, både internt (militære lærlinge) og eksternt (værnepligtige).

Målrettet information, til unge med en faglært uddannelse om karrie-

remuligheder i Forsvaret, vil også kunne påvirke kvinder til at overveje

en militærkarriere.

HKO vil fremsætte forslag til FPS, om at se på et koncept, hvor der

afholdes særlige udgaver af Forsvarets Dag målrettet unge med en

faglært uddannelse, for bedre at italesætte muligheder og vilkår for en

karriere i Forsvaret.

HKO vil tilsvarende se på at udarbejde en standardiseret plan for

hvervning af faglærte værnepligtige til Forsvarets uddannelser, der skal

sikre bedre information om karriereveje bredt i Forsvaret.

11.3 Fordeling af værnepligtige.

Hærens hvervningspotentiale ligger på ca. 25 % af en årgang værne-

pligtige til HRU og GSU, hvilket understøtter Hærens nuværende behov

for friskning af strukturen. Opbygning af kapaciteter medfører et øget

behov, ligesom ændret fordeling mellem GSU, ALM og GSU, STP også

kræver et højere HRU indtag.

Hærens hvervningspotentiale er derfor udfordret hvis Hærens kraftige

vækst i de kommende år, modsvares af afgang fra Hæren til niveauet

før COVID-19.

LG udgør en udfordring, idet de modtager godt 25 % af alle Hærens

værnepligtige, men kun hverver godt 60 til HRU årligt, hvilket er under

10 % af Hærens produktionsmål for HRU. Der går et stort hvervnings-

potentiale tabt ved LG, dels grundet deres begrænsede behov for frisk-

ning, dels fordi 2/3 af pladsernes kun hverves til LG grundet skæve

indkaldelseshold (DEC/AUG).

Hvis en forlænget værnepligt ved LG godkendes, vil det frigive ca. 380

værnepligtige til fordeling mellem de øvrige myndigheder, synkronisere

ansøgning til HRU fra LG med de øvrige myndigheder og de facto øge

den samlede hvervemasse for Hæren.

En mulighed for at reducere frafaldet blandt kvinder på værnepligtslig-

nende vilkår, kunne meget enkelt være at indføre tjenestepligt i fm.

værneret på lige fod med værnepligtige. Det vil, dels medføre en høje-

re andel som gennemfører og kan søge en af Forsvarets Uddannelser,

dels forventeligt øge graden af fysisk og mental forberedelse, da kon-

trakten ikke længere kan opsiges, hvis basisuddannelsen ikke lever op

til forventningerne mv.

Dette vil, samtidig styrke fortællingen om kvinder som en naturlig del

af Forsvaret, når basisuddannelsen gennemføres på ens vilkår.

11.4 Længere værnepligt.

Indholdet af og sekvensering i basisuddannelsen medfører stor fysisk

belastning og data viser, at skader der registreres i fm. efterkassation

primært er overbelastning/tilpasning, rygsmerter og knælidelser. Dette

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 24 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

er forventeligt, når de værnepligtige skal vænne sig til dagligt at gå i

støvler, bære udrustning og være fysisk aktive i det fri i lange perioder.

Uddannelsens program kræver en arbejdsdag fra ca. 06-17 inkl. stue-

rengøring, hvilket giver begrænset tid til restitution. I kombination med

det høje tempo, er overbelastning det naturlige resultat især for de

mest utrænede hvilket er samstemmende med FCAs konklusion.

Hvis tjenestetiden bliver længere, forventer HKO at det medfører færre

arbejdsskader og lavere afgang fra uddannelsen. Alligevel vurderer

HKO at justering af indhold og sekvensering for at mindske belastnin-

gen i uddannelsen er mere hensigtsmæssigt for Hærens myndigheder

aht. den samlede konsekvens for lønsum mv..

Godkendes ændringerne af den samlede værnepligt ved LG og holder

antagelserne stik, vil det give data til at undersøge ændring af længde

og indhold af den almindelige fire måneders basisuddannelse.

11.5 Ændring af basisuddannelsen.

Det nuværende indhold af uddannelsen er senest revideret i år 2019,

og det er for tidligt at konkludere om det opfylder Hærens behov for

hvervning.

HKO kan genbesøge FCAs rapport fra 2019 og undersøge hvilke anbe-

falinger, der kan implementeres mhp. at reducere mængden af ar-

bejdsskader.

Hvis indholdet af basisuddannelsen skal undersøges nærmere, bør det

ske i rammen af GSU og HRU i samarbejde med CMT mhp. at finde en

mere hensigtsmæssig belastning i ft. tiden til rådighed for det samlede

uddannelsesforløb.

11.6 Nøgletal for hvervning.

Delanalysen har afdækket, at HKO kun i ringe omfang har adgang til

nøgletal for hvervning, arbejdsskader og afgang fra uddannelse. Det vil

styrke HKOs strategiske forståelse for værnepligtsområdet, hvis der

fremadrettet med støtte fra FPS, blev rapporteret statistiske nøgletal

for ansøgning til Forsvarets uddannelser opgjort på tjenestested og

køn, skadesstatistik fordelt på køn og tjenestested, samt afgang fra

uddannelse med angivelse af årsag fordelt på køn og tjenestested.

Dette ville give et empirisk grundlag, for at justere på værnepligten

under hensyntagen til mangfoldighed, faglært arbejdskraft og hverv-

nings/fastholdelsesgrad.

