Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2535422_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
21. februar 2022
2021-0035-0290
2322565
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J, L og M fra Folketingets
Forsvarsudvalg stillet den 14. december 2021 (samrådsspørgsmål J) og
10. januar 2022 (samrådsspørgsmål L og M)
Samrådsspørgsmål J:
”FE-kommissionen skriver, at de ikke har fundet anledning til at udvide
de spørgsmål, FE kommissionen har skullet undersøge, hvilket må be-
tyde, at mistanken om at Danmark kan have været meddelagtig i ameri-
kansk spionage mod vores nabolande ikke er blevet undersøgt, ligesom
det må formodes, at det heller ikke er blevet undersøgt, om Folketingets
Kontroludvalg vedr. efterretningstjenesterne er blevet vildledt, som tid-
ligere medlemmer af udvalget har rejst bekymring for. Vil justitsministe-
ren sikre, at disse meget alvorlige forhold nu kan blive undersøgt?”
Samrådsspørgsmål L:
”Giver fængslingen og sigtelsen af Lars Findsen anledning til, at mini-
steren vil genoverveje at sikre en tilbundsgående undersøgelse af alle
Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritikpunkter af Forsvarets Efter-
retningstjeneste, herunder om formodet dansk facilitering af amerikansk
spionage?”
Samrådsspørgsmål M:
”Hvad kan ministeren oplyse om det igangværende arbejde og behovet
for at få styrket tilsynet og kontrollen med efterretningstjenesterne?”
1
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
[Indledning]
Tak for ordet.
Spørgeren har stillet tre samrådsspørgsmål til besvarelse
i dag. To af spørgsmålene handler grundlæggende om
FE-kommissionens undersøgelse, og dem vil jeg lægge
ud med at besvare. Det sidste spørgsmål vedrører tilsynet
og kontrollen med efterretningstjenesterne – det kommer
jeg ind på til sidst.
[Generelt om FE-kommissionens undersøgelse]
Den 21. december 2020 nedsatte jeg som justitsminister
Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af visse
forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste –
altså FE-kommissionen.
Kommissionen blev nedsat i medfør af en lov vedtaget
med bred opbakning i Folketinget. Som bekendt blev
kommissionen nedsat som opfølgning på, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne den 21. august 2020 afslut-
tede sin særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretnings-
tjeneste og rejste en række kritikpunkter.
Som det fremgår af bemærkningerne til loven om ned-
sættelse af FE-kommissionen, skulle kommissionen i sin
2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
undersøgelse fokusere på de mest centrale og konkrete
punkter i Tilsynets kritik, herunder
(1) spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse
af oplysninger vedrørende danske statsborgere,
(2) orientering af skiftende forsvarsministre,
(3) FE’s eventuelle tilbageholdelse af oplysninger og
afgivelse af urigtige oplysninger til tilsynet og
(4) spørgsmål om FE’s uberettigede behandling af op-
lysninger om en ansat i tilsynet.
Baggrunden for den afgrænsning af undersøgelsen var
grundlæggende, at det var afgørende, at undersøgelsen
blev gennemført relativt hurtigt, og at kendskabet til me-
get sensitive oplysninger ikke skulle udbredes unødigt.
Mere overordnet var undersøgelsen udtryk for en afvej-
ning af
på den ene side
hensynet til, at FE fortsat skal
kunne varetage sin opgave så effektivt som muligt af
hensyn til Danmarks sikkerhed og
på den anden side
at
få belyst sagens centrale forhold, drage læring og skabe
grundlag for at vurdere, om der forelå ansvarspådragende
forhold.
FE-kommissionen afgav sin beretning den 13. december
2021. Af hensyn til den betydelige mængde klassificeret
materiale og karakteren af de oplysninger, der er indgået
3
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
i undersøgelsen, er kommissoriet og beretningen ikke of-
fentliggjort. Af den grund har jeg på samrådet i dag ikke
mulighed for at komme nærmere ind på indholdet af be-
retningen, udover hvad der fremgår af den sammenfat-
ning af konklusionerne, som FE-kommissionen har of-
fentliggjort.
Her i Folketinget har vi Udvalget vedrørende Efterret-
ningstjenesterne, der har til formål at sikre indseende
med vores efterretningstjenester. Det er i dét udvalg, un-
dersøgelsen er parlamentarisk forankret, og hvor der kan
ske en nærmere drøftelse af undersøgelsen og dens kon-
klusioner. Det er de spilleregler, Folketinget har valgt og
fastsat ved lov.
[Konklusioner i FE-kommissionens undersøgelse]
Men som sagt: Kommissionen har offentliggjort en sam-
menfatning af sine konklusioner, som ikke er klassifice-
ret.
I sammenfatningen oplyser kommissionen, at den på
baggrund af den foretagne undersøgelse finder, at der
ikke er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar, herunder de medarbejdere, som blev tjeneste-
fritaget som følge af tilsynets særlige undersøgelse.
Kommissionen har heller ikke efter undersøgelsen fundet
4
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
2535422_0005.png
grundlag for at rejse kritik, hverken i forhold til FE eller
de nævnte personer.
Og endelig konkluderer kommissionen, at der ikke i an-
ledning af undersøgelsen er fremkommet oplysninger,
der har givet kommissionen grundlag for at overveje en
henvendelse om at udvide de spørgsmål eller den peri-
ode, som kommissionen har skullet undersøge.
Den sidste konklusion skal ses i lyset af, at det er forudsat
i undersøgelseskommissionens lovgrundlag, at kommis-
sionen kunne henvende sig til mig som justitsminister,
hvis den anså det for at være af væsentlig betydning, at
der blev gennemført en undersøgelse af andre forhold.
