Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) har den 19. april
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 226, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 226:
Kan ministeren bekræfte, at danske bidrag til internationale operatio-
ner i Irak og Afghanistan primært har arbejdet sammen med Storbri-
tannien, subsidiært USA, og altså ikke har nogen stor praktisk erfaring
med at samarbejde med andre større NATO- og EU-lande som Frankrig
og Tyskland?
Svar:
Danmarks militære bidrag til internationale operationer i Irak og Af-
ghanistan har fundet sted i forskellige rammer, herunder i NATO-, FN-
og koalitionsregi.
Gennem de sidste tyve år er den danske militære indsats i Afghanistan
primært sket i rammen af NATO. Herigennem har de danske styrker
samarbejdet med en række NATO-lande, herunder bl.a. Storbritannien
og USA i den britisk-ledede Task Force Helmand.
De danske militære indsatser i Irak er sket i flere forskellige rammer,
herunder som del af amerikanskledede koalitioner og i NATO-regi.
Samarbejdspartnere har i den sammenhæng inkluderet en række for-
skellige nationer, herunder USA, Storbritannien samt Estland, Letland
og Litauen.
Herudover har Danmark deltaget i en række internationale operationer,
herunder blandt andet Operation Barkhane og Task Force Takuba i
rammen af den franskledede koalition i Sahelregionen og i den euro-
pæiskledede maritime overvågningsmission i Hormuz-strædet (EMA-
SoH/AGENOR). Hertil har Danmark tidligere bidraget til for eksempel
NATO’s operation i
Bosnien-Hercegovina frem til 2004, hvor EU overtog
operationen. Danmark blev nødt til at trække sit bidrag hjem grundet
forsvarsforbeholdet. Det kan altså ikke konkluderes, at Danmark ikke
har praktisk erfaring med at samarbejde i internationale operationer
med større NATO- og EU-lande som Frankrig.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. maj 2022
TIDN
2022/003288
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
Side 1 af 2