Morten Ejskjær Palmelund

Kaptajn

Sagsbehandler G1

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 25 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Bilag:

D-1222391, Bilag 1 FØRSTE DELANALYSE - GEOGRAFI OG MANGFOLDIGHED og

INKLUSION, 18-08-2021

D-1222412, Bilag 2 FØRSTE DELANALYSE - GEOGRAFI OG TEKNISK FAGLÆRTE, 18-

08-2021

D-1222414, Bilag 3 FØRSTE DELANALYSE - GEOGRAFI OG FYSISKE SKADER, 18-08-

2021

D-1222417, Bilag 4 FØRSTE DELANALYSE - MANGFOLDIGHED og INKLUSION OG

TEKNISK FAGLÆRTE, 18-08-2021

D-1222425, Bilag 5 FØRSTE DELANALYSE - MANGFOLDIGHED og INKLUSION OG

FYSISKE SKADER, 18-08-2021

D-1222428, Bilag 6 FØRSTE DELANALYSE - TEKNISK FAGLÆRTE OG FYSISKE SKA-

DER, 18-08-2021

D-1222429, Bilag 7 ANDEN DELANALYSE - VÆRNEPLIGTENS INDHOLD, LÆNGDE

OG TILRETTELÆGGELSE, 18-08-2021

Referencer

Arbejdsspørgsmål-ark F21

Arbejdsspørgsmål 1 Hærens plan for opbygning af bemanding 2020-2024

Arbejdsspørgsmål 1 Sammenfatning og aktionsliste pga. møde vedr. forde-

ling af værnepligtige

Arbejdsspørgsmål 1 Screening og selektion af KSE

Arbejdsspørgsmål 2 TFA estimat

Arbejdsspørgsmål 5 Opgørelse over områder hvor vpl kommer fra

Arbejdsspørgsmål 5 Kort over tjenesteder og værnepligtiges bopæle

Arbejdsspørgsmål 10+19 VPLundersøgelse, START HOLD AUG19, FEB20 og

AUG20

Arbejdsspørgsmål 13 Udvikling af M-K andel værnepligtige

Arbejdsspørgsmål 15 Afgangsprocent kvinder opdelt på tjsted 2018-2020

(2)

Arbejdsspørgsmål 16, 22, 23 og 25 Oversigt over efterkassation på geogra-

Arbejdsspørgsmål 16, 22, 23 og 25 Egnethed på Forsvarets Dag (samlet)

fordelt på fysisk og psykisk kassation

Arbejdsspørgsmål 17 Fordeling GSU ALM 2019-2020

Arbejdsspørgsmål 17 Oversigt over HRU fordelt på M-K

Arbejdsspørgsmål 18-20 HKO Opgørelse af VPL med svendebrev 2016 –

2021

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 26 af 27

UNCLASSIFIED

UNCLASSIFIED

Arbejdsspørgsmål 18-20 Kort over tjenesteder og faglærte værnepligtige

Arbejdsspørgsmål 21-23 opgørelse over arbejdsskader type og tjenestested

Arbejdsspørgsmål 21-23 Oversigt arbejdsskader opgjort på køn og tjene-

stested

Arbejdsspørgsmål 22-24 FCA rapport I Forebyggelse af ulykke blandt vær-

nepligtige

Arbejdsspørgsmål 22-24 FCA rapport II Forebyggelse af ulykke blandt vær-

nepligtige

Arbejdsspørgsmål 22-24 Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2016-

2019

Arbejdsspørgsmål 22-24 Værnepligtsrapport maj 2012

møde i FLGGRP F21 – referat

SAGSOPLÆG _ Beslutning om 12 mdr. værnepligt ved Den Kongelige L...

(D519118)

Artikel fra 3F: ”Pigerne gider ikke være håndværkere”

(www.fagbladet3f.dk/artikel/pigerne-gider-ikke-vaere-haandvaerkere)

Rapport fra Beskæftigelsesministeriet:

”mænd

og kvinder på arbejdsmar-

kedet 2020”

Sagsnr.: 2021/032085

Dok.nr.: 1087235

Side 27 af 27

UNCLASSIFIED

INDHOLDSFORTEGNELSE

bilag 1 kortlægning af data - Geografi og Mangfoldighed & Inklusion ................................................................................. 3

bilag 2 kortlægning af data - Geografi og Teknisk faglærte ............................................................................................... 6

bilag 3 kortlægning af data - Geografi og Fysiske skader .................................................................................................. 7

bilag 4 kortlægning af data - Mangfoldighed & Inklusion og Teknisk Faglærte ..................................................................... 8

bilag 5 kortlægning af data - Mangfoldighed & Inklusion og Fysiske Skader ........................................................................ 9

bilag 6 kortlægning af data - Teknisk Faglærte og Fysiske Skader ................................................................................... 11

bilag 7 ANDEN delanalyse - Værnepligtens Indhold, Længde og Tilrettelæggelse ............................................................... 12

Arbejdsspørgsmål 1 Hærens plan for opbygning af bemanding 2020-2024 v6 ................................................................... 18

Arbejdsspørgsmål 1 Sammenfatning og aktionsliste pba. møde vedr. fordeling af VPL ....................................................... 20

Arbejdsspørgsmål 1 Screening og selektion af KSE ........................................................................................................ 21

Arbejdsspørgsmål 2 TFA estimat – TOTALFORSVARSSTYRKEN ........................................................................................ 22

Arbejdsspørgsmål 3, 4 + 14 produktionsmål for værnepligten ........................................................................................ 23

Arbejdsspørgsmål 5 opgørelse over værnepligtiges bopæl fordelt på tjenestesteder .......................................................... 37

Arbejdsspørgsmål 5 kort over tjenestesteder og værnepligtiges bopæl ............................................................................ 38

Arbejdsspørgsmål 13 Udvikling af M-K andel blandt værnepligtige ................................................................................... 46

Arbejdsspørgsmål 15 Afgangsprocent kvinder opdelt på tjsted 2018-2020........................................................................ 47

Arbejdsspørgsmål 16, 22-23 og 25 oversigt over efterkassation på geografi/tjenestested .................................................. 49

Side 1 af 65

Arbejdsspørgsmål 17 fordeling gsu alm 2019-2020 ....................................................................................................... 50

Oversigt over HRU fordelt på M-K 2019-2021 ........................................................................................................... 50

Arbejdsspørgsmål 18-20 HKO Opgørelse af VPL med svendebrev .................................................................................... 51

2016 ...................................................................................................................................................................

2017 ...................................................................................................................................................................

2018 ...................................................................................................................................................................

2019 ...................................................................................................................................................................

2020 ...................................................................................................................................................................

2021 ...................................................................................................................................................................

Arbejdsspørgsmål 18-20 kort over tjenesteder og faglærte værnepligtige ........................................................................