Kommissionen ville have kunnet henvende sig vedrø-
rende både bredden i undersøgelsens temaer og den tids-
mæssige afgrænsning. Og det har kommissionen altså
ikke fundet anledning til. Det, synes jeg, der er grund til
at tage til efterretning.
[Verserende efterforskning]
Så har spørgeren også spurgt til den konkrete, verserende
efterforskning vedrørende Lars Findsen. Her må jeg blot
henholde mig til, at denne regering– ligesom tidligere re-
geringer har været – er meget tilbageholdende med at
kommentere på verserende straffesager.
5
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
Og når der tilmed er tale om sager, som vedrører uberet-
tiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger og
dermed spørgsmål om statens sikkerhed, giver det sig
selv, at jeg ikke kan kommentere på sagerne.
Det er desuden ikke kun sikkerhedsmæssige hensyn, der
dikterer, hvad der kan oplyses om den konkrete sag mod
den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE). Der er også nogle retlige begrænsninger, da sagen
verserer for dobbeltlukkede døre.
Jeg har selvfølgelig noteret mig, at der i den senere tids
offentlige debat har været fremsat en række synspunkter,
herunder om at regeringen bør gribe ind og ”stoppe sa-
gerne”.
Her i landet er det politiet og anklagemyndigheden, der
er ansvarlige for at efterforske og strafforfølge mulige
overtrædelser af lovgivningen. Og det er domstolene, der
i sidste ende afgør skyldsspørgsmålet.
Det, mener jeg grundlæggende, er den rigtige ordning i
et retssamfund, og jeg har i øvrigt tillid til, at myndighe-
derne kan vurdere, hvilke skridt der konkret bør tages.
6
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
[Om tilsyn og kontrol]
Til sidst er der spørgsmålet om det igangværende arbejde
med tilsynet og kontrollen med efterretningstjenesterne.
Først og fremmest er det af afgørende betydning, at vores
efterretningstjenester effektivt kan varetage deres opga-
ver. Kun ved at have stærke og effektive efterretningstje-
nester kan vi beskytte Danmark og vores allierede mod
mørke kræfter, der vil os det ondt.
Samtidig er det vigtigt for regeringen, at der i vores sam-
fund generelt og her på Christiansborg er tillid til vores
efterretningstjenester. Der skal være demokratisk foran-
kret kontrol, og der skal være tillid til, at efterretningstje-
nesterne agerer inden for deres beføjelser.
Det var bl.a. på den baggrund, at vi med PET-loven
valgte at styrke tilsynet og den parlamentariske kontrol
med efterretningstjenesterne tilbage i 2013.
Af bemærkningerne til PET-loven fremgår det, at der
skal udarbejdes en rapport til Folketinget om erfarin-
gerne med PET-loven – altså en evaluering af loven –
fem år efter lovens ikrafttræden.
7
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
Arbejdet med evalueringen er iværksat, men er ad flere
omgange blevet sat i bero, senest som følge af, at FE-
kommissionen blev nedsat.
Nu, hvor FE-kommissionen har færdiggjort sit arbejde
og afgivet sin beretning, har vi genoptaget arbejdet med
evalueringen af PET-loven, og det er forventningen, at
evalueringen vil være færdig i løbet af første halvår i år.
Den vil herefter blive sendt til Folketinget.
Arbejdet med evalueringen af PET-loven giver naturlig-
vis også anledning til at overveje, om der på visse punk-
ter er behov for at lave om på loven. Parallelt med evalu-
eringen kigger vi således også på behovet for at lave en
revision af loven.
Som led i dette arbejde bliver der også set på rammerne
for tilsynet og relationen mellem Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne og forsvarsministeren og justits-
ministeren, herunder i forhold til tilsynet.
[Det igangværende arbejde med rammerne for Tilsy-
net med Efterretningstjenesterne]
I første omgang er forligskredsen bag PET-loven – hvil-
ket vil sige partierne Venstre, Radikale Venstre, SF,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti –
8
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
indkaldt til en indledende drøftelse om rammerne for det
fremadrettede tilsyn.
Det er regeringens ønske, at drøftelserne skal danne
grundlag for, at der sker en styrkelse af tilsynet, og der
sikres et tilsyn, der har de bedst mulige forudsætninger
for effektivt og relevant at kontrollere efterretningstjene-
sternes virksomhed.
Men samtidig er det fortsat vigtigt, at tilsynet sker inden
for rammer, hvor tilsynet ikke risikerer at skade den virk-
somhed, som vores efterretningstjenester udøver – af
hensyn til vores alle sammens sikkerhed. Det nærmere
indhold i disse drøftelser kan jeg på nuværende tidspunkt
ikke komme nærmere ind på.
[Afrunding]
Lad mig til sidst slå fast:
Det er helt afgørende i et demokratisk samfund, at der er
den fornødne tillid til vores efterretningstjenester. Og at
der bliver fulgt op på den kritik og de anbefalinger, som
tilsynet måtte komme med. Derfor nedsatte vi – med et
bredt flertal i Folketinget – FE-kommissionen til under-
søgelse af tilsynets alvorlige kritik. Og jeg noterer mig
med tilfredshed, at FE-kommissionen har afsluttet sin
9
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/2-22 om efterretningstjenesterne, til justitsministeren
undersøgelse og fundet, at der ikke er grundlag for at
rejse kritik.
Nu vil vi bl.a. på baggrund af FE-kommissionens under-
søgelse og den evaluering, der foretages af PET-loven,
have drøftelser med forligskredsen bag PET-loven om,
hvordan der mest effektivt fremadrettet kan føres tilsyn
med efterretningstjenesterne.
Tak for ordet.
10