Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2614491_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Martin Lidegaard (RV) har den 28. juni 2022 stil-
let følgende spørgsmål nr. 287, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 287:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange værnepligtige, Danmark har haft
over de seneste 10 år, hvor mange af disse, der har været frivillige,
hvor mange ressourcer, opgjort i kroner og årsværk, det har kostet at
uddanne disse værnepligtige, og hvor mange af disse, der efter endt
værnepligt efterfølgende har fortsat deres karriere i Forsvaret?
Svar:
Til brug for min besvarelse har Forsvarsministeriet anmodet Forsvars-
kommandoen om bidrag. Forsvarskommandoen oplyser følgende, som
jeg henholder mig til:
”I perioden 2012-2021
har der været 50.293 værnepligtige i Forsvaret,
og af disse var 49.707 frivillige svarende til 98,8 procent. Antallet af
frivillige er vokset gennem årerne til nu at være 99,9 procent. De vær-
nepligtige i perioden svarer til 16.825 årsværk. De økonomiske udgifter
til de værnepligtiges løn, kostpenge og frirejse i perioden er opgjort til
ca. 3,7 mia. kr. (omregnet til 2022 prisniveau). I tillæg hertil er der ud-
gifter for ca. 2,2 mia. kr., herunder ca. 3.600 årsværk, til Forsvarets
fastansatte personel til uddannelsen af de værnepligtige, ammunition
og materiel. Det bemærkes, at de angivne udgifter er et skøn i forhold
til de konkrete udgifter, idet det ikke har været muligt at opgøre den
del, der alene vedrører værnepligten grundet nyordningen af uddannel-
sesområdet i Forsvaret.
Eksisterende datagrundlag muliggør kun en opgørelse af de værneplig-
tige i Hæren i perioden 2018-2021, som har søgt ansættelse i Hæren i
umiddelbar forlængelse af deres værnepligt. Ud af 18.237 værneplig-
tige i Hæren har 5.205 søgt ind i Hæren. Det har ikke været muligt at
opgøre, hvor mange værnepligtige, der er søgt ind i Søværnet og Fly-
vevåbnet. Det bemærkes desuden, at det heller ikke har været muligt
at opgøre, hvor mange der først søger ind i Forsvaret en årrække efter,
at de har aftjent deres værnepligt.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. august 2022
TAV
2022/005291
418476
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvor mange værnepligtige, Danmark har haft over de seneste 10 år, hvor mange af disse, der har været frivillige, hvor mange ressourcer, opgjort i kroner og årsværk, det har kostet at uddanne disse værnepligtige, og hvor mange af disse, der efter endt værnepligt efterfølgende har fortsat deres karriere i Forsvaret, til forsvarsministeren
Forsvarsministeriet har som supplement til Forsvarskommandoens bi-
drag anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse om bidrag. For-
svarsministeriets Personalestyrelse oplyser følgende, som jeg henhol-
der mig til:
”Den manglende systemunderstøttelse skyldes bl.a. at en lang række
uddannelser og stillinger i Søværnet og Flyvevåbnet ikke kræver et tid-
ligere værnepligtsforløb. De data, som findes på området er derfor ikke
fuldstændige og repræsentative og systemerne kan således ikke skelne
mellem ansøgere fra ”gaden” og ansøgere fra værnepligten.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/005291
Dok.nr.: 418476
Side 2 af 2