Arbejdsspørgsmål 21-23 opgørelse over arbejdsskader type, køn og tjenestested ............................................................. 64

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 2 af 65

BILAG 1

KORTLÆGNING AF DATA - GEOGRAFI OG MANGFOLDIGHED & INKLUSION

Datagrundlag: Arbejdsspørgsmål 5, 10, 12, 13, 14, 17.

Oversigt over motivation for valg af tjenestested.

2019-I

2020-I

Tæt på

Langt væk Tæt på

Langt væk

Mænd

19 %

23 %

Kvinder

22 %

20 %

2020-I

Tæt på

Langt væk

20 %

21 %

10 %

Kilde: VPLundersøgelsen START 2019 AUG, VPLundersøgelsen START 2020 FEB, og VPLundersøgelsen START 2020 AUG.

1.1

Geografi er ens for køn

Der er ikke leveret data over geografi fordelt på køn for

Hærens værnepligtige alene.

Gennemgang af bopælsdata for værnepligtige viser dog

at tjenestederne generelt modtager over 40 % fra egen

region

Dog kan det af ”Værnepligtsundersøgelsen” aflæses fra

2019-2020 at kun ca. 20 % vælger deres tjeneste sted

fordi det var tæt på, mens 7-8 % omvendt valgte

tjenestested fordi det var langt væk

Det dækker alle værnepligtige, hvoraf Hæren modtager

ca. 93 % hvormed det vurderes at kunne anvendes

som en grov indikator på sammenhæng mellem

geografi og valg af tjenestested opgjort efter køn.

Fælles for begge køn er at ca. 20 % vælger

tjenestested ud fra et ønske om geografisk nærhed og

Overordnet er der ingen variationer i de to køns begrundelser

for valg af tjenestested målt over de hold.

På det eksisterende datagrundlag kan der ikke udledes om der

er lokale variationer mellem kønnene på de enkelte

tjenestesteder.

Umiddelbart vurderes der ikke for nuværende at herske

grundlag for at undersøge sammenhænge mellem køn og

geografi idet kun 20 % motiveres af kort afstand, hvilket er ca.

halvdelen af de som kommer fra samme region som

tjenestedet.

En opgørelse over andelen af kvinder, som søger HRU eller GSU

fordelt på tjenestested og efterfølgende udnævnes, kunne

afspejle evt. geografiske forskelle, men overordnet kan der ikke

erkendes forskellige tendenser kønnene imellem.

Arbejdsspørgsmål

5: kort over tjenesteder og værnepligtiges bopæl.

Arbejdsspørgsmål

10: VPLundersøgelse 2019 AUG-2020AUG

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 3 af 65

tilknytning.

Fælles for begge køn er også at de kraftigste faktorer

fsva. valg af tjenestested fortsat er samspil med egne

interesser og venner/families anbefalinger.

1.2

Stigende andel geografisk jævn

Andelen af kvinder på værnepligtslignende vilkår er

gradvist øget frem mod 2022. FPS arbejder med en

målsætning på 23 % af et værnepligtshold skal være

kvinder på kontrakt. Andelen af kvinder var 22 % i

årene 2019 og 2022.

Det afspejler sig ved at samtlige HRN MYN modtager

langt flere kvinder på værnepligtslignende vilkår pr.

indkaldelseshold i dag end for 5 og 10 år siden, ligesom

stigningen ses jævnt fordelt på Hærens tjenestesteder

Selvom Hæren modtagere flere kvinder på værnepligtslignende

vilkår, opleves fremgangen hos alle tjenestesteder med

undtagelse af HESK, som i forvejen har ca. 80 % kvinder pr

værnepligtshold.

Tendensen er, at geografi fortsat ikke har indvirkning på valg af

tjenestested i signifikant højere eller lavere grad ved en øget

andel af kvinder, når der tages højde for regionale forskelle og

størrelse på værnepligtsholdene.

Mænd og kvinder har i overvejende grad de samme motiver for

valg af tjenestested. Da kvinder som ønsker at gøre brug af

deres værneret klassificeres som ’Særligt motiverede’ har de

mulighed for i højere grad end værnepligtige at bestemme

tjenestested. Dermed burde forskellig i kønnenes motiver for

valg af tjenestesteder fremstå tydeligt, men det er ikke

tilfældet hvormed det konkluderes at hverken køn eller bopæl

har nogen signifikant betydning for valg af tjenestested.

1.3

Geografi påvirker ikke hvervning

Kvinders andel udgør i gennemsnit ca. 16 % af de, som

hverves til HRU

. Der kan ikke skaffes præcise data

over antal ansøgere fordelt på køn eller tjenestested til

at påvise hvervningspotentiale og succesrate idet ikke

alle ansøgninger bliver behandlet grundet det store

Selvom kvinder er overrepræsenteret i ft deres respektive

andel på GSU og under repræsenteret på HRU, er baggrunden

herfor ikke entydig i det pladser til HRU ofte kan svinge kraftigt

lokalt og nationalt. Antallet af ledige pladser ved eget

tjenestested har stor betydning for motivationen til at søge

Arbejdsspørgsmål

13 Udvikling M/K andel af værnepligtige.

Arbejdsspørgsmål

17 Oversigt over HRU fordelt M/K.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 4 af 65

antal ansøgninger.

For ansættelse på K4 (GSU) er der kun skaffet data for

2019-2020. Andelen af kvinder svinger fra 20-34 %,

ligesom andelen af afgang fra UDD også svinger

mellem 17 % til 39 %.

Både optagelse og frafald ligger

generelt højere blandt kvinder på GSU; i snit næsten

28 % af kvinderne afgår fra UDD mod 15 % hos mænd.

Positivt bemærkes det at kvindernes andel på GSU

modsvarer eller overstiger deres samlede andel på

værnepligtsholdene.

HRU.

Dog skal det fremhæves at de regimenter der generelt

ansætter hovedparten af HRU alle oplever en tilsvarende

fremgang i andelen af kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Sammenholdt med antallet af kvinder som optages på HRU og

GSU nationalt, peger det på at der ikke er tegn på geografisk

skævhed i ft. fastansættelse.

