Forsvarsudvalget 2022-23 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
2635739_0001.png
Annex til Midtvejsevaluering af værnepligten udarbejdet af Hjemmeværnskommandoen.
Med afsæt i opgaven er der to forhold, der er styringsinteressante for Hjemmeværns-
kommandoen ift. Midtvejsevaluering af værnepligten. Dette Annex afdækker spørgsmål 2 og
spørgsmål 26c.
Registrering af menige soldater til Totalforsvarsstyrken.
Spørgsmål 2: Opbygges der nok registrerede menige soldater til at opbygge Total-
forsvarsstyrken?
Er der nok personer, som gennemfører basisuddannelsen og dermed efter endt
hjemsendelse kan stå til rådighed i Totalforsvarsarkivet.
Det er oplyst af Værnepligts- og Rekrutteringsafdelingen ved FPS, at indtaget af
værnepligtige er ca. 4.500 på årlig basis. Under værnepligten er der et estimeret frafald på
ca. 10-12 %. Ved hjemsendelse vælger ca. 20 % at tegne kontrakt med Forsvaret. En
beregning ud fra dette grove estimat viser derved, at der årligt vil tilgå ca. 3.168 soldater til
Totalforsvarsstyrken.
Et estimat for styrketallet ved udgangen af årene fremover beregnet ud fra Total-
forsvarsstyrken pr. 4. februar 2021 ser derfor således ud:
Pr. 4. februar 2021: 7.563 fordelt på de tre værn ses af nedenstående oversigt.
At der ikke er afgang fra styrken i 2022, skyldes overgangen fra 3 års til 5 års forpligtelse.
Sidste soldater med 3 års forpligtelse afgår fra Totalforsvarsstyrken ultimo juli 2021.
Med afsæt i ovenstående tal kan det konkluderes, at styrketallet dækker behovet ved en
potentiel mobilisering af op til 26 Totalforsvarsunderafdelinger i 2024 (5000 soldater) og
2000 soldater til katastrofeindsats. Fra 2025 skal der derudover kunne mobiliseres 5000
soldater i tilfælde at katastrofer (7000 soldater). Men de estimerede styrketal vurderes, at
den samlede styrke af uddannede, er tilstrækkelig til at honorere kravet på 12.000 soldater.
Side 1 af 3
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
2635739_0002.png
Indholdet i basisuddannelsen vs. forventede opgaver ved en mobilisering.
Spørgsmål 26c: Understøtter basisuddannelsens indhold forventede opgaver ved en
mobilisering?
Totalforsvarstyrken opbygges til ca. 12.700 soldater, inklusive førere som udgør 700 mand,
der alle vil kunne indsættes til katastrofehjælp og lignende, der er organiserede, uddannede
og udrustede til at løse militære bevogtnings- og sikringsopgaver i krise og krig.
Ved mobilisering skal der gennemføres restuddannelse af Totalforsvarsstyrken i regi af
Hjemmeværnet med en estimeret uddannelsestid på ca. 98 timer, som forventes at kunne
gennemføres inden for 10 dage. For søværnets personel forventes en lidt længere
restuddannelses tid, idet personellet efter at have erhvervet enkeltmandskompetencer
sidemandsoplæres sammen med enheder fra Marinehjemmeværnet.
I det efterfølgende holdes eksisterende uddannelsesordninger, uddannelsesbeskrivelser og
læringsplaner op mod de forventede opgaver ved en mobilisering.
Hæren:
Hærens basisuddannelse indeholder udover den grundlæggende militærtjeneste,
våbentjeneste og skyttetjeneste et relevant modul omhandlende bevogtningsuddannelse
herunder i øvelsesperspektiv. Dette modul ækvivalerer tilsvarende bevogtningsuddannelse
for frivillige menige i Hjemmeværnets struktur modtager. Derudover er der fokus på BSO og
KSTL, som er meget relevante emner set fra Hjemmeværnets perspektiv.
Hærens basisuddannelse vurderes med en restuddannelse på ca. 10 dages varighed forud
for indsættelse i de forventede operative opgaver, at være dækkende ift. Hjemmeværnets
behov.
Søværnet:
Søværnets basisuddannelse er opdelt i et grundmodul, totalforsvarsmodul og sejladsmodul.
Totalforsvarsmodulet er estimeret til at vare ca. 6 uger. Totalforsvarsmodulet har kun i
beskedent omfang fokus på den forventede opgave, som skal løses ved en given
mobilisering i regi af Marinehjemmeværnet. De menige vil blive ført af førere fra
Marinehjemmeværnet idet der ikke er tilknyttet nogen reservister, som føringskadre.
Enheden forventes at skulle føres af Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection
underafdelinger, hvorfor det er kompetencer inden for dette område som efterspørges. På
Søværnets basisuddannelse vurderes kun 1-2 uger af de i alt 6 uger relevant, hvorfor
uddannelsens indhold bør genovervejes i samarbejde mellem Søværnet,
Hjemmeværnskommandoen og Marinehjemmeværnet.
Søværnets basisuddannelse vurderes med en restuddannelse på ca. 10 dages varighed,
hvoraf den sidste uge er sidemandsoplæring med frivillige fra Marinehjemmeværnet, ikke at
være dækkende ift. Hjemmeværnets behov, hvorfor Søværnskommandoen,
Hjemmeværnskommandoen og Marinehjemmeværnet i samarbejde bør kigge på indholdet af
basisuddannelsen og sammenholde dette mod den forventede restuddannelse forud for den
forventede operative opgaveløsning ved en mobilisering.
Flyvevåbnet:
Flyvevåbnets basisuddannelse er opdelt i Grundlæggende Militær Uddannelse (ca. 7 uger) og
Totalforsvars- & Gruppe Uddannelse (ca. 9 uger). Formålet med totalforsvarsuddannelsen
er, at skabe grundlæggende færdigheder, der ruster den enkelte soldat, til løsning af
befalede opgaver i uvant miljø, individuel og i grupperamme. Modulet vil endvidere skabe
Side 2 af 3
 FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget “Midtvejsevaluering af værnepligten inklusive alle de bilag, som hører til midtvejsevalueringen, til forsvarsministereren
grundlag for den enkelte soldat, således at denne, ved modulets afslutning, er i stand til at
løse simple pålagte opgaver i totalforsvaret, som f.eks. afspærring, eftersøgning,
bevogtning, brand, miljø og redning.
Flyvevåbnets basisuddannelse vurderes med en restuddannelse på ca. 10 dages varighed
forud for indsættelse i de forventede operative opgaver, at være netop dækkende ift.
Hjemmeværnets behov ved en mobilisering.
Side 3 af 3