Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-16024
MNS
1. maj 2022
FOU alm. del
–
svar på spørgsmål 211 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 19. april 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for omfanget af danske bidrag til EU’s civile
missioner under CSDP, herunder hvor mange midler der er anvendt på
hver enkelt mission, samt hvor mange danske tjenestegørende, både
fastansatte og reservister, der har deltaget heri?
Svar
Danmark bidrager til EU’s civile missioner igennem sekundering af civile
eksperter via Udenrigsministeriets Freds- og Stabiliseringsberedskab
(FSB) samt Rigspolitiet til 8 af EU’s i alt 11 igangværende civile missioner.
Det bemærkes, at der til de civile missioner ikke udsendes militært
personel. Danmarks sekunderinger til EU’s civile missioner
fra FSB og
Rigspolitiet fremgår af tabel 1, hvor antallet af danske sekunderinger per
mission er opstillet. Per 1. april 2022 sekunderes 39 danskere via FSB og
17 danskere via Rigspolitiet. Dertil bemærkes, at der også kan være
danskere ansat direkte ved
EU’s civile missioner i kontraherede stillinger.
Disse fremgår ikke af tabel 1, da det ikke er tal, som Udenrigsministeriet
ligger inde med. EU’s civile CSDP-missioner bliver finansieret over EU’s
Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske budget. Lønudgifter til de
sekunderede civile udsendte påhviler derimod de enkelte lande.