Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 22. august 2022 stillet
følgende spørgsmål nr. 310, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 310:
Mener ministeren, at den samlede værdi på skønsmæssigt 5 mia. kr. -
omfattende design, integration af systemer, konstruktion og vedlige-
holdelse i en initialperiode på forventeligt fem år af de nye patrulje-
skibe - er retvisende set i forhold til de seneste skibsanskaffelser til Sø-
værnet, og vil ministeren oplyse udgifterne for disse seneste anskaffel-
ser for sammenligningens skyld?
Svar:
Med forprojektet indledes en ny tilgang til anskaffelser, hvor industrien
inddrages tidligt for at finde den bedste løsning for Forsvarets operative
opgaver, herunder havmiljøopgaven. Forprojektet skal bl.a. afdække
design, udrustning og evt. forskellige størrelser og varianter. Det er
derfor ikke muligt på nuværende tidlige tidspunkt at angive en retvi-
sende pris. Beslutningen om eventuel anskaffelse af patruljeskibe vil
indgå i de kommende forsvarsforligsforhandlinger.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oplyser, at udgifterne
i forbindelse med den seneste anskaffelse af inspektionsfartøjer til Sø-
værnet er opgjort til 504 mio. kr. for de to første skibe i klassen. Det
tredje skib, LAUGE KOCH, er endnu ikke færdigudrustet, men har et
anskaffelsesbudget på 513 mio. kr. Patruljeskibenes opgaveportefølje
forventes at afvige fra inspektionsfartøjernes. Herunder forventes ud-
rustningen af skibene ikke at være sammenlignelig. Prisudviklingen for
råvarer og produktion m.v. vanskeliggør ligeledes en sammenligning.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. september 2022
THK
2022/006232
433638
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Morten Bødskov
Side 1 af 1