Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) har den 19. april
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 219, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 219:
Vil ministeren - opdelt på nationalitet - redegøre for antallet af øvelses-
deltagere og materiel, som deltog i øvelserne Amber Express (1981),
Accord Express (1987), Action Express (1989), Alley Express (1991),
og Action Express (1993) med henblik på at bibringe os den bedst mu-
lige forståelse for, hvad der ville ske, hvis krigen kom til Danmark og
artikel 5 blev udløst?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om bidrag til
besvarelsen af spørgsmål 219.
Forsvarskommandoens bidrag skal tages med flere forbehold. Dels lig-
ger en del af materialet for den relevante tidsperiode ikke i elektronisk
form, hvilket betyder at det inden for den givne tidsfrist ikke har været
muligt at fremsøge alt. Dels er en del af arkivmaterialet klassificeret og
kan derfor ikke gengives her.
Forsvarskommandoen oplyser, at besvarelsen er baseret på åbne kilder
samt arkivmateriale fra daværende Østre Landsdelskommando, der
behandlede øvelser i Express-serien.
Forsvarskommandoen oplyser ligeledes, at det er ikke muligt på bag-
grund af tilgængeligt kildemateriale at fastlægge antal deltagere fordelt
på nationer, såvel som det ikke umiddelbart er muligt at klarlægge del-
tagende enheders materiel. Det vurderes, at der generelt har været
tale om tidssvarende materiel og udrustning, som enhederne organisa-
torisk har været udrustet med.
Forsvarskommandoen oplyser om de enkelte øvelser:
AMBER EXPRESS 1981
Øvelsen blev afviklet 20.-25. september 1981 på den sjællandske
øgruppe med ca. 22.000 deltagere fra otte nationer.
Deltagende nationer og styrker
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. maj 2022
TIDN
2022/003288
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
Side 1 af 3