Der kan fremadrettet føres statistik over ansøgninger, optagne

og udnævnelser fordelt på køn, tjenested og uddannelse for at

skabe indsigt i geografiske forskelle.

Tilsvarende kan der føres statistik over årsager til afgang fra

uddannelse fordelt på køn, tjenested og uddannelse for at

belyse sammenhænge med geografi mv..

Arbejdsspørgsmål

17 Fordeling GSU ALM 2019-2020

Arbejdsspørgsmål

13 Udvikling M/K andel af værnepligtige.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 5 af 65

BILAG 2

KORTLÆGNING AF DATA - GEOGRAFI OG TEKNISK FAGLÆRTE

Datagrundlag: ARBEJDSSPØRGSMÅL 5, 10, 12, 13, 14, 17-21

2.1

Faglærte kommer fra hele landet

Datagrundlaget består af manuelle registreringer fra de

enkelte regimenter med baggrund i oplysninger fra de

værnepligtige selv. Det kan derfor ikke afvises at data

kan være forkerte.

I 2016 er det kun februar indkaldelsen, der fremgår af

tallene.

I 2017 er det kun LG, der har indberettet tal.

I 2020 er der ikke indsamlet data på februar

indkaldelsen pga. nedlukningen som følge af COVID-19.

2021 er indtil opgjort på februar indkaldelsen ved alle

regimenter samt april indkaldelsen ved LG.

Ingen af arbejdsspørgsmålene har tilvejebragt de nødvendige

data til at sammenholde udviklingen i værnepligtige med faglig

uddannelse over tid fordelt på geografi i tilstrækkelig grad.

Tendensen er at kamptropper tiltrækker faglærte i lige så høj

grad som kampstøtte-enheder, og geografi ikke kan tilskrives

signifikant værdi i ft. at andelen af faglærte dominerer i en

landsdel mere end andre.

Det peger på at

IGR

FSR

ikke tiltrækker faglærte til trods

for en profil, med mange faglærte funktioner blandt M100.

Sammenholdt med kommentarer fra Følgegruppen at ”enkelte

faglærte på Forsvarets Dag får at vide, at de ikke har prioritet

ift. at vælge tjenestested eller komme til hurtigere medmindre

de søger en fast stilling og nogle faglærte ikke ønsker at have

med sit fag at gøre i værnepligten”

- peger på at der kan

justeres på kommunikationen omkring værnepligt med en

faglært baggrund mhp. at styrke interessen for at søge en af

Forsvarets uddannelser.

Arbejdsspørgsmål

18-20 Kort over tjenesteder og faglærte værnepligtige

Referat fra 1. møde i FLGGRP F21.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 6 af 65

BILAG 3

KORTLÆGNING AF DATA - GEOGRAFI OG FYSISKE SKADER

Datagrundlag: ARBEJDSSPØRGSMÅL 5, 10, 12, 16, 22-25.

3.1

Arbejdsskader er opgjort forskelligt i perioden 2016-

2019 og ikke alle tjenestesteder har registreret

arbejdsskader i perioden 2016-2019.

FCA tilskriver stigningen i arbejdsskader fra 2018 til

2019 til mere præcis afrapportering, hvilket reducerer

validitet af eksisterende data i perioden 2016-2020

FCA udgav i 2019 en rapport omkring forebyggelse af

arbejdsskader blandt værnepligtige, men er kun

foretaget feltstudier ved LG, GHR, JDR og TRR.

Heraf fremgik at GHR lå lidt over gennemsnittet mens

LG lå lidt under. Samlet lå alle undersøgte MYN ca. på

samme niveau

Data for efterkassation kun tilgængelige for

værnepligtige. Heraf fremgår at ca. 10 % af de

værnepligtige efterkasseres, hvoraf ca. 60 % skyldes

fysiske skader.

De dominerende fysiske årsager er belastningsskader,

knælidelser og rygsmerter

Ingen af arbejdsspørgsmålene har tilvejebragt de nødvendige

data til at sammenholde udviklingen i arbejdsskader over tid

fordelt på geografi.

Der kan ikke påvises klare tendenser i det der ikke er

tilvejebragt akkurate data over værnepligtiges arbejdsskader.

Efterkassation rummer mange faktorer som ikke er

gennemarbejdet her grundet kompleksiteten i data.

Overordnet så ligger HESK, GHR BOR og TRR, VOR højere end

gennemsnittet uden at der kan identificeres entydige tendenser

eks. ligger TRR, VOR højt grundet det lave antal værnepligtige,

hvor ganske få afgange placerer dem højt i statistikken.

Forsvarsministeriets arbejdsmiljøregnskab 2019, s.11.

Arbejdsspørgsmål

21-23 Oversigt arbejdsskader opgjort på køn og tjenestested.

Arbejdsspørgsmål

16, 22-23 og 25 Efterkassation 2016-2020 med Grafik uden CPR (Mænd).

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 7 af 65

BILAG 4

KORTLÆGNING AF DATA - MANGFOLDIGHED & INKLUSION OG TEKNISK FAGLÆRTE

Datagrundlag: ARBEJDSSPØRGSMÅL 13-21.

Uddannelsesmæssig baggrund fordelt på køn 2019-2020

2019-II 2020-I 2020-II

Gymnasie-eksamen

83 %

91 %

74 %

87 %

84 %

91 %

2019-II

2020-I

2020-II

Folkeskolens afgangsprøve

12 %

2019-II 2020-I 2020-II

Svendebrev

4.1

Flere piger men færre faglærte

Ud fra ”Værnepligtsundersøgelsen” aflæses fra 2019-

2020 kan det aflæses at ca. dobbelt så mange mænd

(4-8 %), som kvinder (1-3 %) har en faglært

uddannelse bag sig, når de starter deres værnepligt

Omvendt er andelen med kun folkeskolens

afgangseksamen næsten fire gange større hos mænd

end kvinder.

