Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Torsten Gejl (ALT) har den 13. juni 2022 stillet
følgende spørgsmål nr. 264, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 264:
Hvilke retningslinjer eller krav stilles der fra NATOs side i forbindelse
med indholdet af medlemslandenes forsvarsudgifter? Herunder bedes
navnlig oplyst, hvilke kategorier af udgifter, som kan medregnes i for-
svarsudgifterne, og om der er mulighed for at medregne diplomati.
Svar:
Medlemslande i NATO indberetter med jævne mellemrum oplysninger
om deres forsvarsudgifter til NATO. Indberetningen af forsvarsudgif-
terne sker med udgangspunkt i en generel definition, der er vedtaget af
samtlige medlemslande. Ifølge definitionen skal en given udgift udgø-
res af faktiske statslige betalinger specifikt for at opfylde de væbnede
styrkers behov, Allieredes væbnede styrkers behov eller Alliancens be-
hov for at kunne indberettes som forsvarsudgifter.
Der er vedtaget en række retningslinjer med henblik på at sikre, at
medlemslandene følger en ensartet praksis i indberetningen af for-
svarsudgifter. Retningslinjerne indeholder en beskrivelse af den rette
praksis for indberetningen af en række overordnede udgiftskategorier,
hvilket fremgår af nedenstående tabel 1. Der er ydermere vedtaget en
lang række detaljerede tekniske retningslinjer om fordelingen af udgif-
ter på forskellige udgiftsposter, som ikke gennemgås i det følgende.
UDGIFTSKATEGORI
VÆBNEDE STYRKER
BESKRIVELSE
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. juli 2022
TSIP
2022/004854
408131
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Udgifter til land-, maritime og luftstyrker samt
værnsfælles formationer. Kan også inkludere udgif-
ter til såkaldte ”andre styrker” (f.eks. gendarmer),
der er trænet i militær taktik, bærer militært udstyr,
kan operere under militær kommando og som reali-
stisk set kan operere uden for landets grænser til
støtte for militære styrker.
Vedrører direkte statslige betalinger til pensionerede
militære eller civile medarbejdere i forsvaret.
PENSIONSUDBETALINGER
Side 1 af 2