Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2622419_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Martin Lidegaard (RV) har den 28. juni 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 289, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 289:
Ministeren bedes skønne, hvad det ville koste i yderligere kroner og
årsværk fra det professionelle forsvar, hvis man følger Konservatives
forslag om at lade den omfatte hhv. 8.000 personer om året samt hvad
det vil koste pr. 1.000 personer, man tilfører årligt til værnepligten fra
det nuværende niveau.
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Forsvarsministeriet ind-
hentet følgende beregningstekniske bidrag fra Forsvarsministeriets Per-
sonalestyrelse, som pga. spørgsmålets kompleksitet er baseret på en
længere række forbehold og afgrænsninger:
”Ved
en værnepligt på 8.000 personer og en antagelse om en ensartet
længde af værnepligten på 4 måneder for alle skønnes der merudgifter
på ca. 1,2 mia. kr. årligt. Dertil kommer anskaffelsesudgifter på ca. 0,2
mia. kr. Der skønnes merudgifter på ca. 0,2 mia. kr. årligt ved en ud-
videlse af værnepligten på 1.000 personer med en længde af værne-
pligten på 4 måneder. Dertil kommer en anskaffelsesudgift på ca. 0,05
mia. kr. Det bemærkes, at der er tale om en beregning, der ikke kan
fremskrives lineært, idet der er foretaget en konkret vurdering. Yderli-
gere udvidelser vil således kunne medføre anderledes stigninger i ud-
gifterne end anført henset til blandt andet etablissementsmæssige for-
hold, jf. nedenfor.
Det skal understreges, at udgifterne til en udvidelse af værnepligten vil
afhænge af den konkret valgte model. En vurdering af udgifterne af-
hænger således af en række faktorer, så som antallet af værnepligtige,
længden af værnepligten, den geografiske placering af tjenestesteder-
ne, værnepligtens indhold, materielunderstøttelse af de værnepligtige
samt etablissementsmæssige spørgsmål vedr. belægningsbygninger og
øvrige understøttende etablissementer. Der er tale om komplekse for-
hold, som har betydelige interne afhængigheder, hvilket ovenstående
skøn ikke tager højde for.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. september 2022
TOPS
2022/006209
433268
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvad det ville koste i yderligere kroner og årsværk fra det professionelle forsvar, hvis man følger Konservatives forslag om at lade den omfatte hhv. 8000 personer om året samt hvad det vil koste pr. 1.000 personer, man tilfører årligt til værnepligten fra det nuværende niveau, til forsvarsministeren
Skønnene er således behæftet med betydelig usikkerhed.”
Jeg henholder mig hertil.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/006209
Dok.nr.: 433268
Side 2 af 2