Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2582381_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Kristian Thulesen Dahl (DF) har den 2. maj 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 242, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 242:
Kan ministeren be- eller afkræfte, at der nu indløber omkostninger i
F35 projektet, som bevirker, at man i Forsvaret er i proces med, eller
påtænker at indstille aktiviteter, herunder øvelser, kurser, uddannelse
og materiel- og ammunitionsindkøb m.m., og vil ministeren i bekræf-
tende fald oplyse, hvilke omkostninger der er tale om?
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at der spørges til udgifter, som relate-
rer sig til anskaffelsen af de nye F-35 kampfly i medfør af den politiske
aftale af juni 2016.
På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at den samlede økonomi-
ske ramme til kampflyanskaffelsen er kommet under pres. Det skyldes
særligt, at der forventes stigende stelpriser som følge af Tyrkiets ud-
træden af F-35 programmet, Covid-19 pandemien og stigende inflation.
Derudover vurderes forskellen mellem den danske og amerikanske
prisfremskrivning samt den nuværende sikkerhedspolitiske situations
konsekvenser for den globale økonomi fremadrettet at kunne påvirke
den samlede økonomiske ramme negativt.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der som oplyst i akt. 31. af
14. december 2017 ud fra et forsigtighedsprincip er båndlagt ca. 800
mio. kr. (2017-pl) på materielplanen til finansiering af eventuelle ufor-
udsete fordyrelser. Såfremt hel eller delvis anvendelse af de båndlagte
midler bliver nødvendig, forudsætter dette i givet fald særskilt politisk
stillingtagen i regeringen og partierne bag den politiske aftale.
Forsvaret påtænker på den baggrund ikke at indstille aktiviteter.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
25. maj 2022
TKAP
2022/003728
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Side 1 af 1