Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2548334_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Niels Flemming Hansen (KF) har den 7. marts
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 184, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 184:
Vil ministeren oplyse, hvad ministeren forventer at aftalen med HKKF
Soldaternes fagforening i 2021 vil have af betydning for rekruttering og
fastholdelse af personer i Forsvaret?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. marts 2022
TAV
2022/001884
356169
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Jeg har i min besvarelse af spørgsmålet lagt til grund, at spørgeren
med ”… aftalen med HKKF…” refererer til overenskomstaftalen mellem
Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korpo-
ralforening (HKKF), der blev fornyet i 2021.
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Forsvarsmini-
steriets Personalestyrelse, der har oplyst følgende:
”Ved OK21 blev overenskomsten mellem Forsvarsministeriets Persona-
lestyrelse (FPS) og Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) for
første gang fornyet siden 2013.
Overenskomsten er blevet gennemskrevet med henblik på at gøre den
mere tidssvarende.
Derudover er overenskomstens bestemmelser vedrørende honorering
for faglærte kompetencer blevet præciseret og udvidet med et nyt kva-
lifikationstillæg på IT-området.
Endelig har parterne aftalt, at overenskomsten kan åbnes til genfor-
handling i overenskomstperioden med henblik på at tilpasse overens-
komsten til den nye erhvervsrettede konstabeluddannelse (EKU).
På den baggrund forventes det, at forhandlingsresultatet mellem For-
svarsministeriets Personalestyrelse og HKKF ved OK21 kan bidrage
positivt til rekruttering og fastholdelse.”
Jeg henholder mig til dette.
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvad ministeren forventer at aftalen med HKKF Soldaternes fagforening i 2021 vil have af betydning for rekruttering og fastholdelse af personer i Forsvaret, til forsvarsministeren
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/001884
Dok.nr.: 356169
Side 2 af 2