Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2582394_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Kristian Thulesen Dahl (DF) har den 2. maj 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 243, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 243:
Vil ministeren redegøre for, hvordan bidragene til Ukraine indgår som
en del af forsvarsbudgettet og den såkaldte generelle reserve?
Svar:
Reserven på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 er afsat til aktuelle øko-
nomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser,
styrket diplomati, humanitær indsats mv.,
jf. aftale om nationalt kom-
promis om dansk sikkerhedspolitik.
Det samlede danske bidrag på forsvarsområdet til Ukraine er i størrel-
sesorden af 2 mia. kr. bestående af donationer af våben og andet mili-
tært udstyr mv. Af hensyn til fortroligheden om operative forhold kan
de nærmere detaljer om donationerne ikke uddybes. Medlemmerne af
Det Udenrigspolitiske Nævn er blevet gjort bekendt med de nærmere
detaljer omkring donationerne forud for iværksættelse, ligesom Folke-
tingets Finansudvalg har tiltrådt alle donationer via aktstykker.
Udgifter forbundet med donationerne bl.a. til genanskaffelse er materi-
el er forudsat finansieret af den aftalte reserve. Det afsøges, hvorvidt
dele af udgifterne vil kunne refunderes via Den Europæiske Fredsfacili-
tet. Det konkrete refusionsbeløb er ligeledes under afklaring.
Udgifterne forbundet med donationer på forsvarsområdet vil indgå i det
nationale forsvarsbudget, ligesom de umiddelbart
vil indgå i NATO’s
opgørelse af Danmarks forsvarsudgifter.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
25. maj 2022
TKAP
2022/003728
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Morten Bødskov
Side 1 af 1