Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2615902_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 4. august 2022 stillet
følgende spørgsmål nr. 299, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 299:
Hvilke lande eksporterer Danmark flest våben, materiel og Dual use
produkter til, og hvad er forventningen til de kommende år?
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at der med ’materiel’ menes for-
svarsmateriel.
Eksport af forsvarsmateriel
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet,
som jeg henholder mig til:
”Rigspolitiet har
siden 15. juni 2018 haft kompetence til at meddele
tilladelser til udførsel af forsvarsmateriel. I perioden indtil 15. juni 2018
lå kompetencen i Justitsministeriet. Statistik over Danmarks årlige ud-
førsel kan findes på: https://politi.dk/statistik/udfoersel-af-militaert-
udstyr
Der gælder forskellige regler for udførsler til henholdsvis EU og EØS-
lande og til øvrige lande. I det følgende fremgår derfor, hvilke fem EU-
/EØS-lande og hvilke fem ikke-EU-/EØS-lande der er i perioden 2012-
2021 er udført mest forsvarsmateriel til, opgjort efter modtagerland og
værdien i euro af permanente udførsler. Opgørelsen er baseret på
modtagerland, da der i alle eksportansøgninger skal angives en modta-
ger, mens slutbrugeren kun skal angives, hvis denne er kendt. Desu-
den stilles der i enkelte kategorier af sager undtagelsesvist ikke krav
om angivelse af slutbruger, selvom denne er kendt.
I perioden 2012-2021 har det blandt EU-/EØS-landene været Holland,
Storbritannien, Tyskland, Belgien og Norge, der målt på værdien af det
udførte, har været de vigtigste eksportmarkeder for militært udstyr og
våben fra Danmark.
For de øvrige lande har USA, Ukraine, Schweiz, Pakistan og Canada i
perioden 2012-2021 målt på værdien af udførselstilladelserne været de
vigtigste eksportmarkeder for militært udstyr og våben fra Danmark.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
31. august 2022
THK
2022/005893
428331
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvilke lande Danmark eksporterer flest våben, materiel og Dual use produkter til, til forsvarsministeren
2615902_0002.png
For Pakistans vedkommende skyldes det især to udførselstilladelser i
2014 til eksport af beskyttelsesudstyr, som havde en værdi af knap
57,3 mio. euro.
Justitsministeriet kan oplyse, at det er svært at forudse udviklingen i
eksport af militært udstyr de kommende år, da udstedelsen af eksport-
tilladelser beror på en konkret vurdering fra Rigspolitiet, og da enkelt-
stående udførsler af store beløb kan få stor betydning for den samlede
udvikling.”
Eksport af dual-use-produkter
Erhvervsstyrelsen, der er ressortmyndighed i r.t. eksport af dual use-
produkter, har leveret følgende bidrag, som jeg kan henholde mig til:
”Erhvervsstyrelsen er den ansvarlige myndighed på dual use området,
og Erhvervsstyrelsen offentliggør hvert år på sin hjemmeside statistik
over bl.a. antal udstedte individuelle tilladelser og afslag samt destina-
tionslande. Statistikken indeholder imidlertid både tilladelser udstedt
under dual use reglerne og gældende sanktioner.
Det skal bemærkes, at antallet af dual use eksporttilladelser ikke nød-
vendigvis er et præcist udtryk for hvilke lande, vi eksporterer flest dual
use produkter til. Det skyldes primært to ting.
For det første følger det af de fælles EU-eksportkontrolregler på områ-
det, at visse dual use produkter kan eksporteres frit til andre EU-
medlemslande pga. varernes frie bevægelighed. Det betyder, at Er-
hvervs-styrelsen ikke sagsbehandler disse.
For det andet følger det af de fælles EU-regler, at eksportører kan gøre
brug af generelle eller globale tilladelser, hvor eksportøren ikke skal
bede om tilladelse ved hver enkelt eksport, men derimod frit kan ek-
sportere inden for tilladelsens betingelser.
Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at langt størstedelen af de ek-
sporter der sker under eksempelvis EU-reglernes generelle tilladelser,
sker til de såkaldt nærtstående lande, som er Australien, Canada, Is-
land, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, UK
og USA. Der kan således ligge et stort antal dual use eksporter til disse
lande.
Endelig bemærkes det, at oversigten kun viser, hvad der er givet tilla-
delse til, og ikke hvad der reelt er blevet eksporteret, da Erhvervssty-
relsen ikke har et komplet overblik over hvilke dual use produkter, der
forlader Danmark.
I forhold til det rejste spørgsmål kan Erhvervsstyrelsens oplyse, at der i
2021 blev udstedt flest dual use eksporttilladelser til eksport til Kina,
næstflest til Rusland og dernæst Tyrkiet.
Sagsnr.: 2022/005893
Dok.nr.: 428331
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvilke lande Danmark eksporterer flest våben, materiel og Dual use produkter til, til forsvarsministeren
Det er vanskeligt at forudse udviklingen i eksport af dual use produk-
ter, da enkeltstående store ordrer kan rykke meget på det samlede
billede, og da udstedelse af eksporttilladelser beror på en konkret vur-
dering.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/005893
Dok.nr.: 428331
Side 3 af 3