Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2498314_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Christoffer Aagaard Melson (V) har den 12. no-
vember 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 28, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Med henvisning til regeringens udspil fra oktober 2021 ”Tættere på II”, be-
des ministeren svare på følgende:
A) Hvilke byrder/ressourcetræk ligger der for Forsvaret i at skulle åbne de-
res øvelsesområder for offentligheden på udvalgte tidspunkter, som beskre-
vet i udspillet? Skal Forsvaret afsætte ressourcer til at sikre, at alle områder
på Forsvarets arealer er ufarlige at betræde for offentligheden, og i bekræf-
tende fald, ønskes en opgørelse over det forventede ressourceforbrug.
B) Ved at åbne Forsvarets øvelsesområder for civile, åbner man nødvendig-
vis også for, at civile kan udsættes for farligt materiel, ueksploderet ammu-
nition m.v., hvis dette ikke sikres grundigt. Hvem skal påtage sig ansvaret
for sikkerheden på områderne, når områderne åbnes for civile?
C) Hvordan vil man garantere, at der ikke kan opstå forvirring og farlige si-
tuationer, når offentligheden til tider, og ikke til andre, kan færdes frit i
øvelsesområderne?
D) Hvilken styrkelse af samarbejdet mellem lokale myndigheder, Forsvaret,
Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen er der mere konkret tale om i for-
slaget ”Synlig tryghed og godt naboskab”, og hvordan skal denne styrkelse
finansieres? Der afsættes i udspillet ikke umiddelbart midler til denne del
er det korrekt forstået?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TUH
2021/008109
308865
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Sidste år valgte mange danskere at holde sommerferien hjemme i Dan-
mark på grund af corona. Jeg tog i den forbindelse initiativ til at lancere
kampagnen ’Sommer med Forsvaret’. For
Forsvaret tilhører alle danskere.
Det skal være muligt at besøge de mange historiske og naturskønne perler
på Forsvarets arealer, når Forsvaret ikke selv anvender dem, og når det
ikke skader arealerne eller den naturrigdom, som typisk findes herpå.
Initiativet med åbningen af Forsvarets øvelsesområder gøres nu permanent
for at understøtte regeringens udspil
”Tættere på II”.
Jeg vil besvare spørgsmålene i den rækkefølge, som de er stillet.
Ad A)
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, der oplyser:
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om regeringens udspil fra oktober 2021 Tættere på II, til forsvarsministeren
”Forsvarets
øvelsesområder er i dag åbne for offentligheden fra solopgang
til solnedgang, når der ikke gennemføres militære aktiviteter. Forsvarets
afsatte ressourcer til offentliggørelse af tidspunkter for afholdelse af mili-
tære aktiviteter i skyde- og/eller øvelsesområder samt vedligeholdelse af
skiltning, bomme og afspærring af farlige områder er en integreret del af
medarbejdernes øvrige opgaveløsning”.
Jeg henholder mig til dette.
Ad B)
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, der oplyser:
”Ordensreglement
for offentlighedens ophold og færdsel på Forsvarets
øvelsesområder er opsat på informationstavler ved naturlige adgangsveje
til det enkelte militære område. I områder med forøget risiko kan offentlig-
hedens adgang være begrænset til faste veje eller helt lukket. Offentlighe-
dens færdsel på Forsvarets arealer sker på eget ansvar”.
Jeg henholder mig til dette.
Ad C)
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, der oplyser:
”Forsvarets
støjportal på internettet viser offentlighedens muligheder og
begrænsninger på det enkelte militære område. På støjportalen publiceres
planlagte militære aktiviteter i de enkelte områder senest 14 dage før, de
gennemføres. Der er endvidere opsat informationstavler med ordensregle-
ment i det enkelte militære øvelsesområde. Konkrete hændelser evalueres
efterfølgende med henblik på, om der skal udgives supplerende information
eller foretages ændring af afmærkning på øvelsesområderne”.
Jeg henholder mig til dette.
Ad D)
Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og særligt Hjemmeværnet er til stede i det
meste af landet. Dermed er de også blandt de første, der hurtigt kan støtte
lokalt, når der opstår kriser, katastrofer og ulykker. Regeringen vil med ud-
spillet sætte yderligere fokus på at synliggøre og lette processerne for,
hvordan de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder kan
anmode om støtte fra Forsvarsministeriets område. Dette så der hurtigt og
effektivt kan drages nytte af ekstra mandskab og materiel
til gavn for
den borgernære tryghed.
Der er tale om igangværende tiltag, der fokuseres yderligere til at under-
støtte regeringens udspil. Den konkrete støtte til det øvrige samfund ydes
som led i Forsvarets, Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens almindelige
Sagsnr.: 2021/008109
Dok.nr.: 308865
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om regeringens udspil fra oktober 2021 Tættere på II, til forsvarsministeren
virksomhed og finansieres således inden for egen ramme. Ved helt særlige
indsatser vil der skulle træffes særskilt beslutning om finansiering, som det
fx var tilfældet med corona-hotlinen.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2021/008109
Dok.nr.: 308865
Side 3 af 3