Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2538103_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Honoré Østergaard (V) har den 14. februar
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 165, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 165:
I svaret på FOU alm. del - spm. 123 står der, at nultolerance betyder
handlepligt for chefer og ledere i Forsvaret, hvis de bliver opmærk-
somme på krænkende handlinger. Hvilke konsekvenser har det for che-
fer og ledere i Forsvaret, hvis der ikke bliver handlet? Er der nogen
chefer eller ledere, der er blevet afskediget, degraderet eller fået ad-
varsler for ikke at have handlet i sager om kønskrænkende adfærd, si-
den kampagnen om nultolerance blev skudt i gang i 2019?
Svar:
Til brug for min besvarelse har Forsvarsministeriet anmodet Forsvars-
ministeriets Personalestyrelse om bidrag. Forsvarsministeriets Persona-
lestyrelse har i forbindelse med sit bidrag også indhentet bidrag fra
Forsvarsministeriets Auditørkorps.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Såfremt
en chef/leder undlader at iagttage sin handlepligt i forbindelse
med krænkende adfærd, vil det på baggrund af en konkret og indivi-
duel vurdering kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for den på-
gældende. Forsvarsministeriets Auditørkorps oplyser, at der desuden
efter omstændighederne kan være mistanke om grov pligtforsøm-
melse, der i givet fald skal anmeldes til Auditørkorpset.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser i forlængelse heraf, at
de ansættelsesretlige sanktioner, der som udgangspunkt vil kunne
iværksættes som konsekvens af manglende iagttagelse af handleplig-
ten, kan være afholdelse af en tjenstlig samtale, tildeling af en skriftlig
advarsel og afsked, ligesom der for tjenestemandsansatte chefer/le-
dere under visse betingelser er mulighed for at iværksætte øvrige
sanktioner som eksempelvis degradering og forflyttelse. Grovheden af
den manglende iagttagelse af handlepligten samt omstændighederne i
øvrigt vil være afgørende for valget af ansættelsesretlig sanktion.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. marts 2022
TAV
2022/001201
346328
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvilke konsekvenser har det for chefer og ledere i Forsvaret, hvis der ikke bliver handlet på kønskrænkende adfærd, til forsvarsministeren
Siden iværksættelse af kampagnen om nultolerance ved krænkende
adfærd, hvor der blev sat særlig fokus på chefers og lederes handle-
pligt, har Forsvarsministeriets Personalestyrelse ikke fået kendskab til
sager, hvor chefer/ledere ikke har iagttaget handlepligten med ansæt-
telsesretlige konsekvenser til følge. Personalestyrelsen kan dog ikke
udelukke, at der har været sager herom, der har været håndteret lo-
kalt ved de enkelte myndigheder uden inddragelse af Forsvarsministe-
riets Personalestyrelse.
Forsvarsministeriets Auditørkorps oplyser afslutningsvis, at Auditør-
korpset ikke siden iværksættelse af kampagnen om nultolerance ved
krænkende adfærd har behandlet sager om grov pligtforsømmelse som
følge af
chefers eller lederes manglende iagttagelse af handlepligten.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/001201
Dok.nr.: 346328
Side 2 af 2