Analysen er gennemført pba. data fra 2019-2020. En

undersøgelse fra tænketanken DEA i 2019 viste, at

dobbelt så mange mænd som kvinder gennemført en

faglig uddannelse i perioden 2009-2019

. Det

understøttes af tal fra Beskæftigelsesministeriet over

beskæftigelse opgjort på køn. Her udgør kvinder ca. 10

% i Bygge og anlægsbranchen.

Arbejdsspørgsmålene har ikke tilvejebragt de nødvendige data i

tilstrækkeligt omfang.

Tendensen pba. data til rådighed er, at andelen med gymnasial

uddannelse er højere hos kvinder end mænd og at kvinder

generelt er 1-1,5 år ældre når de gennemfører værnepligt.

Det peger på at den stigende andel af kvinder på

værnepligtslignende vilkår dels hæver det generelle

uddannelsesmæssige niveau men samtidig reducerer

hvervningspotentialet af faglærte.

Hæren vil med fordel fremadrettet kunne føre statistik over

uddannelse fordelt på køn og tjenestesteder for at afdække

interessen for at få en faglært karriere i Hæren aht. behovet for

at hverve faglærte til fastansættelse.

Arbejdsspørgsmål

10+19: VPLundersøgelse, START HOLD AUG19, FEB 20 og AUG20.

Artikel fra 3F: ”Pigerne gider ikke være håndværkere” (www.fagbladet3f.dk/artikel/pigerne-gider-ikke-vaere-haandvaerkere)

Rapport fra Beskæftigelsesministeriet:

”mænd

og kvinder på arbejdsmarkedet 2020”

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 8 af 65

BILAG 5

KORTLÆGNING AF DATA - MANGFOLDIGHED & INKLUSION OG FYSISKE SKADER

Datagrundlag: ARBEJDSSPØRGSMÅL 10, 13-21, 22-24.

Arbejdsulykker med fravær hos værnepligtige 2017 – 2020 fordelt på køn

År

Mænd

Kvinder

I alt

2017

114

166

69 %

31 %

2018

103

147

70 %

30 %

2019

140

216

65 %

35 %

2020

107

157

68 %

32 %

Kilde: Forsvarets Arbejdsmiljøregnskab 2020.

Kilde: ”Fordeling GSU, ALM” mail af 10. juni 2021 fra HR-P/HKO.

5.1

Piger skades og afgår dobbelt så meget

arbejdsspørgsmålene har ikke tilvejebragt data over

arbejdsskader eller efterkassation fordelt på køn;

kvinder på værnepligtslignende vilkår efterkasseres

ikke

Tendensen er at kvinder har dobbelt så stor risiko for at blive

skadet til trods for at Værnepligtsundersøgelsen viser at

kvinderne forbereder sig fysisk i højere grad end mænd

Samtidig har kvinder også generelt dobbelt så stort et frafald

Arbejdsspørgsmål

16, 22, 23 og 25 Oversigt over efterkassation på geografi.

Arbejdsspørgsmål

10+19: VPLundersøgelse, START HOLD AUG19, FEB 20 og AUG20.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 9 af 65

Der er i stedet anvendt data over arbejdsskader

indhentet fra Forsvarets Arbejdsmiljøregnskab 2017-

2020.

Der er også anvendt FCAs projekt ”Forebyggelse af

arbejdsskader blandt værnepligtige” (2019), hvor FCA

opgør kvindernes middel-ulykkesincidens til 15 og

mænds er 7 dvs. ud af 100 får ca. 15 kvinder en

arbejdsskade i løbet af et år

FCA har forsøgt at afdække, hvorfor kvinder kommer

oftere til skade end mænd i værnepligten. Resultaterne

viser, at det eneste område, hvor kvinderne skiller sig

ud i statistikken er, at de har væsentlig flere skader

som følge af overbelastning og fortsat tjeneste

sammenlignet med værnepligtige.

Kvinder ligger typisk med en afgang på 17-20 % fra

basisuddannelsen mod 10 % af mænd.

Det kan ikke afvises at kvinders afgang i høj grad

skyldes manglende motivation idet årsag til afgang ikke

registreres.

Det kan heller ikke afvises at kvinders afgang som følge

af skader er på niveau med værnepligtiges, såfremt

man rensede data for afgang som følge af manglende

motivation.

på Forsvarets uddannelser end mænd jf. data over afgang fra

GSU.

Data for HRU er ikke tilvejebragt men tendensen

vurderes lig niveauet for GSU jf. oplysninger fra HR-P.

Det peger på at trods et generelt højere uddannelsesniveau og

bedre forberedelse, så medfører basisuddannelsens fysiske

belastning fortsat kvinder den største udfordring.

Samme konklusion fremgår af værnepligtsrapporten 2012.

Følger Hæren Flyvevåbnet og fastholder det nuværende antal af

værnepligtige men øger andelen af kvinder på

basisuddannelsen til 30-40 %, peger data på at Hæren vil

opleve en større samlet afgang fra basisuddannelsen før tid,

hvormed hvervningspotentialet reduceres.

Tendensen bør verificeres i fa. statistik for køn, arbejdsskader

og afgang fra HRU og GSU, og der bør undersøges om FCAs

anbefalinger kan implementeres mhp. at reducere

arbejdsskader.

Antal værnepligtige, længde og sammensætning af

basisuddannelsen bør også adressere reducering af

arbejdsskader.

Arbejdsspørgsmål

22-24: FCA rapport I+II Forebyggelse af ulykke blandt værnep

ligtige.

15 Afgangsprocent kvinder opdelt på tjsted 2018-2020.

17 Fordeling GSU ALM 2019-2020

22-24 Værnepligtsrapport maj 2012.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 10 af 65

BILAG 6

KORTLÆGNING AF DATA - TEKNISK FAGLÆRTE OG FYSISKE SKADER

Datagrundlag: ARBEJDSSPØRGSMÅL 10, 19, 22-24.

Der kan ikke påvises klare tendenser idet der ikke er tilvejebragt data over værnepligtiges uddannelsesmæssige baggrund

fordelt på tjenestesteder og registrerede arbejdsskader.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 11 af 65

BILAG 7

ANDEN DELANALYSE - VÆRNEPLIGTENS INDHOLD, LÆNGDE OG TILRETTELÆGGELSE

Datagrundlag: ARBEJDSSPØRGSMÅL 10, 13-21, 22-24.

