Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2601272_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 22. juni 2022 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 282, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 282:
Hvilke faglige begrundelser ligger der bag, at tildele opgaven om at
bygge nye krigsskibe til netop Danske Patruljeskibe K/S, som kun var
registeret 3 dage før, og hvordan kan det retfærdiggøres, at opgaven
ikke er kommet i udbud, som det fremgår af Berlingskes artikel »For-
svarsministeriet vil købe krigsskibe for fem milliarder af Terma-
konsortium uden udbud«, den 7. juni 2022?
Svar:
De danske firmaer og pensionskassen i konsortiet er velkendte. Firma-
erne har i mange år været en del af den danske forsvarsindustri.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har under ind-
dragelse af Kammeradvokaten besluttet at undtage opgaven med at
bygge nye patruljeskibe fra EU-udbud mhp. at fastholde kritiske kom-
petencer, der relaterer sig til væsentlige nationale sikkerhedsinteres-
ser, i Danmark. Dette kan ses i sammenhæng med regeringens strategi
for dansk forsvarsindustri fra august 2021. Strategien skitserer bl.a.,
hvordan evnen til at udvikle, bygge og vedligeholde vores egne militæ-
re orlogsfartøjer understøtter væsentlige nationale sikkerhedsinteres-
ser.
FMI har lavet en markedsundersøgelse under inddragelse af Kammer-
advokaten. Markedsundersøgelsen viste, at der ikke var andre aktører i
Danmark, der vil kunne løfte den samlede opgave. FMI vurderede der-
for, at det ikke var hensigtsmæssigt at foretage et nationalt udbud, da
det kun ville øge udgifterne og hæmme fremdriften i anskaffelsen.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. juni 2022
THK
2022/005139
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Morten Bødskov
Side 1 af 1