Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Martin Lidegaard (RV) har den 28. juni 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 288, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 288:
Ministeren bedes skønne, hvad det ville koste i yderligere kroner og
årsværk fra det professionelle forsvar, hvis man følger Venstres forslag
om at udvide værnepligten og forlænge den til hhv. 12 eller 8 måneder
for alle?
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Forsvarsministeriet ind-
hentet følgende beregningstekniske bidrag fra Forsvarsministeriets Per-
sonalestyrelse, som pga. spørgsmålets kompleksitet er baseret på en
længere række forbehold og afgrænsninger:
”Ved
en værnepligt på 8 måneder for alle og et uændret antal værne-
pligtige skønnes der merudgifter på ca. 1 mia. kr. årligt. Ved en vær-
nepligt på 12 måneder for alle og et uændret antal værnepligtige skøn-
nes der merudgifter på ca. 1,4 mia. kr. årligt. For begge beregninger
skønnes dertil anskaffelsesudgifter på ca. 0,9 mia. kr.
Det skal understreges, at udgifterne til en udvidelse af værnepligten vil
afhænge af den konkret valgte model. En vurdering af udgifterne af-
hænger således af en række faktorer, så som antallet af værnepligtige,
længden af værnepligten, den geografiske placering af tjenestesteder-
ne, værnepligtens indhold, materielunderstøttelse af de værnepligtige
samt etablissementsmæssige spørgsmål vedr. belægningsbygninger og
øvrige understøttende etablissementer. Der er tale om komplekse for-
hold, som har betydelige interne afhængigheder, hvilket ovenstående
skøn ikke tager højde for.
Skønnene er således behæftet med betydelig usikkerhed.”
Jeg henholder mig hertil.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. september 2022
TOPS
2022/006209
433262
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2