Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen (V) har den 20. april 2022
stillet følgende spørgsmål nr. 229, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 229:
Hvilke tiltag har Center for Cybersikkerhed og Energistyrelsen iværksat
for at sikre robustheden af mobil telefoni og strømforsyning, som op-
lyst i svar FOU alm. del - spm. 176?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Center for Cybersikkerhed om bidrag
til besvarelse. Center for Cybersikkerhed oplyser følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”CFCS har på baggrund af strømafbrydelser i 2017 og 2018 afholdt
møder med fire af teleudbyderne, 112-myndighederne, Energistyrelsen
samt Bornholms Energi og Forsyning. På møderne blev det blandt an-
det drøftet, hvor hurtigt Bornholms Energi og Forsyning kunne etablere
såkaldt ”ø-drift” i tilfælde af, at adgangen til strømforsyning fra Sverige
blev afbrudt.
CFCS har i perioden 2017-2019 derudover gennemført tilsyn med nød-
strøm på Bornholm. Tilsynet blev afsluttet, uden at det gav anledning
til bemærkninger fra CFCS.”
Forsvarsministeriet har desuden anmodet Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet om bidrag til besvarelse. Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Elselskaberne
er forpligtet til at udarbejde en evaluering af større og
usædvanlige hændelser, som i væsentligt omfang har aktiveret virk-
somhedens beredskab.
Energistyrelsen behandler hændelserne for at sikre, at der har været
gennemført en lokal evaluering af hændelsen, og for at sikre at der på
baggrund af denne er dokumenteret læring samt fastlagt tidsfrister for
implementering af fundne tiltag. Endvidere vurderer Energistyrelsen,
om der er læring fra hændelsen, som er relevant for den øvrige energi-
sektor.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
11. maj 2022
CII
2022/003300
381358
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2