Årsag til valg af tjenestested.

interesser

2019

34 %

AUG

28 %

2020

FEB

2020

AUG

26 %

28 %

23 %

ven/fam

19 %

21 %

20 %

24 %

23 %

24 %

ventetid

13 %

21 %

18 %

17 %

10 %

16 %

lang afst

10 %

kort afst

19 %

22 %

23 %

20 %

21 %

karriere

10 %

Kilde: ARBEJDSSPØRGSMÅL 10, 19

7.1

Overskrift

”Geografi og Mangfoldighed &

Inklusion”

2. delanalyse

Data over bopæl er ikke opgjort på køn, så der er lavet krydsreference til

kønsfordelingen på de enkelte tjenestesteder.

To typer af værnepligt adskiller sig i indhold og længde; LG og HESK (Cyber og

MOBKMP er først påbegyndt i 2020, og tælles med de øvrige værnepligtige på

tjenestestedet).

HESK har ca. 80 % (70) kvinder trods den længste uddannelse på 12 mdr., mens

LG kun har 8 mdr. men modtager ca. 6 % (70) kvinder ud af suverænt største

andel af Hærens samlede basisuddannelser.

Fælles for begge uddannelser er, at de er højt specialiserede med omfattende

gavntjeneste efter basisuddannelsen.

Til sammenligning er andelen af kvinder på alm. 4 mdrs. værnepligt i gns. ca. 26

%, derfor kan længden ikke siges at påvirke særligt i en region.

Det peger på, at længden påvirker interessen for tjenestestedet i mindre grad end

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 12 af 65

selve indholdet og opgaven. På samme vis spiller geografi spiller en mindre

betydningsfuld rolle i det både LG og HESK er placeret på Sjælland, men begge

tjenestesteder har samme grad af geografisk fordeling af værnepligtige som øvrige

tjenestesteder.

Det understøttes af værnepligtsundersøgelsen, hvor svar fra begge køn svarer

angiver samspil med egne interesser og venner/families anbefalinger som de

stærkeste faktorer for valg af tjenestested (ca. 50 % af respondenterne).

Da indholdet for 4 mdrs. værnepligt er ens uagtet tjenestested,

bliver ”interesser” tolket som det enkelte tjenesteds faglige profil (”Blå vagt”,

infanteri, logistik, signal mv.).

Tjenestedets profil/operative opgave vurderes derfor som den afgørende faktor i ft.

tjenestestedets evne til at tiltrække mænd og kvinder, mens geografi kun er 3.

prioritet. Da tjenestestedernes operative opgaver eller specifikke våbenart ikke

anses for en justerbar parameter i rammen af midtvejsevalueringens anbefalinger,

konkluderes det at indholdet af den 4 mdrs. basisuddannelse ikke er en signifikant

faktor for valg af tjenestested for hverken mænd eller kvinder.

Længden på værnepligten vurderes ligeledes ikke afgørende for interessen for

værnepligt for både mænd og kvinder.

7.2

Geografi og Teknisk faglærte

Data har ikke påvist sammenhæng mellem valg af tjenestested og uddannelse.

Tjenestedet vælges primært pba. profil/ operative opgave, anbefalinger og afstand

– og hverken IGR eller FSR tiltrækker en højere andel af faglærte end JDR eller

GHR.

Det peger på at enten tiltrække Hærens faglige funktioner ikke værnepligtige eller

også kommunikeres jobmuligheder for faglærte ikke effektivt.

Mulige løsninger kunne være at gøre faglærte uddannelser til ordningen for særligt

motiverede, således øge opmærksomheden omkring faglærte kompetencer for

både værnepligtige såvel som uddannende enheder.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 13 af 65

Der anføres af følgegruppen at faglærte ofte forventer noget andet af deres

værnepligt og ikke alle ønsker at arbejde som faglærte mens de er soldater.

Uanset uddannelse skal alle værnepligtige først skulle gennemføre

basisuddannelsen, så HRU/GMU og endelig udnævnes til M112 før de endegyldigt

fastansættes. Først efter ca. 1 med grundlæggende uddannelse vil kunne arbejde

som faglærte medmindre de selv ønsker noget andet. På samme vis er der en lang

række faglige funktioner ude i operative enheder, hvor jobbet som faglært i høj

grad bærer præg af soldater-virke. Der er mange muligheder for at kombinere

operativ tjeneste inden for en række våbenarter og forskellige håndværkerfag,

hvilket peger på at Forsvarets kommunikation omkring faglærte kompetencer i

rammen af værnepligten ikke er tydelig og effektiv.

Det anbefales

at undersøge nærmere hvad der kan motivere faglærte til at søge

en af Forsvarets uddannelser mhp at justere den kommunikative strategi målrettet

faglærte.

7.3

Geografi og Fysiske skader

Data er ikke akkurate nok til at kunne påvise sammenhænge mellem geografi og

fysiske skader. Generelt har alle tjenestesteder opgjort arbejdsskader men tallene

svinger markant, og FCA kommentere selv på præcision i opgørelse som en

betydelig faktor.

Samlet står dog, at kvinder oplever forholdsvis langt højere andel af de samlede

arbejdsskader end deres antalsmæssige andel. Den tendens har været gældende

siden 2010.

GHR ligger højt alle år hvilket også bemærkes i FCAs rapport fra 2019 uden at FCA

betragter det som markant højere end gennemsnittet.

Arbejdsskader som følge af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse er ikke

tilstrækkeligt tilgængelig til der kan identificeres tendenser mellem

tjenestestederne og skadesfrekvens.

Referat 1. møde i FLGGRP F21.

Arbejdsspørgsmål 22-24 Værnepligtsrapport maj 2012, s.65.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 14 af 65

Efterkassation er opgjort på type og tjenestested men ikke køn. HESK og GHR BOR

ligger højere end gennemsnittet udi fleråret men gennemfører hver især to meget

forskellige udgaver af basisuddannelsen. Der er heller ikke entydige mønster i

fordelingen mellem fysiske og psykiske årsager bag efterkassation til at der kan

opstilles hypoteser om lokale forskelle som afgørende for afvigelser fra

gennemsnittet.

