Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2599643_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Forsvarsudvalget har den 2. juni 2022 udbedt ministerens besvarelse
på følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 262
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/5-22 og præsentationen
fra KVINFO’s
foretræde for udvalget
2/6-22, herunder anbefalingerne i
forhold til at fastholde og rekruttere kvinder i Forsvaret, jf. FOU alm. del
bilag 97?
Svar:
Jeg deler fuldt og helt ambitionen om, at vi skal sikre inklusion og lige
muligheder for alle, som ønsker at bidrage til Danmarks sikkerhed. Der-
for arbejder alle myndigheder under Forsvarsministeriet på at sikre
større mangfoldighed og inklusion. Arbejdet er drevet af Forsvarsmini-
steriets Personalestyrelse.
For at adressere udfordringerne forbundet med rekruttering og fasthol-
delse af kvinder i Forsvaret generelt, har Forsvarsministeriet endvidere
nedsat en arbejdsgruppe bestående af Forsvarsministeriets myndighe-
der, som skal identificere muligheder for at styrke og fastholde kvinders
deltagelse i Danmarks internationale engagement, herunder i rammen
af FN. Arbejdsgruppen er nedsat i forbindelse med implementeringspla-
nen for Kvinder, Fred og Sikkerhed, og planen har været i høring ved
bl.a. KVINFO. I forlængelse af denne besvarelse vil Forsvarsministeriet
tage initiativ til et bilateralt møde for at høre nærmere om
KVINFO’s
forslag til arbejdet med Kvinder, Fred og Sikkerhed.
Der er derudover opmærksomhed på, at en sund arbejdskultur er en
forudsætning for rekruttering og fastholdelse af både mænd og kvinder.
Forsvaret skal være et trygt sted at gå på arbejde for alle. Der ses med
stor alvor på krænkende adfærd af enhver form, og der arbejdes aktivt
med forebyggelsen og håndteringen af krænkelser. Derfor gennemføres
der også løbende undersøgelser, som følger udviklingen med det formål
at sikre, at der sker en ordentlig håndtering af de enkelte sager.
Jeg sætter pris på samarbejdet med KVINFO, der, som jeg forstår det,
foregår på flere niveauer, både formelt og uformelt. Kvinder og ligestil-
ling er en vigtig dagsorden, som vi har en fælles interesse i at fremme.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. juni 2022
TAV
2022/004632
405236
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om ministeren kommentere henvendelsen og præsentationen fra KVINFO af 2/5-22, herunder anbefalingerne ift. at fastholde og rekruttere kvinder i forsvaret, til forsvarsministeren
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/004632
Dok.nr.: 405236
Side 2 af 2