Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Ikkemedlem af udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har den 2.
marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 174, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 174:
Vil staten efterfølgende støjskærme de sygdomsfremkaldende, støjpla-
gede ejendomme, som staten opkøber, som man f.eks. gør ved ejen-
dommene i gul zone, hvor hver matrikel kan få kr. 70.000 til støjsikring
af ejendommen?
Dato: 24. marts 2022
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
TFSU
2022/001694
353284
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Jeg er opmærksom på, at spørgsmålet om opkøbte ejendomme fylder
meget i lokalområdet. Derfor skal gensalget ske på ordentlig vis og
med inddragelse af Haderslev Kommune, så opkøbte ejendomme hånd-
teres i samspil med kommunens ønsker og planer for området. Derud-
over skal opkøbte ejendomme, der videresælges til beboelse, også væ-
re egnede til beboelse.
Udgangspunktet er, at ejendomme, der skal videresælges, med forbe-
hold for Finansudvalgets godkendelse, indskydes i Statens Ejendoms-
salg A/S (Freja Ejendomme) jf. gældende retningslinjer i staten. Freja
Ejendomme udvikler og sælger ubenyttede statslige ejendomme for at
skabe grundlag for ny anvendelse. Efter indskud i Freja Ejendomme
vurderes ejendommenes salgsværdi med inddragelse af lokale ejen-
domsmæglere, og der tages i prisfastlæggelsen højde for den enkelte
ejendoms stand og behov for forbedringer. Freja Ejendomme foretager
som udgangspunkt ikke selv forbedringer af sine ejendomme, men
vedligeholder ejendommene mens de er i Freja Ejendommes ejerskab.
Freja Ejendomme kan ikke kræve, at en køber efter købet foretager
forbedringer. Det vil derfor være op til en kommende køber at beslutte,
hvad der skal ske med den pågældende ejendom.
Freja Ejendomme sælger ejendomme ud fra princippet "Know Your
Customer". Det vil sige, at selskabet screener alle potentielle købere af
ejendomme i dets portefølje ud fra en række baggrundskriterier, fx
erhvervshistorik og forretningspartnere. Selskabet har således øje for
ikke at sælge ejendomme til købere med en baggrund, der ikke er for-
enelig med Freja Ejendommes interesser.
Side 1 af 2