Det anbefales

ikke at undersøge sammenhænge mellem geografi og

skadesfrekvens i det der hersker stor usikkerhed omkring datakvalitet, hvormed

evt. konklusioner vedr. indhold og sammensætning af uddannelsen vil have

begrænset validitet.

7.4

Mangfoldighed & Inklusion og

Teknisk Faglærte

Værnepligtige har fortsat en højere andel af faglærte og folkeskolens

afgangseksamen end kvinder på værnepligtslignende vilkår. Det er i

overensstemmelse med den nationale tendens ifølge DEA; dobbelt så mange

mænd, som kvinder søger en faglært uddannelse.

En tendens der også bekræftes

af Beskæftigelsesministeriet; kvinder varetager 10 % af stillingerne inden for

bygge- og anlægsbranchen.

I 2016 valgte ca. 30 % af mænd afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, mens det

gjaldt ca. 20 % kvinderne. Den forskel er markant højere blandt værnepligtige og

kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det kan ikke konkluderes entydigt at basisuddannelsens indhold, længde og

tilrettelæggelse afskrækker faglærte kvinder fra at gøre brug af deres værneret,

men deres andel er markant lavere end landsgennemsnittet.

En forklaring omkring den lave andel af kvinder i Hæren, og den lave

fastholdelsesgrad af fastansatte kvinder har tidligere været, at kvinder har en plan

for fremtiden hvor Forsvaret ikke passer ind. En hypotese kunne være at kvinder

Artikel fra 3F: ”Pigerne gider ikke være håndværkere” (www.fagbladet3f.dk/artikel/pigerne-gider-ikke-vaere-haandvaerkere)

Rapport fra Danmarks Statistik:

”mænd og kvinder på arbejdsmarkedet 2020”

(https://bm.dk/media/maend_og_kvinder_paa_arbejdsmarkedet_2020)

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 15 af 65

som vælger en faglært uddannelse har en forventning om at skulle ud og arbejde,

hvorimod mænd i mindre grad har konkrete planer for fremtiden og dermed mere

modtagelige for at prøve noget andet i en kortere periode.

Der er udsagn fra Følgegruppen som indikerer at der kan være dele af Forsvarets

Dag som ikke effektivt kommunikere Hærens interesse og behov for faglærte

kompetencer

Det anbefales

at undersøges nærmere hvilken information der bedre kan oplyse

og tiltrække faglærte kvinder til at gøre brug af værneret.

7.5

Mangfoldighed & Inklusion og

Fysiske Skader

Både Værnepligtsrapporten fra 2012 og FCAs rapport fra 2019 peger på den

begrænsede tid til rådighed i den almindelige værnepligt og uddannelsens høje

fysiske belastning ofte medfører belastningsskader hos værnepligtige og især

kvinder på værnepligtslignende vilkår, samt at der er en direkte sammenhæng

mellem overbelastningsskader og arbejdsulykker.

Data viser at belastningsskader, knæskader og rygsmerter er klart de

dominerende årsager til kassation for mænd, og det vurderes at være tilsvarende

for kvinder. Det bestyrkes af FCA opgørelse af kvindernes middel-ulykkesincidens

til 15 og mænds er 7, hvilket kædes sammen med uddannelsens indhold og

tilrettelæggelse.

Samme konklusion gør sig gældende i LG oplæg omkring at ændre deres

basisuddannelse fra 4 til 6 mdr. LG anfører i deres anmodning, at der i løbet af den

4 måneders basisuddannelse reelt gennemføres aktiviteter svarende til ca. 5�½

måneders uddannelse.

Ved at øge tiden til rådighed vurderer LG at de kan sænke arbejdstempoet målt i

daglig tjenestetid til ca. 37 timer om ugen, og hermed både reducere den daglige

og ugentlige fysiske belastning samt friholde mere tid til restitution. For

nuværende er standardarbejdsugen for en HBU-enhed ofte ca. 50 timer ikke

Referat 1. møde i FLGGRP F21.

27 SAGSOPLÆG _ Beslutning om 12 mdr. værnepligt ved Den Kongelige L... (D519118)

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 16 af 65

medregnet tid i skydelejr og øvelse.

Det anbefales

at undersøge nærmere muligheden for at justere indholdet af den

almindelige 4 mdr. værnepligts for at reducere belastningsskader og indirekte

påvirker omfanget af arbejdsskader.

Såfremt 12 mdrs. ordningen godkendes vil LG kunne tjene til at skaffe data til at

belyse dette forhold.

7.6

Teknisk Faglærte og Fysiske

Skader

Der er ikke påvist klare tendenser mellem værnepligtiges uddannelsesmæssige

baggrund fordelt på tjenestesteder og registrerede arbejdsskader.

Der kan ikke konkluderes entydigt på basisuddannelsens indhold, længde og

tilrettelæggelse i ft. påvirkning af hvervning af faglærte og/eller deres

skadesfrekvens.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 17 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

