Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 210, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 210:
Vil ministeren redegøre for, hvor og med hvem danske soldater har
deltaget i internationale operationer og samarbejder i J9-regi mv. de
seneste 20 år, herunder som enkeltmandsbidrag, med og uden mandat
henholdsvis dansk og internationalt?
Svar:
J9 har til opgave at implementere initiativer under den tværministeriel-
le Freds- og Stabiliseringsfond. Idet spørgsmålet omhandler deltagelse
og samarbejde i J9-regi, omhandler besvarelsen Forsvarets bidrag un-
der Freds- og Stabiliseringsfonden (Fonden).
Formålet med Fonden er at bidrage til international fred og sikkerhed
gennem samtænkte indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater og
områder. Fonden støtter et bredt spektrum af freds- og stabiliserings-
indsatser samt genopbygnings- og kapacitetsopbygningsprojekter i
krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling. Disse er fordelt på en række
flerårige freds- og stabiliseringsprogrammer, herunder Ukraine, Sahel-
regionen, Irak/Syrien, Guineabugten og Afrikas Horn. Desuden indgår
tematiske indsatser som eksempelvis styrkelse
af FN’s fredsbevarende
og fredsopbyggende kapacitet, herunder i forhold til kvinder, fred og
sikkerhed (WPS-dagsordenen). Typiske aktiviteter finansieret af For-
svarsministeriets bidrag til Freds- og Stabiliseringsfonden omfatter i
samspil med Udenrigsministeriets midler udsendelse af militære rådgi-
vere, donationer til fonde og internationale organisationer, kapacitets-
opbygning af væbnede styrker, reformer i retsvæsen og sikkerheds-
strukturer, indsatser til forebyggelse af konflikter og bekæmpelse af
pirateri, transnational kriminalitet og terrorisme og radikalisering.
Fonden blev oprettet i forlængelse af Forsvarsforliget 2010-2014 og er
for Forsvarsministeriets vedkommende besluttet videreført i de efter-
følgende forsvarsforlig. J9 har eksisteret i forskellige
”konfigurationer”
siden 2009, hvor kapacitetsopbygning var forankret i Task Force Afrika.
Efterfølgende har sektionen heddet samarbejdsprogramsektionen, hvor
den har været organiseret på forskellige måder i Operationsstaben. J9-
benævnelsen blev først anvendt fra 2016. Fælles for hele tidsperioden
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. maj 2022
TINI
2022/003257
380619
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
Side 1 af 3