Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 4. august 2022 stillet
følgende spørgsmål nr. 304, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 304:
Vil ministeren sikre, at personale, der anmelder overgreb eller chikane,
får stillet en uvildig bisidder til rådighed?
Svar:
Til brug for min besvarelse har Forsvarsministeriet anmodet Forsvars-
ministeriets Personalestyrelse om bidrag.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Forhenværende
forsvarsminister Trine Bramsen og tidligere forsvars-
chef Bjørn Bisserup iværksatte i 2019 et initiativ, som tydeliggjorde ad-
gang til bisiddere for personale, der har været udsat for overgreb og
chikane. Muligheden for at få støtte fra en uvildig bisidder fremgår af
bestemmelsesgrundlag om krænkende adfærd, ligesom det er oplyst i
kampagne om krænkende adfærd fra 2020, herunder i de materialer
som er udviklet i forbindelse med kampagnen. Forsvarsministeriets
Personalestyrelse oplyser derudover også om besidderordningen på
kurser, temadage og dialogmøder mv. om krænkende adfærd.
Medarbejdere, der har været udsat for krænkende adfærd eller chi-
kane, kan bl.a. anvende en af de ca. 130 rådgivere i Forsvarsministeri-
ets Organisation for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK) som
bisidder. Det foregår ved, at cheferne, som led i deres handlepligt i sa-
ger om krænkende adfærd, skal kontakte OPRK hurtigt, hvis parterne
ønsker støtte, mægling eller besidderstøtte.
Rådgiverne i OPRK er uddannet i håndtering af krænkende adfærd,
konflikter og kriser. Rådgiverne er placeret på de fleste af Forsvarsmi-
nisteriets tjenestesteder og står til rådighed for alle ansatte på For-
svarsministeriets område med uvildig og fortrolig støtte. Bisiddere kan
også være f.eks. tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
18. august 2022
TAV
2022/005889
428263
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2