HÆRENS PLAN FOR OPBYGNING AF BEMANDING 2020-2024 V6

FREMSKREVET

2021

Tilgang jan-21 Tilgang feb-21 mar-21 apr-21 maj-21 jun-21

M400/C400

M300

747

830

818

774

764

754

1778

160

1921

1901

1864

1853 1872

M200

3038

319

3277

3172

3117

3100 3053

M100

159

160

158

157

158

Øvrige

5788

6253 6117 5971 5931 5894

FASTE

677

303

299

302

300

652

HRU

253

Løn

208

215

210

206

204

211

jul-21 Tilgang aug-21 sep-21

743

759

753

1844

1919 1903

3015 225 3205 3168

159

5820

6100 6041

639

365

370

363

208

211

209

okt-21 nov-21 dec-21

747 742 736

1887 1871 1856

3131 3094 3074

159 159 159

5982 5924 5883

356 349 641

207

205

210

ÅV

764

1872

3120

159

5975

438

2504

STRUK

102%

92%

847

86%

2237

85%

3762

100%

159

87%

7062

STRUK

105%

843

91%

85%

2194

85%

3663

100%

159

86%

6916

BEHOV

405

749

1123

103

2506

2022

Tilgang jan-22 Tilgang feb-22 mar-22 apr-22 maj-22 jun-22

M400/C400

805

799

793

787

781

775

M300

1840

125 1950 1934 1918 1902 1886

M200

3038

274 3276 3238 3216 3179 3142

M100

159

Øvrige

5900

6242 6182 6138 6078 6020

FASTE

628

302

296

299

293

588

HRU

315

Løn

210

215

212

211

209

213

2023

Tilgang jan-23 Tilgang feb-23 mar-23 apr-23 maj-23 jun-23

M400/C400

873

867

860

854

847

841

M300

115

1898

125 2008 1991 1974 1958 1942

M200

3137

225 3325 3286 3268 3230 3192

M100

159

Øvrige

jul-22 Tilgang aug-22 sep-22

769

787

782

1870 125 1980 1963

3105 236 3305 3267

159

5962

6289 6228

576

300

313

307

211

216

214

okt-22 nov-22 dec-22 ÅV

776 770 764

782

1947 1930 1914

1919

3229 3191 3174

3197

159 159 159

159

6168 6108 6069

6115

301 295 749

412

212

210

219

2553

ÅV

848

1975

3300

159

415

768

1151

2554

jul-23 Tilgang aug-23 sep-23

835

853

846

1925 125 2034 2017

3155 360 3478 3437

159

okt-23 nov-23 dec-23

840 833 827

2001 1984 1967

3397 3358 3339

159 159 159

STRUK

871

2335

4180

159

102%

97%

85%

79%

100%

449

790

1188

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 18 af 65

FASTE

HRU

Løn

480

6125

734

220

6416

461

224

6354

452

222

6313

448

220

6252

439

218

6192

845

225

6132

828

222

415

6582

423

229

6518 6455 6392 6350

415

407 399 671

226

224

222

226

6340

543

2677

ÅV

894

2025

3473

159

6609

298

2721

7602

83%

128

2680

2024

Tilgang jan-24 Tilgang feb-24 mar-24 apr-24 maj-24 jun-24

M400/C400

921

914

907

900

894

887

M300

100

M200

1951

125 2060 2043 2026 2009 1992

3300

311 3572 3531 3509 3469 3428

M100

159

Øvrige

6389

6763 6697 6652 6588 6524

FASTE

657

288

282

276

445

HRU

300

Løn

227

232

229

228

226

227

Personaleomsætning

M300/400 9%

0,75%

M200

10%

0,83%

M100

14%

1,17%

jul-24 Tilgang aug-24 sep-24

880

898

891

1975 125 2084 2066

3388 225 3574 3532

159

6461

6772 6706

437

175

193

189

225

230

228

okt-24 nov-24 dec-24

884 878 871

2049 2032 2015

3491 3450 3430

159 159 159

6641 6577 6533

185 182 158

225 223 221

STRUK

102%

878

102%

2359

86%

4282

81%

100%

159

7735

85%

474

810

1250

2728

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 19 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

SAMMENFATNING OG AKTIONSLISTE PBA. MØDE VEDR. FORDELING AF VPL

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 20 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

SCREENING OG SELEKTION AF KSE

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 21 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

TFA ESTIMAT – TOTALFORSVARSSTYRKEN

Det er oplyst af Værnepligts- og Rekrutteringsafdelingen ved FPS, at indtaget af VPL er ca. 4.500 på årlig basis. Under

værnepligten er der et frafald på 10-12 %. Ved hjemsendelse vælger ca. 20 % at tegne kontrakt med Forsvaret. En beregning

ud fra dette grove estimat viser derved, at der årligt vil tilgå Totalforsvarsstyrken ca. 3.168 soldater.

Et estimat for styrketallet ved udgangen af årene fremover beregnet ud fra Totalforsvarsstyrken pr. 4. februar 2021

(vedhæftet) ser derfor således ud:

Pr. 4. februar 2021: 7.563 (fordeling på værn ses af vedhæftede oversigt)

At der ikke er afgang fra styrken i 2022, skyldes overgangen fra 3 års til 5 års forpligtelse. Sidste soldater med 3 års

forpligtelse afgår fra styrken ultimo juli 2021.

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 22 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3, 4 + 14

PRODUKTIONSMÅL FOR VÆRNEPLIGTEN

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 23 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 24 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 25 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 26 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 27 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 28 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 29 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 30 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 31 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 32 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 33 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 34 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 35 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 36 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 5

OPGØRELSE OVER VÆRNEPLIGTIGES BOPÆL FORDELT PÅ TJENESTESTEDER

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 37 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 5

KORT OVER TJENESTESTEDER OG VÆRNEPLIGTIGES BOPÆL

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 38 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 39 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 40 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 41 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 42 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 43 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 44 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 45 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 13

UDVIKLING AF M-K ANDEL BLANDT VÆRNEPLIGTIGE

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 46 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 15

AFGANGSPROCENT KVINDER OPDELT PÅ TJSTED 2018-2020

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 47 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 48 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 16, 22-23 OG 25

GEOGRAFI/TJENESTESTED

OVERSIGT OVER EFTERKASSATION PÅ

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 49 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 17

FORDELING GSU ALM 2019-2020

OVERSIGT OVER HRU FORDELT PÅ M-K 2019-2021

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 50 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 18-20

2016

HKO OPGØRELSE AF VPL MED SVENDEBREV

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 51 af 65

2017

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 52 af 65

2018

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 53 af 65

2019

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 54 af 65

2020

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 55 af 65

2021

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 56 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 18-20

KORT OVER TJENESTEDER OG FAGLÆRTE VÆRNEPLIGTIGE

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 57 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 58 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 59 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 60 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 61 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 62 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 63 af 65

ARBEJDSSPØRGSMÅL 21-23

OPGØRELSE OVER ARBEJDSSKADER TYPE, KØN OG TJENESTESTED

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 64 af 65

Sagsnr.:

[Sagsnr.]

Dok.nr.:

[Dokumentnr.]

Side 65 af 65