Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2575524_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) har den 19. april
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 224, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 224:
Kan ministeren bekræfte at Storbritanniens Joint Expeditionary Force
(JEF) er afgørende for dansk sikkerhed, og at der ikke må drages tvivl
om de skandinaviske og baltiske landes deltagelse heri ved et nyt EU-
samarbejde gennem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Svar:
Kernen i Danmarks sikkerhed udgøres af vores medlemskab af NATO.
Derudover deltager Danmark i en række samarbejdskonstellationer
som supplement til vores NATO-medlemskab, herunder European In-
tervention Iniative (EI2) og Joint Expeditionary Force (JEF).
Det selverklærede formål med JEF er at skabe et komplementerende
forsvarssamarbejde til NATO, der bl.a. kan danne ramme om en fælles
indsats landene imellem f.eks. under en sikkerhedspolitisk krise forud
for en artikel 5 erklæring fra NATO.
Danmarks deltagelse i EI2 og JEF vil ikke blive påvirket af udfaldet af
folkeafstemningen den 1. juni. De nuværende medlemslande i EI2 og
JEF omfatter lande, der allerede deltager i det europæiske forsvars- og
sikkerhedssamarbejde, såvel som lande der står uden for. Grundet for-
svarsforbeholdet har Danmark dog ikke haft mulighed for at deltage i
det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde.
Det der er af afgørende betydning for Danmarks sikkerhed er, at vi
engagerer os i samarbejdskonstellationer med andre demokratiske lan-
de frem for at stå uden for. Som et lille land er vi dybt afhængige af at
samarbejde med andre
både i NATO, EU og øvrige europæiske sa-
marbejdskonstellationer.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. maj 2022
TIDN
2022/003288
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Morten Bødskov
Side 1 af 1