Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2559026_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Hermed berigtiges svaret på spørgsmål nr. 176 stillet af medlem af
Folketinget Peter Juel-Jensen (V) den 2. marts 2022.
Ved en beklagelig fejl er det tidligere oplyst, at flere teleudbydere på
Bornholm nedgraderer til 2G på telemasterne under strømudfald. Dette
gælder alene for en enkelt udbyder, hvilket er præciseret nedenfor.
Spørgsmål nr. 176:
Med henvisning til artiklen ”Manglende
mobildækning
skaber utryghed”
på tv2bornholm.dk den 28. februar 2022 bedes ministeren besvare:
-
Har man på Bornholm et robust beredskab, når man indimellem
oplever, at man som borger ikke kan komme i kontakt med
myndighederne, senest i en periode på 6 klokke timer?
-
Det er jo ikke nogen ny problemstilling, at mobilmasterne ikke
har batterier, så overvejer man et krav om batterier til backup,
netop af hensyn til borgernes sikkerhed?
-
Vores mobilnet er kritisk infrastruktur og vil ministeren igang-
sætte initiativer, der i højere grad beskytter mobilnettet i de
egne af landet, hvor man er mest sårbare overfor nedbrud?
Svar:
Det er helt forståligt, at det skaber utryghed, når en strømafbrydelse
betyder, at borgerne får vanskeligt ved at komme i kontakt med myn-
dighederne, herunder beredskabet.
Robustheden i beredskabet afhænger bl.a. af, at de enkelt dele funge-
rer og aktørerne arbejder effektivt sammen. Det er samtidig vigtigt, at
der i muligt og relevant omfang er taget højde for situationer, som kan
svække beredskabet, fx udfald på eller afbrydelse af kommunikations-
systemer, strømsvigt mv.
Strømafbrydelser vil kunne udfordre mobilnettet i alle dele af landet.
Center for Cybersikkerhed og Energistyrelsen har allerede iværksat en
række tiltag, som har til formål at sikre robustheden af mobiltelefoni og
strømforsyning, herunder på Bornholm.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) har siden 2018 været i dialog med
de fire teleudbydere, der driver telenetværk på Bornholm, Energistyrel-
sen, 112-myndighederne samt Bornholms Energi og Forsyning om til-
tag til at imødegå konsekvenser for mobilnettet ved længerevarende
strømudfald på Bornholm.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. april 2022
TRB
2022/001707
353339
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om beredskab og mobildækning på Bornholm, til forsvarsministeren
En enkelt teleudbyder har besluttet at gennemføre en nedgradering til
2G på telemasterne under strømudfald, hvilket vil reducere strømfor-
bruget og dermed forøge batterilevetiden. Ligeledes har teleudbyderne
på strategisk udvalgte master etableret nødstrøm ved hjælp af genera-
torer. Dette forlænger tilgængeligheden til masterne sammenlignet
med de master, der kun har batteribackup. Det drejer sig blandt andet
om master ved hospitalet i Rønne.
Energistyrelsen evaluerer alle hændelser som har forårsaget nedbrud i
elforsyningen, herunder også afbrydelsen på Bornholm d. 26. februar,
mhp. at sikre, at der har været gennemført en lokal evaluering af
hændelsen og er fastlagt tidsfrister for implementering af fundne tiltag.
Formålet er at opnå størst mulig robusthed i det samlede danske elnet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/001707
Dok.nr.: 353339
Side 2 af 2